Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Aug. 14, 1918)
i c , V answer en IT Ussdsss Oc OkschkLsts ILÄV soc VII DUSKI IOLK 1 ARE-Mk uslglvet It pas-h Luther-u Publisdiss Konse, Einst-, Nebraska. .,Ds.nsk»ea" neigen-r Onsdag i hver Use-. Pris pr. Ast-gang De IIokenede stater 81.50. Udlavdet 82.00 Bladet betalcss i Forskuch Zestillingn Rest-Hing. Adressesoksadrivg Ort-. med Undtagelse af Bidkag til Bkadetg lockt-old mit-essend DANIRH LUTIL PUBL. HOUSE. Ist-ist« Nebraska. Alls- Bidkag til Bladets Indhold — Korkospondaneek, Afhancllinger og such-e Aktikler « set-des til dets Redaktsn A. Jl. ANDERSEN, Blei-J Nebr. f—I-Intere(1 at Blait Post office as Seeoml dass wettet-. Ackepmnce for Musng at special rate of postage, providiscl for in sei tZon 1103. Akt m· 0(-t. 3. 1917, anmar izpd on July s. MIs. Advettising tatest made known upon applicatiom l Tilkælcle ak, Bladet ikke Inmitng kegelmæssigt. bedkss man klage til det gedlige Postkontor. skulcke dette ikke djælpen bedes man dem-Sacke sig til »Dan -keren"s Kontos-. Natu- Lapseme heut-endet sig til Polle, com ans-steter i Eil-det, euren for stX ksbe besät-m eller for at fes Oplysuing out det werten-de, bedes de altid out-. tate, st- de sag Avettissementet i dette Mad. Det vil viere til gpnsidig stftte.» Vase thlef Is. Hausen er tmadt i Y. M. C. As Tjeneste, oq bans Adresse er herefter Nev. Atlef J. Haufen, Y. M. C. Il» Grau Lake-, Illinois. Vinet siger i et af sine Breve »Der give-Z visse Ting, fom man kun bør tale om af Hiertetss Oder flødighed Misbkug af gudekige Ord bar til Folge-, at de Følelser, sont erene giver Jndtryk for, it bøj Grad fvækkes J ,,Kr Zml·« for-li. Aug. meddeles: ,,Past. A. C. Skovgaard i Marinette er antaget til »Anm) Pastet« i Camp Dodge ved Des Maine-T Jotva«. —» ,,Ved Styrels sesmødet i Des Moines den 23. Juli blev det bestemt tun at aabs ne folgende Afdelinger ved Stolen for i Anr: Præfteskolem High School Department og Lærerskolen.« Jowa Kreds af vort Samfund; er saa heldig ftillet, at den omfat ter ogsaa et Hierne af South Dak., saa den kan holde sit Kredsmøde der uden at forftyrres af Guvernør Hardings Proklamation mod Bru gen af fremmed Sprog· Kredisfori manden, Past. A. M. Nielsen, oplys ser, at Iowa Mel-s aarlige Mode wholdes i Biborg, So. Dak» i Dagene 20. til 22. Sept. ins-i- - Den engelfke UdenrigsministerBalis four hat meddelk Jødeit Lord Rath-I schilss at den engelske Konge vilY spge at stabe et Hjemfted for den jødiske Nationalitei i Palceftina, dog med Opretholdelfe as de borgerlige og religiøse Rettigheder for bestan ende ikke-jødiske Samfund i Land-et Den zionistjske Organisations Bu reau i København betegner denne Erklæring for et Dokument ckf ver denshistorisk Betydning. . En af Fordelene ved at blive gammel, striver den norske Stiftss propst Gustav Jenien i »Trcek as et Livösyn«, er vel den, at man biivet mere og mere willig ovekfor Mg og tillavet Versen, at man syms bebst amv enkle og gennemsigs tige Menneiker .(el!er redete dem, der er bleven Wune), ct W ogscsa i Wgsmadet M W Rwing er istest qlad i det simple og · ufammenfatte sont Faden-or og Tros okdene. - Ttst luthcsrfkc Vureau i New York City, hvis Sekretær Rev. O. O. Pannkoke er, er ifølge Am. Luth. Survey scerdeles heldig i Retning af at vinde Tilslutning og Sam arbejde af Medlemmer overalt i United States, sog det gør sauledcs den -lutherske Kirke i Landet en Tjeneste, fom den længe bar trængt til. Bureauetö Progiam som det foteligger, kender vsikke til nagen sy nodal Partiskhed og ingen Forbins helfe med unionististe Bestrebelfeu ( M Hensigt etllæres at Ort-te Ind samiing og udbkedelse as Optst ning, ret-og flet uden nagen Pro paganda. ny Verden« fortæller man os be standig. Det svilde være dumt at sige, at alting efter Krisen vil blive, som det svar før Krigen, thi vi ved, at det ikke vil blive Tilfceldet,! men det er lige faa dumt at paa ftaa, at alting vil blive forandret after Krigen. Mange Ting »Vi! bli ve forandret, men den menueskelige Natur vil blive den samme; Synd vil fremdeless vcere Synd, Retfær vil vcere Retfærd Evangeliet om iGuds Naade vil blive det samme, JHimncel Vil ære Himmel, og Hel Ichdse vil være Helvede. Jo, den fordærvede Menneskenatur vil behøs ve famme Lægemiddel efter Krigen, siom den behøvede før Krigen — Evangeliet om Guds Naade, der bringet Frclscz Weitem Neun-den ! c-» « «..--.-—..-.,— ; Vi vil ikke undlade her med et Par Ord at heulede Opmærksoms hean paa en Liste over Adresser til Camp Paftors, som vi hat givet Plads paa S i de 6 i dette Nr. Vi bar optaget dennc lange Adresse liste for at hjælpe vore unge luthers fke Mænd i Herren og deres For asldre til at komme i Forbindelse med disse Feltpræster. De, der bar Immer ellcr Slcrgtninge i Herren, kan vcsd at se dcnne Liste igennem faa Rede«paa, om der er nochn luthersk Camp Paftor, hvor de er. Denne Liftc er reitet til Dato, gem derfor dette Nr. for fiden at kunnc referere til den og sendc vedkommeudc Camp Postier Adresse til "Soldater eller sende ham Soldaters Adresse Det bar meget at betyde at hjcelpe vore Camp Pastors og vore lutberfke un ge Mænd i Heeren til at sfinde bin enden. Tylklands mrftc Offetsssvt Tot er vor Lust dcsnne Maua at meddele tum- Leefere lidt af. lmad Frank H. Einioud5, skrev i »Motiv Herald« sidite Eøudag. Tuskland bar tavt Katuuaanen i IRR, og med dette Tab er uuuds gaaelig sammeutnyttet Tabet ai fid fte Chance til at viude militasr Seit-: blot forudsat, at de ftore Na tioner, der uu er under Vaalwn imod Tuftereu og lmnsks mindre al lierde itaar fast, sum de bar gjort bidtil Tusklaud undgik et Roder lag, der synteii uidluieude eiter Zlutningen af Kampaaueu i lksliL trodis detss Zejr i Rumauien dem Aal-, eue Da alone furdi Russland »van Kaum-In oiq fauledeski qkw To sssrne irie »Es-endet Russland-.- Zum-— Inenbrud satte Tnitland i Ztaud til at inmditaa England-:- oq Frauf rigsks List-usw i iIIIT Og til at sur-c taae den ftore Lifeuiiks i HIA sum just er bleven ilamst uaa Mann-. Dei-sum man kund-.- foreitille fixi, at Tnsflaud, Waan Prascidencku used Russland, lutisitki kund ndskil le Storbritanieu, »muha Unitkd States eller Jtaliex ira Kriaem kuude det muliavisji blive i Stand til at foretaqe en un Lfiensiv og lvinde en militcer Afaørelse i Ve ften med rimelia Udiiat til Seit, men bortfet fra saadaut Held bar det ikke lcengere det Autal af Mæud eller Nesfourler, ngaven· krcever. Vi bar i deune Krig haft tre Facer, der nøjagtig bar lignet bvers andre qg ledt til samme Resultat J August og September 1914 spgte Tyffland at udskille Frankrig fra,. Krisen ved sin store Offensiv. Dcts SMtegt var haleret paa den Teori. act-M Ausland kunde komme ef-« festlvtuied enten i Øftpreusfen el ler mod Øftrig, kunde den tyske Heer gsre fig færdig med Frafikrig og bereitet skeenke Ruslands Ode læggelie fin Opmcerkfomhed. Ne derlaget paa Marne gjorde Ende paa denne Strategi. Den tyske Hær viste fis im sin Opgave wiss-, og den franske Militærmagt overlcvede Scaaet M ved Berdun forfsgte Maul-, eftet at have flacet Rus lasud ca flrend England endn " var W, at site dsetmf med "s M var det iamm bet le Mik, og i « set Wes-km squ WDIIW solle som W kÆHFEUWs ewig-« « . « ei Lfsciisiv, soni berøvcdc Tusk land Chancen til at naa sin Hensigt Vod Verdun mir anden Gang lnldt Vcstfronten fig, og Tyikland niaattc tage Defensivcii. Vi set for Tiden sidste mic as Tysklams trcdie garstig. ReinliH tioncn i«Rn—I-land, der forsigiigt Led-’ tisss af tyka Ilgcntciz liavdc cndclig gjort dct af nicd Russland i iss17. United States knnch ikkc koninnI cf fettin nicd i den inrste Haliidil af Kanipagncn i 101Q. Ludowidsrif inde mission R Manne-den oq idni dist snntess bani niisrc end 6 Manne disn i lniilkc lian knnde gaiscs ist ai nicd Stordritanikn ng Maus-ig lfor Persliings Hast knndc isxxide Valanccn Zdni i iOli i Mai-ne Kaintiagncn da i 1917 i Bei-Jan Kanipagnon isr Tisfkerne paa ct Haar iiwr naaet from ag i.-Ilct, iknn sitt-r en brillant indlcdiridc Seit af Watorloo Omstirndigliedcrnc Den tnsio Napoleon bar tre Gange isat at overvaslde den allierede Wollt-g ton — Joffriy Potain og Joch f tur liiwraiidrc, nicn bvcr Gang Dr Bliiclicr arrivorot i Tide, Niiissu!«tic i 1k)1i, Britcrnc i 1916 og vi sskv i HIR. Lg som en Folge ci- knickt startslaact Forføg niislykkcsts i dcst Liplilic da dist tufke Falk og du ty iic Euldatr for lctfindigt trocdst at Zeit-en Var tudcligt i Sigm Eiter at Russland Var cndlig ndclaat, niilitcrrt set, Rnnnrnicn ridc af Zpillut, og Lin-n laa for disk-j IFoddcr kam Tnsfland attcr i Mit idcttcs Roman Amerika var ikfts U" d:,1, lasnacix m at ziarc dir, rnd England nndcchrdunsslagist Cis-an iccn til at diszspuncre af de gaxnle Ficndm fnrcnd den nn cndnn var »i Markt-n i et Antal at regne tin-d, var ikke til at tagc feil af. Bla arm-i i Picardn, zylandern og Ili: ne ifnntesi at loml endelig chr ligiiom leiinrhanaih Clialeroi og MonsJ i Its-ji« Den inest optiniitiske, allw iredc Jagttagrr knnde ikke naxitiy at Tofkland liade en ny Leilias lnsd til at apnaa on Afgørolse paa Zlaainarkrn dot Ziel-lik, da dist foin ior Tagen, at Tuskisrnc hande- op inndct on Ilagtaktik, der anyt tiggiorde Skyttegravssystemet, ioni »in-rez- svcrro Kanoner havde Hiort chæftninger nnyttige firc Aar i Fort-eian Parallcn var attcr slaas cndiy nicn heldigvis blev Enan den femme Nu — det er ern Ting at sigc, at Tyikland har inistct Chancen itil at vinde on militkrk Afgørelse i denncs Krig og en anden at nat-, at idet har tabt Krisen, eller for det itredie at sich, at vi, Nationerne, isoin er alliisrcsde iniod Tysfland, hat ivnndet Kainpcn n. Dsistte sidfte er ef tcrtrnkkcligt ikke Tilfasldct Heller Zitkis er det sandt, at Tyskland hat itabt Krigcn Dcst hat tabt Chan "c(-n til at vindc den —paa Zlags ’niarkcn. Tot liar andre Metoder. og de vil nn blivc bvnyttct til det i)dcrste. Tnstland var slaaet i 1916, vcd Enden af dette Aars Kanipagnc, og dct Oidite det. Ovcrensftonnncnde derined fokeflog Kejseren Fied, ikke sordi lian ønfkede Irr-d, ikkc fordi lians Zorslag meines at stulle være Grundlag for en Lisgørelsc paa en honiorabel og innlig Grund, nicn fordi han regnede som saa, at et Frcdsforilag muligvis kundc af vwbnc hans Fjender og udrette, hvad der var mislytkedes hans Hier at faa i Stand, nemlig en virkelig tyfk Seit-. Hans Beten ninger Ovar forbavfende korrekte. Hans Fredöforslag bragte Fort-ir ring bfandt hans Fjendcr, ledte Rus land til endeligi »collapie«, braqte Italien paa et Stade af tilsynelas dende Afmaat og satte Tyskland i Stand til at begynde Kampagnen i 1918 med en ny Ehance til,at opnaa militær Seit-. Uden al Dust-l vil Kessean nu; gentage sin Strategi af 1916, oq vi vil om kort Tid fe en ny Frei-Bis henstilling, rimeligviö i et Øjebltkj um Systeme opnaar en forholdss bis Mbelig Seil-, hvcd der endnu liqqer War Muttshedens Gren set-oshwdderkanst-ltemL-es Wagens-e den niilttæte Situation i ges-. Dei vix isg Wem-us es P Wuc, li- sites-TM milden-II Ha- W Ase-rett M se mit- M kom- w Ww.wwbarf Mist-M Dator-M ; Men atter scr di en Gentagclse ! -—— - ff « —1 Kerne rcesonere, er en militær As ørelse umnlig, og Fred ved Unders handling er den eneste Vej ud af Si tuationen, der er paa Bei til at bringe Ci-vilisationen til Bankerot. Naar denne Situation udvilles er— det af Vetodning for enhver al lieret Jagttager at hnske, at Paris not en Gang er i Fare, thi Tyskerne vil paa den niest iindrige og veds boldende Maade sage at vinde den franske Nation for Separatfred, ·en Fred, der vil bline ligesaa sristende sont den »Fred uden Kkigkserftati ning og Annektioner«, der lokkede Russland til Ruin i Brest- Oitovst svil mir-e sat for Italien der Iig Frankrig er ,,invaded« og end yders ligere end Frankrig er ndsat for indre Fare i Netning as Uenighed. Toskland agter at vinde Krigen sved sin Freds-foeiisiti, nn da detis Krigs-Offensiv bar slaaet feil. Ti-» den er det lige saa nieget imod i den nne Operation sont i den gam le. antiet og Bnlgarien er ved at blive nrolige; Østrig er paa Randen as Nevolntion ——L sikkert not, lig et Æsel paa en Biergsti syness østrigske Stat: incend altid at tnelge den ndre og sarlige Kant, nien ncervcerende Situation er far »ligere end nagen tidligere Dersotn tyske Fredsoperationer forhales over en lang Periode, kan ankiet og »Biilgarien gerne slippe den tnske Ledetmad og gnre Separatfred med Fjenden Ser Østrig knnde rive sig les-. Vi konnner derive til nieste Vin ter at afslaa Fredsiciseniiv, he regnet paa at seette Tnifland i Stand til at beliolde en respek ;tabel, en swrre Dei af de Provin ksety det bar erobret· Vi vil se Freds- Ossensiven støttet as ntegen smilitær Trusel Utvivlsotn er Lei Ltet om at ødelægge liele Frankrig saa vel soin Velaien, som det øde klagde Picardn nnder Hindenbnrgfs sTilbagetog, endnn paa tyste Hirn der og det vil blive et tnst Vint TM Frankrig oIn, nt det er tilma deligt at komme til en «yorstaaelie Og indtil denne Freds- Offensiv er ;slaaet, man vi se det Faktum i Øj )nene, at der nednn er en Muligs lhed for at tobe. « W-- — i s i ! Ncbkastasstedsmjdh Fremont, Neb» d. 9. Aug. Mis. Tit Pisa-stet- og Menighcdcr i Nebr. Krebs-. Naade og Frcdl « Prwfter og Menighedsdelcgatcr i Nebraska Krebs samles til For-ret ninqgmødc i L i n c o l n, T i r s - dag dc113.3eptcinbcr. Mo drt bisqnndvr Kl. m. Fonniddag oq fluttcr fmnme Dag. Zucht of fentlige Moder vil blive ofholdt. Tkltagcsnus maa felu sørqcs for Lsogi. , Krchfmrelsm M. Th. Jcsnscsm chi. »..... --.-..--. Trn 13de Eo -.«.«.s-. . Zaa er igisn et Llar fmmdet, dg oi foimner atier til oder, Beim-m sur at danke paa hosts oder og for at vede eder um ikke at glemme Ger ningcn her blandt de gmnle og de sage paa EbensEzeic J Ztilhed er Aaret fvundet, og i Still)ed er vor Gerning bleven gjort. Tiderne ljar ikke gjort det lettere at holde et Sted sin dette i Gang. Bi maa lobe det nieste, vi skal spise, og alt er blevet dy rote Dog er alt gaaet vel. Vi har meget at tolle for. Dei er bles« vet muligt ogsaa i deite Aar at hin-we ikke faa faa soge, og der er sidste Aar opholdt hen imod en Sites gamle Mennesker krit. Vort Kapel er næiten fuldfsrt, oq trods de mange ekstra Udgifter» til alle Slags Reparationer vg! )Forbcdringer —- har vi dog de bed ste Udsigter til, at alt er betalt, naar det, om Gud vil, indvies den "15de September. Date er meget at rwre taknemmclig sor, og vi er Benner vor bedite Tak lkyldigez thi med werordentlig megen Bel villighed er de kommen os til Hjælp med at rejle vort GudsiHuö. Men »fo- os ligger en lang Vinter qu de manqe og state Udgifter, der er fåtbuiidet med daglig at- stille tilveiebringe Opboldet for et Handw de Menuestetr Dei-for ier vi atter hen til Eber s Rennen og beder oder om ikke at glemme os. Dct cr kun et Par støudagih og J Famles attcr om dct gamlc Evanqclium om den barm bjertige Samen-statt J vil ogsaa nok i Aar hjcrlpc os med et foer. Er dct ikke nmligt at lcrggsc dct pack den Smidaq, san gar dcst paa en andon Zøndag, Imar det bodft Lan Mk W— Paa egnc og Medarlnsjdcrcz Beg nc. Edrrsri i Tfoncflcn humiwe J. Madfcu ----- -- sw Txrrftiongmode for Danile Luth. Publ. Honfe er nnlig lioldt Tet blev panlagt nn derteqnede at nieddele et okj an det fra Moden sont kan pnaregne Offentliglnsdens Interesse Tette skal jeg eftertoinme i det folgende Vornebladet havde -1785 Holdere Ved Tllmsszsntndet Alligevel —- skønt detszs Redattnr ingen Løn faor for iit Nedattionsnrbejde -—— gnv det linderffnd sidite Arn-, nenclig FUfo . liirnnden til, nt det ikle lbetnlte sin, ligger i, at Papiret til Lllndit J itenet san ineget i Piiks og tilliqe i, at det liar tal t noget over ;1W Dildeuy snrdi det eng. Vorne blnd fortmsnger det adikillige Ete der. Lad det itte ite i Aar, men ylmld dein begge klsken ior at iiive Borneblodet as lsorhnjede Tireltionen detsis Pris i Partien Pisiien for det konnner dn Jtil nt se sanledesxi nd: i l Etieinpl til en scerfkilt Adresse Js-» Gent-J nnrligt l» Effeinpl til en sierstilt Adres Hie a if- Centcy Ul) narligt. 25 Etsenipl til en sasrskilt Adres se a l« Gent-T 81000 anrligt. J« Etjenipl til en særskilt Adress se n zäs Gent-J, sikmo aarligt. 1W Etseptnpl til en særskilt Adresse a 35 Cents, 33500 aarligt. Van« nn gode mod Børnebladet Tet tnn langtfm nndvasres i Frem tiden: nmafte bliver der Vanskeligi heder for Feriestoler paa Moder-s maalet i Frenitiden Men san me get liaardere behøver Bot-neue at lasse Bornebladet Angaaende De llnges Blad, da er det bekendt, at Ilarsmødet be itecnte, nt det fra Nytaor 1919 ital ndgives to Gange om Manne den, Oalvdelen paa Tansk og Halvs delen poa Engelst og i sin nuvcei rende Stark-elfe. Tesangnaende beilnttede Direktio nen, at der opsordres, særligt i de ttiigcss·.ciredse, til at santle mindsi 500 nn lHoldere for Bladet inden Nytaar 1919, saa det vil kunne ndginess to Gange maonedligt nden Tab. Hin-:- itte dette ster, tør For-« retningen itte paatage sig at nd give Detllnges Blad oftete end een Gang otn Maoneden sont nn; tlii Direktionen nil ikke og tør ikte fore Bladet i Gceld Nu er vort Forlagcsiins nden Gceld, og det nun det blive ved at viere. Men tag san sat, nnge og gnmle, for at sanile Holderm det vil itke vcerel nansteligt ot smnle de 500 ny Ooldero J Valdlevs Lastele er oversat og· ndgivet poa Engelsk og nu kom tner Valslevs Bibelhistorie snart ogiaa Direktionen bar haft den lig- ; itnde i Overlcettelse i lcengere Tid, nien den-z Tsprytning er itke bleven iat i Viert-. Nu inaa den snart komme ud. J Libet of nogle Ugers vil den not ver-re i Handeleih og den vil foa en betydelig Sordel, idetj den vil blive illustveret med omtru 100 Billeder. Vi hoc-ber, at disse« Billeyer skal give Bot-neue bande« Læielnst og Lærelyft i Ksb derfor ikfe nogen anden Vog, men vent til du kan faa Damens Mon den gamle Biskop i Ribe, dei-l skrev den, tænkte, at hans Bog ikulde blive overiat og brugt i en amerikaniieret donfk Slægt i Ame rika lom Bornebogl Lad os ikte vælge iremmede Pædagogerö Bøger til vore Bot-us Undervisning, men blive ved de gamle og pr-vede: Bosle -Pao Grund at de dyre Priferl Motte- Direktionen iorhtie Betastu gen for odfkillise Stuhls-ger Balslevs hauste Mel-on a Toc Passions eng. Lorqu a Dis-. Vom-v- mil- vix-schmett- a Ost - Bemerkt illustreiede eng. Bibel hiftotie n Use. x - M Æsc a M. i S. S. Lesfons assoc. Luther-s lille Katekisntus, eng. a 10c. Luthers lille Katekism11s, dansk a 10c. « Lnd os værc glade ved, at vi san faa disse Bottich-gen J de spr ste Aar, eftcr at jeg var kommen til dettc Land, svar der ingen af dem trylt her ovre; vi maatte gerne til andre Skandinaver for at san dem. Nu er vi dog kommen lidt videre. Vlngaaendc den Gæld, der ved Aarsmødct hvilede paa Bladet The Little Luthcran, anmodcde Direk tioncn Samfundet om at betale samme, da den var stiftet, for vor Fortetning fik Bladet. Dette und ’lod Zamfundcts Aarsmøde imidlers tid at tage Bestemmclfe om, og Direttioncsn maatte der-for instruere fin Forretningsfører til at overføre ’dennc Gæld (8396.42) paa Fort-et ningcns Konto. , Nem, vcrr saa tro mod vor For lagszforretninw giv den eders Han "del og lad os staa samtnen om den, at den lau komme godt ud af disse sper Tiber og Forl)old, ui levcr i. Venlig Hilsen til Læsekredsen J. M. Haufen, Direktionsfokrctær. To llis Bxcelleney, W. L. Herd jng, Govewor ok Iowa, Des Mojues, Iowa. « («hjs--«i«.«. lll., Änxxnst Zul. lksltL ils-zu- Nil-H "l’hi- l«Ix-«(«utix·« Hym nslttsso« »t« tlns -(;l(«i)l),.X llils l««-;tk.-u·- »l« l’«tt«i»ts(- Sowie-» hns links-il in this pro-is th« t«)!!»wing Itiitssimsnt (s(«i-nn«jng in im Hil— disk-se delikt-mal l-)· »wir im Its-le gpisstilcsnms lhkvkss "N»w thinlc »l" a krizm who wen hrttht from th« filfh »t« l)(-nnmrlc inul plus-Eil On n fsnsm for whiteh h« paid pprlmps SIUM ins aus«-. Ye gotls mul fishesk what Iowa shiis Juni- t"(«· him h-- »Hu-r Hin t-s-1)H)«." Th» Jiueoh Ä. lciis Lisagne of Petri-nie Service grew out- ok a plan derived by the Govern ment for creating sgeneikss among this eitizcsns of koreiign extraetion t·»r the purpose of assisting tlcnsertsinent Win- ActivitieT such as Sal« ni« bildet-tx- lkunds end War Saving stampfe, as well es lteil Frass aml Y;M·(’..t. Anh sc-ri1)tl(ms. (-tc., hohliug In readi negs at all time-; a ctiiti--11-8I"jile, lueally hrtieiulatecl organization sur Inn-h work As »oui«-Tun might Mll tin-. atnl furtherlmx pagriod ism in the- hemsts of («ltiz·«ns of VIWUM ils-S··-tsuf. » W» ist«-lam- läst of tin-where uk i-«1« Xntiunktl Wohnt-il unil n eopy »l« »m· Funskllutluth tsxplulnlllg this purpose »t· the- l,e.-ague which has this ssxplltslt Mut-thut Of the (-’«n«.«r«tmsnt. ins-l eint- t» (le nimmst-Ue t» thr- hssdt ot· the with mul itlmns iill ««,-1·l«ha«y, th« sumlmmsntnl müh- «)t« the Atrscsrlcsnn people Its-sit sllstimtts ly 11()11-p»litical hoch-. with tm »Ja-n purpose tu nphohl the hancls »t· the Pregiclent »l· this Pult-il Stets-S tlsuring the weit-. Rast-h hixing nur eredcvntialsiv we nn- cutnsinccsil that In- mice the sentiments ot«,all Anmrieans ot· Deiulsh orlsgjn hy enteriug a re speetful shnt earnest protest against the above quotesd state-, ment from your address. There xls eertasialy no justiee in types-klug ot« Denmarlc in con neetion with filth. A country known as the Sarden spat ok Burope and which, at least »he for-e the war, supplied other Bu ropeaa countries with the Miit-ti mt of ikoods, ealling kot- eleanliaess nnd neu-mes- shove all other things-, vie-—- hutter and other millc products-, must surely he free from the charge «fjlth". We- knlly sppreeiate what Americas has done for us. The existenee and activjtlea of the Jeeolh A. Riis Les-sue are gib-und snt proot ok that fact. , Ydur dermtory kein-etc ehe-at Demut-h appears to us to have been singulsrly illstim Ä, wwan us it dich It the am time when Meist Will-on -- u« Min Ms twtsbls Use-. u the Nation-l f « -