Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Oct. 17, 1905)
II XI U Si Es E w e U. J« »Es-F . »Danskeren- udkommer hver Tirsdag og Fredag. LIYILBD ags - zldgave. »Dann-»arm« kostet kun 8150 Pr. UarganI « Nr. se. Blum chr» Tiksdag d. 17.Oktovck 1905. 14. Aakg. Ü s-————— Subsid7-Spørgsmaalet « oppe igen. ,,Ametican Banlerö Asso ciation« vil give Fotslag til ncesteKongres. Altfor lidt af Amerilas overføissleHandel føteö af amerikan'ste Slibe. »Amekican Banlers Associalivn", hvis 31. aaklige Konvention stuttede i Washington i Fredags, hat bl. a. — og det ncesten ensftemmigt — kefluttet at atbejde for at faa en Lov vm ,,sl)ipping fwbsiby« sat igennem i næste Kongres. Man er i Washing ton af den Mening, at den Ostan bighed, at saa mange lonlervalive Fortetnsingsmsænd awbent udtaler sig i Favvr as »Shkp-S«ucbsidy« eller Regeringslxiælp for at vpbygge vor Handels-stande, vil have stvt Jnvflydelse Pan Kongtessen Tenne Sag hat uldrig for knødt saa stor Opmuntting som nn. Bank-reine got i deres Resolutioner opmæklfom paa Udvidelsen af te Forenede Staters Handel og beklagte paa samme Tib, at san ringe en Procent deraf føres i vore egne Slisbe. Lg Panan1a-Kanalens Aabning ril for-ge vor ovetsvisie Trasil uden at fowge Transpvttmidlerne. Videte nrget de da Subsidy fom del rette Mdbel til al ophjælpe en stcetl Han delsflnnde. De vil indstckndiqt nnnwde Senntet og Nevtæsentanlhufet om notwendig Lovgivnlng til Sagens Fremme. Der hat veret megen Tale inn, at Enden lygner hen, hvad Deltagelse i Nationen-?- Altivitet og Jndflydelse paa dens Assærer angetan Men Sub sidy-Forslaget og den fotnemsle Tale i Sagen lorn netosp fta en End-stolz Bank-L Oberst R. J. Lowky fka Atlanta, Ga. Den starke-sie Qpponent mod Zagen var vgsaa en Sydstats mand, nemlig Jobn E. Fluchen en Bantptæsidenl fra Lattle Rock, Arl. Hvao der særlig blev lagt Vægt pan baabe under Diskussionen og i selve Nesolntivnen, del vak, at vott Lands Flug ipaa Ssen stulde vaje paa sin betettigede Plads, nemlig over amerikansle Handelsvarer. Sir Henky Jrving list-. llnder den lik. dg. beretteg fra Lon dcn« at Zir Henrn Jrvi1m, Der al mindelig var betragtet som vor Tin mest resprwsentative engelste Llltok («3tuefpillek), er famlme Dag pludscs lig bev. Han dsde saa at sige pcn Scenm Han havde gjort en loca gete Tut i engelsle Provinser, og om Torswogem da han spillede i Brab ford, syntes han at nyde udværlet Helbrev. ngaa Fredag Akten wil lede han sin Rolle, og da han naaede sit Vatelse paa Hotellet Kl. 11.30, klagedc han over Smerier, og mens de lendte efter Lege, dsde han. — Han havde planlagl en Farveltur lil de Forenede Stater til Sommer Judianq Ægtemænd gar L pstaud Fra Indiana-poliz, Inv» meldes, at 200 Ægtemænd i Ælliamspott, Warten, Pa» hat gjort stland imod de lociale Forshold, som deres Hustruer siges at have fremelstet, indtil de has lige Pligter fors-mtes, og Livet er bleven en Byrde for Mandene. Lange udhalede »dinners«, ftadige Fort-tin ger til Pengepungen, sent oppe om Mienen og sløve Bevægelser om Degen Mutes smn nogkle af Folgerin af Semabölivet Momdene holdt et Mode l sidste Uge for at protestere lmod stigt, og Kvinsderne lovede Des-law T Den pocitiske Stiaiug i Rege. Kongevalg forestaar. ; Bande indenfor Regering, Stor ’khing og del menige Folk er der stærl Stemning for at bringe de i For-bin »delse med Krisen staaende Spørgg smaal til en hurtigst muligt Løsning. »Den republikanste Agitation har illei hidtil vundet stor Fremgang blandt" Follet. Den Følelse er almindelig Landet over, at en repnblilansk Stat blandt Kongedømmerne i Europa dil de blive sont et lille Kongedønnne blau-di de amerikanste Republilker og lockre uhesldig. Med Landets nach rende frie Grundle vil et indslræn let Monarli viere en udmærlet Sinke form. « .4· Regeringen agter at forelcegge Spsrgsmaalet om Landets fremtidi ge Statsform og eventuelle Kongevalg for StorkhingeL Der-fern mindff To trediedel as dette stemmer for Konku dømme og Kongevalg, vil saadant Valg ftraks blive foretageL J mod sat Fald vil Spørgsmaalet om Lan dels Stalsforfatning blive forelagt Falsch Under 14. Okt. meldes videre fra Kriftianim ,,Aftenposten« meddeler i Dag frn bedfte Kilde, at Regering og Stor thing uopholdelig vil tage Stridt til at bescrtte den ledige norsle Tro ne. Det Iorudsættes nu fom givet, at Prins Karl af Danmart vil blive volgt til Norges sinnge, idet Stor thinnets Tklbud af 7de Juni om at vcelge en Bring af Hufet Bernadokte ansees som bortfaslret, da det endnu itle er besvaret fra svenst Side. Siemningen i Norge er ogfcm langt ftcxrlere for den dansie Prins og den britifle Prinsesse end for IPrins Karl af Sverige. Fykst Tronbetskoy dad. met Sergiug Tronbetston til-ed kamt as et Elagtilfcrlde, medeng han IIorstag Aften deltog i en Zionference med Undervigninggminister (tjlasrtf. Han døde to Timer efter. Fyrst Troubetsloy var anseet foin den nieft fremragende blandt de libe rale Leder-e i Russland. Under den fstore Zeinstwolongreg i Mogcow i Juni blev yan valgt til denneH Pras sident og til Formand i den Deputai tion, soin blev fendt til Czaren med en Resolution og for Personlig at tale ret russiste Refortnpartis Sag bog Waren. Frygtløst fagde han Ezaren sin Mening. Men iigefaa frygtløst tog han Afstand fra den liberale rus siste Bevcegelses raditale Fløi beni mod lwis yderliggaaende Astuelser Zemstooere inere og mere hsar drevet Fyrft Trousbetskoy blev den 1-"). September valgt til Rettsor for Mos cotvs Universitet, det største og mest ansete i Russland Kauz Oöcar atter ved Rot-et. Paa Grund af Kong Oscars hsje Alder og vatlende Heldeed hat Kron prins Gustav i nogle Manneder spre staaet den spensle Regering fom Re gent. Efterat den spensl - norsle Krile er afsluttet, og da Kong Os cars Oel-brei- i den fenere Tid atter er bedie, har han befluttet fra lit. Okt. af atter personlsg at overtage Regetingen. 850,000,000 i Aw. Edwattz Jsda og Ren-den Flssher i Peoeta og Calvin, Frank og Alice Fisher i Petin, Jll. hat arvet Böo 000,000 efter Adam Ist-steh som dsde i Pennsylvania for flete Aar si-den. og hvts Bo hat ver-et under Retöbehands ltng indtil nu. Canada som Hvedestat. Hvedearealet tredoblet i de sidste 10 Aar. Nr.10iRæiien,menventer omfaa Aar at blive Nr. 2. Dei vestlige Canada venter i Aar en Hvedeavl, der vil slaa alle tidligete Recorder, hvad baade Kvantitet sag Kvalitet angaar. »Grain Growers Association«s Autoritetet anslaar den samlede Hdedeavl til 95,000,000 Bufhels og Hadreavlen til 50,000,000. Og efter deres Sløn dil det nieste af Hveden »grade« Nr. -1 »hard« dg lNr. 1 «notthern«. Andre, mere fang lvinsth Autoriteter venter 10(),000,000 »Bufshels Hvede, og nogle profeterer saa meget sont 11s),000,000 Busshels Hvede og fra. 65,000,000-75,000,0()0 »Bu"fl,els Heime l Udsigten til gode Priser er god. iAvlen hat instei Steds flaaet feil. »Der plejek at dære daarlige Plettcr sdaa Grund af ldtale Hindringer — »fc«rmeget eller for lidt Regn —, Ins-n Ei Aar synes Avlen paa et Areal af »10007by400 Mil at være jævn og "fuldkommen. Vejrsforholdene hat hele ;Tiden daret annstige, og om lort Tid jvil Adlen lockre bjergei. i Aksbejdslraft er der Mangel paa. Mailarbejdere lsar faaet saa højt sakn ;s2.50 om Tagen og Kosten, og om noaen Hvede aaar tabt, saa sial del ste paa Grund af, at der manglcde Heft foli til at indsbjerasd den. Dr. Inmitten-, Bestnreren paa Regerinaeng Forfeasfarm siaer, at Fljan bar været oder l;ele Rigei, og at lQldlen i Aar nderaaar baade Fer sventningerne og alle tidligete Avlsn E«ier. Han mener, at den vil blive ei Avertisfetnent for Landet, og Antallct kaf fis-bete og Homeftead-Søgere vil scrdsobles til nasiie Aar. Videre mener han, at Canada fnatt vil blive « Stand til at forfnne Storbriianien Lmed al den Hvede og Mel, som det Pein-den da friaøre det engeliie Fall Ifka dets Afhængiahed af de Farenedc Stater for Kød og Brødftosser. Han siger videre: » »Tai, at en ffjerdedel af Landet i ManitoEba og Tekritokierne, sum er Jslitlet for Dt)rlning, dar tilsaaet med sHvede, og Gennemfnitsasvlen var lig Jden i ElJlanitoba for de sidite 10 Aar, Tsaa vilde den aaktige Avl have ’812,0l)0,l)00·Bus«l)el-Z. Dei vilde forfyne Een Hsjennnesbefollninq paa 20,n«»,000 soa være iil«ftra-lleligt til tre Gange at lmøde Storbtitaniens Bekbon Detie IOVekflag gældek tun det vestlige ICanada og ladet de sitlige Provknser hell ude af Bettagtning. Dei snnes saaledes, at Canada i Lobet af faa Aar vil blive i Stand til at stille baade Hjemmets Krav, Storbritaniens Behov og endda have noget at und vckre til andre Lande«. Canada ek den 10. i Rangen fom HvededroducenL Forsi lommer de Forenede Stater med et Gennemsnit as 650,000,0()0 Bwlhels, faa Nusland 450,000,000 Franlrig 325,000,000, Indien med 250,000,000, Ungarn 175,000,000, Italien 160,000,000, Tystland med 140,000,000, Argentine 125.000,000, Spanien med 100,000,000 Btcshels, sog saa kam-met Canada. l IMen efter Dr. Saunders Querslag jvil det jv i lort Tid iunne blive Nr. H blandt de Hvede-producerende Sta ,tet. Han menek dog ille, del vil Iovetgaa de Forenede States, men vel Halle andre Nationen Z Manitoba, Alberia og Saslatchiwan i— de tre state lompwdueerende Pto ,vinser —- hat et Ateal paa omsiring s250,000,000 Actes eller er omlrintz l10 Gange faa stor Tom Staten Ohio. 170,000,000 Acres asf dette Areal et stillet for Dyrkninw vg om saa Vil Guveruør Wright trække sig tilbqge ? Efter Forlydende fra Washington ftal Guvernøk Wiright paa PshilipipH nerne tcente Paa fnart at trcette ssg’ tilsbage fra sin ansvarsfulde Post. Han er i Fcerd med- sammen med fin Hu«stru at forlade Manila for en Tut bjem, og hvis ille nogen scerlig Nod vendigthed bydek ham at vende tikbage, ngter han at blive hjemme. Guvernør Wrigtht Var andet Med lem paa den Kommission, som i 1898 under Taft sendtes til Philippinerne. Grunden til, at han vil trækte sig tilbage, synes at være Misfornsøsjelfe med Administraiionen der. Scerlig ncevnes, at phitippinste Blade kluger ener, at Regeringen er for elfm vagan-t. s Minister Taft tvivler imidlertid «paa, at Wirigsht virtelig hat i Ssinde at trcette sig tilbage i den nærmefte Fresmtid Han fandt Tilstanden paa Philippinerne bedre, end hun havde ventet, og han endosserede Wrights Admknistkatiom J- Wstiqthiss Hjenistat, Tennessee, tales der om, at han vil blive Kund-. dat for en United States Senatorpost. - ».·-.--..-..-. .- . pay Kejferne underikriver Traktaten. J Lordags, den 14. Ott» under strev Fiejserne as Rugland og Ja pan fwer sit Kopi af Fredstrattatem tin Præsident Rnofevelt var den spr fte Regenf, der btev offentliq under rettet deroni. Tertnsrd er Krigen faa officielt endt. Den begnndte 8. Febr. Inn-: med Admiral Togos Angrob Pan den rquiste Flaade ved Port Arthisr cg endte U. Oktober 1905 med Kej ferne-J Underskrifter under den i Pottsmonth vedtagne Fredsttaktat. Frivillig Bekendelfe. Mary E. Golding, Kassererfte for Lartin Zoap Compann, tilstod i »Po Litiretten i New York den 13. dH., at nun havde befvigetFirmaet for 82,000 fck at faa Midler til at forsprge sink Forældre og sin vanføre S-ø«ster i Passaer Jngen havde den unge Pige mis tæntt; men for at kedde en anden af Firmacts Funktioncercr, der var mis icenkt for de Tnverier, hnn havde bes gnaet, gii hun frivillig til Betendelse. Mifs Goldings Løn oar 815 om Ugen· Send os 3 Navnc spaa læsistme Farinere E Deres Na belaq tilquexred dettc Avertisement og 25 een Gent Frimxcksrker « eller en Sølv Fivart : Dollar, del indlagt — saa vil vi scette Deres Naon paa Li sten for en 4 Manne-vers Lin-Despit skription tfller fern of jet kan siaa jer samtnen og fende en Dollar - Seddel og 25 gode Navne og Avtesser og faa 5 Provesfuibskriptionen Lcer Tsvorledes man tan Hippe en Trufts Winger. Adresse: Tom Watsons Magafin, No. 121, West 42d Street New York, N. Y. 40,000,000 Acres tilsaas med Hvede, vil en Gennemsfnitsavl gisre 800,000,000 Busshels. J Aar bar der været tilsaaet 4,000,000 Acres med Hvede. J 1894 var der kun 2.'"·30,000 Arres. Dei er en Forsgelse af 300 Procent i 10 Aar. Dr. Saunders og andre Autoriteier «fokud-siget, at der i 1910 vil avles 250,000,000 Butsshels Hvedc. Dei var førft i 1901, at Jndvam dringen fra de Forenede Stater tigtig beginnt-te Og vil den bliive ded, svm begyn«dt, faa er Foruidstgelfeme om Udiviklingen siet ikke faa bri-sttge. Peoria-Skandalen. En anden Finansmand indstcevnet. En gammel Bsogsholder dør afGræmmeIsh Der foreligger ·nu ikkie mindre end 43 Anklageposter imod Daugiherty. De omfatter Understud i Stolefvm diene til ei Veløb af 8280,000 siden 1. Jan. 1903. Man frygter nu, at Sko «leraadets famlede Tab vil naa de "34500,000 vg muligvis 8750,000. T lDer tales »m, at Daugjhertys Kau «tion vil blive rejst til 35200,000, Ig at Ehans Sagførere slet ikte vil prøve paa at tilvejebringe denne Ssum. Hatt hammenlignes med Berdens ster sie Svindlere. , ! 1Men som det oftest gaar, at flcre jin-ver dragne mev i en saadan Sag faaledes ogfaa her. O. J. Bailey, jsom siges at være Pevtias fornemsie lFinansinanv i hvert Fald Formand paa Stolekommisswnens Finans lkomiie og Præsident for Dime Sa things Fa Trust Bank, er af Grand ljurien sai under retslig Tiltale Han antlages for at have missbrugt fm Embevs·stilling svm Hovedrivisor af IDaughertys Regnftaiber. l Der var ikke saa lidt Modstanb mod ssBaEleys Jn«d«ftæsvning. Esfter nogen FDisiusssion derom i Grandjuryen blev Iden vevtagen med 16 Stemmer mob E7. Dei fynes imidlertid som ingen Ianden hverken aif Stolens LRimsing )komite efheller af Peoria National» Banks Funktionærer vil blive ind jfiaevnede. ! Darig«l)erty, som i County - Ferng siet fik at høre vm Bailys Jndsicev Ring, Udtalie sin Forbavselse derover ug fagde, at den var ursetfætdig. Calvin C. Lines, som i 5 Aar hav de vævet Boaholder i den fallerede jBanL siges at viere død af Sorg og FGræmmelfe over Bankens Fallit og ide Siandaler, som staat i Forbindelse dermed. l Skrivepapir Konvolutter Danish Luth. Publ. Houfe vil gerne trykke Skrivepckpir og Kompo älutter for Korrespondance for alle, Isvm maatte ønfke at beuge trykte Lsionvolutter og Skrivepapir. f Vore Priser er rimelige paa alle lTryksager og faa labe, som noget Tryksaqer og saa billige, som de kan innere noget Steds. Mit Runvnlnster IFHXOIIE Tumme- Hin-Z l ! lot-o -- - — 2 Its ’ Im Ark skrhsespnpirsskxll - LW I 1000 - -- - - 2.S-5 ! 2··10 - —— ZUJXNUY —- VI ; 500 - — — UD 1000 -- - —— — 2.35 , Smnkt udført Arbejde paa godt szapik og got-e Konvoiuttek. Vcer saa venkig at sende os eders Bestillinger. Vi vil til enhvet Tid med Fornøjelfe opgive Priser paa alt andet Trykarbejdr. Ovenstaaenbe Priser gcelder for fri Tilsendelfe af Trylsagetne. Det vil glcede os at modtage Be stillinger fra Dem. I DANISII PUBUSMNC IOUSE. s - s sum. NEBK. i - c se Lordag Morgen den 14. Ott· Hel. jBO døde min elfkede Hustru Mary, f. Mader, cfter en Qperation Dus dag Morgen. Hun døde i Troen pag sikc Frelser, og kun Genssynshaabet ltyset lidt wp i Ewsomhedens og Savnets ·Taage. Hun blev begravet Sondag Effekmiddag. Meyer Hausen, Friend, Nebr. En Verdensvækkelse. Omkring i Larcldene hat der i det sidfte Aars Tid lunnet sspsores en stark Rørelse — en Vcekleljesperiode, der strælker sig snart sagt oder hele Verden Det er en Olpgsansgstisd ef ter en lang religiøs Nedgangscperio de. Hepman Koch flriver om dette Emne i ,,Jyllandsspolsien«. Han vi ser, hvorledes Verdenspressen er in Iigt optaget asf denne Kæm»pebevæ gellse. Parisbladet »Matin«, som ellers aldrigr sysselssceithr sig med ldette SpørgsmaaL hat for E"lsen1peloffe-nt llggjort lange Artiller om Væklelsen i W’ales. Og de amerikanste Blade sbringer Artikler osm Valkelsen hin sides Atlanten. « Vællkellen er begyndt omtrent sam tidig rundt om i alle Lande. Man har været tilsbøjelig til at tro, at den indskrcenkede sig til Krisstiania, hlomxv Alsbert Lunde ftp-d som Forerem og Wiales. Men det er langtfra Til faeldet. J Frankrig er der fiaaledes nylig fremstasaet to Evangelist«er, der har vakt stsort Røre. Og netoip i Franlr"kg. den religiøse Utaallsornlheds Land, hsar S«ocisali«sterne i Norman diet sbesluttet at ospstille en bekendt Kri«sten, en af Vceklelfessbevægelsensv Forkæmtpere, som Kandidat ved de foreftaaende politiste Balg. X J Belgien og t England hat Be Vcegelsen meldt sig, og alene een Tag erklærede 1000 Mennester i BxistoL at de ,,villvse slippe Synden for at gi ve sia hen til Gud«. J Kingwood Dtiftrixbtset bar Værtshusene maattet lukke af Mangel paa Søgning. Bak kelsen skal i dis·fe Egne lnn have be rørt de lavere F«ol"kelag, medens det mere Velstillede Borgerskab forholder sig afventende. J Skotland hat der ogfaa vaeret stort Ratt-, osg Vcelkelfeni bar her bl. a. vist sig i Besiddellfe af en befriende Magi over for mange forbærdelde Drankere. Fra Omegnen af New York mel des, at i Løbet as 3 Maaneder llkzar 5000 Mennesker ladet sig rive med af Bevcegelisen der. Ogsaa i de asiatiske Lande mcerkes Væktelfen J Jndien giver den fig Udslag, og i Kina sial flere Hundrede Kinesere vscere kommen under keiften Paavirtning under denne Bewegele Ligeledes hat Japan i Øjeblillket sin Vceklelsle. Mænd, Wis Navne for kort Tid siden var paa alles Tunger, Generalerne Oku og Ksuwki samt Admiral Togo, er Kriftne. J det Efte.raar, som nu stunder til, vil man —- flutter Hr. Koch sin Artikel —- rirneligvis oasaa blive Vio ne til, at Vætkelssen scelter Sippr i Danniart Fodboldcns Ofrc. 45 Pers-mer er blenen dmsbte, og Hundredcr alvorlig faaret under Fodbnldspisl i de sidstr Fem Aar ber i Landst. Den nze danske HøJsKoLE vecl KENMAKE N. DAK.. vtl begyndo sit mmm Skoinunr den ZU. November lW5. Pol-taten Ifndcsrviqning i do almimles liiza skulesng —- buinle pua lmnsk ag lsttgelsk. vil clesr ble undervst i Bibel sut(litnn. l(it·k(«-- ok: Missionslsistorja For uns-i more Uplysningisr heut-endet man sig ul skulens Forstantltsh JENS DIXEN. Route I, Kcnmske, North vakat-. Læret ønfch Vor Freliers danske luthetske Meniglsed i Pett Amboy, N. J» foger en Laster, f«m kan undekvise i Engelst suaveliom Dom-U for dens Bøknessolr. Minnen er 8570 m mutig. ISkolekid ti Maasceder. En, som san spille Okgkh foretrckkkes. Reflektereude beddt heu vende sig til Menighedens Pmst Villads B. Skpv.