Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (July 26, 1904)
J ulige Aas. En Fortælling i Brei-form As Past. Poulsen i Kropp. Wiilmstesd, 12. Nivva 1843. Kcere Marie! J Dag tan jeg meddele dig en glædelig NyheN Jeg er nemlsig forlovet med Ksbmand Hermann Fritze fra Hamborg. At jeg hor befluttet mig saa hurtig, Vil not forundre dig, især da jeg ved, at du itke vil besdsmme min Forlovede paa den gunstigste Mande, thi han hører jo itte til de Troendr. Men, lækefte Marie, han er ellers et udmærlet rart og godt Mennesle, og han er deriil i Stand til at byde nvig en «Stilling, fom elleijs ilte let bli vet budt mig. Du ded, Idet hat været mit Ønfte at kom me til Byem og bei-for foretommer det mig som et Vinl sta Herren, at hermami Fritze hat friet til mig. Du lan vel forstaa, at det bedvøver mig, svi ilte have samme Tro, men jeg tror bog, herren hat fsjet det fauledes; thi ved at lnytte mig til ham hwaber jeg at kunne dragc hom tJil Gub. Kunde dette lyttes, vilde det bog visse lig være en gosd Gerning, og tunde jeg begynve mit Ægte siab med at føre en Sjcrl til Jesus, vilde shan bog visi nvt velsigne mig detfor· Jeg vil anse dette Arbejde som mit Livs Opgave, og jeg genialder mig ofte Gellerts lille Bets: ; «Hvillen Lytle, hvillen Gslæde, hvis en Sjcel du lunde redbe!" « Jeg beder dig staa miig bi med trofast Forbøm den Retsærdiges Bsn formaaer jo meget, naar lden er altver lig! Fothaabenlig bespger du os snart engang og glæder dig sovek min Lyktr. v- - —- .»« ««» Din inderlig hengivne Catharina. - — W Ä as sig selv. Hun spurgte mig stratg, om jeg holdt as Frelseren; jeg svarede naturligvis ja, thi, leere Carl, det tommet jo tun an paa, hvad vi sorstaa derved. Min Frelser et min Pengesæt, og han maa oste holde sor. Du mener vel, det hliver en interessant Forlovelsegtid, og at jeg nu loher med min Kareste til alle Ritter, men bliv hare ikte sorundret derover, du stal ssaa at se, det holder osp med Tiden. For at sejre til Sidst maa Jeg forst give ester! Forovriat vil jeg gere, hvad jeg kan, for at stille Catharina fra hendes fromme Veninder oq da navnlig sra en, som hedder Marie Peters. Hun har en meget stadelig Jndslydelse paa min Kæreste Tarni 'dig, den nsorstamniede unge Dame hat ligesretn raadet Cathatina til at slaa op med mig, hvis jeg itte i Tide oni vender mig; men jeg hlæser denne stinhellige Person et Stnlte. Du set altsaa, lære Carl, at vor Fotlovelsestid hliver lidt as en listig Kriassørelse; det bliver gansle in teressant, men i alle Tilfcelde bliver seg den Vindende; de 10,s)00 ere jo dog ogsaa en Genstand, der er værd at tage i Betragtning. Kom nu snart, sor at du som apar ltist Vidne tan sige, om jeg gør mine Ting gvdt. Din H e r m a n n. Wi,lmstcd Marts 1844 Kære Marie! Med Glcede meddeler jeg dig nu, at vi paa Fredag otte Dage toznter at holde Brnlluv. Jeg vilde blive usige-» lig glad, om du vilde komme dertil, stondt du jo itte rig tig harmonerer med min tiltommende Mand. Han me ner, du ser alting sort og glenimer, at Gud er en Kerk lighedens Gud, som hat stabt alt det stonne paa Jorden, for at vi, hans Stabn-inger, stulle glæde os dero·ver. Jeg shnes ogsaa, laere Veninde, at du i manae Ting ser Li vet altsor sort, du gsr dig det jo derved til en Byrde i Siedet svt til en Glæde « - «- . Min Forlovede er virlelig et retslafsent Menneste og hælder mere og mete til den sansde Tro; ncrsten hvet Son dag folget han med os i Kitte, og undertiden hat han vak ret med til vore Bedenisederz hans Kammerater gsor Nat as hani, men han got det jo sor min Slhld. Dersor maa jeg ogsaa igen osre noget sor hans Sthld. Til vort Brin lusn vare vi nødte til at invitere nogle af Hermanns Slægtninge, som ilte have fjerneste Begreb om Kristem warmen-; de tunne nu itte more sig., naar ille de gamle saa deres Whistparti og de Unge en lille Dans. Jeg vil da nodig have, at mine nye Slcegtninge stulle tede sig ved mit Bryllup, og dersor har jeg søjet min Fotlovede deri, at der om Astenen paa den Maade sorges sot vore Gcesters Undevholdntng. Jeg sorestillet mig tigtignok levende, at du, taere Marie, vil slaa Handerne sammen over det verdslige Brhllup. Jeg havde selv hellere sei, at Dansen og Kortspillet var bleoet udeladt, men man maa finde sig i det uundgaaelige, og jeg tænter, en saa ustyldig Fornsjelse itle tan mishage Frelseren. Jeg tan itle handle anderledes, og jeg tcenler, naar Hiertet elsler Herren, lan en Smule vetdslig Glassde ilte stade denne Karlighed For den Rene er alting rent. — Min state-sie hat bragt mig saa mange Oste« as Karlig hed, saa seg msaa oirlelig gøre noget igen as Karlighed til ham, oven i Ksbet i Anledning as vort Beyllup, og Brhllup holder man jo dog tun en Gang i Livet. En Nyheid lan seg da ogsaa meddele dig; min Kate stes Ven, Carl Wilmsen, som du var sammen med her under dit Bessg, interesseter sig lebende for dig og har adstillige Gange soresvurgt, om du tommer til Brhlluppetz hveni ded, hvad det tan sore til! »Din Forli-n er jeg i alle Tilfcelde vis paa. Drin dig hjertelig eslslende C-atharina. Hamborg, 12. Matts 1844. Karte Carl! Jeg saaer min Villie, vort Btyllup stal holdes med Dans og Musit, og jeg gaar som Sejtherre nd as denne Kam-p. Min unge Kone vil snatt hlive vanst til at rette sig ester sin Mands Villie. Korn nu sor at vise hende, hvor glade vi Verdenslbørn ltunne leve stemsior Pietister ne. Des-vierte tan jeg itte gøre dig den Tjeneste at sste dig sammen med Matie Peters, hun tommer nemlig itte til vott Bryllup, sordi det stal gaa saa verdsligt til, hun hat ilte engang svaret paa Cathatinas Jndbydelse. Tag dig i Agt, hoad der nhttet hos den ene, hjælsper ilte hos den andern Marte Peters er en Sttvnatte og itte let at bsjr. » Altsaa Paa Genshn paa Brhlliwsdagent Viertelige hilsenett Din H e r m a n n. Volmsied, 12: Marts 1844. Keresbe Anna, dhtebate Systet i herren! IDei er deöveette sandt, hvad du hat hort, Catharina Jpseirs holder sit Bryllupkakdehs m need-M Bis med Dank og Qottspil Hammng hat Jan Undsthldnlngki grunde not dersot, mesn hun Mer selo, at W satter sin Kteteste hsjt over Terlserern og at hwn itte hat dragtt ham til herren, men han hende til stg. sher see man nu igen tlart, hvor.ia·igtigt det er, naar man vil stiste Gud og tiltror sig selv Magt til at lunne ssre en Vantrso til Troen. Jeg svarede hende itte andet paa shendes Brev end: ,,«’forcnei i Shnd giver Hiertet ej Fred — Fort-net i Gud oarer evtgt ved.« Jeg how-, at hun et meget vred paa mig, hvtltet vel glædet hendes Amste, da han ikte tan sordrage mig. Leere-sie Anna vi maa ttte opgstve thendr. men bede endnni Weltgete og endnu rnete vedholidende sot heade. Her-» «ten geber os hende not igen; thi him elstede vitkilig sin FeelseeL « - W hvot teiumsetende Verdenshsrnene blioe estet en saadan Sest, saa jeg ii Catharinsas Hieni. Hendeö Forlovese meddtagte en Ben, Carl Wilmsem som na turligvtg var et rtgtigt Verdensrnenneste ltgesom Her nrann Fette san viste sig ovetotdentlig elsstvtetdig imvd mig, sormodentltg teentte han, det vilide gasa med mlg som med Catharina Jpsen. Men jeg aslagkde meget tolig og shestesmt nitn Trosbetendelse for ham og sagde hatn, at jeg ansaa en Forening med en Vantro for en Synd mok Herren. Han mente, at ingen tunde gøre for, at has ilte haode den rette Tro, men jeg sagde hom, at en for nuftig Mand vilde ftræbe efter at faa den rette Tro son en Købmand efter Rigdomsme, sog Gud giver de oiprigtig Naade dertil; derpaa trat han sig ydmyget tilbage. Fiæreste Veninde, lad os bede for vor Catharina at Herren vil forbarme sig over hende! Vii ville flittix tage Herren Paa shans Ord; dog frygter jeg for, at hur ital opleve tunge Tiber. Med hjerteliae Hilfenert Din Marie. Hamborg, 12. Februar 1847. Kcere Carl! Hvad gaar der dog egentlig af dig? Fra Klubben udebliver du, og jeg hat ogsaa maattet savne dig ved Billardet; derimod hører jeg, at du render til St. Georg til den gale Priest. Og hvad var det for løjerlige Be nicettninger om, at det ille var passende for en Mond at føre et letsindigt List Hvad forstaar du ved et letfm digt Liv? Bi nnde jo tun Livet, og dertil ere vi her dog lvel; ser min Kone, som jo lender til det triftelige Liv, synes saa godt om vor Maade at leve paa, at hun ikke for langer det bedre. Hun finder det meget mere interessant at bessøge Baller og Teatre end at deltage i Bønnemøder. Og du, gamle Deltager i mit gamleUngdomsliv, begynder nu «paa engang at prcedike om Livets Alvor? Jntet Til bagestridt, min Ven, altid fremadl Jeg venter dig i de ncesie Dage, for at «du lan ledere mig et Bevig for, at du cndnn er den gamle. Mesd hierteliig Karlighew Din H e r m a n n. Hamborg, 15. Februar 1847. Kcere Hermann! i Bewiset for, at jeg endnu er den gam«les, lan jeg net op ille give dig, thi jeg maia ftrals begynde nied at sige dia, at jeg er blevet et andet, et nyt Menneste. Du oil oanslelig forftaa mig, naar jeg taler faa ledes til dig, derfor vil jeg heller itle give dig en lang Be strivelfe over, hvad ·der er soregaaet med mitg, jeg haa ber, herren vil forunde dig at gote den samme Erfarinq. Men jeg vil i ertheid meddele dig, hvorledes denne store Forandring i mit Liv er kommen. Du ved, at jeg syntes godt om din Huitrus Veninde, Marie Peters, ifær om den Maade, hvorpaa hun talte om sin Tro. Der var itie noget unsatnrlsigt, pietiftisi el ler salvelfesfuldt deri, tviertimod, hendes Ord vidnede om en saa thjertelig Gliede og Fred og om en saa naturlig Kriftendom at jeg uvilstwarlig folte mig fængslet der ved. Hun fortalte, at hun af alle Priester i Hainslzorg inntes bedft om Pastor Rautewberg i St. Georg. Jeg git derhen af Nysgerrigihed, men snart var jeg aldeles beta aen af hans frifte, ejendommelige Preditenen Jeg tcenk te over mit eget Liv og blev helt forundret over, at jeg ille for havde indfet, hvillet daarli-gt, letsindigt Liv jeg egentlig forte, og at jeg aldrig havde tcenlt paa, hviltet Maal det stulde føre til. Kette Ven, ingen Fortetnings mand er dog saa letsindsig itle at ·beregne, om man giver mere ud end man( tager ind, mhver gsr sine Beregninger, og gwar det til-beige, underer man-, hvori det lig-ger. Jeg har nu vpgjort mit Livö Beregning og er kommen til det Resultat, at jeg er aandelig fallsit, og at jeg er selv streven til Helvede, derivm der or et Helvede. Men der om er jeg itte lcengere i Tvivl; min Samvsittighed viste mig, at der var et Helvede til, og nu var tun dette ene at aste: at sage hen til ham som alene lan frelse fraj Helvede. Du vil talde mig en Hellig og en Pietist, og det; er i dine Øjne en stor Forbrydelsq men jeg vil dog sigel dig, at jeg aldrig i mit Liv hat vieret saa lyktelig som nu. Jea ved nu godt, hvad du sogsaa vil sige: han har tun Tanler for Marie Peters, og derfor lader han saa from, eller, iom dit Yndlingsudtryl jo er: saa stinhellig.» Men jeg vil sige dig, at netop nu svilde jeg aldrig bejle til hensde, thi hun vilde tro ldet samme fsom du. Min From hed vilde hun anse for Hylleri vg mene, at jeg spillede Komedie ligefom du, i den Tid du sdejlede til din Entha rina. Nei, den Gliede stal »du dvg sikle opleve, at jeg henter mig en Kur-v der, stsnt jeg, næft min Frelser, ille eliter nogen faa Miit som lden unge Pigie, du hader. Naar jeg nu gennesmlceser dette Brev, fotetommer det mig meget loldt stvevet. Og dog fsler jeg Trang til paa en hel anden Maade at bestrive dig min- Lvlkr. Men jeg ved jo, -hvorledes du haaner og spottet de hellige, og jeg ved ogsaa, hvilket Ansigt du vil satte -op ved Lcesnin gen af dette Brev. Derfoesvil jeg holde osp for i Dag, lbede for ldsig tan jeg fo, og jeg vil bede, at Herren vil lede dit Hierte til den fuldeErlendelse af dit syndige, daarlige Liv. Thi at du ssom Studien stitler dit Hoved i Bu sten og ille brysder dig om Dsd og Dom, dermed er Sa gen landelig itte afgjort; Boden og Dommen vil not sin de dig, og da vil du indse, at du med al din verdslige Visdom hat levet sem— et Danke. Vier nu ille min Uven, fordi jeg siger dig Sandhe den« men bliv ved at hol-d af din C a r l. hamborgsz. Marts 184E7. Kære Mariet - ! »O Jeg synes itte, jeg lau lade viere at fende dip ind lagte Brev fra min Mai-di Ben, Garl Mlmietr. Det vtl letter-essen dig. Tilliige khoder jeg dig,-—d«esI-g os dog en gangt sSaa lan du ret leere Garl at kende, han er Kom pagnson i en gammel, tendt Vinforretningsvg staar iig udnmrlet godt. . Forsvrigt ladet det til, at han hat me gen Lighed med dsg, thi han begynder ligeledes at over drive, næsten lige faa stinkt frrw idu. Hvad min Mand itskk Im Balsog Matte, Unsiwrigt ilke tages ganste bog .staveligt, engang imellem gwak jeg gerne med hom, men si Almindelighed bei-get jeg dog hver Sondag Kirken. Det lytles mig itle ret ofte at faa min Mund med i Kitte, ymen derfor er han dog tngenlunde faaldant et Bett-ens menneste, som Carl striver; en Gang om Aaret folges vi altid ad til Herrens Bord. Vore to smaa trives udnmlesh det er en ixor Gliede. Vort Hjem er vort Paradisz gid du ogfiaa snart maatte sinde et saatdant Varadis. Med man-ge hjertelige hilsener til dig og dine leere Forældre. Din Catharina. Holmstedt, 12. Matts 1847. Kæte Cathatina! Du maatte dog anfe mig for meget dum, hvis fes itle kunde gennemskue Planen. . Hr. Carl Wilmsens Bren, som du sendet mig, er viftnol et dygtigt Mefterstytke i Retning af spekulativ » Klogslab og en fnildt udtegnet Man-note for at fange en saa dusm Fugl som mig. Ksaere Veninde, spat dog slige Kunstgteb, som maaske nok gør eders Starpsindighed, men ikke edets Hier-te, Æte. Jeg havde aldrig taenkt mig,. at du vilde tcclle din Haand til fligt, det er ikte noget Bevris paa sandt Vensfkasb. Vil du sige Hr. Carl Wilmsen, at naat han igen ag tet at gøre Fotretning med kristelige Følelset, maa han først selv gsøre Bekendtstab med disse. Jøvtigt set jeg, hvor go«dt du hat lcett at halte til begge Sider. Gud hjazlpe dig og læte dig at erkende, at man ikke kan tjene to Herren Selv nu forblivet jeg din trofafte Veninde Marie Peters. Hamborg, 15. Marts 1847. Kcere Ven! sJeg kan itke nægte mig den Fotnøjelfe at sende dig, du Erkepietist, dette Brev, som den velbekendte Bedesøstet hat strevet til min Kone. Der kan du se, at ille engang de hellige tro himmlden indbyrdes, men Matie Petets hat not med sin fine Næfe udfundet Ssandheden Jeg bedet dig, tæte Carl, opgliv 1idette Ekspetiment, du sinder nok ct godt Parti fotuden !hende. J alt Fald lad vaere med dine Prceditenet, det klceder dig slet ikke, og en saa forhærdet Synder fom mig somvender du dog ikte, det lan du jo hore af min egen Kone. La«d altfaa de Grillet fare og kom fnart til os. Stedse med Kcerlighed d i n H e r m a n n. Hamborg, 6. April 1849. Ærede Frøken Peters! Jeg hat et ryftende Bndskab at meddele Dem. De res Beninde, Catharina Fritze, et i Gaar bleven Enke. Hendes Mands Pengefothold blev ved hans uhørte Od selshed stasdig mete indviklede, og jo mete Sorgetne tryk tede ham, des-were ubehagelig var han i sit Hjem. Haw hadede tilsidst næften sin Hu-sttu, han bedrejdede hende, at hun ikke havde talt alvorligt med ham og foreilyoldt ham hans daarlige Liv, thi saa vilde han ikke væte funket ; faa dybt. Naar hun da bald ham endnu at vende om og Efotlade Syndens Befe, svatede han, at nu var det for » sent. J Gaat Middags kom et Bybud med et Brev fra Hermann, hvori han meddelte sin Hufttu, at han Var dad, naar hun modtog Brevet. Han kunde ikke lcengere holde sit elendige, pinlige Liv ud, hans Fortetning var ruinetet, Formuen ødelagt, han kunde ikle leve længere, men haabede, at hendes fromme Vennet ilke vilde slaa Haanden af hendr. J Gaar Aftes blev hans Lig trukke sop af Alsteten. Jeg lan- ikke bestrive dig den ulykkelige Kvindes "S-org; hun et trostesløs vg. ncet ved at fortvivlr. Jeg ved intet andet Rasad ean at bede Dem komme til hende. Hun got sig felv de bitrefte Bebrekdelser, fordi hun hat gi vet efter fot sin Mands Ovettalelser og med ham deltaget i de vetdslige Fotlyftelser. Hendes Trosliv et oistnot ef tethaanden fygnet hen. Hun fandt stadig paa Undsiyl«d ninger for at retfcerdiggøte sin Udebliven fra Guds Has, om Bsøn eller Læsning i Guds Otd shar der vift ikle længe vceret Tale, thi lhvem, der elsker Verdens Lyft, kan jo umuligt bede. Jeg meddeler Dem dette, for at De kan vilde, ltxt-or ledes Deres Venändes Sindstilftand et, og hvor meget hun ttcenger til fand Trost. Herren vil not shjcelpe og gennem bis-se fotfcekdelige Tilstikkelser frelse hendes Sjcel, thi Mennestehjælsp er for ringe het, kun Gad, den al mcegtige, kan hjcelpe. Detfom det er Dem muligt, da lom ft«raks. Ærbødigst Carl Wilmfen. (Sluttes). M« Til Læ De rnel Pera Grund af indtrufne Omftæn . digheder maa vi udelade ,,Adlede Sjæle« i den-ne Uge; men da den forste Fovtællling, ,,Jt·ngenstpds som hjemme,« er fuldstændsig assluttet i sidfte Norm-wen bliver det jso ingen « fwklig forstyttende Afbrydelfe. J J z« . Holmsted, 15. November 1843. Karte Cathatinal s s-« Gansie ovetkastende tom Eftettetningen om din Fotlovelfe mig itte, nien jeg tøt sille sige, at den netov hat voldet mig Glckde. Tag mig det itle ilsde op, at jeg talet saa tent ud; jeg tan itte anderledes, naat jeg vil denke fand og optigtig imod dig, og du tan jo heller ilte vente andet af din Beninde, end at hun siger dig, hvad bun menet. Kette Cathatiinal ja visiselig bedet jeg for dig, nu mete end ellets5 thi du ttcenget jso meget til Guds Batmhjettighed; du hat vaataget dig et Kæmpeatbejde, vg jeg ftygtet, at du vil gaa til Grunde derved, om itte Guds undetlig store Naade vil holde dig fast. Hvad jeg menet om en Fotlovelie Ined en Vantko, hat jeg ofte sagt dig. Den Mand, jeg vil hengive mig til, maa fremfot alt have den iatnme Tto sont jeg, thi ellets lan jeg itle leve sammen med ham. Den hellige Sttift siget 2 Kot. 6, 14: »Mutter itte i ulige Aag nied de Vantro!« oa dette vilde jeg jo gste, hviö jeg giftede mig med en af dem. Naat jeg fttster Gad, tan jeg itle holde mig til den For jættelse, at han vil bsnhste mig. Jeg vilde heller sitte fvle tnig den Opgave volsen at onwende en Mand, snatere dilde jeg fthgte, at han vilde deage mig ovet til sig, thi Djeevelen er allevegne vaa Lut, og hvot det gældek at din de en Sich spatet han ingen Umage. Du ved jo ogsaa, hvotletdes ieg selv hat handlet i et lignende Tilfælde, og detfvt tan du itte vente, at jeg nu hat sorandret miue Ansiuelsek. Jeg hat ofte opspgt de Steder -i den hellige Sltift, hvok der tales om Fotbindelse mellem Troende og Vantto, vg jeg hat altid fundet, at selv de stættelte og Itommelte have taget Stade derved. Da Herrens Apostel Peter blandede sig imelIeIn de ugudelige Falt, blev hans Feld sdybt, og da den fromme Jofafat fotenede sine For tetninget med den vantkso Alabs, fotliste deres Slibe. Omvendelsem trete Wen-inde, Inaa vi ovetlade til Herren; lald os talte Gud, otn vi lunne ftelse vor egen Tro. Jeg menet dekfot ubetinget, at du ille butde have givet din Fotlovede dit Leite, inden du vat ovetbevist ort, at han ejede den levende Tro, og hvem ved, om Sor gen over et Afllag fta dig itte havde vitlet gavnligere paa ham og lettiete fett hatn til Trom. Kæte "Veninde, du vil vift ihnes, at dette er et tin-det ligt Lhtsnslningsbtev, og maaste du vil blive vked paa mig, fotdi jeg forditter din Glcede; men du hat filteti fm alle Sidet modtaget Lylsnsininget not, og altfot meget Ssdt fotdcetvet Sundheden, ved du not. Detfor, tcte Cathatina, stodet en Dtaabe Eddite heller itte, og gid den maa hiælpe vaa din aandelige Stint-lied.N Det siete staat jv nu itle til at fotandte, og du ved, gt jeg ttolig vil bede for dig. Men jeg vil dog endku lædge dig dette ·paa Vierte, at Fotlvvelfe et endnu itke Glftetnteiak, og derva du ved nctmete Betendtslwb stulde lndle, at dit Hwab om at vmvende din Fotlovede til sen-en itte vil goa i Dpfyldelfe, da bete-at dig itte, men htyd«?kdeti videke med hom. Du lan jv dvg tun leve tvlig vg« lykå tellg. naat din Ftelfet hat dtg tect. Hang Kætlighed et dog as Mkte Vigtithd for dig end en Kætlighed, svm du menet vil gtte dig lhlteltg het paa Jordan Dit Tro fletbsljfte til Ftelsetem söin du i en hellig Time hat« aflagt, tan du dog itle btyde. For-neigt tantet jeg snatt selv at tonnne til dig fot at hente de Stand, svm jeg uden Tvivl hat i Vente eftet dette Bud. Med hjetteilig Kettlighed din M a t i e. Bamberg, 18. Nowt 1843. Kette Catlt Dermed vil jeg meddele dtg, at jeg endelslg hat tat-· tet den Bestutning at tage mtg en Hultm Nu spttget du fotundtet, hvem mit hjette hat valgtz og jeg fee dit fvtdavfede Ansigt, naat du betet, at det et den fromme Cathatina pren. Natutligvis tcenlet du, at det bindet jeg et Ris til min egen Ryg, thi du ntenet, at det nu seettes en Stoppet for Theaterbelstg og Reftaurativnssltv —- nej, min Ven, ver tun tolig, min Kone vtl not for dedte fig. Som Fotlovet maa thun have based-atmet vg saa længe di lesve i Fotlovelfestitdem vil jeg spie nng ·eftet shendes from-me Jndfald· Ct Blil spaa de 10,000, fom hun dringet mig, vil lette det. Men lad mig fstlt faa Mgimentet, da ville hensdes helltge Nhllet not fotgaa ; ( s As Gode ng HELYFOM aiibefaleg Din Brodcrs Blod. En Fvnælling, iom siildrer Lweti Ort-nun, www kg Mut-sinnt Pan Danst ved N. P. IIIqu-Oh M Sipp. O Omstag, 40 Ccmx Heft-U chmnwskjopo Cn Formlling, sum stilvker det « www ssv i,Ni-91qiiv. · wo S» i Omax sac, inw. soc. Mikjllm Nofcubalim.« vE»-xj«kokksk11iiig m imst- Krebs-. · 125 Sim, i omitaåfhsksåksf invounven so Gent-. Mgttytm»j« St. .Audkcws. Ei Busche fka den stptste Kitte. 98 Sidet, iOnsflagWCentd, indbunden 40Cents. Maktyxetne i dcu lutherfke Kitte. Mk» » Tny 224 sama Sum, indbnuden i Shirtingsbind 40 Gent-. Brit Hut Eis pstektqndik Fette-mag ikq minim. En af Amerikas bedste Boger. Af Lewis »Meister« pas Dunst veb Vitv Man-H »Im-, qui invhundesw Use-. Alle Nat-r sum-a Ists-wirft Betalinaen heb-s indfendt samtnen med Beitjlliugesk Fkimætket mediuqu iom Beim-up Danifh Luther-m Publishing Haus-, Blair, Nebraska.