Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (July 26, 1904)
,,Danfkcis.sn,« et halvugmmg Nv os- o, OFLYS ningslsiad vor J danskc Folk i 21 nexika, Jogxun ctv DchNlSH «L7TH. PL"BL. liUl"813 Many Nebr. ,»anskeren« udkommec hvet Tjtsdag ox Fredag. Iris pr. Aufgaqu i Te Form-de Stau« Il«50; ttl Udlandet 82«00. Blctm beratet 1 Forstqu Bestiuing. Be ratung, Adnssefokandking og alt ander angaaende Bladet adressekes: DAleH LUTH. PUBL. H0U8E2 Blatt, Nebr. sit-dumm A. Ic. Induer sue Jnvvendeljet Cyrus-res: kaufmer Lum, Nem. thetecl Ist the Post Ofltce at Bist-. Neb ss second-Us- wette-. Advent-ins liste- made knows upo sppllcutioen »Danfkekeu« blivec jeubt til Subfkribentet, indtil nd tkykkelig Opsigelse modtages as Udgiverm vg at Geld et denkt, i Ovetenssiemmelst gab V- Fotencve Statut Poftlovr. : Naat Laterne dem-endet sig til Folk, bei neuem i Bindu, enten for a: kpbe hol um eller for at faa Oplysninget om del even-rede, pedes de altid omta1e, atve faa Avemsiementet idem Blut-. Der vil væke gensidtg Nytte. De to stoke Stibsulykier. Jst .·««" · . Knapt var man fæwdxg med at Eckse om den ftygtelige ,,Slocum« Ulytte ved New Yort, for Budstabet om ,,Norge«5 Forlis naaede os. Hvad stal man sige om saadanne ULyMIZ Ja, der er de, som mein-r, at Bladene absolut bør — ikte aleue fortælle eller fotholde sig referercndc overfor slige Tilfælde, men De bør tillige sige noget orn det stete, re se de styldige o. s· v. Maasie. RE sonete en Del frem og tilbage, set kunde vi ogsaa, men fcelde Dom i Sagen, det tilkommer andre-. Kun de man gsøre nvget for, at der blev tageck Forholdstegkek, som kunde af vætge saadanne frygtelige Ulytker, faa var det not Umagen verd. Men om slige Forholdsregler saa ikte blev fulgt — fom i ,,Slocukn«5 Tilfcelde —? Det er imidlettsid ikke let at dive hvad man stal sige. Der er jo de. som menet, at det er saa helt mi meligt, at »Norge« var kommen saa meget ud af Kurfem at det kunde gesund-stehe i Nærheden af Rockall. Men Befalingsmændene ombotd man da visi have forftaaet det bebte, end vi ger. Vi stal meddele et Par Vis nesbytd fka Blade derihjemme fra om ,,Norge«s Besætning. De lastet ikke Befalingsmcendenr. «·.« " Kaptejn GundeL »K. Dbl.« hat modtaget fslgendc »Kopier Gan-del er en Man-d, for hoch jeg werter den dybeste Agtelse og det inderligste Benstab. Han var 1. Styrmand med mig de sidfte H Aar, jeg sejlede i Fort paa Øsietfsen og Sortehavet, og han var mig da en ttokaft Stem, samvittighedgsuld, pas hohlen soin »Es-Mk Possk han sattes. Han var en Dygtig Spur-and, spa vel praktist fom teotetist, med five Interesse im alt, der vedrstte hans Fac- · -. , , Wasser-ne holdt han iset starp Ksontrol med, vg han undersng dem, saa snaet Lejligshed gaveö, eg hanö Observationer var altid paa lidelige. - ·«·.··---i , ' Des-aber fotstod han at holde ge Orden og Mund-enge onst-ern san des vndvek nng itte at se den gode Difciplim sont hat berstet ved »Not ge«k Unverw« " En gammel Stkapteiw Dunste helfe. Fee London MS ·kil »Das-Xa det«: - , De eng-Oe Mode synes .ot finde en Tilfeedsfttllelse e at gentage Pas sageveenes Beeetnings om den belie movip Wiesen« der jede-Wes as USE-singen paa »Na-M Dei nn seie London Dagbbad »Pol! Mall Gesetze« stiivee sacledet i en Rede-! tipuearkitet use-v »Du-Mist Dana heite: JUNGE forfcetdelige Miste ex W vedneevet used et hundred wehte-, dee et mäcmne til Stor W, seen set somin meppt Wien seh Ieise Sagen-il pac M We messen sit-unbet - D IW site-e at viere gaaet ii1 sue Hi seie, on uveu Tvivi gøre det muligt at erfass, hvorLedeS Ulytken stete. Hans Kosdblodighed tan ikte kkvifes her-: .·.«.. ved det Fakxu «., »t: Hm s..a spaa sit Ur, da Eukct sank, ca notetete fg Tiden, -g thing K.-«dblo)ighed baade fta - Hans o-; Besætningens Skde hat sit-1 » tert haft stor Betydning under Pa nikken blandt Passagererne. Dan mark hat Grund til at fsle sig stolt " over dets Spmcend. Nutidens danske Svmand er lige saa fand en Hebt som hans Vitingt forfædre vat det.« Man hat heller ille glemt herovke Mitinng ostn de ftygtelige Ste ner paa den franste Postdamper ,,La Gaswng der med over 500 Men nester fvm beten-di sank, og hvorle des Besætninsgen btugie Knive mcd Passagretne, for selv at komme først i Baadene.« Lignende Visdneösbykd hpres fta de! keddedr. Hvad stal vi saa sige?» Maasse fottjener selve DampsikbsL selssabet DaddeL Der var jo sseke end Skibet havde Lov til at spre. Men i hvert Fald er det Iækt at er fan, at Bescetningen under den sing telige Panik hat gjott sin Skyldig heb T . Ho «I l En fargelig Sandhed. — s Alle bar jo nn Ya-! am Emigrant: «f1ibet ,.Notae«5 Jorlii ved Klippen .,,Rcckall«, oa cnhrer maa tnnne sat: He, at Vet var anseUJt ? ualmindelig ij Grad. s - e If· -«.. J Aaret 1901 reiste jea fra Ko kenhaon til New York med »Norge«, der ogfaa den Gang var overfylot med Passagerer. Nogle entelte af dem fad stille og tankefulde og for madentlig med Bekymring for Frem tiden og Bønnefuk til Gud i Hjertep ne; men mange teede sig letsindigt, og flere endng raat. Te var itte beredte til at do og mode for deres Dommer. Det et gnfeligt i høj Grab, naat et Stib forlifer, og Mennester ow kotmner ved Drukning To GanJe i mit Ung"dsomsliv hat jeg varet i ftor Fare for at drukne ved Stibsfop kis og høtt paa, hvordan Mennestee tlagede sig og bad om at faa Lioet bjerget. Farste Gang, jeg var med, var der tun 7 Mann om Bord, og den anden Gang 4. Hoor græsfeligt maa det itte have Vætet ved Forlifet af »Notge«, hv:t gth en 700 Mennesier paa en Gang kom i Livsfate, og mer end tre Fick dedele ud af diese vsirtelig omfonsI Hdor fotfcerdelig fknertelint mas-. det ikke have været for dereås ncenneftc Slægtninge i Tamnart, Not-as Svetrig eller her i Amerika It wod tage Budfkabet om deres III-d i Bat-. gerne! O, det maa volde smektexig og langvarig og dyb Soer i langt bsjete Grad, end nogen, der ikke hat prsdet Sorg, kan have noget Begreb em. Bennet! lad os hvet efet sin Evne yde de sprgende est-those al den Tksst paa Sanvhedens Grund lag vg al den HjEVP PCC andenMaa ve, fom vi kan! --« Paa Udvandeersiibene et der altkd en Del Wen-ersieh der not vil here paa en Præditen med Opnvasktfom hed ellfxt lytee til i en Samtale om dei, der angnat Sieb-s Frelfr. For jaadanne Lande der gseeö trage-h naat Gnd havde stne Redstabet der til at avbejde med.»«Men der et vg saa en Del Mennesset paa disse Sti be, der ex gennansyrede as den Van iwens vg, Formegtelfenö Aandz der gaae hemmte de Jnange kristmdomsi fjendste We og Blade der udgkves i Danmart og Niocge i vor Ted- Die se flatselö Mennefder vil have va iil at tilftedsstille Mtö Lysket og Be ste-ringen og da- Guds Okd leerer, at de, der M seite, vil faa derei Straf dexfph sag Inster de, at W Qtd klal vcre Monds-ed De habet Fae ksyndellen af Ordet sog spottet deme. Bed at hsee og se saadant koannet cxnan tik at Ente-you de wird Id xnanfokfatteee og Bladeedaktm ag andre Madsttiverq der hat faaet Minervens onde Sud i Anwese hjertetnes, vvg jeg ftlet drk Tom min Mist at stgex J MMIMMWE Muster-. fasten Mkdstrivem der fast-Bank teseni Sced k MeWeterm, I M ee me end yyselige Anfvak » for den Ulysse, fvm J Meer over de. Mem-easy des Tume- Geke! ind i sig ved Lasnnegen af edeeg Bo get vg Madatälley TM J iste, naat J teubeeedee m, at dee et be — dre for Menneskene at have dien kri stelige Tro at gaa Døden i Mode med ogsaa ved et Forlis paa Ssen siom det. der blev Skkbet »Norge« til Del, end des er for dem at gaa med »den Vantw i Hjektetne, der giver Raaderum for de ondeBegærlighedey der føm til de forstellige mod Guds Lsov ftridende Handlingers De, der Hader sig forfpre af eders vcmtro »Sttivekier, betet Skyld og stal lide derforz men J bitter sankelig ogsaa en forfætdelig Styld. En fotfærde lig evigt vatende Straf paa Legeme og Sjcel ventet alle J vantroFotfaf teke og Foredragsholdere, der fsrek andre Mennesker længere og langere bott fra Gub. Vend verfot selv om i Tibe! J Dag er Nachens Tib, J Dag et Gud at finde. Nu kan alvorlig Flid Hans milde Hier-te binde. A.J.Dahm. Udvandtekbogcu. Ta ,.T-ansteren« for 19. Juli hat aftrylt en Anmeldelse af ovennævn te Bog, efter »Von udvandrede Landsmænd«, beder jeg om Plads for folgende Bemærlninger dertil: En Undertitel som den i nævnte Anmeldelfe paavegede var det i min Tanle at give Bogen. Men jeg sy nes ikle om lange Bogtitlet, og derfor, da jeg alligevel siulde sitive et Forord til Bogen, indsotte jeg del npdvendige i de 5 første Linie-c as dette — med folgende Led: » »Ved Udarbejdelfen af denne Bog bar jeg ftillet mig den Opgave at give malidelige Oplysninger om de timelige Livsvillaar paa faadanne Siedet i de Forenede Sta ter, hoor »den dansle Kitke i Ame tila« bat likkelig Vikksomhed« o.s.v. De r et Undertitlen, og den er er delig og nem at finde. Effer den givet Bogen mete, end den loder, jdet ten tillige givet Oplnsninger ow, hvor »den forenede danfle Kitte« hat Vielfomheden »Dernæft et Bogen ifelge hele sit Anleeg et Stoffe Mission for »den dansie Ritte« —- anket Anmelderen. Ja. Det et den. Men samtidig ogsaa for »den forenede Kirse«, da de timelige Livsvillaat er de fanm:e, hvot disse to Kirschen-fund virket. Jsg Insiet, at Landsmænd, der indvandrer hertiLstal vide, at de hat gode Udsigtet til at kunne tjene deteI Fsde, hvor andve Landsmand dar nedsat sig og hat dansl luthetst Kir te iblandt sig. Maasse vil de flefte ille bryde sig om Vefledning i fac Henseensdex men jeg banden ack nogle vll. . .-«· Anmelderens Jndvendinget mdd Bogen sprekonnnet mig forbavsende overfladisle. Han ded, at jeg tjener i »den dansie Kirse«. Han set, hvad jeg i de forste Liniet as Bogen nied ner som nrin ngave· Saa er det ovetfladisi at ante over, at jeg llle hat gjort det, som ikle var min Wem iss . Er der nogen, dee set det sit-m stn Ospgave at henvise Zoll til For-ensu getne ellet til andre Kirlesamfund saa et Bejesn jo Gaben. «Hevned sendet jeg ,,DsanIeken« Z siedelte-m et Elsemsplar as Bogen til Bedssnmelfe. Finder man, at Bo gen ille tydee not for »den forenede Mkkes Vedkommende« — nudeb hdad der et, er dog del W end kniet. Og jeg hat den Tro, at der like et et enefte Ord, fom san skadr. « Kr. Øfketgaatd , g-— qq -f Et Ord om Bstnehiemmet s iElt Horn. Da jeg i Forfommeren sum-de mit Momstetfrt her uden for Bindnerne, hvvt efter Byggekomiteens Plan den nye Tilbygning her ved Hjemmet stulbe opfsres, saa var det med d«n Tause, at jeg mwasie uppe sit se Blomstet paa dem, thi het blev vel not saa, at« eftet Aarimpdet siulte der tages sat, san di IunPe tage rot «ny«. Spisestue og vore Sovekamre i Brug, naar Estetaatej kom, og Bist mne igen sckmlek sig i Himmet for deres Vintekstollegang. Jwidlercid faktede Aarsmssdet jo en hel anben Beflutning end den ved Aatsmpdet i Fjor bestemte, og Blomstetne kan fscm Lov at udfolde sig og bære Fr med for den Sags Skyw Det et nu vaa ingen Maade min Mening Jmsd efterftlgende at ville bedsmme j denne Ilarsinsdets vist not meget vel Idvervejede og gennemtænlte Beslut Ininzx Dog har jeg her nogle Tanter, ifin jeg gerne vilde lægge frem for leerte vedtomsmende og alle, fom med last-tin Interesse og opofrende Tro Hstals bar nyttet og stetter Vorne hjemssagem Jeg tan itke andet end form-, at den omtalte Besintning de ler stedmoderlig med Hiemmet vg Bornene her.« Vi ljar nu her 20 Born i en Alder fra 17 til 4 Aar. Vi vil sige, at ri trænger til tre as dem her bjemnse til Hjcelp i Hufet, da vi ingen Tie nestepige bar. Saa niaa altsaa de andre ud at tjene, dein i 14 til 16 Aars Al«deren; thi det er io Stdn seng- bestemt udtalte Miste at de shl tjene for Lon Aaret rundt, og at de faar den geengfe Lon, efter hvad den er der ointrin«q. Vi scrtter altsaa m Drena eller Pige ud at tjene, naar ver-kommende er fjorten Aar, og her ver del-es Lon, indtil de er atten Aar. Kosten faar de, og vi giver dem Fllcrdernr. Vi venter, at Bornene flal ftitte sig vel og gene, hvad der bliver forlangt af dem og i det hele opfore sig saadan, at Hjemmet lan have Glæde af dem. Vi venter til lige, at de stal holde sig borte fra de Ting, som ilte er til Gavn· men rsfte til Fordckw for unge Mennester — Dans og Svir, Sondagens Van lielligelfe vg lignende. Jeg siger, vi renter dette, efter hvad de hat lært i Hjemmet. Nu vil jeg gerne sporge eder, J lristne Forældre, som hat opdraget en Flot Born: hvorledes tror J, det vilde gaa, hvis J san dan macitte flinpe Bornene fra edet nd iblandt frernmede i den mest tri tifte Alder uden at lunne øve nogen dirette Jndflydelse paa dem; thi det siger sia felv, at vm vi ogsaa fer Bornene to eller tre Gange on: Maaneden, saa er det den daglige Eingang, der sver sin Jndflydelfe vaa dem, og selv om de ogsaa lejes nd til lriftne Fell, saa maa vi dog busie paa, at de arbejder for Lon, og vcer sitler paa, at de Fell, som de; arbejder for, heller ilte vil glaan det, og naar der i AarsberetningeN udtales den Tante, at Opholdet i et tristeligt Hjem er bedre end Opholdeti paa Hjemmet ber, da vil jeg tillade mig at mene, at det lan verre det, hvor Barnet er taget ind fom Born, men det er 'det itle, tyer det er lejet fom Tyende. Altsaa, hvis vi lejer Børnene ud til at tjene, san bliver de behandlede sont Tjenestefolt, hvillet jo oqsaa ifslge Sagens Natur er det ene rigtige. Alt dette hat jeg intet imod, men betragter det som megcst nødvendtgt, at lelv de mindre op læres til at arbejde. Dvg tan Vi i alt itle sammenligne Bornene her med Born, som selv har Fortder Vi tager f. Ets. et fern Aar-s Barn ind, nogle ee mindre, andre er stsrre, og vi ladet dem faa gaa i Stole, til de er fjvrten Aar, scetter dein saa Ud at tjene, til de er atten, og san er vi scrrdige med dem. Hville For celdre derer sig faadan ad? Lg venter vi itte for meget as et saadant Barn? Lad os se det fra Barnets Side. Hvis det fin Opdragelse tro er et godt Barn og arbejder vierten-» dent de sire Aar uden at read-e oders en Stilling af. hvad del fortjener.« bris det gsr det villig og glad vg til sin Ousdondes Tilfredshed, ja, soc dar vi i Sandhed Lov til at sige, at det er et godt Bam. Men hvis det nu paa den anden Side er mindre lvdig imod denne Anordning. dvig det tenlet sont saat Ja, det tiomrner nu ille few nsje an paa, hvowon jeq derer mig ad. Jeg faar dog innen Ding for mit Anber uden mit Tot og det faar jeg not alltgeveL hvis det nu tæntet saadan vg opftret sig derefter. Folt vil tale, og Born soll tnnle —- Imdertiden fordert vg spa ——-. Ja, In dliver Fell unifor nsjede tilsidft og sendet Both hjem Sau faar det en ansden Plads, on sna san-r det maasse i samtne Steifdrian for en Tib, indtil Saal msodigheden tgen tckbei, og det sendes hjem tgen. Ja, hats der nu var Pferds, altsaa tnden for Nein-net faa stulde der not bltve nppt at be stille, og Gemmet tunde holde san dan en Dreng eller Pige og Ive den Jndflddelse pas det, Tom haardt tuntde trænges. Birnene lunde hol des i Stole de otte Maarnder. Selv om de flulde gnu, tilde var 16 Aar »sa·a vtlde de fleste as dem dog tun viere naaede til S. eller 7. Grad nied den Stolegang, Ue faar her. Og naar de san er naaede 16 Aar, lad dern saa tonrme ud at tjene Aaret tundt, og lad os saa holde dem en ·Tkediedel af dereg Løn tilgen, til De blivet myndige. De kan klædes for en Ttediedel, og en- anben Indie del tan gaa til hjemmen Det vilde opmuntre Born-me til at btuge de Ktæft«er, der er i dem, og det vilde bjælpe dem til at se, at vi vil baade deres timelige og aandelige Bel. Foræ1«dtc, fom elsier deres Bern, vil gerne gøke noget for dem, og Bot-— nebjemmets Born burde lunne føle Ren samme Kerlighedsvarme fra dette detes Hjem ogsaa i det rent timelige. Ellets stal vi tro og tænke fom Jnspektøren benmrtede den føtfte Gang, han var ber, at alt, de hat, et »a Roof over their heods". Mson 81500 -i Grunden vilde vcete saa urimelig en Sum at gennemføre de sonstean Fotandringer med og holde Hjemmet fammen for? Hvasd mener J, trete kristne Venner, som hidindtil troligen hat husiet be smaa? J al Ærbsdigheb F. D· Klyver og Hufttu, Elk Horn Bornihjem [ ældste Kitte og fra vore luthekste Flehen Lg J. Mcknd og ttoindey som er dlevne Medlemmec af Me nighedsraarene, vil føle det Anspru overfor Kirken og dens Herre, som dermed er lagt paa Ebers Stuldkr. Vi vil alle haabr. at det. der saaledez er begyndt, maa tjene til Fremnie for Kristenlivet i vokt Folt. Det i vore iirtelige Forsheld meft indgribende et den Abgang, der gen nem Lovens § 18 nu aaönes Menigs hedsraadene til at medvirte ved Be sozttellen of Prcefteembeder. Men for at dette ital blsive Menigheden til vit lelig Gavm maa man sit-sie Menigs hedstaadene i Besiddelse af Mittel teligt Kendilab til de Anlagen, Mi niitetiet vil give dem Lejligded til at udtale fig om. Hertii sigtet den i Ministeriets Cirlulceke af ()·. Febru ar d. A. anføtte Bestemntelfe, at Bi stoppen ellet Provsien tan meddele Oplysning om diöse paa Grundlag ai de fra Minister-set mootaqne An søgninger og af, hvad han selv paa enden Maade hat eriaret Med Heniyn til de yderligere Onlysnim get-. lom Menighedstaadene lunlte snste nma vi indttængende læage dem paa Einbe, at te seh Wasser sig disse og ikte oveeladek det til de nn spsgende Priester- at gpre Striin .i saa Henseendr. - FIT Detlmn det stulde blioe almindes lligi, at Llnsøgete personligt indfin lder sig hos Menighedstaadene og ta ler detes egen Sag, vil dette let sp ’re til Foriømmelfe af Præsrens Em bedsgerning og til en Urv, der tun lan volde Fortrced Og Menighetss raadene vil gøre den Erfaring ut de ad denne Vej vil gaa Glip oif det Kendsiab til Anspgekne, sont er on sieligt for dem. Ofte vil det nemlig være ina, at den bedste Mond er it le den, det byder sig felv itærtt frem men den, der holder sig tilbage og lægger sin Sag og sineLnfier i Gut-B Haand J Sætdeleshed findet vi med den nugældende midlettidige Ordning for Die Anledning til at advark imoo, at der i Balgøjemeo holdes Ptæditlener eller opbygsselige Flott dkag, da saadant vil kunne fpke til en mislig Omgang med OrdetsFots tyndelse, hvvxtil kommen at Predi iiegerningen vel et en saure vigtig Del as Ptæstetjenestem men ingen lunde dei eneste, fom bot komme i Betragtning, naak dei gældet Vat get af en Pecesi. »«,, Ell fund vg natutlig Fremgangsi maade vil bei vere, om Menighedss raudene enten ad striftlig Vej indhem ter Oplnsninger, eller ved Udfendini ge spger at late Aus-gerne at tende i detes hidtidige Virtietteds, og vi ital til enhvet Tid være rede til at med dele Menighedstaatdiene alle tjenlige Oplysningee og Rand, da vi i lige iasa th Grad sont Menighedekne In stet, at den rette Mond maa komme paa det rette Sied. Jdet vi til-usw edet, at vordem Jesu Kristi Naade, Guds Krallng vg den heilig AaandISantfund Inc vcete med edee alle, bedek vi ever stil lige at folge del kitielige Udvalgc Arbejde i dette og de kommende Aar med edets Forba, for at dets For handlinger man blive til Belsigselsk for vo-· Folielittr. Kobenhavn i Juni 1904. Stat Rsrdam. L. R.«Balslev. Sp phus Sterneser Judex-it Nielsep A· S. Pulsen.s-Jshs Cletus-th L .g« Ec Be q· Mr «. -’ « htm- t- I- «Äs-«4 Ptæsleembedemes Bescrttelse. Delse Espøtgsmnal hat under den gamle Ordning dethjemme ikke valt nks tstrsntsnx fide-n den ty L,««:- .;1 mel« ".Y"««Ik«.k«e.:.....« e: bkes :en Tniføth l-» der oætei sites-set s-- --«.l·-z1eA-.·L: l-·:». III-U In ".(-«åg vætet I«gpfeli·(; for, It den Stil, as Avistrele st.2de komme »ti( at holde sllkyveprædilen og solc lstille sig sot del-kommende Meniv lhedsmad stule bljve indsøtL Nu hat Danmatts Biflnrper tagei »Spøtgsmaalet under Ovetveselse og «osfentliggjori folgende Henvcndizlse Vi meddelet den ikle alene as Heu-. syn til Fotholdent dethjemme. men» det et noget deri, som et stillet sic« ogsaa fot os u- 'etc Bis-Vom as tin-s det vote stilittellge Fothold. Det var saate pnslelkgl, om vi lunde sin de en bedte Mcsnlse at besætte Prit steembedet paa end ten, der un sin det Sied. Mon det ikte opsna san tote Adresse ti! IS, lsoad Bist-J petne siget: ,8-.»- kcvsie Mond et itte den, det bydet sig selv stcktkl stem, men den, det thdet sjg til bage vg lcegget sin Sarg og sine On sset i Guds Haand·« her folget saa En Henstlllsng sta Bi stoppetne. Landets Bisloppet hat vedtaget folgende Henvendelse til Foltetittens Menighedstaad og Ptæsletx Ved vor sstste Sammenlomfe, es tet at Laden om Menighedstaad et ttaadt i Kraft, hat vi sundet os til styndede til i Falles-floh at henvenke nogle Otd til Em, navnlig om et enkelt Puntt i Loven. Der et ved denne Lov i des hel( givet Sognemenlghedetne Adgang in gennem Menighedstaadene at m en litlelig Jndslydelse, som hidtil hat nettes savnet. Loven et imidlettid tun gekldende indtil 1. Jvnuat 1910, og del et da as dodhelt Vigtighed, at denne Jndslydelse udpves saaledes, at alle Kittens Vennet maa snsle den bevoret, naat de sex Aar et sotlsbnr. J, som et Ordets Tjenete, vil ligesom di sinde sdet i sin rette Ot den, at des tristne chfvlk nu hat Jsaaet Abgang til en dittsommete lDeltagelse i Kitlens Anliggendet. lDette et i Oteengstennnelse med den Bev, der et outleutes«vs sta den slts.s etc « J 4 Y « s itkonswkus Haksan-n » Af JOHN SUNVAN. Ny Udgave i den meft omhyggelige og tidsivarmde cvetiæitelse. Tenno verbensbeksmte Vog, fonds over beleJotbklodm i hundkebe sotikellige Sprog, by findes i ethven Hiern. 1188 thassidet i smagfuldt Bind. säs 70 Etat-. s · s Pragtudgave af En Ptlegrtms Vandrmg med fortlatende Amnckkkningek as Nev. Moden Mystik-. T. D, samt Fokfatkekens Le nedsbeskkioelsr. Med 130 Illustration-L tegnehe as Batnard og andre. 558 Sider. »Im-banden t Shjrtmggbind 02.50. J hel Mokotso og Guldinit Is.50. DÄleH LUTlsL PUBL. HOUSE. BLA1R, XII-III LI I «.- M · Fortællingek og suec-n II I. II. IGIOIIL Dettc udmærkede Værk i tre samlinger anbefales var-Int. Første snmling. 328 Sidet, kostet 40c-» anden sending 5344 sidcsiq 5()c., tredie sending- 288 Sälen 5()c.. og ltele Værket 81.40. lndbumlcn i Papbind med solid R)-g. Køb den. før den er ndsolgt. html-sit Luth. Publ. Konse, Blaitx Nebr.