Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Oct. 20, 1905)
—-I Vækkelsesmøderne i Kämenl J Forlbindelfe med Vcekl’elsesn1ø deme, fom holdtes i Koncettpaloeet i Kødenhavn den sidste Halvdel af September Maaned, er det i de loben havnste Blade fotetiommet et Par mcetlelige Attitler, fom vi vil med dele vote Lcesere det væsentligfte af nedenfor. Og saa med det famnce ril oi i Kotthed udtale os om den opsigtsdækkende Bevcegelse i dort Fas drelands Hovedstad. Om man med Rette lan tale om en Lebenshavnst Vællelse, det tør di intet siae om endnu. Detfor nøjes vi med at sitive om »Vækkelses moderne«. Men at disfe hat slaaet an oa fremlaldt en Insæsgtig Vevcegelse i Halvniillion-Byen, det er der ingen Tvivl om. Vi tncerlet os fnrft, at Vceilelsez moderne et holdt, og Bevægelsen er beanndt efter en forud lagt og ossent liagjott Plan, men sittert oasaa eftet wegen oa indetlig Bon til Menigshe teng Herte om Velstanelse over Ar dejdeL At det er Kirtens Mand, ter hat taaet fat, og itle noget fast ligt Redstab fom i Wales og i Kri stiania, det taler itle til Ugunst for Bedægelfen. Jnaen tan foresltioe Herren Realer. Som for, faa nu: »Aanden bliesen hvor den vil«. Men maa oi glæde os over, at Herren fremtalder fcetlige Reditabet til at fremme hans Sag, saa er der itke mindre Grund til at glcedes over, at Kirteng beskitlede Tjenere taaer sig samtnen tIl en Kraftanstrængelse for at samle Mas«serne og fottynde Ful sens Budflab for dem. Det giver saa nreget mere grundet Haab om, at Bevægelsen vil blive fortsat og ledet i et fundt Spor, og tillige Haab om, at det dhberegaaende tirtelige Arbejde og Vatielfegsbeocegelsen vil arbejde Haand i Haand. At der er Trang til en traftig Vasttelseisbeveegelse i Kødenhavn, faa rel sont saa mange andre Steder, det tan der jo siet itte tvidles om If nogen, sont nusler at se Gut-st- Nige gaa fremad og Ejæle ftelfte; men det et je saa netop det, man maa ønsie on bete om, at saadan Bedo-gelte itle stal blive noget fotdigaaende, men ntaa lede til v":rlelig Frelse for mange Sjckle og til et sundt trifteligt og titteligt Liv. Det hat glctdet os at se Navne som Paftcr Matthieseng og H. Ussinas ni. fl. i Forbindelse med Moderne. Dei taler godt for Bevcegelsen· Vi ladet da de to antydede Artik ler: ,,Videte frem!« og »En national Vatikelse« folge. Som man vil fe, er de fra Mand, som staat udenfot Bevasgelsen Saa tet vi stpnner, er ten sidfte af »Dagbladet«s Redattion. Videre frem! Fta en Mand, der ellets menes at siaa Kitten fjernt, har ,,KrifteligDag blad« modtaget folgende: Dei førfte starre, ydre Resultat as ,,Vattelssegsdevvegelsen« bør blive, at Fritcenteriets Stempel slettes as Ko benhavn sotn By. For at naa dette stote Maal tteeves der yderligere An strengelser, og uden Opscettelse. Naat man tever i engelsle eller ame titanste Byer, hat man Jndttyttet af at leoe i en leisten By. Bladene stri oer jtevnlig om religinse Emner, og som Regel er deres Grundtone tri ftelig ellet i hvett Fald respettfuld neutral over for Kristendommem Der holdes mange religisse Moder, fom referetes vidtløftig i Pressem Mund og Mond imellem tales der meget ont religinsse Emner. Og den almindelige botgetlige Opfattelse et den, at alle Mennestet er Kristne, naar de ikle hat vift det modsatte. J Ksbenthavn hat det i mange Aar vætet lige det modsatte. Kun gan sie entelte Blade gav overhovedet Plads for teligisse Artitler og da gansle undtagelsesvis. De mest læste Blade otntalte aldrtg Kristendommen uden for at angribe den eller lattet tiggste den. Jeg ved tngen Bhi Ber den, hvot der et streitet saa henshnb list og voldtsomt tmod Kristendommen af uddredte Vlade fptn her i Mu havn Mond og Mund tmellem tals tes der tun sjaeldent om Religion Ernte-i de ferlige Mentgshedsttedse) og da i Regelen tun t Leier. Og den almindelise botgerliße Wattelse hds det Kote Flertal var den, at alle al minsdeltge Menaestee var Fritckneete naar de tlle havdesdttt det met-satte II dette seitenser paa vor brave By hat »Besten-Mute« ne vet en the W. l H Virtningen maales maaste allerbebsts as de hidtil fjendtlige BladesTavshedj Her var jo Lejlighed og Anledning til» at rote Alarmtrommen; — men des gjorde det it«le. De var bange for at staraade at gaa til Moderne, fokdi de fsølte, at Raadet itte vilde blive sulgt. Og de var bange for Fremti »den, følte ligesom Grunden gynge un der sig. Og Mond og Mand intellem hat Virlningen ogsaa vceret tneget stor. Dei er kommet som en stor Forbløf: Ifelse over mange Mennester, at der tan rejses en saadan religiøs Bevor 5;else, og Religionen er kommen al Fdorlig paa Tale i vidc Kredse, som ’sor aldrig ncevnede den, Men dersom Virksomheden nu i isovedsagen indstilles, vil de sleste ydre lVirtninger as drt vundne Slag hur tig spildes, sordi det itle sørtes Egert nem lige til Banden. Bladene oil atter ophøre med at strive alvorligt om religiøse Eniner, Ict brede Publikums nnvatte Interes se Vil astage, oa de fjendtlige Blade vil saa Male igen og lcegae et nyt Tema ind i deres kristenfjendste Fan farer, soxn hedder ,,Vætkelsen«. De 14 Tages Valtlelsesmøder vil strumi pe ind til at blch en Episode i Byens Liv, og i det ydre vil meget falde til: bage i den gamle Slendrian. Og saa vil saare meget oaere tabt, bl. a. ogsaa fordi det itte vil varre let at begnnde anden Gang med lignende Held. Dersor bør Staget fores videre srem snarest muligt, og saa vidt muligt n«ed det samme, i hvert Fald saale des, at der sra Møderne i K·oncert palæet tan pean srem til de næfte Moder. Det gælder jo at faa de nn vundne vernnede til at spge Rittern Derfor nilde det vozre det allerbedste, vm der om nogle Dage tunde begynde en Rcekle Aftenmøder i Frue Kitte, der liager saa centtalt og er saa s;ojtidsstemntende. Ogsaa i andre pag sende beliggende Kirter durde der holdes Aftentnode hvcr Asten indtil ridere. Og saa burde der i en anden sinnt af Byen, s. Eig. paa Bester-bro, holdes en nn Rcette ,,Vcetlelsesmøder«, helst i et Lotale, som Arbejderne er vant til at soge. Der er ingen Tdivl om, at der burde lcegges langt mere Bcegt p.1a offentlige Aftenmøder end hidtil er stet. Sondag Formiddag er ofte Fut tigsoltg bedste og maasle eneste Tid til at stasse sig .Frilust«gbevægelse. Men naar en Sypige har siddet paa sit Kammer en lang Vinterdag, eller naar der er halvloldt og betlumret i et lille Arbejderhjem, og Bsørnene er i Sena, saa vil det kunne drage mange at gaa hen til et Astenmode i en sinnt og oplysst Kitte. Og saa maa disse Moder averte res, scerlig i de mest fjendtlige Bla de. Smaa Annoncer drutner i Manng Der stulde vcere et Sied, hoorfra der hver Dag tilsendtes Bla rene en samlet Betendtgorelse om alle religiose Moder, og dertil slulde alle Menighederne sende deres Betendtgø relser. En saadan stor, samlet Be tendtgørelse vilde altid salde i Øjnen-.-, iscer naar den staat paa en bestemt Plads. Og Betendtgiørelfen stulde viere prattist, i hviltet Henfeende der hat manglet meget. Hoer Fredag udsendes ,,Praeditan1 listen« til Bladene; — men de tre Fjerdedele af KWenhavnö Jndoaanere ved slet ttte Rede paa alle de nye Ritter. For de sleste er Præsterncs Navne gantste utendte og intetsigende; men det tan tun reites, naar Prcesterne eftevhaanden faar Publikum i Tale. Men hvorfor sattes dog itle Adres sen ved Siden af Wirkens LIMan Jeg tender adstillige Elsempler paa, at Falt, der vilde here en bestemi Præst, havde den storste Vanslelighed ved at saa opspurgt Kirtens Belig genhed Ordene »Adgang for alle« burde aldriig savnes om Aftenmøden Der maa t Vinter hver Dag inv bydes til nogle religiøse Moder oms tring i Byen, og Jndibydelsen maa daglig lases i de Blade. sont htdtil hat vceret mest fsjendtlige. Det maa her-aus« Dag eftek Dag, tnd i alle Mennesters Bevidssthed at twr er en meget talrig Del af Bsyens Befoltning, sont paa det mest levende beMtiger stg med det religisse Spsrgsmaai. Jngen Prcditen vil t Længden viele kraftigere end den Be vidstlhed Byens Liv stal gennemsyres med religtsse Moden teltgttse Mad artitler og reltglstse Oderpejekser. Men dertil trat-et store og uasladeltge An strengeMt i lang Tit-, ellert splldes L s let størfte Delen af det Resultat, svink Kkistendommen kan erobre i dettJ Sie-blit Vi skal have vendt den offentltge Mening i Kalbenhavm saa at ByensI offentlige Liv og den almindelige Tone faar et kristeligt Præg, ligesomt i England. Detmed Vil ushyre meget: være vundet Dermed vil bl a» »Tidens Strom« vcere vendt, og derl lan drive mange brave Fall ind i Kitten ogfaa paa dens Ryg. Alt det vil ogsaa koste Pengez mens de maa stafer J Sammenliigning med jstirlebyggeriet er de tun Smaastil llinger Jeg hat til dette Blads Redak Itør tegnet mig for 200 Kenner tilI Omkostningerne ved Kampagnen5" jffortsættelse og opfotdker andre til atl ifølge mit Elsempei. K. . ; National Vækkelfr. Te Moder der i denne Tid sami I Iler Tnsinder af Tilhørere om loben Ilmonste Priesters Talerst'ole, vidner! Ihøjt om en Trofasthed mod Foltelir ! sten, som mange oil have tdidlet om« a: finde i en levelnsten og mangsfol I stiat nandäpnav rtet By af den dansi tei Bodedftadg Størrelse Tillige ang rer diese Verltelsesmoder Bevis paa! den Kendgnerning — der allerede er« iagttanet i de ftørste og paa mannet Omraader mest Inoderne udoitledei ’3an1fund ——, at den religiøse Tro’ that bevaret fin dragende Magt oder Menneftenes Eind, selv om hoer T-I telt ved det daglige Livs Slid og Stræd er not saa jordbnndet, og selo ein en araa og tung Materialisme mere og mere fynes at give Tiden sit tPrcea Eller rettere, man lunde maaste mene, at netop de 11barinihjer tige Krav t":l potenferet Arbejdsydels-J, de bestandin vokfende Fordringer til ubeflaaret Jndsats af Villie og Evne, fom Tiden stiller til den Mand, der ril lede en mennefkelig Tilvcerelse, fin der deres naturlige Tilbageslag i en Lcengsel niod Jdealet, en Trang til Stemninasliv, til Trøst —- og del Yoafaa til Grublen over Livsaaaderne. tVlbleng ftønne og dybe Qrd om, at Menneftet itte leder af Brod alene, ibrtræfteg gennem alle Slcrgtleds Ei faringer. Jngen Kamp for Tilvcerel sen, ingen Streben for Sanifundets lUdditling og Fremgang, ingen Fano Jiisme i Troen Paa politifte eller soci «ale Dogner, ja, end itte en begejftret «Dyrtelse af Stønheden i den højeste irrenneftelige Kunftg mangeartede thringsformer hat formaaet at xiydde den reliaiøse Trang ud af Iillltennestenes Eind. Den tan tasbes bog de enlelte Jndivider; den tan irr-enges kklbage i entelte Zamfunds llag; den tan forandre Maal i enteite Tidsaffnii. Men bevidst eller abe vidst, ftigende eller faldende vil den altid vcere til Siebe hos Foltet — under alle Livstaar og Under alle Himmelstrøg — som et Aroeeje, det itke flipper, en umistelig Beerdi, der her paa Jorden er dets Pant paa Himlen. Man lan itle andet end beundre de gejstlige og lcege Mcend, der ud fra saa dyb en Oderbeoisning og et saa sittert Kendstab til den Tib hvori de leder, giver Avbejde og Ed ner til Fremme af en Sag, der for dein staat sont den hejeste og størsste, Mennesster tan faa betroet. Meget maatte man anste, at de tunde blive tagne til Forbillede. Thi der findes» faavist andre Omraader end det reli gisse, hvorpaa dort Folt traengee haardt til at blive vatt, og hvorpaa dets Trang bør taldes til Bedidstshed ; Cn snigende Syge, der got oö dosigei og flappe, et fmitsomt Qnde, der be wver os vor Handletraft, breder sig s —- som Svamp i et Hus — jævnt og lydlsst over det danste Falt: Den nationale Ligegyldighed er i For-ed med at blive tronist i Dan cnarls Rige. Dei hjeecper den tuibertuløse lidet, at Smittekildem hoorfra hans Sys dom paasprtes ham, udsindes og vi dentslatbelig paadises. Herved tan vel foretbygges, at and-re-smittes fra samsme Sied, men itle at han gaar til Grunde. Der-for synes det as ogssaa Irteslsft nu at fordybe os i en Drsftelse as Aarsagerne til den Sat, der plager det danste Folt. Vil man paastaa, at det er hsrup og hans med saa start Talent gennemssrte Nedtbrydningsarbejde, der hat tieeret Sinittefcldeni Sdaret blider da let, at felv orn saa var, da stifter denne Man-d itte laengete Fortean og·’han hat ille esteeladt en eneste Difctpeb der tilnærmelsesvis maaler sig med ham i destmktiv Ebne, saa lidt som et Program, der endnu lan bruges blot af en lille Flot. Eller er det dort Folls gode økonosmiste Kaar, Flertallets jcevne Tilftedshed og lune Velvære, som er Ondets Aar«sager? J saa Fald stod man føirst ret hjælpe les; thi den Art Aarsager er det nu engang ikke ønsleligt at fjerne, felo om de ogsaa fremlbringer en og anden ulheldig Birming Nej, hvad vl trcenger til, det er en aaben Erlendelse as Tilftanden og et cerligt Arbejde for at finde Midlerne til dens Opchævelse. Danmarl ligner i vor Tid, Ttæl for Troel, det Billede, Baron de Ba tante hat tegnet as Frantrig 1886: ,,Hverken Kæriiglhed til Nutiden eller Had til Fortiden eller Tro paa Frem tiden. Megen Belstand, som man ikte er nogen taslnemmelig for, men som hindrer i at vceke misfornøjet.« Dette et vor Tilftand. Evnen til at føle siærtt er sløvet hos Follet sorn san dant —- og dermed hat det ogfaa, for den Tid Døsigheden vorer, mistet Ebnen til at tcenke stiort og handle stott. Modsætningerne udjoe-vnes; alt glatteg ud og nivelleres ned til den nraa Flade, hvorpaa intet faat Lov at vokse højere end et lavt Gemein fnit, og hvor Stnaatritilten, den fejg livede Bagtalelse og den billige Fnisen trives som Lyng paa Heden. Der er ingen, som vover at scette Foltet hiesi ere Maal. Han vilde jo dog blot møde Sigtelfek for at stræbe efter at epnaa noget for sig felv, for sin Bro der, sin Fcetter eller sin Omgangsven. Der et ingen, fom drister sig til at lnfte Stemmen op over den mætte Hvislem hvori Partierne underholder sig om hverandres Fordøjelse. Thi 'lvem der talek om andet end Mad Og Penge eller Penge og Mad, kan sige, at han slipper billigt, hvis han itte ftemples for noget vætre end en uhjcel pelig Idealist. Efter et Afsnit fom ilke vilde inter essfere vore Lcefere, slutter Artillen med den Etllcering, at .,Danmarl trcenger til en National Ballelse.« Ny Rækte af gudeligc Smaaftkiftcr. Nr. 4k)l. Se jeg staat for Døren og I banker. 4c. Nr. 49LL Den fritcenlerisle Stomai , ger. 10c. TRI. 49:"i. Om nogen tørfter, han l tomme. 6c. Nr. 496. Fra Døb til Liv. 4c. lsstn 4lll). En tostelig Arn. 4c. lock. mu. Med est Pmm sic. INL JOL Løft nd af Snnren. 4c. thr. ZW« Den ftore Forsonitms-s , dag. 4c. Hir. 5s)4. Hat du Frev? Sc. INL 5()6. Gennem Portene, 10c. »Nr. 507. Af en Kvindesz Liv. 10c. lNL 5s)8. Julebrev til en MI. 4c. Itltt FULL Fuldkommet Lobi-L loc. Filtr. 510. Hanneg Højtirådraqt 4c. Nr. 511. UlkaslkebondensDattet 10-:. ZNL 512. To Ynglinge. Cr. ! Ovenstaaenbe bestilles efter Nr. og ’fende5 portofrit til den vebføjede Pris-, som er netw hantsh Padllshlng lloase : Klair.Nebt. : : P.3. For andre gudelige Einga slriftcr og Traktam, se dort Ratt-leg Grochasmusfkm En Huspostille — Guds F r e d. Tilegnet Allerup og Davinde Menighcdcr med trofast Kwtlighed i trange Tiber. G 5 Sider, godt ind banden med Lcedserryg. Trykt paa gvdt Palpir med letlæselige Typer. Prisen er nedfat paa denne ypperliqc Prcedilenbog til 81.50. DANISH PUB ,. Tisicl III-Nil K. .«-.s-l·.k. Agcntek onst-M Danish Luth. PusbL House i Blatt, Nebr» sonster en reifen-de Agent for hvet a·f de folgende Stater: Nebrassta, Iowa, Wisconsin, Minnesota, North og Soutlh Dakota; Lolalagenter for alle Settlementer, hvor saadanne ikle findes, og Agenter til at rejfe udeluk lende for vlore Blade. Gode Betingelser. Tilstriv Paul Petekseny leair, Nebr» B,eftyrer af llaulsh Padlisdlnx soc-o : : Blatt-. Neben : : »Dansteten« er det eneste hauste Blad i Amerika, fom udgaar 2 Gange am Ugen, kostet tun 81.50 aavlig. Inst-send Besillltng PrisvesRn sen det IftIit pas Fortuna-ade. . ZWEBAGER. sAlMEBMEI. l I I lwr at tilfreklsstille (.e, som ønsker Særlig Aue og elegante Siilmt hag( r Imr vi fasset inclhunden specielt 1 meget smuk· ke »g« huldlmre Bind et Parti af salmebøger. De er de mest elekg mte og link-sie salmebøger fort paa Lager 1 Amerika Alle dies-sc salmcshøgt t- er med rødt under Guldsnit, run de Ijjørner, med et Tillæg Og I)eggeTekst1-ækkek, 1 sort Laz i d( r un(1t;ig( n mich t ( r næv nt ug med to Mærkebaand. De, I smn h: us set (1-«mønskprat cjc dcn1.de er saa dejlige at man . fristcs til at lægge den garnlc til dee og købe en ny « Navn paatrykkes jkke diese tme salmcbøger da det vil . usttszne Bindet « Las umsonst-wende Beskrivelser og bemærk Prisetne. I Opgix singst-kn- eller Nummer ved lndsendelsen ak , Uestjllinger NR· l IS Nopperet franfk Chagrin bøjeligt Lscrderbintx Ordet Salmebog i Guid «paa Ryggen, med speciel Hainng Forsiring over Ryggen og paa For ·og Bagsiden, med 4 ganste smaa Korö ipaa begge Sider og en fin Linie enc Ilring Kanten. — Pris: 82.20. NR. l l4 Amerikanst Sælstind, bøjeligt Lak derbind. Ordet Salmebog paa Ryg og Side i Guld, et sint Kors i dei ne derste Histne paa Forsiden i Guld IFosiring et lille Kors i en Rosette .paa Ryggen, og et Baand rundt om Bindet. — Pris: 82.20. NR. l IS A Glat tyst Kalvestindslcesder. Ordet Salmebog paa Ryggen og forneden paa Forsiden. Et sint Kors med Dru er i symbolsk Forsiring i Guld og blankt i det øverste Hjørne, en sin Li nie omkring Kanten, bøjeligt Bind. Pris: s2.60. NR. l l 6 B Samme Bind fom 116(1, lidt for siellig .Forsiring. —- Ptis: 82.60. NR. l l7 Denne Salmebog er indbunden ef ter del almindelig kendte engem-ame rikanske Mønsier »desvinity circut binding«, Overfaldsbind,' et Baand omkring, løs Ryg. Tyrlist Chagrin. Særdeles stcerk og solidt indbunden, med Ordet Salmebog i Guld paa Rvggen, forsiret Linie paa Bindet ogs fotel med Læder, saa det er bsjeligt og slærkL — Pris: 82.50. NR. ll8 Fint mat tysl bøjeligt Kalvestinds bind, Ordet Salrnebog i Guld paa qugen og Forsiden, et fint Kurs med Guld og blank Forsiring foroven paa Forschen, en sin Linie omkring Kan ien, og Guld-Fotsiring indvendig paa Kanten af Bindet. —- VHEU 5325 NR. l29 A . J sint tysk Marokko, polstret Mut-, med Ordet Salmebog i Guld paa Ryggen og Forschen-, samt en sin Blomst i blank Forsiring paa Forst den og Linier paa Ryimem en fin Li nie rundt med Kanten. Pris 82.80. NR. l29 B Den samme Bog i sammt Bind, med innigde »dark wine coln«, Læder, og forskellig Forsiking. s2.80. NR. lZl J nopperet Lcederbind, franst Cha grin, polstret Bind, Ordet Salmebos i Guld paa Ryg og Side, fotgyldt os blank Forsiring i det Oberste Hintre paa Forsiden og paa Ryggem 82.40. NR. 182 J stort-nsopperet Læderbinb, ame rikanst Sælsiind, polstret Bind. Ot det Salmebog i Guld paa Ryaqen, et lille sint Kors pna Fotsiden, en brss sin blank Forsiring foroven og ferne den paa Bagsiden. — Pris: 82.40. NR. l34 A Fint lat Kalvestindsbind, pvlstret Bind. ed Ordet Salmebog iGuld paa Ryggen, et sint lille Kors iGulU paa Forsiden, Hne Hjtrner paa Zor siden med Blind- og Gukdttyb 823715 NR. l84 B Summe Bind med forstelkige Mu ftre i Blindtryk. — Pris: 82.75. NR. l89 A Fint perstst Kalvestinbsbinb, poc stret Bind, Ordet Salmebog paa Rvggen og Forschen, samt en sin sym bolst Blomster-Forsiting i det tverste Hjørne paa Fotsidm Guldforstrins omkring Kanten indvendig paa Vin det, som giver det Bindet sint Ulyss ende. — Pris: 83.50. NR. lss B l Samme Bind med lidt fokstellist Guld og blank Fast-ins 83.50. san hat« vj endnu salmebøger, der langt over-gast- de over-— for t1ævnte· Diese vil give den største Overraskelse, da de liører til Sjkkkldenheder paa Bogbinderkunstens Omtaade. Vi hat knn eet Bind af hver slags, bøjeligt og polstret. De er Alle med todt under Guldsnit. runde Hist-neu et Tillæg ng hegge Tekstrækker, i en tin for-et Æske, med Kantkokoi fing i Gnld pag den indvendige Læderkant af Bindet, og med to hvide sillce-1Vlærkebaand med Kvaster. —- De sælges eftor 13()gstav-Numer. Kun en knrt Beskrivelse kan her give-s af diese elegante Zahne-bogen salntebojk A J sint poleret Kalveskindsbind, — Kuløren falder i brune Forder, fpejl blank, Kulører i vsarierende harmonist Smag og fin Afpudsning. Pris: i bøjeligt Bind 83.80; i polsiret Bind s4.00. saltnebojx B e’( sint poleret fraan »levant« Kal veskindsbind, Kuløren af Læderet fal der i mørkegrønne Farben Pris: i bøjeligt Bind 84207 i polsiret Binb 84.40. Salmcbog C J fint blødt »undressed« Kidikind, Lcedetet falder i lysegrønne Forder, »Mir Green«. —- Pris: i bøjeligt Bind 84.00. salmeboik D Fint poleret Kalvestindsbind, fraan ,,levant« Læder. Kuløren falder i speilblanke brune msodulerede Farver.. Pris: i bøfeligt Bind s4.80; i pol-i stret Bind 85.00. salmebog E Lig B, men i lysebrune modulerede Forder, »tan«, soq spejlblank polerei Læder. Pris: i bøjeligt Bind s4.20; i polstret Bind 84.40. sammqu F J regte sort Chagtin, med Spcende forsiring iog to Guldftjerner paa or og Bagsiden. Pris: i bøjeligt ind 84.00; i wish-ei Bind s4.20. salmebog G J det sinesie regte fort Chagrin, med sint Sillefotsais i hvidi. Pris: i bøjeligt Bind 84.40; i polstret Bind M.60. salmebog H J stort-nopperet sint Lederbind, Alaska Sælstind, solidt Udseende vg siærkt indbunden. Pris: 88.80; i polstret Bind T4.00. salmebog I Lig H, men lin forstelligt uvstyret Bind. Pris: i bsjeligt Bind Os.80; i pvlstret Bind M.00. Salinebog J J det sineste mørkerødt Russian Kalvestind, spejlblant poleret Leder-. Pris: i bøjeligt Bind 84.00; H pol stret Bind 84.20. salmebog K Summe som , men i fort. Pris: i bsjeligt Bind .00; i polsiret Bind 84.20. "« salmebog L J» mptkersdck Ruösian Kalvefkind, «»wine color«. Pris: i bsjeligt Binf 83.90; i polfttet Bind Blo. salmebog M Lig L, men fort Leder. Pris: i bøjeligt Bin-d 8890; i polsttet Was s4.10. salmebog N J sint Præpareret »undtekfed« Kidskind, ,,motelt«, blsdt Ldbey met stærkt. Farve msrkegrsn ellet »all ve«. Pris: i bsjeligt Bind st007 I polsiret Binb s4.20. salmebog 0 Lig N, men i rosenrsd Forde, »als-s rose color«. Pris: i bsjeligt Bin 84.0(); i polstret Bind s4.20. salmebog P Lig A, men Farverne full-et i for siellige rede Kulvrer. Pris: i bpjecigt Bind 88.80; i polstrei Bjnd stoc. salmebog Lig A og P, mcn Fatveme falder i møriegraat og fort. Pris: i Wllgi Bind Jaso; i polstrei Bind Moo. salmebog R Jndbunben i sjcelben ejendommelis farvet Kalvesiind, efterlignensde gam melt Kobber i Farve og Udseende. Pris: i bsfeligi Bind 83.80; i pol siret Bind M.00. salmebog s Kalvestind, delikat chocoladebrun Forde. Pris: i bsjeligt Bind 83.80; i polsiket Bind M·00. salmebog T J mørkebrun farvet Kidstind, fiel den mat Kahn — Pris: i Wigt Bind 83.80; i polsttet Bind Upd. Salmebog U J Kalvesiind, imat arve esiek -himmekblaa, med et sint u"k»b!ots·og Lillie i Guld. Pris: i bsjeligt Bm 84.80; i polstret Bind 85.00. salmehog W Lysebtuni ægte cegyptifl Kreis-dil lelæder, med sin Politur. Pris- i bøjeligt Bind» N.00; i polstui Bind s7.50. salmehog x J ,,undred ed« Kidstind, f ekelt og kunstneri tillavet, i sum e es delikate arvetoner, lylsåbtxg msvs ke, smrget lM og sint · W, lig Plys i Udseendr. I: WOC. Salmedok V Lig X, men polstret Bind, «.10. sDanish Luth. Publ. Haus- Ssssk- Nod-s