—-I
Vækkelsesmøderne i Kämenl
J Forlbindelfe med Vcekl’elsesn1ø
deme, fom holdtes i Koncettpaloeet i
Kødenhavn den sidste Halvdel af
September Maaned, er det i de loben
havnste Blade fotetiommet et Par
mcetlelige Attitler, fom vi vil med
dele vote Lcesere det væsentligfte af
nedenfor. Og saa med det famnce
ril oi i Kotthed udtale os om den
opsigtsdækkende Bevcegelse i dort Fas
drelands Hovedstad.
Om man med Rette lan tale om en
Lebenshavnst Vællelse, det
tør di intet siae om endnu. Detfor
nøjes vi med at sitive om »Vækkelses
moderne«. Men at disfe hat slaaet
an oa fremlaldt en Insæsgtig Vevcegelse
i Halvniillion-Byen, det er der ingen
Tvivl om.
Vi tncerlet os fnrft, at Vceilelsez
moderne et holdt, og Bevægelsen er
beanndt efter en forud lagt og ossent
liagjott Plan, men sittert oasaa eftet
wegen oa indetlig Bon til Menigshe
teng Herte om Velstanelse over Ar
dejdeL At det er Kirtens Mand,
ter hat taaet fat, og itle noget fast
ligt Redstab fom i Wales og i Kri
stiania, det taler itle til Ugunst for
Bedægelfen. Jnaen tan foresltioe
Herren Realer. Som for, faa nu:
»Aanden bliesen hvor den vil«. Men
maa oi glæde os over, at Herren
fremtalder fcetlige Reditabet til at
fremme hans Sag, saa er der itke
mindre Grund til at glcedes over, at
Kirteng beskitlede Tjenere taaer sig
samtnen tIl en Kraftanstrængelse for
at samle Mas«serne og fottynde Ful
sens Budflab for dem. Det giver saa
nreget mere grundet Haab om, at
Bevægelsen vil blive fortsat og ledet
i et fundt Spor, og tillige Haab om,
at det dhberegaaende tirtelige Arbejde
og Vatielfegsbeocegelsen vil arbejde
Haand i Haand.
At der er Trang til en traftig
Vasttelseisbeveegelse i Kødenhavn, faa
rel sont saa mange andre Steder,
det tan der jo siet itte tvidles om If
nogen, sont nusler at se Gut-st- Nige
gaa fremad og Ejæle ftelfte; men det
et je saa netop det, man maa ønsie
on bete om, at saadan Bedo-gelte itle
stal blive noget fotdigaaende, men
ntaa lede til v":rlelig Frelse for mange
Sjckle og til et sundt trifteligt og
titteligt Liv.
Det hat glctdet os at se Navne som
Paftcr Matthieseng og H. Ussinas
ni. fl. i Forbindelse med Moderne.
Dei taler godt for Bevcegelsen·
Vi ladet da de to antydede Artik
ler: ,,Videte frem!« og »En national
Vatikelse« folge. Som man vil fe,
er de fra Mand, som staat udenfot
Bevasgelsen Saa tet vi stpnner, er
ten sidfte af »Dagbladet«s Redattion.
Videre frem!
Fta en Mand, der ellets menes at
siaa Kitten fjernt, har ,,KrifteligDag
blad« modtaget folgende:
Dei førfte starre, ydre Resultat as
,,Vattelssegsdevvegelsen« bør blive, at
Fritcenteriets Stempel slettes as Ko
benhavn sotn By. For at naa dette
stote Maal tteeves der yderligere An
strengelser, og uden Opscettelse.
Naat man tever i engelsle eller ame
titanste Byer, hat man Jndttyttet af
at leoe i en leisten By. Bladene stri
oer jtevnlig om religinse Emner, og
som Regel er deres Grundtone tri
ftelig ellet i hvett Fald respettfuld
neutral over for Kristendommem Der
holdes mange religisse Moder, fom
referetes vidtløftig i Pressem Mund
og Mond imellem tales der meget ont
religinsse Emner. Og den almindelige
botgetlige Opfattelse et den, at alle
Mennestet er Kristne, naar de ikle
hat vift det modsatte.
J Ksbenthavn hat det i mange Aar
vætet lige det modsatte. Kun gan
sie entelte Blade gav overhovedet
Plads for teligisse Artitler og da
gansle undtagelsesvis. De mest læste
Blade otntalte aldrtg Kristendommen
uden for at angribe den eller lattet
tiggste den. Jeg ved tngen Bhi Ber
den, hvot der et streitet saa henshnb
list og voldtsomt tmod Kristendommen
af uddredte Vlade fptn her i Mu
havn Mond og Mund tmellem tals
tes der tun sjaeldent om Religion
Ernte-i de ferlige Mentgshedsttedse)
og da i Regelen tun t Leier. Og den
almindelise botgerliße Wattelse hds
det Kote Flertal var den, at alle al
minsdeltge Menaestee var Fritckneete
naar de tlle havdesdttt det met-satte
II dette seitenser paa vor
brave By hat »Besten-Mute« ne
vet en the W.
l H
Virtningen maales maaste allerbebsts
as de hidtil fjendtlige BladesTavshedj
Her var jo Lejlighed og Anledning til»
at rote Alarmtrommen; — men des
gjorde det it«le. De var bange for at
staraade at gaa til Moderne, fokdi
de fsølte, at Raadet itte vilde blive
sulgt. Og de var bange for Fremti
»den, følte ligesom Grunden gynge un
der sig.
Og Mond og Mand intellem hat
Virlningen ogsaa vceret tneget stor.
Dei er kommet som en stor Forbløf:
Ifelse over mange Mennester, at der
tan rejses en saadan religiøs Bevor
5;else, og Religionen er kommen al
Fdorlig paa Tale i vidc Kredse, som
’sor aldrig ncevnede den,
Men dersom Virksomheden nu i
isovedsagen indstilles, vil de sleste ydre
lVirtninger as drt vundne Slag hur
tig spildes, sordi det itle sørtes Egert
nem lige til Banden.
Bladene oil atter ophøre med at
strive alvorligt om religiøse Eniner,
Ict brede Publikums nnvatte Interes
se Vil astage, oa de fjendtlige Blade
vil saa Male igen og lcegae et nyt
Tema ind i deres kristenfjendste Fan
farer, soxn hedder ,,Vætkelsen«. De
14 Tages Valtlelsesmøder vil strumi
pe ind til at blch en Episode i Byens
Liv, og i det ydre vil meget falde til:
bage i den gamle Slendrian.
Og saa vil saare meget oaere tabt,
bl. a. ogsaa fordi det itte vil varre let
at begnnde anden Gang med lignende
Held.
Dersor bør Staget fores videre srem
snarest muligt, og saa vidt muligt
n«ed det samme, i hvert Fald saale
des, at der sra Møderne i K·oncert
palæet tan pean srem til de næfte
Moder. Det gælder jo at faa de nn
vundne vernnede til at spge Rittern
Derfor nilde det vozre det allerbedste,
vm der om nogle Dage tunde begynde
en Rcekle Aftenmøder i Frue Kitte,
der liager saa centtalt og er saa
s;ojtidsstemntende. Ogsaa i andre pag
sende beliggende Kirter durde der
holdes Aftentnode hvcr Asten indtil
ridere. Og saa burde der i en anden
sinnt af Byen, s. Eig. paa Bester-bro,
holdes en nn Rcette ,,Vcetlelsesmøder«,
helst i et Lotale, som Arbejderne er
vant til at soge.
Der er ingen Tdivl om, at der
burde lcegges langt mere Bcegt p.1a
offentlige Aftenmøder end hidtil er
stet. Sondag Formiddag er ofte Fut
tigsoltg bedste og maasle eneste Tid
til at stasse sig .Frilust«gbevægelse.
Men naar en Sypige har siddet paa
sit Kammer en lang Vinterdag, eller
naar der er halvloldt og betlumret i
et lille Arbejderhjem, og Bsørnene er
i Sena, saa vil det kunne drage mange
at gaa hen til et Astenmode i en sinnt
og oplysst Kitte.
Og saa maa disse Moder averte
res, scerlig i de mest fjendtlige Bla
de. Smaa Annoncer drutner i
Manng Der stulde vcere et Sied,
hoorfra der hver Dag tilsendtes Bla
rene en samlet Betendtgorelse om alle
religiose Moder, og dertil slulde alle
Menighederne sende deres Betendtgø
relser. En saadan stor, samlet Be
tendtgørelse vilde altid salde i Øjnen-.-,
iscer naar den staat paa en bestemt
Plads.
Og Betendtgiørelfen stulde viere
prattist, i hviltet Henfeende der hat
manglet meget.
Hoer Fredag udsendes ,,Praeditan1
listen« til Bladene; — men de tre
Fjerdedele af KWenhavnö Jndoaanere
ved slet ttte Rede paa alle de nye
Ritter. For de sleste er Præsterncs
Navne gantste utendte og intetsigende;
men det tan tun reites, naar Prcesterne
eftevhaanden faar Publikum i Tale.
Men hvorfor sattes dog itle Adres
sen ved Siden af Wirkens LIMan
Jeg tender adstillige Elsempler paa,
at Falt, der vilde here en bestemi
Præst, havde den storste Vanslelighed
ved at saa opspurgt Kirtens Belig
genhed Ordene »Adgang for alle«
burde aldriig savnes om Aftenmøden
Der maa t Vinter hver Dag inv
bydes til nogle religiøse Moder oms
tring i Byen, og Jndibydelsen maa
daglig lases i de Blade. sont htdtil hat
vceret mest fsjendtlige.
Det maa her-aus« Dag eftek Dag,
tnd i alle Mennesters Bevidssthed at
twr er en meget talrig Del af Bsyens
Befoltning, sont paa det mest levende
beMtiger stg med det religisse
Spsrgsmaai. Jngen Prcditen vil t
Længden viele kraftigere end den Be
vidstlhed Byens Liv stal gennemsyres
med religtsse Moden teltgttse Mad
artitler og reltglstse Oderpejekser. Men
dertil trat-et store og uasladeltge An
strengeMt i lang Tit-, ellert splldes
L s
let størfte Delen af det Resultat, svink
Kkistendommen kan erobre i dettJ
Sie-blit
Vi skal have vendt den offentltge
Mening i Kalbenhavm saa at ByensI
offentlige Liv og den almindelige
Tone faar et kristeligt Præg, ligesomt
i England. Detmed Vil ushyre meget:
være vundet Dermed vil bl a»
»Tidens Strom« vcere vendt, og derl
lan drive mange brave Fall ind i
Kitten ogfaa paa dens Ryg.
Alt det vil ogsaa koste Pengez mens
de maa stafer J Sammenliigning med
jstirlebyggeriet er de tun Smaastil
llinger Jeg hat til dette Blads Redak
Itør tegnet mig for 200 Kenner tilI
Omkostningerne ved Kampagnen5"
jffortsættelse og opfotdker andre til atl
ifølge mit Elsempei. K. .
; National Vækkelfr.
Te Moder der i denne Tid sami I
Iler Tnsinder af Tilhørere om loben
Ilmonste Priesters Talerst'ole, vidner!
Ihøjt om en Trofasthed mod Foltelir !
sten, som mange oil have tdidlet om«
a: finde i en levelnsten og mangsfol I
stiat nandäpnav rtet By af den dansi tei
Bodedftadg Størrelse Tillige ang
rer diese Verltelsesmoder Bevis paa!
den Kendgnerning — der allerede er«
iagttanet i de ftørste og paa mannet
Omraader mest Inoderne udoitledei
’3an1fund ——, at den religiøse Tro’
that bevaret fin dragende Magt oder
Menneftenes Eind, selv om hoer T-I
telt ved det daglige Livs Slid og
Stræd er not saa jordbnndet, og selo
ein en araa og tung Materialisme
mere og mere fynes at give Tiden sit
tPrcea Eller rettere, man lunde
maaste mene, at netop de 11barinihjer
tige Krav t":l potenferet Arbejdsydels-J,
de bestandin vokfende Fordringer til
ubeflaaret Jndsats af Villie og Evne,
fom Tiden stiller til den Mand, der
ril lede en mennefkelig Tilvcerelse, fin
der deres naturlige Tilbageslag i en
Lcengsel niod Jdealet, en Trang til
Stemninasliv, til Trøst —- og del
Yoafaa til Grublen over Livsaaaderne.
tVlbleng ftønne og dybe Qrd om, at
Menneftet itte leder af Brod alene,
ibrtræfteg gennem alle Slcrgtleds Ei
faringer. Jngen Kamp for Tilvcerel
sen, ingen Streben for Sanifundets
lUdditling og Fremgang, ingen Fano
Jiisme i Troen Paa politifte eller soci
«ale Dogner, ja, end itte en begejftret
«Dyrtelse af Stønheden i den højeste
irrenneftelige Kunftg mangeartede
thringsformer hat formaaet at
xiydde den reliaiøse Trang ud af
Iillltennestenes Eind. Den tan tasbes
bog de enlelte Jndivider; den tan
irr-enges kklbage i entelte Zamfunds
llag; den tan forandre Maal i enteite
Tidsaffnii. Men bevidst eller abe
vidst, ftigende eller faldende vil den
altid vcere til Siebe hos Foltet —
under alle Livstaar og Under alle
Himmelstrøg — som et Aroeeje, det
itke flipper, en umistelig Beerdi, der
her paa Jorden er dets Pant paa
Himlen.
Man lan itle andet end beundre
de gejstlige og lcege Mcend, der ud
fra saa dyb en Oderbeoisning og et
saa sittert Kendstab til den Tib
hvori de leder, giver Avbejde og Ed
ner til Fremme af en Sag, der for
dein staat sont den hejeste og størsste,
Mennesster tan faa betroet. Meget
maatte man anste, at de tunde blive
tagne til Forbillede. Thi der findes»
faavist andre Omraader end det reli
gisse, hvorpaa dort Folt traengee
haardt til at blive vatt, og hvorpaa
dets Trang bør taldes til Bedidstshed ;
Cn snigende Syge, der got oö dosigei
og flappe, et fmitsomt Qnde, der be
wver os vor Handletraft, breder sig s
—- som Svamp i et Hus — jævnt
og lydlsst over det danste Falt: Den
nationale Ligegyldighed
er i For-ed med at blive tronist i Dan
cnarls Rige.
Dei hjeecper den tuibertuløse lidet,
at Smittekildem hoorfra hans Sys
dom paasprtes ham, udsindes og vi
dentslatbelig paadises. Herved tan vel
foretbygges, at and-re-smittes fra
samsme Sied, men itle at han gaar
til Grunde. Der-for synes det as
ogssaa Irteslsft nu at fordybe os i en
Drsftelse as Aarsagerne til den Sat,
der plager det danste Folt. Vil man
paastaa, at det er hsrup og hans
med saa start Talent gennemssrte
Nedtbrydningsarbejde, der hat tieeret
Sinittefcldeni Sdaret blider da let,
at felv orn saa var, da stifter denne
Man-d itte laengete Fortean og·’han
hat ille esteeladt en eneste Difctpeb
der tilnærmelsesvis maaler sig med
ham i destmktiv Ebne, saa lidt som
et Program, der endnu lan bruges
blot af en lille Flot. Eller er det
dort Folls gode økonosmiste Kaar,
Flertallets jcevne Tilftedshed og lune
Velvære, som er Ondets Aar«sager?
J saa Fald stod man føirst ret hjælpe
les; thi den Art Aarsager er det nu
engang ikke ønsleligt at fjerne, felo
om de ogsaa fremlbringer en og anden
ulheldig Birming
Nej, hvad vl trcenger til, det er en
aaben Erlendelse as Tilftanden og et
cerligt Arbejde for at finde Midlerne
til dens Opchævelse.
Danmarl ligner i vor Tid, Ttæl
for Troel, det Billede, Baron de Ba
tante hat tegnet as Frantrig 1886:
,,Hverken Kæriiglhed til Nutiden eller
Had til Fortiden eller Tro paa Frem
tiden. Megen Belstand, som man ikte
er nogen taslnemmelig for, men som
hindrer i at vceke misfornøjet.« Dette
et vor Tilftand. Evnen til at føle
siærtt er sløvet hos Follet sorn san
dant —- og dermed hat det ogfaa,
for den Tid Døsigheden vorer, mistet
Ebnen til at tcenke stiort og handle
stott. Modsætningerne udjoe-vnes; alt
glatteg ud og nivelleres ned til den
nraa Flade, hvorpaa intet faat Lov
at vokse højere end et lavt Gemein
fnit, og hvor Stnaatritilten, den fejg
livede Bagtalelse og den billige Fnisen
trives som Lyng paa Heden. Der er
ingen, som vover at scette Foltet hiesi
ere Maal. Han vilde jo dog blot
møde Sigtelfek for at stræbe efter at
epnaa noget for sig felv, for sin Bro
der, sin Fcetter eller sin Omgangsven.
Der et ingen, fom drister sig til at
lnfte Stemmen op over den mætte
Hvislem hvori Partierne underholder
sig om hverandres Fordøjelse. Thi
'lvem der talek om andet end Mad Og
Penge eller Penge og Mad, kan sige,
at han slipper billigt, hvis han itte
ftemples for noget vætre end en uhjcel
pelig Idealist.
Efter et Afsnit fom ilke vilde inter
essfere vore Lcefere, slutter Artillen
med den Etllcering, at .,Danmarl
trcenger til en National Ballelse.«
Ny Rækte af gudeligc
Smaaftkiftcr.
Nr. 4k)l. Se jeg staat for Døren og
I banker. 4c.
Nr. 49LL Den fritcenlerisle Stomai
, ger. 10c.
TRI. 49:"i. Om nogen tørfter, han
l tomme. 6c.
Nr. 496. Fra Døb til Liv. 4c.
lsstn 4lll). En tostelig Arn. 4c.
lock. mu. Med est Pmm sic.
INL JOL Løft nd af Snnren. 4c.
thr. ZW« Den ftore Forsonitms-s
, dag. 4c.
Hir. 5s)4. Hat du Frev? Sc.
INL 5()6. Gennem Portene, 10c.
»Nr. 507. Af en Kvindesz Liv. 10c.
lNL 5s)8. Julebrev til en MI. 4c.
Itltt FULL Fuldkommet Lobi-L loc.
Filtr. 510. Hanneg Højtirådraqt 4c.
Nr. 511. UlkaslkebondensDattet 10-:.
ZNL 512. To Ynglinge. Cr.
! Ovenstaaenbe bestilles efter Nr. og
’fende5 portofrit til den vebføjede
Pris-, som er netw
hantsh Padllshlng lloase
: Klair.Nebt. : :
P.3. For andre gudelige Einga
slriftcr og Traktam, se dort Ratt-leg
Grochasmusfkm
En Huspostille — Guds
F r e d. Tilegnet Allerup og Davinde
Menighcdcr med trofast Kwtlighed i
trange Tiber. G 5 Sider, godt ind
banden med Lcedserryg. Trykt paa
gvdt Palpir med letlæselige Typer.
Prisen er nedfat paa denne ypperliqc
Prcedilenbog til 81.50.
DANISH PUB ,. Tisicl
III-Nil K. .«-.s-l·.k.
Agcntek onst-M
Danish Luth. PusbL House i Blatt,
Nebr» sonster en reifen-de Agent for
hvet a·f de folgende Stater: Nebrassta,
Iowa, Wisconsin, Minnesota, North
og Soutlh Dakota; Lolalagenter for
alle Settlementer, hvor saadanne ikle
findes, og Agenter til at rejfe udeluk
lende for vlore Blade.
Gode Betingelser. Tilstriv Paul
Petekseny leair, Nebr» B,eftyrer af
llaulsh Padlisdlnx soc-o
: : Blatt-. Neben : :
»Dansteten« er det eneste hauste
Blad i Amerika, fom udgaar 2 Gange
am Ugen, kostet tun 81.50 aavlig.
Inst-send Besillltng PrisvesRn sen
det IftIit pas Fortuna-ade. .
ZWEBAGER. sAlMEBMEI.
l
I
I lwr at tilfreklsstille (.e, som ønsker Særlig Aue og elegante
Siilmt hag( r Imr vi fasset inclhunden specielt 1 meget smuk·
ke »g« huldlmre Bind et Parti af salmebøger. De er de mest
elekg mte og link-sie salmebøger fort paa Lager 1 Amerika
Alle dies-sc salmcshøgt t- er med rødt under Guldsnit, run
de Ijjørner, med et Tillæg Og I)eggeTekst1-ækkek, 1 sort Laz
i d( r un(1t;ig( n mich t ( r næv nt ug med to Mærkebaand. De,
I smn h: us set (1-«mønskprat cjc dcn1.de er saa dejlige at man
. fristcs til at lægge den garnlc til dee og købe en ny
« Navn paatrykkes jkke diese tme salmcbøger da det vil
. usttszne Bindet
« Las umsonst-wende Beskrivelser og bemærk Prisetne.
I Opgix singst-kn- eller Nummer ved lndsendelsen ak
, Uestjllinger
NR· l IS
Nopperet franfk Chagrin bøjeligt
Lscrderbintx Ordet Salmebog i Guid
«paa Ryggen, med speciel Hainng
Forsiring over Ryggen og paa For
·og Bagsiden, med 4 ganste smaa Korö
ipaa begge Sider og en fin Linie enc
Ilring Kanten. — Pris: 82.20.
NR. l l4
Amerikanst Sælstind, bøjeligt Lak
derbind. Ordet Salmebog paa Ryg
og Side i Guld, et sint Kors i dei ne
derste Histne paa Forsiden i Guld
IFosiring et lille Kors i en Rosette
.paa Ryggen, og et Baand rundt om
Bindet. — Pris: 82.20.
NR. l IS A
Glat tyst Kalvestindslcesder. Ordet
Salmebog paa Ryggen og forneden
paa Forsiden. Et sint Kors med Dru
er i symbolsk Forsiring i Guld og
blankt i det øverste Hjørne, en sin Li
nie omkring Kanten, bøjeligt Bind.
Pris: s2.60.
NR. l l 6 B
Samme Bind fom 116(1, lidt for
siellig .Forsiring. —- Ptis: 82.60.
NR. l l7
Denne Salmebog er indbunden ef
ter del almindelig kendte engem-ame
rikanske Mønsier »desvinity circut
binding«, Overfaldsbind,' et Baand
omkring, løs Ryg. Tyrlist Chagrin.
Særdeles stcerk og solidt indbunden,
med Ordet Salmebog i Guld paa
Rvggen, forsiret Linie paa Bindet ogs
fotel med Læder, saa det er bsjeligt
og slærkL — Pris: 82.50.
NR. ll8
Fint mat tysl bøjeligt Kalvestinds
bind, Ordet Salrnebog i Guld paa
qugen og Forsiden, et fint Kurs med
Guld og blank Forsiring foroven paa
Forschen, en sin Linie omkring Kan
ien, og Guld-Fotsiring indvendig paa
Kanten af Bindet. —- VHEU 5325
NR. l29 A .
J sint tysk Marokko, polstret Mut-,
med Ordet Salmebog i Guld paa
Ryggen og Forschen-, samt en sin
Blomst i blank Forsiring paa Forst
den og Linier paa Ryimem en fin Li
nie rundt med Kanten. Pris 82.80.
NR. l29 B
Den samme Bog i sammt Bind,
med innigde »dark wine coln«,
Læder, og forskellig Forsiking. s2.80.
NR. lZl
J nopperet Lcederbind, franst Cha
grin, polstret Bind, Ordet Salmebos
i Guld paa Ryg og Side, fotgyldt os
blank Forsiring i det Oberste Hintre
paa Forsiden og paa Ryggem 82.40.
NR. 182
J stort-nsopperet Læderbinb, ame
rikanst Sælsiind, polstret Bind. Ot
det Salmebog i Guld paa Ryaqen, et
lille sint Kors pna Fotsiden, en brss
sin blank Forsiring foroven og ferne
den paa Bagsiden. — Pris: 82.40.
NR. l34 A
Fint lat Kalvestindsbind, pvlstret
Bind. ed Ordet Salmebog iGuld
paa Ryggen, et sint lille Kors iGulU
paa Forsiden, Hne Hjtrner paa Zor
siden med Blind- og Gukdttyb 823715
NR. l84 B
Summe Bind med forstelkige Mu
ftre i Blindtryk. — Pris: 82.75.
NR. l89 A
Fint perstst Kalvestinbsbinb, poc
stret Bind, Ordet Salmebog paa
Rvggen og Forschen, samt en sin sym
bolst Blomster-Forsiting i det tverste
Hjørne paa Fotsidm Guldforstrins
omkring Kanten indvendig paa Vin
det, som giver det Bindet sint Ulyss
ende. — Pris: 83.50.
NR. lss B
l Samme Bind med lidt fokstellist
Guld og blank Fast-ins 83.50.
san hat« vj endnu salmebøger, der langt over-gast- de over-—
for t1ævnte· Diese vil give den største Overraskelse, da de
liører til Sjkkkldenheder paa Bogbinderkunstens Omtaade.
Vi hat knn eet Bind af hver slags, bøjeligt og polstret. De
er Alle med todt under Guldsnit. runde Hist-neu et Tillæg
ng hegge Tekstrækker, i en tin for-et Æske, med Kantkokoi
fing i Gnld pag den indvendige Læderkant af Bindet, og
med to hvide sillce-1Vlærkebaand med Kvaster. —- De sælges
eftor 13()gstav-Numer.
Kun en knrt Beskrivelse kan her give-s af diese elegante
Zahne-bogen
salntebojk A
J sint poleret Kalveskindsbind, —
Kuløren falder i brune Forder, fpejl
blank, Kulører i vsarierende harmonist
Smag og fin Afpudsning. Pris: i
bøjeligt Bind 83.80; i polsiret Bind
s4.00.
saltnebojx B
e’( sint poleret fraan »levant« Kal
veskindsbind, Kuløren af Læderet fal
der i mørkegrønne Farben Pris:
i bøjeligt Bind 84207 i polsiret
Binb 84.40.
Salmcbog C
J fint blødt »undressed« Kidikind,
Lcedetet falder i lysegrønne Forder,
»Mir Green«. —- Pris: i bøjeligt
Bind 84.00.
salmeboik D
Fint poleret Kalvestindsbind, fraan
,,levant« Læder. Kuløren falder i
speilblanke brune msodulerede Farver..
Pris: i bøfeligt Bind s4.80; i pol-i
stret Bind 85.00.
salmebog E
Lig B, men i lysebrune modulerede
Forder, »tan«, soq spejlblank polerei
Læder. Pris: i bøjeligt Bind s4.20;
i polstret Bind 84.40.
sammqu F
J regte sort Chagtin, med Spcende
forsiring iog to Guldftjerner paa or
og Bagsiden. Pris: i bøjeligt ind
84.00; i wish-ei Bind s4.20.
salmebog G
J det sinesie regte fort Chagrin, med
sint Sillefotsais i hvidi. Pris: i
bøjeligt Bind 84.40; i polstret
Bind M.60.
salmebog H
J stort-nopperet sint Lederbind,
Alaska Sælstind, solidt Udseende vg
siærkt indbunden. Pris: 88.80; i
polstret Bind T4.00.
salmebog I
Lig H, men lin forstelligt uvstyret
Bind. Pris: i bsjeligt Bind Os.80;
i pvlstret Bind M.00.
Salinebog J
J det sineste mørkerødt Russian
Kalvestind, spejlblant poleret Leder-.
Pris: i bøjeligt Bind 84.00; H pol
stret Bind 84.20.
salmebog K
Summe som , men i fort. Pris:
i bsjeligt Bind .00; i polsiret Bind
84.20. "«
salmebog L
J» mptkersdck Ruösian Kalvefkind,
«»wine color«. Pris: i bsjeligt Binf
83.90; i polfttet Bind Blo.
salmebog M
Lig L, men fort Leder. Pris: i
bøjeligt Bin-d 8890; i polsttet Was
s4.10.
salmebog N
J sint Præpareret »undtekfed«
Kidskind, ,,motelt«, blsdt Ldbey met
stærkt. Farve msrkegrsn ellet »all
ve«. Pris: i bsjeligt Bind st007 I
polsiret Binb s4.20.
salmebog 0
Lig N, men i rosenrsd Forde, »als-s
rose color«. Pris: i bsjeligt Bin
84.0(); i polstret Bind s4.20.
salmebog P
Lig A, men Farverne full-et i for
siellige rede Kulvrer. Pris: i bpjecigt
Bind 88.80; i polstrei Bjnd stoc.
salmebog
Lig A og P, mcn Fatveme falder i
møriegraat og fort. Pris: i Wllgi
Bind Jaso; i polstrei Bind Moo.
salmebog R
Jndbunben i sjcelben ejendommelis
farvet Kalvesiind, efterlignensde gam
melt Kobber i Farve og Udseende.
Pris: i bsfeligi Bind 83.80; i pol
siret Bind M.00.
salmebog s
Kalvestind, delikat chocoladebrun
Forde. Pris: i bsjeligt Bind 83.80;
i polsiket Bind M·00.
salmebog T
J mørkebrun farvet Kidstind, fiel
den mat Kahn — Pris: i Wigt
Bind 83.80; i polsttet Bind Upd.
Salmebog U
J Kalvesiind, imat arve esiek
-himmekblaa, med et sint u"k»b!ots·og
Lillie i Guld. Pris: i bsjeligt Bm
84.80; i polstret Bind 85.00.
salmehog W
Lysebtuni ægte cegyptifl Kreis-dil
lelæder, med sin Politur. Pris- i
bøjeligt Bind» N.00; i polstui
Bind s7.50.
salmehog x
J ,,undred ed« Kidstind, f ekelt
og kunstneri tillavet, i sum e es
delikate arvetoner, lylsåbtxg msvs
ke, smrget lM og sint · W,
lig Plys i Udseendr. I: WOC.
Salmedok V
Lig X, men polstret Bind, «.10.
sDanish Luth. Publ. Haus- Ssssk- Nod-s
