Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (July 19, 1904)
wo- . MMMÆM ,—,Danskeren« udkommer hver Tirsdag og Fredag. Tirsdags-mdgape. »Danskeren« kostet kun sl.50 pr. Uargang. Ne. Its Blum chk., Ticgdag o. 19. Juki 1904. 13.21akg. se reddede fra ,,Norge«. Fta vor Jmmigkantmission Westen Saa tot-n de endeligS Hvein? De teddøke ira »Nokge«, sotn ftulde tomme med »Saxonia", et afCunard Linieng Ztisbr. Ilibet lob ind i Kajen Kl. II Torsdag Morgen, og mange var til Stede for at se de frei ste, —- ifasr en Del ameritanste Kinn der. sont er interesserede i den ame tilanste Jmmigkantmission, og tilli ge en Tsel Bladrefokenter. Te ventede faa gsodt ud alle sam men Det var itte at se, at de havde dankt i Hans-nnd Nye Klæder havde de iaaet i England, og ingen af dem hque saa meget fom en Fortstelfr. Wen naar man talede med dem, mirtede man snart, at der var han det dem noget meaet alvorligt. Mr var innen Lystighed. De sagde itte meaet, inen besvarede dog gerne de Spergzssmaah som rettedes til dem En una, daan Mand paa 1f'y——18 Aar begyndte at bande lidt. Ak sdans Llnsigt vidnede oin tidlia For haekoelir. Han holdt dog inde, da han blev anmodet dem-n og venliat opfordket til at tatte og pkise Her-« ten, da let var meget bedre og mere fsnmteiigm Men det bør altid Gut-s Zoll at betcente, at den StnuleAlvor, fom et i rote Hinten er itte af vgl sei-o. seitens Aand hat virtet den i Rande Maatte den unge Monds Vierte blioe opladt for den famme Rande! Jeg sial nu fotspge at nieddele i Summen-hang, hvad der blev mig mddelt i Stumper og Stylter om dizse sielsteg Oplevelfe og Redning. Dei var om Motgenen ca. Kl. 7. Dei var toldt, faa lun nogle faa es Pasiagererne var paaklcedte og sppe paa Taster De øvrige laa ii ijerne Zckibet havde i Lobet afj Ratten termpet haardt med en steckt Strom, som bestandig drev det lam gete oa langete ind modUndervands steckene omtring »Roclall.« Blut-se lig gav det et vældig Stød i Skibet, derpaa et Var mindre, og det stad fast. Paa Grunsd af den starke-PG sont vilde hasve inust Stibet, i faa Minutter, gav Kaptajnen Otdre til It hatte, og Slibet git flot af Klip pen. J samme Øjeblik, Passagerers we markede StsdeL der var laa void samt, at fteee faldt ud af Ksietne, blev der den fcygteiigfte Uorden nede pwa Mellemdæbtene. Alle tom ud af Ksjekne i en Fatt og stormede mod Ugangen Kun faa gav sig Tisd til at staa de allernIDVendigfte Kleb ningsftyitek paa. Mange tom fiel ille ov paa Dctket men blev neds« trat-di i Kahnttem fceklig Kvinder og spen. Den Redningsbaad, hvis Be fctning tmn her til Bestan, var en at se scdfte, der blev sadt ud. Da den Wde Vase-den vom en stor So og kasstrde den ind mod- Sitbet med saa dan Kraft at dens hsjre Side henI modAgterenden blev siemt bestadigei; nven det lyttedes dem dog endelig at Damme bott fra ,,Norge«. Flete sie-v lankede op, inidtil Banden ikke knnde tme stere, sog de begyndte Ist-als at w mod Nord lhart fta Ste det. Det var et ltort hell-, at de hav te en dygttg Wird erner i Ma trvs Carl Mätidicsm Hatt hat-de titdligere meet Fisier og var dersot spdt tendt med at fees mindre Baa de. Han nmtede Mart, at Sperne tat for intere, og at noget maatte wö. Matrosen sit du Storseilet leitet oveebotd og fastgfott i begge III-der M Baudert, sont de saa lod deine, sog Seite-i tjente da fom et start Usendo Lage-i ovewpaa Bauw, sg fauledeö Wde det legernes Kraft mod Lachen« Saaledes dreve I en Tit-. indtil Sie-a blev mere Glis pgxdehgyndte da at ro vkdere ’ c Hinab otn at sitt-de en ellet anter Ziffer est-: bog ttksidst Land. Meu sä Banden var flaaet læt, faa der maats te deftandig øses og øfes flittigt, og deguden ftyllede Sperne end over Banden. To Jeder, der var med Baadem vilde itte øse, men da de bleo truede med at dlive tastet over bord, tog de sat. . Der var W Mantd og 5 Kvinder jombord De flefte var yderft spar ’ fomt paatlaedte. En ung danst Pis-« ge sad i sin Natdragt og havde for ovrigt tun et Redningsbcelte oin Livet· Hun fortalte, at det fværeste for hende var, da Stibet var lige ved at gaa under. Nogle af Passagerer-H ne brslede og ftreg, andre bad. DER ;var underliigt for hende at se fleres Jaf Mandene ftaa paa Dattei med: torslagte Arme over Bryftet roligl -ventende paa Sltibets Urtdergancxn Ligeledes saa hun Kaptajnen blide ftaaende paa sin Plads indtil det fid « ste. Men da Stibet sank maatte hun verkde Ansigtet dort, det var hende itte mulig at se det. : Da de havde sejlet ca. 2 Tiiner, sit de Die paa en Fisterdasmpet, og de maatte da ro af alle Krcefter, ind til de var sittre paa, at den havde op daget dem. Dei var den nieste Mor gen, oa de var meget fortomne af Natteng Kuldr. De blev tagne on1 dord, on Damsperen fejlede da tilbane til Ulytteftedet; Inen der var ingen Baade i Sigie. Men derimod saa de en hel Del Lig ssvde omstring. Det var et meget sorgeligt Inn. De tnnde gentende siere ai deres Rejletammerater. En Kvinde hab-de faaet et Redningsbelte otn Be nene, og da Beliet paa den Muade hotdt Benene oppe og Overtroppen blev alt for tun«a, maa Bæltet have foraarsaget ·en hurtig Drutning. Meft roten-de var det dog at se en Moder flyde omtring i Vandet hol dende trampagtigt sit lille Barn i Armen. »Kan en Moder gslemme sit diewde Barn?« fspsrger«Herren. Da der intet var at gere, togDam peren Kurfen ad Grimssby, Stoc land, til. Her sit de alle nyt Tei, og blev sendt til Liverpool for at as gaa med ,,Saxoni-a« iil Boston. Da de tom her til Bostvn sit de stratg Lod til at gaa i Land. Ved Mid dagstid hast-de det fvensfteJmmigrant hjein alt i Orden til en god Middag. til hvilten de dlev hjertelig indbudne. Da jeg sit den Bestilling at fote dem til Jmmigranthjemmet, og da di tom ca. feinten Minutter fortidligt der over, sit vi Lejlighesd til at holde en lille Andagt i Hjemmets KappeL Vi fang Salmen «V-or Gud han e: saa fast en Borg« og loesie Davids 103. Salme. J faa Ord lagde jeg dem paa Vierte, at huste den store Velgerning, at Herren havde fparet dem for den frygtettge Djd i Bol gerne, samt at det vcerste Stibbrud. et Menneste tan lide, er Stibdrud .paa Sjælen.« Dei Sltibbrud err ingen at lide, hviss man i Tide vil flv til— Redningsmandem vor Heere Jesus Kriftus. Jmniigranterne fra »Norge« blev modtagne af Mr. M. Straus fta New York, som er Medlem af Fir maet A. E. Johnilen F- Go., tätige med Agenten her fra vitson Mr. G. Perlins. Mr. Straus ssrgede godt for, at enhver nsd fin Ret fra Selitabets Side, idet de sit udbetali deteöTilgsotdehavende oedTab af Rei fegods, samt at de, som havde tobt Billetter til vestlige Steder, sit san danne ud«levekede, og dessimsuden en god Mahl-um J det hele har de mtdt megen Venlighed alle Beque hvsvr for de var meget tatnemmetige. De hadde aldeleö intet at ttage over; mssn derimold syntez de itte at tunne »Mit-e sandige med at wie Sttbets Mandstalj for deres Mod, Djyovhed cog Opofrelse overfor de meins-hist petite » Der var i alt i Baaden 16 norite l«2 spenite, 1 Rassen 1 Polat og 8 L dansle, medrcgnet Matrosen, som rendte tilbage til Danmarl. ; Nogle Smsaatræl om enlelteg l Redning, dels fortalt til mig og Idels taget fra »BostonJournal«. Lanra Pedetsen, en ung "dansl Pige, som stulde til Chicago. Jeg hjalp en celdre Dame lidt Tøj paa, saa jeg selv maatte lobe i mit Nattøj. Da jeg lom op paa Dak ket, var der mange Kvinder i dens blotie Natdtagt· Foll stremmede tcei til Bsasadene, saa jeg gsit ilke derben sordi jeg vidsi.e, at Kvinider vilde have den daakligste C«hsance. Jeg sit da szsje paa en Baad, der ingen var ·hos, og stille-de mig rolig hen til den. Endelig tom Sømændene, og Banden blev sænket ned, og vi kom dort sta Stibei. Dei var skygieligt loldt, men om Ratten laante Main dene mig en Fralle. Jens J. Johansen, en norsk Mand paa 66 Aar. Han rejste med Hustru og 5 Born. Bi var alle nede, da Ulyklen stete. Jeg samlede min Familie samsmenx men vi blev paa Grund af Vikvaret siilte sta hin an’den. Min Hustru og mine Born lom op pera Dcekkeh men da jeg ende lig tom sdekop, kunde jeg ils-e finde dem. Tilsidst saa jeg en Baad, som blev nedsænlet. Jeg syntes at se min Husiru oa mine Born i den. Men i det samme lom en stor S og knuste Baaden, og de saldt alle i Vandet, og jeg saa dem itke mete. Jeg tabte heli Fatningen og kasiede mig selv paa Verlieh Da lom der en oa iog mig og satte mia i en an den Baad, og vi tom lyllelig cg Vel sra Slibei. Jeg onslede at do; men jeq kunde ilke. fFra de engelsle Blade «bl"ev det ham meddelt, at en Kvsinde, der bar hans Husstrus Nach, rat reddeii. Han turde ncesten ille saette Tillid til BudskabeL Omsider løfiede han Hoveldei og snnies at saa nyt Mod. Dei var søksie Gang, for iallte de andre, at de havde set bam holde Hovedet oppe. Ellers havde han siddet med Hovedet i Hænderne oa grædt en stille Graad. En Eman Olsen, nsorst, so.n rejste sammen med sin Broder, horte pludselig, at han laldte paa hen:e, at «l7un slulde komme ud, Slibet var Ved at snnle. Jeg løb nd, og oinsidek sandi jeg min Bruder siddende i en Baad. Da jeg vilde gaa i Banden, blev det mig forbudck, thi den var alle rede ovekfyldt. »Hu-i maa faa min P'lads,« raabte min Broder og sprang ud; men jeg saa ham itle men. « Gunval Gundesen, en ung, nxotsl Man-d, kom i en Baad, der var sot mange i, sasa Vandet kom ind over Siden, hvotsor den sank, og da han saa en Baad lidt dorte, som han muligvis tuwde naa, sporn mede han til den og blev sanlel op· Mts. A. Tillandet og hendes 6-a·arige Dotter (svensle). Jeg var paa Dælket, da Skibet sisdte mod Klippen. Falk lob rundt og streg, at vi alle vilde drulne. Jeg saa en Bau-d blive sanket ned suld asf Fell; men Seen flog den itu mod Siden af Stil-et, og de faldi alle sammen i Vandei. Man forsogte at saa mig til at gaa i en Baad, men jeg tut-de ilke. Pludselsig begyndte SUBei at synte, og vi gil medned under Van det. Lidt ester fandi jeg mig selv even paa Vandet nie-d min lille Bis-e i mlne Arme. En Band var nat. Da lden var san suld, nscekgtedeö del mig at komme op. Jeg bad dem tage min lille Pige, hviltei de giotdex men da hnn var kommen op, ivg de mig ogssaa. Josephine Johansen. Jeg sprang —ovet«bsotd, da jeg saa; Faren var sivr, og kotn pp iæi ved en Baad, som var oversyldt. En Os -sicet kalte Winden nd dstet mig; de andre satte sig imod, at jeg blev opisagei; saa sprang Meeren over » dord med de Ord: ,,Tag min Plads,« Ig jeg blev taget osp i Baaden. Dei var i det hele taget en unver lig Dag ved Vollen. Disse staktels Mennesiers Nærvcerelse gjorde, at man blev saa underlig til Mode. Man kom Ulyllten ssaa næsr ved at tale mied dem sog gaa og hjælpe dem med et og andet. Vor Menigheds Kasserer, Mr. F. Fischer-, som i den ne Tid har en lille Fersie, kom derneds ogfaa. Han tsog frisit fat paa at «bjælpe, hvor hjcelpes kun'de, ag gjorce sig selv hjemme i en Fakt. Der er ja fom ofteft nsok at beftille. ngaa han var grebet af Diogenes Alver. Hvior er det bog gsodt at eje Livet i Je sus —- at fejle med ham ombord! Dei tan gøre os stille over for alle saadanne Ting, naar vi i Sandhed kan sige: ,»Hvad enten vi leve eller de, ere vsi Herrens.« Der Var andre dansie Passagerek med »Saxonia« end de teddede frc «Nor·ae«. Jblandt dem var garan Mrs. Brandt fra Thisted. Hun tom her til Landet, til Wsorcester, Mass» førfte Gang for ca tre Aar siden samtnen med de to yngfte af hendes Born, og tre—fire havde hun her i Foroejem af hville flere var gift-» Hun havde det godt heranre, thi ben aes Born var gode imsod heade. Men Karligheden til de hjemlige Strande blev shende for stark, og hun rejfte hjem for ca.«et halvt Aar siden. Men hendes Hjerte blev alligevel i Ame rila hos Bornene Hun maatte alr faa paa Refer igen og landede med »Saxonia« til ftsor Overrasielse for ’niig. Vi onstede hende hjertelig del tsommen tilbage til baade Familie og Menighed. En ung Pige ved Navn Elsinc Laursen fra Hobro lom her iil Vo ston til Mr. og Mrs. E. Anderer samt til de øvrige Venner fra Hobro for at prøve Lylten i det Lytlens Land. Vær hjertelig velkommen! Med mange kærlige Hilsener til alle ,,Dsanssteren«s Lcefere. Ebers i Herren hengivne A. P. Hanfen, Jmsmigrantpræft, 68 Highlanb St» Roxburg, Bestan, . Mass. Eu Hedebslgr. Den trcever fire Ofrei Ehicago. En Bølge af hed Vind rullede hen over bette Lands midtre og nordre Del i Lordags, og der fokubsagdes to Dages streng Vatme mete. Og Spasckdommen var kigtig not; thi dei er fremdeles meget hebt, da vi stri ver dem Mandag Efiermävdag. Der officjelle Termometek i Auditorium Taarnet i Cshicago viste tun 90 Gra der; men flete Siedet i Gaderne sieg Termosmetret ikke san lidt højere. Fta Ckhicago bereites site DOH fald som Fszlge af Bannen — ire Mensd, to pasa 45 Aar og en pasa 49 Aar, og en Dreng paa 9 Aar. Om den ene foikællesy at hasn blev dan vittig af Varmen og gik hen og hang te sig. Ansdre Siedet fteg Bannen højere. Saafedes viste Termomeirei i Onmha —- —— —- 92 St. Louis —- —- 92 Springssiel«d, Jlls. 92 St. Paul, Minn. 90 Mistwaqu Wis. 90 Litkle Rock, Ark. 90 Bade-work Ja. — 91 Dei synes, som det behagelige, ko ligere Befr, vi tidligere har basi, bar gjort sit til, at den vorm-e Bølge fis-— les mere tkykkende, end samrne Var megrad ellers Mes. Flere Siedet hat Varmen betet fulgi as Traben byger. Fra Krigsskuepladfen. Man maa ikke vente store Resul tater hver Dag eller hver Uge. Ef ter et større Slag tager det Tib, før en Hær atter tan blive forfynet med Levnets- og Krsigsfornødenheder og i bet hele taget blisve stiktet til at gaa paa igen. Jmidlertid synes det, fom wen ene bare venter paa, at den ans den flal brcende les. Rygtet om de 30,000, der stulde vcere tabt ved Port Arthur, døde helt ben. Man mener, det var et japanst Puds for at hevne sig paa Russerne, der i Chesso shavde opsnappet trog le af deres traadløse Telegrammer. Saa ftulde de have den at løbe med. Fra Tokio meldes det, at der slet in tet Slag havbe været den Dag, de frngtelig mange stulde vcere faldne. Stillingen ved Port Arthur er, saa vidt vides,endnu væfentlig ufor andret. Ligefaa ved Yintow og New Chwang. De er ensdnu i Rusfernes Hasnder. Der hat været Rygter om Sbydnsing frsa russiste Krigsftibe i Liaotungbugten og om at Japaner nes Transvoriflaade der i Nærheden var truet, men intet videre er holt bekom. Der er landsat 30,000 Japanere mere i Nærhedens af Port Atthur. Rusferne har Provet at generobre Motienpasfet, men de blev tät-age ssaaet med Tab af 1000 Mand. Kuropattin fortlarer, at det ikke var Hensigten at tage Pasfet, men tun at lcstalifere Fjendens Styrke· Den siore StagtersStkikr. Den ftore Stagterstrike har, for-I naturligt, vceret det mest fremragen sde Blademne i de sidste Dage. Der arbejdes Paa at ende Striten baade fra Ardejdggivernes (the packers) og Arbeiterneg Side, knien Paa forsiel lig Maade. Det var ved at se ud, fom de vilde gaa »ind Paa BoldgifL Men det vilUnionsmaendene itte gaa ind paa uden paa den Vetingelse, at de alle faar lwer fm Plads igen, og her synei Knncen at voere —- Eferne vil itke lade de Non-Union Mcend, sont re bar antaget,gaa igen. Dset gcel der Jitsaa om fra den eneSide at kna se Foteninaen cg fra den anden at op retholde den. Det synes dsog ikke mere end timeligt, at, dersom Mel lenwcerendet ftal afgøres ved Volks aift. saa maa begge Parter gaa til Voldgiften und-er de Forhold, der fandt Sied, da Striten begyndte. J Dag til Morgen meldes des fra Chicago under i Gaars Dato: Vil prøve at afgøre Snrikem Præsident (for Slagtersunionen) Donnelly pil endnu en Gang prøve at kaa enKoIp ference i Stand. Fra Omaha hedder det dekimod i Dag M Morgen: Jntet Tegn kil Eftergivenhed paa nsogen afSkdetm Strikerne et were bestemfe end ne gen Sinde, og Packerne er mere af gjorte· Det bedder videre fraOmaka MawdagDSttitesittlation i South Oznaha er tun en Gentagelfe as de sidste tre Dage af forrige Uge. Sirt kerne bliver mere og mere handerl de. Pacterne mere dg mere tillids fuldr. Strikerne var fredelige, haa beful«de, cengstellisge og f"otsigtsige. Packerne var fulde as Fotretning, passive og fsøleslsfr. De var alt an det end indissetente — ncesten trosdsige. «Vi kan faa ,,plenty« Mcend, om der Not tklstaas fotn Politibestyttels fe,« sagde de alle, »og vi vil drisve vor Forretning efter en normal Ska la i Løsbet af faa Dage, om vi kan blive ved at faa Hjallsp nok.« »Vacterne praler blot«, fagde Sirilelederne, »og de vil itke gøke Ferretning w Dage lcengete, der fsofn ,,tlhe mechamical craftsdmen« stülde gasa nd i Morgen« »Er-at de ;ud«, sagde Patiente, ,,saa er vi be tehte vaa at tage«dektmod.« Minister Hay dekoreres med Sturms-L Frankrige tillender hain højefte Rang idets Æreslegion. Washington, 15. Juli. —- Mini ster Hays Motdtagelse af Æreslegio nens Storkors fra- den,v frawstc Rege ring er en Begivenhed af den størfte internationale politiste Betydning, flrivetr Walten Wellman. Det be tyder mere end en Høflighedsbevis ning af den gamle Verdens størfte Republit msod den nshe Verdens stor ste Republik. Denne Dekoration har en vaegtigere Grund, end flige Delo rationer af et Lands Udenrigsmini ster i Reglen har. stlge det Brev ,den franfte Am basfadør strev til Minister Hay og underretietde ham osrn sm Regerings Hensigt, er den franfke Regerings of sicielle Motiv for sin Handling, at den «vil dife sin Anerkendelse af den Tjenefte, Minister Harz i de sidfte 6 Aar har ydet tilVerdesfrsdens Beda relse. Men medens dette er rigtig nol, er der al Grund til at tro, at Frantria hat en færlig Bevæggrund ved Siden af Hele Europa er enig med Frankrig Vm Hans Bethdning for Verdensfre dens Bevareslfe. Under de sidste 6 Aars Kriser har Hay mere end een Gang for sine Kollegaer udpeget Vejen til Fred. Det var De forenede Stater, hdilket vil sige Han, der frelsie Kinn- fra sig felv under Boser oprøreL Det var De forenede Sta ters stritte Neutralitet untder Bock krigen, der beredede andre Magter Anledningen til at gribe ind. Dei var Mr. Han, fom fik de andre Mag ter til at anerkende Kinas »admini ftrative entity«, saa lfnart Krigen mellem Japan og Rast-and var er llceret. Hay har ftedfe og lonseldent dift fig som Fredsven, men han bar ilke købt Freden for dyr. Han hat vedligeholdt Freden og paa famme Tid gjort de forenede Stater respek teret, faa dort Land er blevet ei af de fornsemste Medlemmer af den store Fsoltefamilie. Mien hvorfor stulde Frantrig sakr lig vife denne Hans Fortjeneste sin Anerkendelse. Det er en bekendt Sag at Russland Frankrigs Allierede, i længere Tid hat visi sig alt anaet end venligt overfor De forenede Sta ter. Ruslands Regering er den ene ftse, der ikke anser dienrligsdseparte mentet i Washington for et fromt Duehus, men for en Falterede, hvori Mr. Hain er Falken, der lurer paa sit Bytte. Ruslands For-hold deler Franlrig til-e. Det ønfler at bedare Venstabet med dort Land, og nu vkl det vise sin Allierede det paa- denne Maade. Hvordan Rusland faa vil se paa, at der af detg Ben vises Fal ten- en saadsan Anerken«delse, det faar vi jo vente med at ·faa Bosted ani. Men at det er Frankrigs Hensigt paa denne Maade at give sin Ven en Let tie, det synes rimeligt at antage. Da Hay ved tden fransie A-mbasft. dar blev underrettet om den franlle Regerings stønne Ætesbedisning, af slog han at modtage Dek«otationen, fordi han er en Mand, for hvem et brddt Baand ingen Ting bettyderz da han er for stor en Mand til at lade sig fmigsre af fligt. Men efter at han havde raasdført sig med Prasse denten, der holdt paa, at han stulde msosdtsagpe Dekoration-tm da det We alene var en Ære, der bediftes ham iperfowlig, men tilltge Landet, sokw han reprcessenterer, gav han efter. Mr. day kan imidlertid ille mod tage Delorationem for Kongreslen stamles sog giver stn Tsiküdelfe "dertil. Om paadan Ttwadesise akus, viser shah bltde vor fsffte Udetittgsndlnb Elter, der hat Wede WI- Of en few-Mr · «