Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (July 29, 1904)
N «-.x-,. «»(., · lh f- H « I« MWKMW »,,Vanskeren« ndkommer lpver Tirsdag og Fredag. JsredagS-mdgaveo »Danskeren« kostet kun 81.50 pr. Uargang. Nr. 60. Blair, Nebr» Jsrcdag d. 29. Juli 1904. 13. Aarg. Wrussisße Ismeurigzminiflek taumel! Plehve lemlæfies af en Bombe. Den, der kastede Bomben, er bleven arrefleret. Denne frygkelige Melding bragte Ifienblctdene i Guar. Fra St. Pe Itzt-org hedder det: M. Plehve, den russisteJndenrigs minister, snigmykdedes i Morges Kl· 10. Han drwbtes ved Eksplofwn af en DynamitboMVr. Nogle of Vidnetne siger, at der tastedes to Bomben en fta en Motor Iogn og den anden fta en sie-staun Hon. Eiter Eksplofionen var Vejeni over 100 AlensOmkredö bestrøet med Brudsiytter af Kareien og rsde Stumpet af Ministerens officielle Voerfratkes For. De saurede og Itæmte Hesie fot vildt assted mev Karetens ForhjuL Politiet kom ilende til Siedet fta alle Retninger, vg en stor Foltehob jamleves omkrsing Ministerens Lege nie. Minisietens Tjener, som var paa Butten, blev flemt saaret, og to Em bedsmcknd, som tørte forbi. blev soc-rede as flyvende Vragsplinter. Snigmmveren blev faaret i det ene Dis Eiter Ligfynsmandeng Ankomst strtes Liget til et Kapel i Nathedeu sf Banestationen og siden til Mini Iernes Tfiesidens. 20 Mennestet blev searche, mer eller mindre, as Glas Iumpet og Splinter. fra Etsplostw sen. Fra London bereites der: En St· Petersborg Korrespondent for Reuters Bureau giver folgende Bereining om Snigmordet paa den russkfte Jndenrigsrninister M. Plehve: Plehve var paa Vej til Mterhof Kl. 10 i Motges for at bringe Krise ken en Rapport. Da hans Koretøj Upasserede i Fronten af Hotel DeVar zsovih i Narr-heben asf Warsaw Ba inens Endestation, sprang en Mond pludselisg ud af Mtsaurationen i Forbindelfe med Hotellei og siyngede en Bombe tmod Ministekens Koretoi. Clssplosionen var frygtelig. Ministeren og hans Kust drei-its paa Siedet. Vognen og Hestene split tedes til Atomer. Plehves Legewe jvar fkygteligt tilredt. Hans venstre ! Arm og begge Ben var revne af. ! Monden, svm kastede Bomben blev strats arresteret. si- e- « Czaren overvælves af Ryftelfen. Fra Berlin melbes, at da Czaren paa Peterhof modtog Esterretningen om Plehves Mord, sank han gennem rystet ned paa en Stol. Politiet i St. Petersborg hat amerede Bevis l·ft)r, at Snigrnordet Var Udflaget asf sen Sammenfvcergelfe af Revolutions 1 sterne. - - T Stormagternes vielvillingrsbejde for Kretas Interesses og den græste Na tions Kamp og for at unddrageLan detg militære Høvdinger sin Gunst. Te Depnterede bedek den Inægtizre og oplyste europcrisfte Presse om ille at ftcrnte Bladudtalelfer, der er saa ugunstsige for Kretas nationale Øns ster, nogen Tiltro, men fortsætte sit cedle Vært ined at forsvare Kretas sande Jnteresser.« Der er Fare i Luften,fom vi indaander, i Vandet, som vi dritter og i Frugten, som vi spiser. Lass, hvad Or. Wilhelm Bsdtker i Welcottssburg, N. Y» har at sige desangaaende. »Min Stn gik en Morgen ud paa Marten og blev pludselig saa syg of Mavettampe, at han ilte mere lunde take. Vi troede fsrft, at han havde faaet Slag, bar ham ind i Hufet og lagde ham pag Singen Vi gned harn godt ind over Maven med DI. Peter B Ole-Oid og gdv ham en stör Dosis med Dr. Pe QT Mave -Vigori. Dette gentog vi siere Mange. Det varede ikke len ge, fsrend han begyndte at fsle sig lettere, vg— den neefte Morgen kunde han atter gaa paa Arbejde.« Nckvnte Medicin er san-dsynligvis Nutidens Bedste LægemiddeL Den tilberedes as Dr· Peter Fahrney, 1.12-114 So. Hoyne Ave., Chicago, Jll. Samfnndets Bladr. Prsvenuknere of »Dansteren«, ,,Kirlebladet«, »De Unges Blieb« og ,,B·rnebladet« fewdes frit til alle, fiom pnster at vitke for Udbredelsen af vore Samfundöbladr. Vore Bla de sendes ogfaa frit someve direkte til opgivne Adresser af de, ssom mu» lig tunde tnste at holde vore Bla de. Venner of Samfundets Blade bedei at tndsende Advesser. Pan Danssh Luth. Publ. Hauses Begne Pqu Petersen, s Bestytch Prins Georg og Kretenfeknr. Alle de Deputetede i det ltetensiste Deputcreltaimner med detaglfe af 6 Rriftne og 4 Muhamedanere hat den J;(). Juni understrevet folgende Manifest: »De tretensisie Deputeu de fastslonr, at Befoltnlngen Pac Kreta e: besjælet af den stsrfte Til tid til og Hengivenhed for Hö. kgl. hsjheo Prins Geotg af Grælenland, Wis- Ilcrrvækeslse pasa Kreta er et Symbol paa de Forhaabninget, som Nationen ncerer om en Tillnytning If Leu til Msobeklandet Gtrelens land. TeDeputerede ubtalek deres user andekljge Datnemlighed ovevfok Stoknxagtcrne, under hvis Besiyttel se k: staat, og sont hat tkonet ket leetensisle Folls lange Kampe og Isote Ofte vetd at slænte bei Frihekx De Deputetede forsitrer pack dei hsjs tideligste, at der er tun en eneste Wut-Ging i den nuværensde politiste Situation, som Fallet paa Kreta vil saa tnd pas og billige — nemlig den, at Peins Gesotgs Funltion sons Sioktmstemes Kommission »Ist-fes If Os. Maj. Kong Georg af Gar-« kenlands Mgeting. Dei tretensifle Iolt er enstemsmig rede til at ofte alt for at, gennemspre sine nationale Ønster. De Dcwterede anfer det endvidere for detes Pligt at faftflaa, at alle de tonservative Principper i den kre tensifte Forfatning styldes Landets eget Initiativ, og at det, hvis wogte If disse Princitppek ilte hat veret heltud heldige og hvtiö deres Gen nemfsrelse hat stusset Befollntngen, vil blive Deputeretlamrets Sag at under-sage dette Siptthal sem men web PM Georg, da det er spivstmvig iusäotitiske Spsrggi maul. De Depuverede few-mater M det Doppelte det bitte og ums-Use Spec-g, hvoti«et Blad i Athen hat omtalt Print Georg ved at bestylde dem fve ille tllstrcektelig at lIsurdere SlagtersStriken. Den holder fretndeleg paa. Sicha dingen er ftærk paa begge Sider. Packerne vil ikke vide af videre For handling med Striteme. Begge Par ter hat det bedfte Haab am at gaa sejrkig ud af Kampen. Fra Strikernes Side trues der mvd starre lkdstrækning af Sympati stritt »The Freight Handlets Uni on« ttuer med, at alle bens Mænd i Chicago stal gøre sig ftædige. Der er udftedt folgende Okdre af denne Forenings Forman·d: »J et Mode mellem Freight Hand lers Union« og Fortetningsagenter ne blev det «bestemt, at alle Mænd i voke fokskellige Brancher i Chicago beordres til itte at flytte eller levere nagen Fragt fta Packerne, uanset om faadan Fragt leveres paa Fragt stationen pr. Team eller pr. Car.« Paa den anden Side hat Packerne vunden en Seit, idet 800 ,,live stock handlers« har haevet deres For-bin delfe med SIagterunionm og besieg tede Foreningek. Militcerftyte til Ende. Guvernør Peabody har den 26. dä. udftedt en Protlamation og ertlætet, at Militcerstyret er forbi i Cripple Cteel Distriltet. Det er et Sei-syn, at Unionsmæni dene modsætter sig denne Ophævelfe af Militckrstyret; men de siger, at dette prisgimer dem aldeles «Citi zeng Alliance«s Burmhjettighed. Deite er uden Tvivl rigtigt; thi Lederen for denne Forening i Cripple Creel har erllæret, at Deporterings fystemet vil blive fortsat af Vigil anterne usden Hensyn til de herger 1ige Lo-ve. Dette stiller Unionsmcen dene i Distriltet ander langt vcerre Qnistændigheder end under Milder ftnret. Man lan gøre sig en Foreftillinq om Tilstanden fra County Clerk Mannix Tiliælde. Han truedes med »lt)nching«, hvis han ille resignekede. Han nægtede at gøre dette og bcid onk militcesr Besiyttelse. Sherman Vell erllærede imidlertid, at fom den of fentlige Sismning var, lunde han ill garantere ham Beflyitelse, heller ille lunde han give ham i Varetckgt til nogen as Soldaierne, men var nødt til personligt at estortere Mannix ud af Distriltei. J Telluride er Stillingen ille saa stem, da Bokgetnes Sittekhedslomiie og den lolale Miliis der er en og famme Ting. Somme mener, at Gqurnøt Ped bodys Handling hat sin Grund i, at han vil have fin Politifle Anieelse over for Osten, som hat llaget over Undetttyllelset i Erlaubt-. Ctipple ka Distriltet hat von-et under Militækftyre siden 8. Juli, og det hat kostet Staten henved 81,000,000. Dsdsfald. En as mange iblandt os vel kendt Mand, P. S. Hansem Hasmpton, Nebr» et dsb for et Par Uger siden. Han led i en tte Maaneder af Ktæft i Marm, hvilken Sygdom faa blev hang Dødsaarsag. Han blev 71 Aar. Hausen med Huftru horte til de gamle dem-sie Settlere iClay Ca. i Nacht-den af, shvor Verona nu er beliggende. Da de for flete Aar siden trat sig tilbage fra Landbruget, flytiede de til Hamspion. Hatt-sen hat i mange Aar væket et virtsomt Sam fundsmedlem sceklig i velgørende Øjemed. Hans Ente siriver til vö, at »han dsdei Troen paa sm Frei sein« Velsignet være hanö Mindei Herren trsste hans Ente og andre, fom Sasvnet ved hans Borigang iryller. Afholdssagen i Danmark Den 6. notdiste Afholds Kongtes i Kobenhavtn Det »Blaa Kurs-»s- Redne sentantmødeiNaestved. At Afholdssagen vinder om sig og gaat ftemad med Kampesktsidt hieni me baade i Danmatl og i de andre notdiste Riget, det saar man et Jud ttyl af, naat man laeset om den 6. nor-disk Asholdskongvez soms nylig et afholdt i Kobenhavm og om »Man Kors«s Reptæsentantmøde i Ncestved. Og det er itte alene Antallet, man kan glcede sig ovet, men Sagen vindet Talsmcend blandt de ledende. Baa de Juristet, Læget, Bistoppet, Prie stet m. fl. taget fat og atbejdet for denne Foltefag. Bi stal meddele nogle Uddtag as Reseratetne fra de to nævnte Moder, saa Læsetne lan saa en Mundsmag. Den 6. notdiste Asholdskongtes aabnedes om Astenen den 6. Juli med en Veltomstsest -i Koncettpalæets FestsaL det vat fyldt til sidfte Pladz as en festtlcedt og feststemt State As holdsvennet fta alle notdeutospceiste Lande. Konstesfens Viceptctssident, For manden for Damnatts Asfholds«fot eninget, Cl. Johannsen, Vaatst, bød vellommen og tattede sætlig Statens og Stadens Reptæsentantet for nd «vi·st Velvillie, tettede en Tat til Messen, oplceste en sttistlig Hälsen ,og Lvlsnstning sta den stavcetende John F. Hanf-son, som samtnen med Pastor Elztholtz, der var til Stede i Fotsamlingen, et de to føtiste Banc btndere fot Afholdssagen i Danmatk. Det moegtige Mandstcr og det slinke Ottestet udføtte nu 1. og 2. Del ass Kantaten, hvotestet Ptcesidenten, Jolletingsmand H. Triet, holdt Festtalem Hvad en Dig tet tan siabe et Bsillede as i faa le vende Liniet, det ttcevet Tages nd holdende Arbejde og Menneslers Vil lie og Evnet sot at blive til Bitte lighed. Udviklingen standset aldtig, men gaat heller aldtig i Spring. For hvad der stal ftemmes, maa der stadig slaaS til Lyd. Asholdssagen hat ttaadt sine Bor nesto, vi et naaet et Stylte stern i Atbejdet, i disse Dage holder vi Rast fot at mønstte Mandstasbet Hvad det fta føtst as vat Vennetneö og den enleltes Bestktcebelsse fot at holde enlelte ulyltelige oven Bande, et nu bleden et almen mennesteligt Kran. Det, det i disse Dage slal for handles, et det, hvotved Menneslct blivet lytkeligete og Samfundet be dte. Naat dette Maal naaö, da vil ogsaa Asholdssagen faa sin Æteib støtte i den stote Mindohai. Detestet blev Ordet givet til de sotstellige otdfsrende Reptæsentantet sot de udenlansdste Deltagete. Past. Gundesen, Notge, udtalte sin Gliede ovet, at Notmændene sit Loo at vcete med her i dette smilende Lands dejligste Sommer til det bed sie Arbejde i Folket. Han haabet ..t saa meget godt med hersta, thi han sendet den Ungdotns«begejstting, hont med Atbefdet sstes stem· Den dan ste Afholdsfag hat vel ttaadt sine Bøtnesto, men den staat endnu i sin Ungdoms Begejstring. Notge ct maassle naaet lcengete ftem i visse Maadet; Danmatt hat ikte endnu vunden de Seite, det ftistet til Susp Me Scetlig glædet det hom, at oet lttstne Folt et kommen med, thi naat de tonnner med, lbiet as Her ten hat opnaaet den Æte at blive laldt Jotdens Salt, da flal det gaa sternad med Kraft. Gud signe ganile Danmark, og Gud signe den danske Assholdsbevægelse til Velsignelse for gamle Danmsark. Koret assang: »Ja, vi elster dette Landet«, som« Forssamlingen paah-ør te staaende. He. Joseph Hermelin, Sverrig, talte paa Svenslernes Vegne, og Ko ret sang en svenst Fcedrelandssang. Fri. Nagus sta Finland kalte paa Vers datmt og indetligt og med den Understrsm as Bemod, som maa prak ge det sinske Folt under de nume rende Kaut. Fri. udirykte sørsts sin varme Tak, fordsi Finnerne maat-s te vcere med her og søjede vemodigil til: vi saar jo aldrig møde jer paa egen Matt, der sol gaat net. Fwienens Tale lsnnedes med kmstigt Bisald, og det samme var Tilsceldet med ,,Suomis Sang«, som fulgie ester Mk. M-ahlinss, Good Templaris mens Stifter, talte derefter paa En gelsk med selve Pkæsidenten som Toll. Han bragte Kongtessen en Hilf-n sra 125,000 engelske Good Templars. Endnu talle Godsejer Schmidt, Niendorf, Lauenburg, Pros. Dr.Aug. ForrelL Schweit3, Direktør Bech mann, Stockholm, og Kammerasses sor Edholm, Danmatl. Den smukte Fest sluttede med Solo sang af Fet. Leonie Plaut, som sang forslellige Romancer. Den anden Dag sbegyndte Kon gressens Forhandlinger i Oder-verel se as adstillige Hundresde Delegerede og indbudne. Den sørste Del as Modet lededes as den norste Viceprcesrdent Pastor Gundetsen. Overretssagsføker C. N. Jacobsen sra Kristiania talte om ,,B«rdrag til Belysning as Natursorholdenes rg Lsivsvilkaarenes Jndvirlen paa AP druelighedssorholdene i Norge.« Elfter noglle indledende Bemerkt ninger om Norges klimatifte Belig genhed sagde han bl. a.: Naar man stulde udtale sig om Ædruelighedssorholdene i Norge, var man nsøidt til at bygge paa de Un derispgelfsth som styldtes Eilert Sundt, der i Maj 1857 udsendte en Sikrivelse til Almueskolelærerne i Landdistrikterne med Forespsrgsel om, hvor mange as Distrittetnes gif te Man-d og Enkemænd der var ædruelige, ikke-silre og forsaldne, samt om, hvor mange, der hørie til Ejendomsklassen, og hvor mange til Arbejderkbassen. Der indtom 2028 Besvarelser sta Liandet og 21 sta 9 Byer. Listerne sra Landdisttikterne omsattede om ttent 180,000 Personer, d. sv. s. meke end lre Fjerdedele as det samlede An tal giste Mcensd og Enkemænd i Lan-H det. Og deres Dom over Nationen: lød saaledes: ædtuelige 62,7 pCt.,j ikke-sikre 33,5 pCt. og sorsaldne 3,8 pCt. As ngivelserne sandt Sundt ud, at i de -Egne, hvor Anbejdsklassen var ialtigeee end Ejendomsklassem var der slere sorsaldne indensok denne sidsiesend i den sørsie. Omvendt var der slete sorsaldne dlandt Arbeitne !!(.szen, lror denne oar mindre fal tig end Siendomsklassen l Endvidere var der særre ædrueligel i de indke ngdelag end i de ydre Bygdelag (Kyskb»ygdetne), og dette masaite tilslrives de indre Bygsders assondrede Beliggenhed med det det as folgende lavere Ttin i Kulturuds viklingen og en sejg Vedhcengen ved aasmle Driklesiitke, hvor Øl og Beten dbvin spillede en stor Rolle. J en egen, højst ugunstig Stil ling staat Finmarken med 19,6 pCi. sorsaldne ist-den for Avbesdetklazsen og 14,4 pCi. fvefaldne lnden Efeu domstlassen Deite svrklarede Ta leren ud sra Ratutsvrholdene vg de Fra Krigsskuepladfen. — Besretningetne fta Ktigsstuepladfen hat i de fidste Dage stetng kredset om Slaget ved Tatchekiao og Ycknkom Russerne hat fotladt basasde disfe to Pladset og New Chwang, og Japa netne hat befat dem. J« New Chwang afsbtænsdte Russketne Jetnbaneftatio nen og Jetnbanevogne, føt de trak sig tilbsage. Ligesiaa fandt Japathe Tatchekiao i Flammer, da de lom det. Men Hetter et de nu over Ycknkow ellet New thangs Havn vg, saa tet man kan fotstaa af Betetningey over JBanen mellem New Chwang og Tat «chekiao, og dermed hat de Baue-for sbindelse mellem disfe Pladset og Hatten nede ved Port Arthut, saavel Ifom Venvttelfen a«f Havnen Mnkom : De nyeste Eftettetninget lydet paa, »at der hat begynldt set alsmindeligt IAUgteb paa Port Atthut, men det , et det hele. Ellets hat Ptessen ogfiaa vier-et op itaget af den tusstske Voluntøtflaades Plhndtinget i det tøde Hav og Bla sdsivostokflaadens Sirenskning af den engelfke Damper ,,Knight Commssan det« ud fot Japan. En Del af den ne Dampets Ladning var amerikanfk Gods, faa Rusland nu et kommen i Kollision med baade Thstland, Eng land og De forenede Stater. For modentlig ydmyget det sig vel og be der om Undfkyldning olvetfot disfe Magtet· Et Rhgte om, at den tussifke Oder genetal, Kurovattin, er bleven saa ret, et itke bekræftet. fremmede Elementer, der fandtes i Befoltn-ingen, nemlig Kvænet og Lappen der dar meget henfaldne til Drit. Den danste Vicepræsident, Hin Cl. Joshannfem Vaarst, overtog Modets ILedelse og ! Prof. Harald Westergsaard talte derefter over Emnet: Hvad oplyser Statistiken om de ftcerke Drikkes Jud indelse paa Sundheden. Han sagde » bl. a.: Det endelige Udbytte af alle vi denftabelige Oplysninger er dette, at naar alle For-hold ellers er lige, er Dsødeligheden langt mindre blandt Afboldsfolk end blandt de andre. De engelste Livssfotsikringsfelskader hat ogsaa scerlige Tarisser og scerlige Afdelinger for A;fholdsifolk, og det vifer sig, at i den sisdste Afdeling er Dpdsfaldenes Antal tun tre Zierde dele af den anden Afdelings Diebs fald. En Afholdsmand lever i Gennem snii meget længere end en Jkke-Af »holdsmand· En 20-aarig Afholds mand hat gennemsnitlig 47 Aar til bage at leve i, medens en aniden kuu bar 43 Aar. Og jo celdte Folk bli ver, des ftstre blivek Forsiellen i Dis delighed. Dritteriet over saaledes større siadelig Jndflydelfe jo oeldre Folk er. Efter et Knatters Opihold talte Rigsdagsmsan-d, Direttpr E. Beck mcmn, Stockholm, om Drilleriet, set fra et ·socialt og inkonomist Stand punkt. Det er fæklig i de lavere Be folkningslag, de sociale Ulykker spo res, thi de fattigsfte Arbejdere hat ofte Dsrik som deres enefte Fotnøjelse. Mai siger, at Faitigsdommen frister til f)rik, og Dsrikkeriet medfvrer tun yderligete Fattigdom. Vi kommer devved ind i en frygtelig Cirkel«bevæ gelse, der fssrer ftedfe dybere ned. Dei viser sigj at de gifte Arbei dere dritter mindre end de u«gifte, dis fe anvender nemlig indttl 88 pCt. af deres Lsn tiiil Drikkevarer. Man siger, at en let Also-et vil nfstasse Brande dinsdrilkeriet, smen Øllet trængek let (Forksattes paa Side 8.)