,,Danfkcis.sn,«
et halvugmmg Nv os- o, OFLYS
ningslsiad vor J danskc Folk
i 21 nexika,
Jogxun ctv
DchNlSH «L7TH. PL"BL. liUl"813
Many Nebr.
,»anskeren« udkommec hvet Tjtsdag ox
Fredag.
Iris pr. Aufgaqu i Te Form-de Stau«
Il«50; ttl Udlandet 82«00.
Blctm beratet 1 Forstqu Bestiuing. Be
ratung, Adnssefokandking og alt ander
angaaende Bladet adressekes:
DAleH LUTH. PUBL. H0U8E2
Blatt, Nebr.
sit-dumm A. Ic. Induer
sue Jnvvendeljet Cyrus-res: kaufmer
Lum, Nem.
thetecl Ist the Post Ofltce at Bist-. Neb
ss second-Us- wette-.
Advent-ins liste- made knows upo
sppllcutioen
»Danfkekeu«
blivec jeubt til Subfkribentet, indtil nd
tkykkelig Opsigelse modtages as Udgiverm
vg at Geld et denkt, i Ovetenssiemmelst
gab V- Fotencve Statut Poftlovr.
:
Naat Laterne dem-endet sig til Folk, bei
neuem i Bindu, enten for a: kpbe hol
um eller for at faa Oplysninget om del
even-rede, pedes de altid omta1e, atve faa
Avemsiementet idem Blut-. Der vil væke
gensidtg Nytte.
De to stoke Stibsulykier.
Jst .·««" · .
Knapt var man fæwdxg med at
Eckse om den ftygtelige ,,Slocum«
Ulytte ved New Yort, for Budstabet
om ,,Norge«5 Forlis naaede os.
Hvad stal man sige om saadanne
ULyMIZ Ja, der er de, som mein-r,
at Bladene absolut bør — ikte aleue
fortælle eller fotholde sig referercndc
overfor slige Tilfælde, men De bør
tillige sige noget orn det stete, re se
de styldige o. s· v. Maasie. RE
sonete en Del frem og tilbage, set
kunde vi ogsaa, men fcelde Dom i
Sagen, det tilkommer andre-. Kun
de man gsøre nvget for, at der blev
tageck Forholdstegkek, som kunde af
vætge saadanne frygtelige Ulytker,
faa var det not Umagen verd.
Men om slige Forholdsregler saa
ikte blev fulgt — fom i ,,Slocukn«5
Tilfcelde —?
Det er imidlettsid ikke let at dive
hvad man stal sige. Der er jo de.
som menet, at det er saa helt mi
meligt, at »Norge« var kommen saa
meget ud af Kurfem at det kunde
gesund-stehe i Nærheden af Rockall.
Men Befalingsmændene ombotd man
da visi have forftaaet det bebte, end
vi ger. Vi stal meddele et Par Vis
nesbytd fka Blade derihjemme fra
om ,,Norge«s Besætning. De lastet
ikke Befalingsmcendenr.
«·.«
" Kaptejn GundeL
»K. Dbl.« hat modtaget fslgendc
»Kopier Gan-del er en Man-d, for
hoch jeg werter den dybeste Agtelse
og det inderligste Benstab.
Han var 1. Styrmand med mig
de sidfte H Aar, jeg sejlede i Fort
paa Øsietfsen og Sortehavet, og
han var mig da en ttokaft Stem,
samvittighedgsuld, pas hohlen soin
»Es-Mk Possk han sattes.
Han var en Dygtig Spur-and, spa
vel praktist fom teotetist, med five
Interesse im alt, der vedrstte hans
Fac- · -. ,
, Wasser-ne holdt han iset starp
Ksontrol med, vg han undersng
dem, saa snaet Lejligshed gaveö, eg
hanö Observationer var altid paa
lidelige. - ·«·.··---i ,
' Des-aber fotstod han at holde ge
Orden og Mund-enge onst-ern san
des vndvek nng itte at se den gode
Difciplim sont hat berstet ved »Not
ge«k Unverw« "
En gammel Stkapteiw
Dunste helfe.
Fee London MS ·kil »Das-Xa
det«: - ,
De eng-Oe Mode synes .ot finde
en Tilfeedsfttllelse e at gentage Pas
sageveenes Beeetnings om den belie
movip Wiesen« der jede-Wes as
USE-singen paa »Na-M Dei nn
seie London Dagbbad »Pol! Mall
Gesetze« stiivee sacledet i en Rede-!
tipuearkitet use-v »Du-Mist Dana
heite:
JUNGE forfcetdelige Miste
ex W vedneevet used et hundred
wehte-, dee et mäcmne til Stor
W, seen set somin meppt
Wien seh Ieise Sagen-il pac
M We messen sit-unbet
- D IW site-e at viere gaaet ii1
sue Hi seie, on uveu Tvivi
gøre det muligt at erfass, hvorLedeS
Ulytken stete. Hans Kosdblodighed
tan ikte kkvifes her-: .·.«.. ved det
Fakxu «., »t: Hm s..a spaa sit Ur, da
Eukct sank, ca notetete fg Tiden,
-g thing K.-«dblo)ighed baade fta
- Hans o-; Besætningens Skde hat sit-1
» tert haft stor Betydning under Pa
nikken blandt Passagererne. Dan
mark hat Grund til at fsle sig stolt
" over dets Spmcend.
Nutidens danske Svmand er lige
saa fand en Hebt som hans Vitingt
forfædre vat det.«
Man hat heller ille glemt herovke
Mitinng ostn de ftygtelige Ste
ner paa den franste Postdamper ,,La
Gaswng der med over 500 Men
nester fvm beten-di sank, og hvorle
des Besætninsgen btugie Knive mcd
Passagretne, for selv at komme først
i Baadene.«
Lignende Visdneösbykd hpres fta de!
keddedr. Hvad stal vi saa sige?»
Maasse fottjener selve DampsikbsL
selssabet DaddeL Der var jo sseke
end Skibet havde Lov til at spre.
Men i hvert Fald er det Iækt at er
fan, at Bescetningen under den sing
telige Panik hat gjott sin Skyldig
heb T . Ho «I
l En fargelig Sandhed.
—
s Alle bar jo nn Ya-! am Emigrant:
«f1ibet ,.Notae«5 Jorlii ved Klippen
.,,Rcckall«, oa cnhrer maa tnnne sat:
He, at Vet var anseUJt ? ualmindelig
ij Grad. s - e If· -«..
J Aaret 1901 reiste jea fra Ko
kenhaon til New York med »Norge«,
der ogfaa den Gang var overfylot
med Passagerer. Nogle entelte af
dem fad stille og tankefulde og for
madentlig med Bekymring for Frem
tiden og Bønnefuk til Gud i Hjertep
ne; men mange teede sig letsindigt,
og flere endng raat. Te var itte
beredte til at do og mode for deres
Dommer.
Det et gnfeligt i høj Grab, naat
et Stib forlifer, og Mennester ow
kotmner ved Drukning To GanJe
i mit Ung"dsomsliv hat jeg varet i
ftor Fare for at drukne ved Stibsfop
kis og høtt paa, hvordan Mennestee
tlagede sig og bad om at faa Lioet
bjerget. Farste Gang, jeg var med,
var der tun 7 Mann om Bord, og
den anden Gang 4.
Hoor græsfeligt maa det itte have
Vætet ved Forlifet af »Notge«, hv:t
gth en 700 Mennesier paa en Gang
kom i Livsfate, og mer end tre Fick
dedele ud af diese vsirtelig omfonsI
Hdor fotfcerdelig fknertelint mas-. det
ikke have været for dereås ncenneftc
Slægtninge i Tamnart, Not-as
Svetrig eller her i Amerika It wod
tage Budfkabet om deres III-d i Bat-.
gerne! O, det maa volde smektexig
og langvarig og dyb Soer i langt
bsjete Grad, end nogen, der ikke hat
prsdet Sorg, kan have noget Begreb
em. Bennet! lad os hvet efet sin
Evne yde de sprgende est-those al
den Tksst paa Sanvhedens Grund
lag vg al den HjEVP PCC andenMaa
ve, fom vi kan! --«
Paa Udvandeersiibene et der altkd
en Del Wen-ersieh der not vil here
paa en Præditen med Opnvasktfom
hed ellfxt lytee til i en Samtale om
dei, der angnat Sieb-s Frelfr. For
jaadanne Lande der gseeö trage-h
naat Gnd havde stne Redstabet der
til at avbejde med.»«Men der et vg
saa en Del Mennesset paa disse Sti
be, der ex gennansyrede as den Van
iwens vg, Formegtelfenö Aandz der
gaae hemmte de Jnange kristmdomsi
fjendste We og Blade der udgkves
i Danmart og Niocge i vor Ted- Die
se flatselö Mennefder vil have va iil
at tilftedsstille Mtö Lysket og Be
ste-ringen og da- Guds Okd leerer, at
de, der M seite, vil faa derei Straf
dexfph sag Inster de, at W Qtd
klal vcre Monds-ed De habet Fae
ksyndellen af Ordet sog spottet deme.
Bed at hsee og se saadant koannet
cxnan tik at Ente-you de wird Id
xnanfokfatteee og Bladeedaktm ag
andre Madsttiverq der hat faaet
Minervens onde Sud i Anwese
hjertetnes, vvg jeg ftlet drk Tom min
Mist at stgex
J MMIMMWE Muster-.
fasten Mkdstrivem der fast-Bank
teseni Sced k MeWeterm, I
M ee me end yyselige Anfvak
» for den Ulysse, fvm J Meer over de.
Mem-easy des Tume- Geke!
ind i sig ved Lasnnegen af edeeg Bo
get vg Madatälley TM J iste,
naat J teubeeedee m, at dee et be
—
dre for Menneskene at have dien kri
stelige Tro at gaa Døden i Mode
med ogsaa ved et Forlis paa Ssen
siom det. der blev Skkbet »Norge« til
Del, end des er for dem at gaa med
»den Vantw i Hjektetne, der giver
Raaderum for de ondeBegærlighedey
der føm til de forstellige mod Guds
Lsov ftridende Handlingers De, der
Hader sig forfpre af eders vcmtro
»Sttivekier, betet Skyld og stal lide
derforz men J bitter sankelig ogsaa
en forfætdelig Styld. En fotfærde
lig evigt vatende Straf paa Legeme
og Sjcel ventet alle J vantroFotfaf
teke og Foredragsholdere, der fsrek
andre Mennesker længere og langere
bott fra Gub.
Vend verfot selv om i Tibe!
J Dag er Nachens Tib,
J Dag et Gud at finde.
Nu kan alvorlig Flid
Hans milde Hier-te binde.
A.J.Dahm.
Udvandtekbogcu.
Ta ,.T-ansteren« for 19. Juli hat
aftrylt en Anmeldelse af ovennævn
te Bog, efter »Von udvandrede
Landsmænd«, beder jeg om Plads
for folgende Bemærlninger dertil:
En Undertitel som den i nævnte
Anmeldelfe paavegede var det i min
Tanle at give Bogen. Men jeg sy
nes ikle om lange Bogtitlet, og
derfor, da jeg alligevel siulde sitive
et Forord til Bogen, indsotte jeg del
npdvendige i de 5 første Linie-c as
dette — med folgende Led: »
»Ved Udarbejdelfen af denne Bog
bar jeg ftillet mig den Opgave at
give malidelige Oplysninger om de
timelige Livsvillaar paa
faadanne Siedet i de Forenede Sta
ter, hoor »den dansle Kitke i Ame
tila« bat likkelig Vikksomhed« o.s.v.
De r et Undertitlen, og den er er
delig og nem at finde. Effer den
givet Bogen mete, end den loder, jdet
ten tillige givet Oplnsninger ow,
hvor »den forenede danfle Kitte« hat
Vielfomheden
»Dernæft et Bogen ifelge hele sit
Anleeg et Stoffe Mission for »den
dansie Ritte« —- anket Anmelderen.
Ja. Det et den. Men samtidig
ogsaa for »den forenede Kirse«, da
de timelige Livsvillaat er de fanm:e,
hvot disse to Kirschen-fund virket.
Jsg Insiet, at Landsmænd, der
indvandrer hertiLstal vide, at de hat
gode Udsigtet til at kunne tjene deteI
Fsde, hvor andve Landsmand dar
nedsat sig og hat dansl luthetst Kir
te iblandt sig. Maasse vil de flefte
ille bryde sig om Vefledning i fac
Henseensdex men jeg banden ack nogle
vll. . .-«·
Anmelderens Jndvendinget mdd
Bogen sprekonnnet mig forbavsende
overfladisle. Han ded, at jeg tjener
i »den dansie Kirse«. Han set, hvad
jeg i de forste Liniet as Bogen nied
ner som nrin ngave· Saa er det
ovetfladisi at ante over, at jeg llle
hat gjort det, som ikle var min
Wem iss .
Er der nogen, dee set det sit-m stn
Ospgave at henvise Zoll til For-ensu
getne ellet til andre Kirlesamfund
saa et Bejesn jo Gaben.
«Hevned sendet jeg ,,DsanIeken« Z
siedelte-m et Elsemsplar as Bogen til
Bedssnmelfe. Finder man, at Bo
gen ille tydee not for »den forenede
Mkkes Vedkommende« — nudeb
hdad der et, er dog del W end
kniet. Og jeg hat den Tro, at der
like et et enefte Ord, fom san skadr.
« Kr. Øfketgaatd
, g-—
qq -f
Et Ord om Bstnehiemmet s
iElt Horn.
Da jeg i Forfommeren sum-de mit
Momstetfrt her uden for Bindnerne,
hvvt efter Byggekomiteens Plan den
nye Tilbygning her ved Hjemmet
stulbe opfsres, saa var det med d«n
Tause, at jeg mwasie uppe sit se
Blomstet paa dem, thi het blev vel
not saa, at« eftet Aarimpdet siulte
der tages sat, san di IunPe tage rot
«ny«. Spisestue og vore Sovekamre i
Brug, naar Estetaatej kom, og Bist
mne igen sckmlek sig i Himmet for
deres Vintekstollegang. Jwidlercid
faktede Aarsmssdet jo en hel anben
Beflutning end den ved Aatsmpdet
i Fjor bestemte, og Blomstetne kan
fscm Lov at udfolde sig og bære Fr
med for den Sags Skyw Det et
nu vaa ingen Maade min Mening
Jmsd efterftlgende at ville bedsmme
j
denne Ilarsinsdets vist not meget vel
Idvervejede og gennemtænlte Beslut
Ininzx Dog har jeg her nogle Tanter,
ifin jeg gerne vilde lægge frem for
leerte vedtomsmende og alle, fom med
last-tin Interesse og opofrende Tro
Hstals bar nyttet og stetter Vorne
hjemssagem Jeg tan itke andet end
form-, at den omtalte Besintning de
ler stedmoderlig med Hiemmet vg
Bornene her.«
Vi ljar nu her 20 Born i en Alder
fra 17 til 4 Aar. Vi vil sige, at ri
trænger til tre as dem her bjemnse
til Hjcelp i Hufet, da vi ingen Tie
nestepige bar. Saa niaa altsaa de
andre ud at tjene, dein i 14 til 16
Aars Al«deren; thi det er io Stdn
seng- bestemt udtalte Miste at de shl
tjene for Lon Aaret rundt, og at de
faar den geengfe Lon, efter hvad den
er der ointrin«q. Vi scrtter altsaa m
Drena eller Pige ud at tjene, naar
ver-kommende er fjorten Aar, og her
ver del-es Lon, indtil de er atten Aar.
Kosten faar de, og vi giver dem
Fllcrdernr. Vi venter, at Bornene
flal ftitte sig vel og gene, hvad der
bliver forlangt af dem og i det hele
opfore sig saadan, at Hjemmet lan
have Glæde af dem. Vi venter til
lige, at de stal holde sig borte fra
de Ting, som ilte er til Gavn· men
rsfte til Fordckw for unge Mennester
— Dans og Svir, Sondagens Van
lielligelfe vg lignende. Jeg siger, vi
renter dette, efter hvad de hat lært
i Hjemmet. Nu vil jeg gerne sporge
eder, J lristne Forældre, som hat
opdraget en Flot Born: hvorledes
tror J, det vilde gaa, hvis J san
dan macitte flinpe Bornene fra edet
nd iblandt frernmede i den mest tri
tifte Alder uden at lunne øve nogen
dirette Jndflydelse paa dem; thi det
siger sia felv, at vm vi ogsaa fer
Bornene to eller tre Gange on:
Maaneden, saa er det den daglige
Eingang, der sver sin Jndflydelfe
vaa dem, og selv om de ogsaa lejes
nd til lriftne Fell, saa maa vi dog
busie paa, at de arbejder for Lon, og
vcer sitler paa, at de Fell, som de;
arbejder for, heller ilte vil glaan
det, og naar der i AarsberetningeN
udtales den Tante, at Opholdet i et
tristeligt Hjem er bedre end Opholdeti
paa Hjemmet ber, da vil jeg tillade
mig at mene, at det lan verre det,
hvor Barnet er taget ind fom Born,
men det er 'det itle, tyer det er lejet
fom Tyende. Altsaa, hvis vi lejer
Børnene ud til at tjene, san bliver de
behandlede sont Tjenestefolt, hvillet
jo oqsaa ifslge Sagens Natur er det
ene rigtige. Alt dette hat jeg intet
imod, men betragter det som megcst
nødvendtgt, at lelv de mindre op
læres til at arbejde. Dvg tan Vi i
alt itle sammenligne Bornene her
med Born, som selv har Fortder
Vi tager f. Ets. et fern Aar-s Barn
ind, nogle ee mindre, andre er stsrre,
og vi ladet dem faa gaa i Stole, til
de er fjvrten Aar, scetter dein saa
Ud at tjene, til de er atten, og san
er vi scrrdige med dem. Hville For
celdre derer sig faadan ad? Lg
venter vi itte for meget as et saadant
Barn? Lad os se det fra Barnets
Side. Hvis det fin Opdragelse tro
er et godt Barn og arbejder vierten-»
dent de sire Aar uden at read-e oders
en Stilling af. hvad del fortjener.«
bris det gsr det villig og glad vg til
sin Ousdondes Tilfredshed, ja, soc
dar vi i Sandhed Lov til at sige, at
det er et godt Bam. Men hvis det
nu paa den anden Side er mindre
lvdig imod denne Anordning. dvig
det tenlet sont saat Ja, det tiomrner
nu ille few nsje an paa, hvowon jeq
derer mig ad. Jeg faar dog innen
Ding for mit Anber uden mit Tot
og det faar jeg not alltgeveL hvis
det nu tæntet saadan vg opftret sig
derefter. Folt vil tale, og Born
soll tnnle —- Imdertiden fordert vg
spa ——-. Ja, In dliver Fell unifor
nsjede tilsidft og sendet Both
hjem Sau faar det en ansden Plads,
on sna san-r det maasse i samtne
Steifdrian for en Tib, indtil Saal
msodigheden tgen tckbei, og det sendes
hjem tgen. Ja, hats der nu var
Pferds, altsaa tnden for Nein-net
faa stulde der not bltve nppt at be
stille, og Gemmet tunde holde san
dan en Dreng eller Pige og Ive den
Jndflddelse pas det, Tom haardt
tuntde trænges. Birnene lunde hol
des i Stole de otte Maarnder. Selv
om de flulde gnu, tilde var 16 Aar
»sa·a vtlde de fleste as dem dog tun
viere naaede til S. eller 7. Grad nied
den Stolegang, Ue faar her. Og
naar de san er naaede 16 Aar, lad
dern saa tonrme ud at tjene Aaret
tundt, og lad os saa holde dem en
·Tkediedel af dereg Løn tilgen, til
De blivet myndige. De kan klædes
for en Ttediedel, og en- anben Indie
del tan gaa til hjemmen Det vilde
opmuntre Born-me til at btuge de
Ktæft«er, der er i dem, og det vilde
bjælpe dem til at se, at vi vil baade
deres timelige og aandelige Bel.
Foræ1«dtc, fom elsier deres Bern, vil
gerne gøke noget for dem, og Bot-—
nebjemmets Born burde lunne føle
Ren samme Kerlighedsvarme fra
dette detes Hjem ogsaa i det rent
timelige. Ellets stal vi tro og tænke
fom Jnspektøren benmrtede den
føtfte Gang, han var ber, at alt, de
hat, et »a Roof over their heods".
Mson 81500 -i Grunden vilde vcete
saa urimelig en Sum at gennemføre
de sonstean Fotandringer med og
holde Hjemmet fammen for? Hvasd
mener J, trete kristne Venner, som
hidindtil troligen hat husiet be smaa?
J al Ærbsdigheb
F. D· Klyver og Hufttu,
Elk Horn Bornihjem
[
ældste Kitte og fra vore luthekste
Flehen Lg J. Mcknd og ttoindey
som er dlevne Medlemmec af Me
nighedsraarene, vil føle det Anspru
overfor Kirken og dens Herre, som
dermed er lagt paa Ebers Stuldkr.
Vi vil alle haabr. at det. der saaledez
er begyndt, maa tjene til Fremnie for
Kristenlivet i vokt Folt.
Det i vore iirtelige Forsheld meft
indgribende et den Abgang, der gen
nem Lovens § 18 nu aaönes Menigs
hedsraadene til at medvirte ved Be
sozttellen of Prcefteembeder. Men for
at dette ital blsive Menigheden til vit
lelig Gavm maa man sit-sie Menigs
hedstaadene i Besiddelse af Mittel
teligt Kendilab til de Anlagen, Mi
niitetiet vil give dem Lejligded til
at udtale fig om. Hertii sigtet den
i Ministeriets Cirlulceke af ()·. Febru
ar d. A. anføtte Bestemntelfe, at Bi
stoppen ellet Provsien tan meddele
Oplysning om diöse paa Grundlag
ai de fra Minister-set mootaqne An
søgninger og af, hvad han selv paa
enden Maade hat eriaret Med
Heniyn til de yderligere Onlysnim
get-. lom Menighedstaadene lunlte
snste nma vi indttængende læage
dem paa Einbe, at te seh Wasser sig
disse og ikte oveeladek det til de nn
spsgende Priester- at gpre Striin .i
saa Henseendr. - FIT
Detlmn det stulde blioe almindes
lligi, at Llnsøgete personligt indfin
lder sig hos Menighedstaadene og ta
ler detes egen Sag, vil dette let sp
’re til Foriømmelfe af Præsrens Em
bedsgerning og til en Urv, der tun
lan volde Fortrced Og Menighetss
raadene vil gøre den Erfaring ut de
ad denne Vej vil gaa Glip oif det
Kendsiab til Anspgekne, sont er on
sieligt for dem. Ofte vil det nemlig
være ina, at den bedste Mond er it
le den, det byder sig felv itærtt frem
men den, der holder sig tilbage og
lægger sin Sag og sineLnfier i Gut-B
Haand
J Sætdeleshed findet vi med den
nugældende midlettidige Ordning
for Die Anledning til at advark
imoo, at der i Balgøjemeo holdes
Ptæditlener eller opbygsselige Flott
dkag, da saadant vil kunne fpke til
en mislig Omgang med OrdetsFots
tyndelse, hvvxtil kommen at Predi
iiegerningen vel et en saure vigtig
Del as Ptæstetjenestem men ingen
lunde dei eneste, fom bot komme i
Betragtning, naak dei gældet Vat
get af en Pecesi. »«,,
Ell fund vg natutlig Fremgangsi
maade vil bei vere, om Menighedss
raudene enten ad striftlig Vej indhem
ter Oplnsninger, eller ved Udfendini
ge spger at late Aus-gerne at tende i
detes hidtidige Virtietteds, og vi ital
til enhvet Tid være rede til at med
dele Menighedstaatdiene alle tjenlige
Oplysningee og Rand, da vi i lige
iasa th Grad sont Menighedekne In
stet, at den rette Mond maa komme
paa det rette Sied.
Jdet vi til-usw edet, at vordem
Jesu Kristi Naade, Guds Krallng
vg den heilig AaandISantfund Inc
vcete med edee alle, bedek vi ever stil
lige at folge del kitielige Udvalgc
Arbejde i dette og de kommende Aar
med edets Forba, for at dets For
handlinger man blive til Belsigselsk
for vo-· Folielittr.
Kobenhavn i Juni 1904.
Stat Rsrdam. L. R.«Balslev. Sp
phus Sterneser Judex-it Nielsep
A· S. Pulsen.s-Jshs Cletus-th
L .g« Ec Be q· Mr «. -’ «
htm- t- I- «Äs-«4
Ptæsleembedemes
Bescrttelse.
Delse Espøtgsmnal hat under den
gamle Ordning dethjemme ikke valt
nks tstrsntsnx fide-n den ty
L,««:- .;1 mel« ".Y"««Ik«.k«e.:.....« e: bkes
:en Tniføth l-» der oætei sites-set
s-- --«.l·-z1eA-.·L: l-·:». III-U In
".(-«åg vætet I«gpfeli·(; for, It den
Stil, as Avistrele st.2de komme
»ti( at holde sllkyveprædilen og solc
lstille sig sot del-kommende Meniv
lhedsmad stule bljve indsøtL Nu
hat Danmatts Biflnrper tagei
»Spøtgsmaalet under Ovetveselse og
«osfentliggjori folgende Henvcndizlse
Vi meddelet den ikle alene as Heu-.
syn til Fotholdent dethjemme. men»
det et noget deri, som et stillet sic«
ogsaa fot os u- 'etc Bis-Vom as tin-s
det vote stilittellge Fothold. Det
var saate pnslelkgl, om vi lunde sin
de en bedte Mcsnlse at besætte Prit
steembedet paa end ten, der un sin
det Sied. Mon det ikte opsna san
tote Adresse ti! IS, lsoad Bist-J
petne siget: ,8-.»- kcvsie Mond et
itte den, det bydet sig selv stcktkl
stem, men den, det thdet sjg til
bage vg lcegget sin Sarg og sine On
sset i Guds Haand·« her folget saa
En Henstlllsng sta Bi
stoppetne.
Landets Bisloppet hat vedtaget
folgende Henvendelse til Foltetittens
Menighedstaad og Ptæsletx
Ved vor sstste Sammenlomfe, es
tet at Laden om Menighedstaad et
ttaadt i Kraft, hat vi sundet os til
styndede til i Falles-floh at henvenke
nogle Otd til Em, navnlig om et
enkelt Puntt i Loven.
Der et ved denne Lov i des hel(
givet Sognemenlghedetne Adgang in
gennem Menighedstaadene at m en
litlelig Jndslydelse, som hidtil hat
nettes savnet. Loven et imidlettid tun
gekldende indtil 1. Jvnuat 1910, og
del et da as dodhelt Vigtighed, at
denne Jndslydelse udpves saaledes,
at alle Kittens Vennet maa snsle den
bevoret, naat de sex Aar et sotlsbnr.
J, som et Ordets Tjenete, vil
ligesom di sinde sdet i sin rette Ot
den, at des tristne chfvlk nu hat
Jsaaet Abgang til en dittsommete
lDeltagelse i Kitlens Anliggendet.
lDette et i Oteengstennnelse med den
Bev, der et outleutes«vs sta den
slts.s etc « J
4 Y
« s
itkonswkus Haksan-n »
Af JOHN SUNVAN.
Ny Udgave i den meft omhyggelige og tidsivarmde cvetiæitelse.
Tenno verbensbeksmte Vog, fonds over beleJotbklodm i hundkebe sotikellige Sprog, by
findes i ethven Hiern. 1188 thassidet i smagfuldt Bind.
säs 70 Etat-.
s · s
Pragtudgave af En Ptlegrtms Vandrmg
med fortlatende Amnckkkningek as Nev. Moden Mystik-. T. D, samt Fokfatkekens Le
nedsbeskkioelsr. Med 130 Illustration-L tegnehe as Batnard og andre. 558 Sider.
»Im-banden t Shjrtmggbind 02.50. J hel Mokotso og Guldinit Is.50.
DÄleH LUTlsL PUBL. HOUSE. BLA1R, XII-III
LI I «.- M
·
Fortællingek og suec-n
II I. II. IGIOIIL
Dettc udmærkede Værk i tre samlinger anbefales var-Int.
Første snmling. 328 Sidet, kostet 40c-» anden sending 5344
sidcsiq 5()c., tredie sending- 288 Sälen 5()c.. og ltele Værket
81.40. lndbumlcn i Papbind med solid R)-g. Køb den. før
den er ndsolgt.
html-sit Luth. Publ. Konse,
Blaitx Nebr.
