Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Oct. 24, 1905)
UUJRETEU« . 21aksa"g« » 3150 Pr« d kun « koster arg »Dc1nskeren 14’ A« « s , VBO - - -xldga » . . days · « her 1905« « Tiksdisg D« — « . . - Nc « UYOALP Blakn -.—- —cdk1g og II « . bpck Ca- -.-----«——— . « UdkommJ ( «danskenn Nr. 84« XVI- Itsto »I« t-—-s«i)(J« -’«».«.«s—— —)M txt-A ff Voldsomt Uvejr. Mianae Mennesteliv tabte. Mange Stibe fotliste eller stkandede. Snefaid siere Stedet. J erdags git der en frygtelig Stokm hen over Landet, og den var særlig streng over de store Jud-sper. Vladene er enige om at berette, at Stormens Huttighed var 76 Mil i Timen. ,,Chi. Retord Herade sont er eet as voke paalideligste Wabe, be xettede i Lordags, ak 26 Stibe ellei Fartojer var sonliste, og 20 Sømasnd var omtamne i Stokntem og det til: fø«jede, at slere Stibe savnedes, scn naar Estettctningerne om Entelthe deine sorelaa, Vilde de not vise For saelse as baade soeiiste Stibe og deut nede Ismean Et Blad sra i Gaar Mvrges stger 24 Smnænd drutnede. Et andet bereitet, at 32 Stisbe et gaaet til Bunds. Bare nogle saa Entelthedet: Stonnerten M i n n e d os a sank paa Laie Huren, og ni Mennesier dtutnede· S. E. S he l d on, et Datnpsiib, strandede paa Late Eric, to omtomne J. Z. Fay, Dainpsiib, sttandede paa Laie Huron, et Menneste Antoni met. Tasmania eliet Ashiand, en Sponnett suntet paa Laie Eric. G Mennester sorntodentlig onitommet. Dog, de mange Enteltheder anstan ende Stibe og Futt, som vi itte ten-s der. et as tun liden Interesse Den stpkste Huttigheb naaebe Vin den ved Clevetand, O» hvor den regi stterede 76 Mit i en Time. Ved Bus falo Var dens Furt sck en Tid 50 Mil i Timem Stonneng Centrum git over Strædet ved Salt Ste. Ma rie. Binden blceste sra alle Retninger i Lesbet as 12 Timet. Stibet IJiennedossa var paa Bei fka Fort William til Lake Ontario, lasteb med ca. 80,000 Bushels Hvede. Assutance - Selstabet, scm hat-de as suretet dets Ladning, taber ca ABO 000. J Bussalo var man i nagen Tid i stor Ængsteise angaaende Passaget stibet «Mestern States«, sont iike kunde naa ind i Havnen Men hen paa Astenen senrte dets Kaptajn Te iegram sra Long Point, at han laa der i La, og Ængstelsen tagt-e stg. Ved slkge Lejtigsheder som de oven omtatte gives der ofte Lejligsked til at jve Heltevaad. Vi sial soktælle otn en enielt. Stonnerten Mautenee strandede i Stormen 18 Mit sst sor Erte, . a. Snart estet, at Skibet var stødt paa Grund, begynvte det at siaas sonder. Der var intet haab om at naa Land i de sit-Miste Redntngsbaade. Sau tilbsd en af Besatningen skivilligt at fees-ge at svennne i Land med en sLinr. Qtn end ncsten udmattet gen nem Brandingetne naaede den gallante SImanaLansd og sit Ltnen fastgjort· Paa denn-e Maade reddedes hele Be scetningen, kstaaende as 5 Mennestet, een of dem en Kvinde tthe cook), Mes. . Kate Daiiy. J Fotbindelse med sum-me Stiokin Gerettes der om Snefald sea .stek( Stehn i de nordvestiige Stater. Saa Iedes ira Plainsiekd Wiö.: En voldsow Suestoem for denne Aatssttd Wien Wer Sne spaa Matten. Fta Lu veene, Minn.: Den voidsmnste Sue Rotny man hat set paa denne Ams ttd . . . 6 Tvmniet Sne paa Jordesn Mster City, Ja.: Dei begeynhte at sue her i Gaat Esm. (Toesdag) Meere, S. D: Den stsrste Snestorsm man bar set paa denne Aar-tin Dei ligger sleke Tommer Sne paa Mar ien. Fra Dmaha, Nebr.: To Tom met Sne et faldet over nordre Nebra ska og sydlige Soutsh Dakota. Fka Vyerne i Wisconsin langs Michigansøen —- Sturgeon Bay, Ma rinette, eren Bay og Racine —- mel des der om Stormens Herjingek, lige saa sra Askyland og Superior paa Lake Supetior. Det er særlig Fässer ne og Søsarstens Fort Stormens Ode 1æggelser hat kamt i disse Vyer. Tast og Btyan· Jste saa snatt hat den ene Prcesv kent vel begyndt sin Administvatiom sør der spekuleres paa, hvem set stal blive den nceste. Tast hat allerede for ziemt nævnt som tiktommende kam-bli tanst PkæsidentkandidaL Der orga niseres allerede »Tasi - Clubs«, sog i Lørdags var Tast indbudt til at taie ( en saadan i Ohio. Walter Wellman visl intet prosetere om den Sag sog ret vil vi da heller itke); thi de tu sinde Ting ian ske sør 1908. Mcn Tast omtales saa alligevel som en Mand, der næsten et Jdealet as en Foltetg Tjener, der besidber en god Del Vigdom Stytke og Arbejdsevne i det store Hcved og det trastiae Leg: ine, og alt stiller han til Landets Tj-:--« niste. For mange staat han næsien sont selvstreven til at blive Kandidai. Qg Btyan —— han paastaas alle rcde igen at vcere bei demokratiske Partis Leder. Vil han ikie selv være Partieis Kandadat i 1908, saa kom met han til at ndpeae og ncevne Man den. At det slog san sorgelkgt sejl sor Demokraterne ved sidste Prwsidenls Lalg at sorene Staten New York og »Ehe solid south«, det hat overbevist Demokratekne om, at detes Stnrke lia gcr i Radiknlismen, og det betydet det samme som Bryan. Tette sidste innre være mere sitkert end Tafts Nomina iion —- men vi vilde kun meddel-, hvordan Snakken i saa Henseende gaar for Tiden· Fra Peæsidentens Reife. Zorn meddelt vilde Præsibenten holde Sondag i St. Augustine, sifla. Der tilbrsigte han Tagen i Ro. Om Zondagen optræder han ille som Ta ler. Da ladet han Pest-stets pecedile. Han overværede Gubgtjenesten i den preisbyteriansle ,,Memor-al ChurchC Prckftem Nev. J. C. Stout prædiche ud fra Tetftem »Bei-trüg Lammet, fom er slagtet«. Han ajorde ingen Hentvdninger til Præsidentens Nekr rcerelle. Kirlen var oversfyldi. Eftcr Gubstjeneftens Slntnin«s, lørte Prcesidenten en Tut rundt i Byem Efter at de havde indtaget Lunckieon lørte Peæsidentem hans Pri vatfelretær Loeb cg andre til Fort Marion, hvokfra de sejlede til Ana ftasia - Den. hvot de blev foefynede med Badedragter og tog sig et stysp lende Bad i Sydeus fsalte Van·d. Eftet at Pecesidenten og hans Sel stab havde spist Dinnek, tørte de til deres Teg. Si. Augustine vae fuld af Befie gende, som hængte omlring Hotellet for at faa et Glimt at se af Landets Pia sident. Men han modtog tun faa be fpgende. Han tecengte til Hvile. J denne Uge bei-get han Mobcle Mandag, Tuskegee, Montgomety :-g Beeningham i Dag, Little Rock, Arl» Onsdag, og Torsidag vil han vcere i New Orleans, hvotfta han vil teile om Astenen til Søs efter Washington. Adeesfeforandrtngen Pastor H. J. Dahlstrsmg Adresse er nu: 1327, Masple Steeet« Racine, Wis. » Past. J. Pedetlens Adresse , ee nu: Box 33, Etham Davtson Co» - South Dass-ta. Det danlke Hedeselskab. Resultater of 40 Aars Virksomhed· Oberst Dalgas’Betydning. J Forbindelfe med del dansle Hebe fclstabs Aargrnøde, som nylig er af holdt i Aar-has, giver Aviferne spl gende Oversigt over. Sclsiabets Virt somhed i de ca. 40 Aar, det hat be staaet. Selskabet stifiedes i Aarhus den 28. Mart-s 1866. Der valgtes til at be gynde med 20 Repræsentanter og en Vestykekfe af 8 Mesvlemmen Denne Bestyrelie henvensdte sig strals til Sogneforstanderstasberne for at faa flere M-edlemmer. Dei blev imidlertid ikke ad denne Vef, at Ax bejdet sætlig vandt ·Fremgang. En kelte Mænd maatte interesseres for Selfkabets Opgave, og da detie var stet, gil del fremad, saa Selskabet, der . 1866 taslte 797 Medlemmer, i 1870 jtalte 1616, i 1878—3,266 og i 1904 I— 4,·721 Enhvek der betalek 4 lKr aarlig eller 100 Kr. en Gang for alle-, er Medlem af Selflabet. Selstabets Opgave er udlrylt i Nat-net — den besinnt i at faa He den gjort ftugkbar. For dette Maals Opnaaelse arbejdes der med Van iding af lavere Sirøg for saaledes at forvandle disie iil Eng. — Beplant Ening of Klittek lFlyvefandsbakker), «hvorveb de rund-s , .- til Skov, — YIIVlørring of Mcjseh hvorved de bli ver flillede for Eng eller Agekland. Kot lfattige Egne tilføkes ogsaa Met geIl z Zelflasbets Beslykelse og Repkæsens «tanter vitket nu mere invitelte og spejledende i flige Foretagender. De Jforetager Undersøgelser as Jordbun den paa Hedeegne, spger efter Mergel Zog Udg ver Strifter, som omhandler derben hsrende Etnner. Selstabets kVejledning erholt-es gratis ved Hen vendelse til dets ncrrmesi boende Re- ( præssentani. ! Af Aflckggere paa PlantningsomU raabei sinbes der nu 50 Foreniiiger med hver sin kyndige Formand. » Spredt omlring i Landets for-sieh liqe Distrilter hat Selflasbet nu 100 Forteiningsførere, der modtager Jud .:nel«oelfe as Medlemmer o. l. Da Selsiabet begyndte sin Virli fomshed, kendte det itle stort til den Liebste Fremgangsmaade i de foxsielliae Retninger, og verfok støitede det sig meft til Erfuhqu der var invundet i andre Land-» færlig i Hanover, Tyfiland, dels ogfaa i Holland, hvor man var gaaei videnstabelig til Berti-Z Paa ei fenere Tidspunkt bkød Hebe selflabet i Danmarl sin egen Bank, idet det satte Ptaltiske Mænd til at dtive Verklei, og gjorde senete Brug af Specialisier, naar der krcevedcs Svar paa færlige Sspørgsmaal og Løsning af walemer. som Ubvillin gen stillede. Selslabets Jndtægter. Allerede i 1866 ydede Staten Sel stabet et Tilisiud af 1,200 Kr. J 1870 var Statens Timud 4,0(-0 Kr. foruden 2,400 Kr. til Mannian og 11,.160 Ke-· til Vandingsarsbejdek. J 1901 var Sitmstinstuddet i dkt lspele taget 291,000 Kr. Andre Jnd tægier er Medlemsbidrag, stinillize IGaveiz Refusiosner fra Stifter, Ane tek, Byer, Sparekaösek og Fokeningen For Tiden udgør Medlemsbidraget ca. 19,000 Kr» og Jndtægien fra sFonds, Sparelassser o.s.v. 11,600 Kr I Desudm hat Selssialbei modtaget jGavet fra forstaaende Rigmcend, Pen ·geinstuti·oner og ossenilige Myndighe idcb «« - Folgende Olversigt over Fremgan Jgen of Selsslalbetö Atbeijde er scerlig Iintereslanh J 1860 var der-« et Ureal af 130 Adadratmil (dan«st) utultiveret Jord i Jyllankd. J 1896 var dette Areal soundet ned til 70.4 Kvadkat - Mil. Der var eilt-san i de svsundnel 30 Aar siden 1866 tagt 596 Kvadrat - Mil under Kultur. Dette Areal Var vak isesntlig Lyngihede og Mofejord tun 2.6 Ftdadmt - Mit Klitland. Tit Udgangen af 1902 var der med Selftabets Hjælsp tilplantet 10 Kna drat - Mil, hdoraf de 9 Kvm. var »Fredsiov«, sitret for de kommende Slægter. Antallet af Plantager un der Sekstasbets Ledelser var i 1902 fteget til 1474. Hedefelsiabet felv ejede i 1870 480 Tønder Land, i 1902, 10,066 Tr. L., der ved Selstabets mulige Op løsning i Fremtiden vil tilfalde Sta ten. Selfkasbet har saaledes, fom det vil stønnes, ar-bejdet uegennyttigt Jg tun for at hjælpe Landet og særligt dets Hedeboere frem. For at lette Anstasselsen af gode Planter til en billig Ptis har Sel stabet selv anlagt Plantestolet. Det udleverede fauledes 100,000 Manter i 1870 til en Vækdi af 732 Kr» men i 1902 udiederede det 13,205,500 Planter, dreer 135,885 Kr. Af Mergel fragtedes der i 1890 1,1()·),(.)() Puan og i 1901 56,800, 000 Pund til Jyllands Hedeegne. Staten holder faftlønnede Mergelsø gere, og visfe Dage om Ugen befor dres Mergelen i lange Tog frit paa Statens Bauer, de saataldte Mer geling. Den Mand, der fra Begnndelsen af og i mange Aar var den vætteme vg drivcnde Kraft i denne Bevckgetfe, var Jngeniør - Oberftløjtnant Dat gas. Det var ham, der efter Tabet af Slesvig ndtalte de veltendte Ord: »Hdad udad er ta«bt maa indad vix-. des«. Og han udtalte ikte alene disfe Ord, men gennem et udbosldende Ar bejde genuem mange Ord viste han, at han mente, hvad han sagde, og at det tunde sie. Danmart vhat nu ei ftørre tultiveret Areal og stsørre Falte mængde end for Tadet af Slesvig. Talgas forstod altid i sit lands gavnlige Arbejde at finde de rette Veje, idet han ftadig støttede sig til Erfa ringer og Kendsgerninger. Oderfor hans Foretagende var der vantro Tvivlete not. Særlig var de mindre Jsotdbrugere paa Heden fene til at tro, at der tunde komme noget nd af den golde Sandjord. Men Tvivlerne ble) overbevifte, itte gennem Tale, men gennem Kendsqerninger. Naar Re sultaterne af Arbejdet laa for Falls Øjne, ailøstes Tdivlen of Tro paa Hedesagen, som nu nyder almindelig Tilsiutning oder shele Danmart. Hedeselstabets Virtfomhed og dennes Resultater har dersuden haft gunstig Jndftydelfe paa andet Rydnings- og Dyrtningsarsbejde, af baade privat og essentlig Klarattey i Lan-det. ,,Danfkeren« og ,,Norden«. De, fom ønsker at forny Subskrisw tion paa »Danisteren« og ,,N-ot«d-en« Ytilsammem san forny paa begge Blace jfor 81.90. Nye A«bonnenter paa »Dnnsi-eren« tun faa baade »Norden« og ,.Dcmstc« Fen« for 81..90; »Norden« kostet ellerg IMOO og »Dansteren« 81.50. Alt«saa spat-es der itte faa lin ved at fende Penge til os for begge B«lade. Dann-h Indus-hing Dom-. EIN-« Bebt-. P. S. Dersom Fornyelfe for »Not den« fendes alcne, bliver bet 81.00, scm kan tilsendes os, og vi vil da sende frit 50 Cents Værdi af Bpger af vori seget Forlag (se vort Katalog). Dei femme Tilbud gcelber n y e Abonnem tet paa ,,Nokden«. M«artkko-Asfækeu. Sensationelle Af«ssløringer. I I Patisetbladet ,,Matin« ossentlig i gør under 7. ds. ifølge R. B. en Frem ststilling af Mavolko-Assceren, der til "3syneladende er inspireret af Delcassö. « VIadet foktæaek bl. a» at i det Mi-E ini·sterraad, hvori Delcast indgav fm «Demission, gav han sine Kolleger Meddelelse om, at England havde ver ret rede til at understøtte Frankrig til kdet yderste ag i Tilfcelde asf et pludse « ligi Angreb at stille sig paa Frankrigs «Side. »Matin« tilføjet, at England! faktisk havde givet den franfte Rege ’r-3ng Tilbud om, at hvis Franlrig fskulde blive angte"bet, var Englands rede til at mobi·lisete sin Flaade, be-( fætte Kejser Wilhelm - Kanalen ogl i landsætie 100,000 Mand i Slesvig Igl «·Holften. England lod senkte den fran sie Regering vide, at hvis den suslede det, var England villig til at gentage sit Tilbud siriftligi. »Matin«s Afsløringer hat dog kun kalt ringe Opsigt i London. »Daily Mail« trok paa Englands militære Understøttelfe af Frankrig i Alminde ligbed uden dog at der er gjort noget Toestemt Tixbud. »Times« findet- »Der-I franske Regering bat llsogi afholdt sigt fra at tilslynde den engelsle Regering til at give et saadant Laste, fom det »Maiin« omtaler«. l Gule Febek inart farbi. ; Der ZEIT-Wes i Gaar fra New Or-i leans, at der atter i Sondags inte« Dødsfnld indtraf fra Feherem og det; war den femte Dag i Trckk, der inteH «Dø«dsfald var indtruffet. J SøndagsJ Zmodtoges i New Orleanå det opmunsI Jrsende Telegram, at Stufen Missis-; Isippis Sunvhedskaad kundg-k, at dktj Zhavde besiuttet fta Dato at hæve all HRarantæne mod Feberm » Frei Texas meldes samtidig, oh Stufen vil modtage kejsende fra ILouisiamL naar de kan vise Attest forj jat de ikke hat været indmfvr Justi Itionspimkter i 6 Dage Kun to ny Tilfcklde rasppokteredes i Sondagå Expresp-Tyveu Cuuclisse. Han fandtes og blev arresteret I «Bridgeport, Conn. i sidste Uge, hvor fra tycm under Bevogtning er ført M bage t:l Pittsburg. Pengene, han var lsbet af med (P101,000) fandtes strais Hcm nær jom 81(),()()0. J Dag til Morgen udtales der Tvivl om haus« mentale Sundhed. En vidt bereist Mund er den daner Baget Carl Petersen, som for THE-en opholder sig i San Francigco, hvor han iflg. »Ugbl.« v:l blive Winter-en over for senere at rejse til Japan og mulig hele Verden rsundt som Reprwscntant for et eller andet amerikanst Bla·d. Petersen er dsanst Borger, født i Kolding. Han hat tid ligere vandret Jordsen rundt til Fods og besfsøgt alle Verdensdele. Efter .denn«e Udflugt giftede han sig og neb "sc1tte sig i Stockton, Cal» fom Bogen lSau døde hans Huftru og lille Dat t—cr, og Hjemmet var brudt osp. Tex: efter aflagde han Bespg i Fædrelandet, lier han holdt Foredrag om sine Reg fer og Oplevekfen Paa samme Reise reprwfenterssde «h«an Staten Califor lnias Govd Temspslsars ved denne Ot dens Verdensmøde i Bkskfast, Jrlanv. Nu er Petersen attek i California og crbejdet for at ttæsse Arrangement .med et Blad om en Rejsse om Jorden, som han Mal begynde uden at have Penge i Lamm-en. Til vore Absnnenterl Flere har tilslrevet os, om de kunde tilsende -og et mindre Beløb af vors Tilgobehavende for Vladc. Ja, sikkert, Venneri vi er meget takncmmelige for enhver lillc Afbetaling paa vort Til go"dehavende, og det glcedier os, at der betales nogetz thi del vskscr bog, at de vil betsale, hvad de kan betale. Derimod bedrøver bei os me-get, naar nagen skylder os, og vi tilfender dem Regning efier Regniing uden at faa noget som helft Spar, og at det gaar hen Aar efter Aar , uden at der bliver gjtort noget ved Gælden eller tilsirevet -os saa meget fom en Und slyldning, hvorfor der ikke er blevcn taget Hensyn til vore Henvendelser. Vi kunde vfte fristes til at offent liggøre Navne og Adresser paa Folf, fom ikke vil betale der-es Tilgodeha vende, for at ikke andre ligesom vsi stal blitoie sat paa Ventelisten eller strevet i Gslemmelbogm lDer er mang·e a’f vore Abonnenter, som er weg-et punkt·lige. De indsender hvert Aar Ved Js«uleiid Betaling for der-es Blade og betaler et Aar i For slud. Saaledes bør det veer og vi ·baasber, at deres Antal i Aar vil blive fort-geh da det vil spare os for at heu vende os personligt til vore Adams-en ter for vort Tilgodehavende. Dei er en god Skik, at betalle Blade og Regninget paa Boger punltlig, og Di haaber, alle vore Venner ikle vil glemme «os, men tilsende os vort Til godehavende. Paa Dianifh Lukheran Publishing Housfes Vegnse: Paul Peierson, Bestyren Bethania Mgh., Racinc, Wis. ,,Folkets Avis'« af 19. Okt. striver: Paftor Blickfeldt i Bofton, en ung, begavet Theolog med ushildede, libera le Anstuetser i det hele taget, hat at cepteret det Kaldsbrev, som Bset"k-ania Menigheden senkte ham efter Pastor Gottes Bottrejse, men visl itke vcere i Stand til at overtaae Ein-bebst før efter Nytaar. Menigbeden vil derfor blive betjent i et Var Maaneder endnu af vitarkerende Prcester. For øvriat gaar alt i sit aamle Spsor i Menig"t)e den. Der bliver l)o«1dt Moder rg Sammenkonister samt Søndagssiole akkurat snm tidligere, og nu paa Man kag vil Højfkoleforstander N. P. Jen scn fra Hilholm, Danmark, som er Paa en Rundrejfe i Amerika, holde Foredrag i Kirkens Kr«yspt. Sne og Uvejk i Sud-Europen Der foreligaer Meddelelser em, at det har sneet i de fidste Dage i Manu IAlperne samt i forsielliae Dele af de bayerste Alspeiz strives der den 10. Okt. Ligeledes meldes det fra Ziirich, at der i de fidfte Dage bar berstet stcerk Kulde over hele Schweiz med rigelig Sue. Dei daarlige Vejr, der begyndte at optrcede allerede i Midten af September, hat ikke alene gjort betydeligt Staat i Fremmedbespget, men ogsaa i høj Grad siadet hele Schiveiz’s Vin- og Kartoffelhøssi. —- Fra fortstelliae Flod - Egne Zorn-mer der Efterretninger om Oder svømmelssek· J Nærheden af Sta tionen ,,Eismeer« paa ,,Jungfru« - Banen er der styrtet et mægtigt Styl ke af Klippen ned og har ødelagt en nyanlaat Vej samt gjsort Bauen delvis ufarbar. Ogsaa fra Milano foreltigger der Meddelelfe o.m, at der i de sidste Dinge bar optraadt ftcerte Regntstyl i Dame syd for A«lperne, og at de hat efsteds kosmmet store Jordsired i Milanoö Omegn; i Vigezzo - Dalen f. Ets. ramie det et Areat as 40,000 Kuliss meterg Støtrekse. J Netheden af Cannosbio sdelagde Lavinestred nogle Hase fuldsstcendig. Dog gik iniet Men nesteliv iabt.