i c
, V answer en
IT Ussdsss Oc OkschkLsts
ILÄV soc VII DUSKI
IOLK 1 ARE-Mk
uslglvet It
pas-h Luther-u Publisdiss Konse,
Einst-, Nebraska.
.,Ds.nsk»ea" neigen-r Onsdag i hver Use-.
Pris pr. Ast-gang
De IIokenede stater 81.50. Udlavdet 82.00
Bladet betalcss i Forskuch
Zestillingn Rest-Hing. Adressesoksadrivg
Ort-. med Undtagelse af Bidkag til
Bkadetg lockt-old mit-essend
DANIRH LUTIL PUBL. HOUSE.
Ist-ist« Nebraska.
Alls- Bidkag til Bladets Indhold —
Korkospondaneek, Afhancllinger og such-e
Aktikler « set-des til dets Redaktsn
A. Jl. ANDERSEN, Blei-J Nebr.
f—I-Intere(1 at Blait Post office as Seeoml
dass wettet-.
Ackepmnce for Musng at special
rate of postage, providiscl for in sei
tZon 1103. Akt m· 0(-t. 3. 1917, anmar
izpd on July s. MIs.
Advettising tatest made known upon
applicatiom
l Tilkælcle ak, Bladet ikke Inmitng
kegelmæssigt. bedkss man klage til det
gedlige Postkontor. skulcke dette ikke
djælpen bedes man dem-Sacke sig til »Dan
-keren"s Kontos-.
Natu- Lapseme heut-endet sig til Polle,
com ans-steter i Eil-det, euren for stX
ksbe besät-m eller for at fes Oplysuing
out det werten-de, bedes de altid out-.
tate, st- de sag Avettissementet i dette
Mad. Det vil viere til gpnsidig stftte.»
Vase thlef Is. Hausen er tmadt
i Y. M. C. As Tjeneste, oq bans
Adresse er herefter Nev. Atlef J.
Haufen, Y. M. C. Il» Grau Lake-,
Illinois.
Vinet siger i et af sine Breve
»Der give-Z visse Ting, fom man
kun bør tale om af Hiertetss Oder
flødighed Misbkug af gudekige
Ord bar til Folge-, at de Følelser,
sont erene giver Jndtryk for, it
bøj Grad fvækkes
J ,,Kr Zml·« for-li. Aug.
meddeles: ,,Past. A. C. Skovgaard
i Marinette er antaget til »Anm)
Pastet« i Camp Dodge ved Des
Maine-T Jotva«. —» ,,Ved Styrels
sesmødet i Des Moines den 23.
Juli blev det bestemt tun at aabs
ne folgende Afdelinger ved Stolen
for i Anr: Præfteskolem High
School Department og Lærerskolen.«
Jowa Kreds af vort Samfund;
er saa heldig ftillet, at den omfat
ter ogsaa et Hierne af South Dak.,
saa den kan holde sit Kredsmøde
der uden at forftyrres af Guvernør
Hardings Proklamation mod Bru
gen af fremmed Sprog· Kredisfori
manden, Past. A. M. Nielsen, oplys
ser, at Iowa Mel-s aarlige Mode
wholdes i Biborg, So. Dak» i
Dagene 20. til 22. Sept.
ins-i- -
Den engelfke UdenrigsministerBalis
four hat meddelk Jødeit Lord Rath-I
schilss at den engelske Konge vilY
spge at stabe et Hjemfted for den
jødiske Nationalitei i Palceftina, dog
med Opretholdelfe as de borgerlige
og religiøse Rettigheder for bestan
ende ikke-jødiske Samfund i Land-et
Den zionistjske Organisations Bu
reau i København betegner denne
Erklæring for et Dokument ckf ver
denshistorisk Betydning.
. En af Fordelene ved at blive
gammel, striver den norske Stiftss
propst Gustav Jenien i »Trcek as
et Livösyn«, er vel den, at man
biivet mere og mere willig ovekfor
Mg og tillavet Versen, at man
syms bebst amv enkle og gennemsigs
tige Menneiker .(el!er redete dem,
der er bleven Wune), ct W
ogscsa i Wgsmadet M W
Rwing er istest qlad i det simple og
· ufammenfatte sont Faden-or og Tros
okdene. -
Ttst luthcsrfkc Vureau i New
York City, hvis Sekretær Rev. O.
O. Pannkoke er, er ifølge Am. Luth.
Survey scerdeles heldig i Retning
af at vinde Tilslutning og Sam
arbejde af Medlemmer overalt i
United States, sog det gør sauledcs
den -lutherske Kirke i Landet en
Tjeneste, fom den længe bar trængt
til. Bureauetö Progiam som det
foteligger, kender vsikke til nagen sy
nodal Partiskhed og ingen Forbins
helfe med unionististe Bestrebelfeu
( M Hensigt etllæres at Ort-te Ind
samiing og udbkedelse as Optst
ning, ret-og flet uden nagen Pro
paganda.
ny Verden« fortæller man os be
standig. Det svilde være dumt at
sige, at alting efter Krisen vil blive,
som det svar før Krigen, thi vi
ved, at det ikke vil blive Tilfceldet,!
men det er lige faa dumt at paa
ftaa, at alting vil blive forandret
after Krigen. Mange Ting »Vi! bli
ve forandret, men den menueskelige
Natur vil blive den samme; Synd
vil fremdeless vcere Synd, Retfær
vil vcere Retfærd Evangeliet om
iGuds Naade vil blive det samme,
JHimncel Vil ære Himmel, og Hel
Ichdse vil være Helvede. Jo, den
fordærvede Menneskenatur vil behøs
ve famme Lægemiddel efter Krigen,
siom den behøvede før Krigen —
Evangeliet om Guds Naade, der
bringet Frclscz Weitem Neun-den
! c-»
« «..--.-—..-.,—
; Vi vil ikke undlade her med et
Par Ord at heulede Opmærksoms
hean paa en Liste over Adresser
til Camp Paftors, som vi hat givet
Plads paa S i de 6 i dette Nr. Vi
bar optaget dennc lange Adresse
liste for at hjælpe vore unge luthers
fke Mænd i Herren og deres For
asldre til at komme i Forbindelse
med disse Feltpræster. De, der
bar Immer ellcr Slcrgtninge i
Herren, kan vcsd at se dcnne Liste
igennem faa Rede«paa, om der
er nochn luthersk Camp Paftor,
hvor de er. Denne Liftc er reitet
til Dato, gem derfor dette Nr. for
fiden at kunnc referere til den og
sendc vedkommeudc Camp Postier
Adresse til "Soldater eller sende
ham Soldaters Adresse Det bar
meget at betyde at hjcelpe vore
Camp Pastors og vore lutberfke un
ge Mænd i Heeren til at sfinde bin
enden.
Tylklands mrftc Offetsssvt
Tot er vor Lust dcsnne Maua at
meddele tum- Leefere lidt af. lmad
Frank H. Einioud5, skrev i »Motiv
Herald« sidite Eøudag.
Tuskland bar tavt Katuuaanen i
IRR, og med dette Tab er uuuds
gaaelig sammeutnyttet Tabet ai fid
fte Chance til at viude militasr
Seit-: blot forudsat, at de ftore Na
tioner, der uu er under Vaalwn
imod Tuftereu og lmnsks mindre al
lierde itaar fast, sum de bar gjort
bidtil Tusklaud undgik et Roder
lag, der synteii uidluieude eiter
Zlutningen af Kampaaueu i lksliL
trodis detss Zejr i Rumauien dem
Aal-, eue Da alone furdi Russland
»van Kaum-In oiq fauledeski qkw To
sssrne irie »Es-endet Russland-.- Zum-—
Inenbrud satte Tnitland i Ztaud til
at inmditaa England-:- oq Frauf
rigsks List-usw i iIIIT Og til at sur-c
taae den ftore Lifeuiiks i HIA sum
just er bleven ilamst uaa Mann-.
Dei-sum man kund-.- foreitille fixi,
at Tnsflaud, Waan Prascidencku
used Russland, lutisitki kund ndskil
le Storbritanieu, »muha Unitkd
States eller Jtaliex ira Kriaem
kuude det muliavisji blive i Stand
til at foretaqe en un Lfiensiv og
lvinde en militcer Afaørelse i Ve
ften med rimelia Udiiat til Seit,
men bortfet fra saadaut Held bar
det ikke lcengere det Autal af Mæud
eller Nesfourler, ngaven· krcever.
Vi bar i deune Krig haft tre
Facer, der nøjagtig bar lignet bvers
andre qg ledt til samme Resultat
J August og September 1914 spgte
Tyffland at udskille Frankrig fra,.
Krisen ved sin store Offensiv. Dcts
SMtegt var haleret paa den Teori.
act-M Ausland kunde komme ef-«
festlvtuied enten i Øftpreusfen el
ler mod Øftrig, kunde den tyske
Heer gsre fig færdig med Frafikrig
og bereitet skeenke Ruslands Ode
læggelie fin Opmcerkfomhed. Ne
derlaget paa Marne gjorde Ende
paa denne Strategi. Den tyske Hær
viste fis im sin Opgave wiss-, og
den franske Militærmagt overlcvede
Scaaet
M ved Berdun forfsgte
Maul-, eftet at have flacet Rus
lasud ca flrend England endn " var
W, at site dsetmf med
"s M var det iamm bet
le Mik, og i
« set Wes-km squ
WDIIW solle som W
kÆHFEUWs ewig-« « . «
ei Lfsciisiv, soni berøvcdc Tusk
land Chancen til at naa sin Hensigt
Vod Verdun mir anden Gang lnldt
Vcstfronten fig, og Tyikland niaattc
tage Defensivcii.
Vi set for Tiden sidste mic as
Tysklams trcdie garstig. ReinliH
tioncn i«Rn—I-land, der forsigiigt Led-’
tisss af tyka Ilgcntciz liavdc cndclig
gjort dct af nicd Russland i iss17.
United States knnch ikkc koninnI cf
fettin nicd i den inrste Haliidil af
Kanipagncn i 101Q. Ludowidsrif
inde mission R Manne-den oq idni
dist snntess bani niisrc end 6 Manne
disn i lniilkc lian knnde gaiscs ist
ai nicd Stordritanikn ng Maus-ig
lfor Persliings Hast knndc isxxide
Valanccn Zdni i iOli i Mai-ne
Kaintiagncn da i 1917 i Bei-Jan
Kanipagnon isr Tisfkerne paa ct
Haar iiwr naaet from ag i.-Ilct,
iknn sitt-r en brillant indlcdiridc
Seit
af Watorloo Omstirndigliedcrnc Den
tnsio Napoleon bar tre Gange isat
at overvaslde den allierede Wollt-g
ton — Joffriy Potain og Joch f
tur liiwraiidrc, nicn bvcr Gang Dr
Bliiclicr arrivorot i Tide, Niiissu!«tic
i 1k)1i, Britcrnc i 1916 og vi sskv
i HIR. Lg som en Folge ci- knickt
startslaact Forføg niislykkcsts i dcst
Liplilic da dist tufke Falk og du ty
iic Euldatr for lctfindigt trocdst at
Zeit-en Var tudcligt i Sigm
Eiter at Russland Var cndlig
ndclaat, niilitcrrt set, Rnnnrnicn ridc
af Zpillut, og Lin-n laa for disk-j
IFoddcr kam Tnsfland attcr i Mit
idcttcs Roman Amerika var ikfts U"
d:,1, lasnacix m at ziarc dir, rnd
England nndcchrdunsslagist Cis-an
iccn til at diszspuncre af de gaxnle
Ficndm fnrcnd den nn cndnn var
»i Markt-n i et Antal at regne tin-d,
var ikke til at tagc feil af. Bla
arm-i i Picardn, zylandern og Ili: ne
ifnntesi at loml endelig chr ligiiom
leiinrhanaih Clialeroi og MonsJ i
Its-ji« Den inest optiniitiske, allw
iredc Jagttagrr knnde ikke naxitiy
at Tofkland liade en ny Leilias
lnsd til at apnaa on Afgørolse paa
Zlaainarkrn dot Ziel-lik, da dist foin
ior Tagen, at Tuskisrnc hande- op
inndct on Ilagtaktik, der anyt
tiggiorde Skyttegravssystemet, ioni
»in-rez- svcrro Kanoner havde Hiort
chæftninger nnyttige firc Aar i
Fort-eian Parallcn var attcr slaas
cndiy nicn heldigvis blev Enan den
femme
Nu — det er ern Ting at sigc,
at Tyikland har inistct Chancen
itil at vinde on militkrk Afgørelse i
denncs Krig og en anden at nat-, at
idet har tabt Krisen, eller for det
itredie at sich, at vi, Nationerne,
isoin er alliisrcsde iniod Tysfland, hat
ivnndet Kainpcn n. Dsistte sidfte er ef
tcrtrnkkcligt ikke Tilfasldct Heller
Zitkis er det sandt, at Tyskland hat
itabt Krigcn Dcst hat tabt Chan
"c(-n til at vindc den —paa Zlags
’niarkcn. Tot liar andre Metoder.
og de vil nn blivc bvnyttct til det
i)dcrste.
Tnstland var slaaet i 1916, vcd
Enden af dette Aars Kanipagnc,
og dct Oidite det. Ovcrensftonnncnde
derined fokeflog Kejseren Fied, ikke
sordi lian ønfkede Irr-d, ikkc fordi
lians Zorslag meines at stulle være
Grundlag for en Lisgørelsc paa
en honiorabel og innlig Grund, nicn
fordi han regnede som saa, at et
Frcdsforilag muligvis kundc af
vwbnc hans Fjender og udrette,
hvad der var mislytkedes hans
Hier at faa i Stand, nemlig en
virkelig tyfk Seit-. Hans Beten
ninger Ovar forbavfende korrekte.
Hans Fredöforslag bragte Fort-ir
ring bfandt hans Fjendcr, ledte Rus
land til endeligi »collapie«, braqte
Italien paa et Stade af tilsynelas
dende Afmaat og satte Tyskland
i Stand til at begynde Kampagnen
i 1918 med en ny Ehance til,at
opnaa militær Seit-.
Uden al Dust-l vil Kessean nu;
gentage sin Strategi af 1916, oq
vi vil om kort Tid fe en ny Frei-Bis
henstilling, rimeligviö i et Øjebltkj
um Systeme opnaar en forholdss
bis Mbelig Seil-, hvcd der endnu
liqqer War Muttshedens Gren
set-oshwdderkanst-ltemL-es
Wagens-e den niilttæte Situation i
ges-. Dei vix isg Wem-us es
P Wuc, li- sites-TM
milden-II Ha- W Ase-rett
M se mit- M kom- w
Ww.wwbarf
Mist-M Dator-M
; Men atter scr di en Gentagclse
!
-—— - ff « —1
Kerne rcesonere, er en militær As
ørelse umnlig, og Fred ved Unders
handling er den eneste Vej ud af Si
tuationen, der er paa Bei til at
bringe Ci-vilisationen til Bankerot.
Naar denne Situation udvilles
er— det af Vetodning for enhver al
lieret Jagttager at hnske, at Paris
not en Gang er i Fare, thi Tyskerne
vil paa den niest iindrige og veds
boldende Maade sage at vinde den
franske Nation for Separatfred, ·en
Fred, der vil bline ligesaa sristende
sont den »Fred uden Kkigkserftati
ning og Annektioner«, der lokkede
Russland til Ruin i Brest- Oitovst
svil mir-e sat for Italien der Iig
Frankrig er ,,invaded« og end yders
ligere end Frankrig er ndsat for
indre Fare i Netning as Uenighed.
Toskland agter at vinde Krigen
sved sin Freds-foeiisiti, nn da detis
Krigs-Offensiv bar slaaet feil. Ti-»
den er det lige saa nieget imod
i den nne Operation sont i den gam
le. antiet og Bnlgarien er ved
at blive nrolige; Østrig er paa
Randen as Nevolntion ——L sikkert
not, lig et Æsel paa en Biergsti
syness østrigske Stat: incend altid at
tnelge den ndre og sarlige Kant,
nien ncervcerende Situation er far
»ligere end nagen tidligere Dersotn
tyske Fredsoperationer forhales over
en lang Periode, kan ankiet og
»Biilgarien gerne slippe den tnske
Ledetmad og gnre Separatfred med
Fjenden Ser Østrig knnde rive sig
les-.
Vi konnner derive til nieste Vin
ter at afslaa Fredsiciseniiv, he
regnet paa at seette Tnifland i
Stand til at beliolde en respek
;tabel, en swrre Dei af de Provin
ksety det bar erobret· Vi vil se
Freds- Ossensiven støttet as ntegen
smilitær Trusel Utvivlsotn er Lei
Ltet om at ødelægge liele Frankrig
saa vel soin Velaien, som det øde
klagde Picardn nnder Hindenbnrgfs
sTilbagetog, endnn paa tyste Hirn
der og det vil blive et tnst Vint
TM Frankrig oIn, nt det er tilma
deligt at komme til en «yorstaaelie
Og indtil denne Freds- Offensiv er
;slaaet, man vi se det Faktum i Øj
)nene, at der nednn er en Muligs
lhed for at tobe. «
W-- —
i
s
i
!
Ncbkastasstedsmjdh
Fremont, Neb» d. 9. Aug. Mis.
Tit Pisa-stet- og Menighcdcr i Nebr.
Krebs-.
Naade og Frcdl «
Prwfter og Menighedsdelcgatcr i
Nebraska Krebs samles til For-ret
ninqgmødc i L i n c o l n, T i r s -
dag dc113.3eptcinbcr. Mo
drt bisqnndvr Kl. m. Fonniddag
oq fluttcr fmnme Dag. Zucht of
fentlige Moder vil blive ofholdt.
Tkltagcsnus maa felu sørqcs for
Lsogi. , Krchfmrelsm
M. Th. Jcsnscsm chi.
»..... --.-..--.
Trn 13de Eo -.«.«.s-. .
Zaa er igisn et Llar fmmdet, dg
oi foimner atier til oder, Beim-m
sur at danke paa hosts oder og for at
vede eder um ikke at glemme Ger
ningcn her blandt de gmnle og de
sage paa EbensEzeic
J Ztilhed er Aaret fvundet, og
i Still)ed er vor Gerning bleven
gjort. Tiderne ljar ikke gjort det
lettere at holde et Sted sin dette
i Gang. Bi maa lobe det nieste,
vi skal spise, og alt er blevet dy
rote Dog er alt gaaet vel. Vi
har meget at tolle for. Dei er bles«
vet muligt ogsaa i deite Aar at
hin-we ikke faa faa soge, og der er
sidste Aar opholdt hen imod en Sites
gamle Mennesker krit.
Vort Kapel er næiten fuldfsrt,
oq trods de mange ekstra Udgifter»
til alle Slags Reparationer vg!
)Forbcdringer —- har vi dog de bed
ste Udsigter til, at alt er betalt,
naar det, om Gud vil, indvies den
"15de September. Date er meget
at rwre taknemmclig sor, og vi
er Benner vor bedite Tak lkyldigez
thi med werordentlig megen Bel
villighed er de kommen os til Hjælp
med at rejle vort GudsiHuö.
Men »fo- os ligger en lang Vinter
qu de manqe og state Udgifter, der
er fåtbuiidet med daglig at- stille
tilveiebringe Opboldet for et Handw
de Menuestetr
Dei-for ier vi atter hen til Eber
s
Rennen og beder oder om ikke at
glemme os. Dct cr kun et Par
støudagih og J Famles attcr om
dct gamlc Evanqclium om den barm
bjertige Samen-statt J vil ogsaa
nok i Aar hjcrlpc os med et foer.
Er dct ikke nmligt at lcrggsc dct pack
den Smidaq, san gar dcst paa en
andon Zøndag, Imar det bodft Lan
Mk W—
Paa egnc og Medarlnsjdcrcz Beg
nc. Edrrsri i Tfoncflcn humiwe
J. Madfcu
----- -- sw
Txrrftiongmode
for Danile Luth. Publ. Honfe er
nnlig lioldt Tet blev panlagt nn
derteqnede at nieddele et okj an
det fra Moden sont kan pnaregne
Offentliglnsdens Interesse Tette skal
jeg eftertoinme i det folgende
Vornebladet havde -1785 Holdere
Ved Tllmsszsntndet Alligevel —- skønt
detszs Redattnr ingen Løn faor for
iit Nedattionsnrbejde -—— gnv det
linderffnd sidite Arn-, nenclig
FUfo . liirnnden til, nt det ikle
lbetnlte sin, ligger i, at Papiret til
Lllndit J itenet san ineget i Piiks og
tilliqe i, at det liar tal t noget over
;1W Dildeuy snrdi det eng. Vorne
blnd fortmsnger det adikillige Ete
der. Lad det itte ite i Aar, men
ylmld dein begge
klsken ior at iiive Borneblodet as
lsorhnjede Tireltionen detsis Pris i
Partien Pisiien for det konnner dn
Jtil nt se sanledesxi nd:
i l Etieinpl til en scerfkilt Adresse
Js-» Gent-J nnrligt
l» Effeinpl til en sierstilt Adres
Hie a if- Centcy Ul) narligt.
25 Etsenipl til en sasrskilt Adres
se a l« Gent-T 81000 anrligt.
J« Etjenipl til en særskilt Adress
se n zäs Gent-J, sikmo aarligt.
1W Etseptnpl til en særskilt
Adresse a 35 Cents, 33500 aarligt.
Van« nn gode mod Børnebladet
Tet tnn langtfm nndvasres i Frem
tiden: nmafte bliver der Vanskeligi
heder for Feriestoler paa Moder-s
maalet i Frenitiden Men san me
get liaardere behøver Bot-neue at
lasse Bornebladet
Angaaende De llnges Blad, da
er det bekendt, at Ilarsmødet be
itecnte, nt det fra Nytaor 1919
ital ndgives to Gange om Manne
den, Oalvdelen paa Tansk og Halvs
delen poa Engelst og i sin nuvcei
rende Stark-elfe.
Tesangnaende beilnttede Direktio
nen, at der opsordres, særligt i de
ttiigcss·.ciredse, til at santle mindsi
500 nn lHoldere for Bladet inden
Nytaar 1919, saa det vil kunne
ndginess to Gange maonedligt nden
Tab.
Hin-:- itte dette ster, tør For-«
retningen itte paatage sig at nd
give Detllnges Blad oftete end
een Gang otn Maoneden sont nn;
tlii Direktionen nil ikke og tør ikte
fore Bladet i Gceld Nu er vort
Forlagcsiins nden Gceld, og det
nun det blive ved at viere. Men
tag san sat, nnge og gnmle, for
at sanile Holderm det vil itke vcerel
nansteligt ot smnle de 500 ny
Ooldero J
Valdlevs Lastele er oversat og·
ndgivet poa Engelsk og nu kom
tner Valslevs Bibelhistorie snart
ogiaa Direktionen bar haft den lig- ;
itnde i Overlcettelse i lcengere Tid,
nien den-z Tsprytning er itke bleven
iat i Viert-. Nu inaa den snart
komme ud. J Libet of nogle Ugers
vil den not ver-re i Handeleih og
den vil foa en betydelig Sordel, idetj
den vil blive illustveret med omtru
100 Billeder. Vi hoc-ber, at disse«
Billeyer skal give Bot-neue bande«
Læielnst og Lærelyft i
Ksb derfor ikfe nogen anden Vog,
men vent til du kan faa Damens
Mon den gamle Biskop i Ribe, dei-l
skrev den, tænkte, at hans Bog
ikulde blive overiat og brugt i en
amerikaniieret donfk Slægt i Ame
rika lom Bornebogl Lad os ikte
vælge iremmede Pædagogerö Bøger
til vore Bot-us Undervisning, men
blive ved de gamle og pr-vede:
Bosle
-Pao Grund at de dyre Priferl
Motte- Direktionen iorhtie Betastu
gen for odfkillise Stuhls-ger
Balslevs hauste Mel-on a Toc
Passions eng. Lorqu a Dis-.
Vom-v- mil- vix-schmett- a
Ost -
Bemerkt illustreiede eng. Bibel
hiftotie n Use. x
- M Æsc a M.
i
S. S. Lesfons assoc.
Luther-s lille Katekisntus, eng.
a 10c.
Luthers lille Katekism11s, dansk
a 10c. «
Lnd os værc glade ved, at vi
san faa disse Bottich-gen J de spr
ste Aar, eftcr at jeg var kommen
til dettc Land, svar der ingen af
dem trylt her ovre; vi maatte
gerne til andre Skandinaver for at
san dem. Nu er vi dog kommen
lidt videre.
Vlngaaendc den Gæld, der ved
Aarsmødct hvilede paa Bladet The
Little Luthcran, anmodcde Direk
tioncn Samfundet om at betale
samme, da den var stiftet, for vor
Fortetning fik Bladet. Dette und
’lod Zamfundcts Aarsmøde imidlers
tid at tage Bestemmclfe om, og
Direttioncsn maatte der-for instruere
fin Forretningsfører til at overføre
’dennc Gæld (8396.42) paa Fort-et
ningcns Konto. ,
Nem, vcrr saa tro mod vor For
lagszforretninw giv den eders Han
"del og lad os staa samtnen om den,
at den lau komme godt ud af disse
sper Tiber og Forl)old, ui levcr i.
Venlig Hilsen til Læsekredsen
J. M. Haufen,
Direktionsfokrctær.
To llis Bxcelleney, W. L. Herd
jng, Govewor ok Iowa, Des
Mojues, Iowa. «
(«hjs--«i«.«. lll.,
Änxxnst Zul. lksltL
ils-zu- Nil-H
"l’hi- l«Ix-«(«utix·« Hym
nslttsso« »t« tlns -(;l(«i)l),.X llils
l««-;tk.-u·- »l« l’«tt«i»ts(- Sowie-» hns
links-il in this pro-is th« t«)!!»wing
Itiitssimsnt (s(«i-nn«jng in im Hil—
disk-se delikt-mal l-)· »wir im Its-le
gpisstilcsnms lhkvkss
"N»w thinlc »l" a krizm who
wen hrttht from th« filfh
»t« l)(-nnmrlc inul plus-Eil On
n fsnsm for whiteh h« paid
pprlmps SIUM ins aus«-. Ye
gotls mul fishesk what Iowa
shiis Juni- t"(«· him h-- »Hu-r
Hin t-s-1)H)«."
Th» Jiueoh Ä. lciis Lisagne of
Petri-nie Service grew out- ok
a plan derived by the Govern
ment for creating sgeneikss among
this eitizcsns of koreiign extraetion
t·»r the purpose of assisting
tlcnsertsinent Win- ActivitieT such
as Sal« ni« bildet-tx- lkunds end
War Saving stampfe, as well es
lteil Frass aml Y;M·(’..t. Anh
sc-ri1)tl(ms. (-tc., hohliug In readi
negs at all time-; a ctiiti--11-8I"jile,
lueally hrtieiulatecl organization
sur Inn-h work As »oui«-Tun might
Mll tin-. atnl furtherlmx pagriod
ism in the- hemsts of («ltiz·«ns of
VIWUM ils-S··-tsuf. »
W» ist«-lam- läst of tin-where uk
i-«1« Xntiunktl Wohnt-il unil n eopy
»l« »m· Funskllutluth tsxplulnlllg
this purpose »t· the- l,e.-ague which
has this ssxplltslt Mut-thut Of the
(-’«n«.«r«tmsnt. ins-l eint- t» (le
nimmst-Ue t» thr- hssdt ot· the
with mul itlmns iill ««,-1·l«ha«y,
th« sumlmmsntnl müh- «)t« the
Atrscsrlcsnn people Its-sit sllstimtts
ly 11()11-p»litical hoch-. with tm
»Ja-n purpose tu nphohl the hancls
»t· the Pregiclent »l· this Pult-il
Stets-S tlsuring the weit-.
Rast-h hixing nur eredcvntialsiv we
nn- cutnsinccsil that In- mice the
sentiments ot«,all Anmrieans ot·
Deiulsh orlsgjn hy enteriug a re
speetful shnt earnest protest
against the above quotesd state-,
ment from your address.
There xls eertasialy no justiee
in types-klug ot« Denmarlc in con
neetion with filth. A country
known as the Sarden spat ok
Burope and which, at least »he
for-e the war, supplied other Bu
ropeaa countries with the Miit-ti
mt of ikoods, ealling kot- eleanliaess
nnd neu-mes- shove all other
things-, vie-—- hutter and other
millc products-, must surely he
free from the charge «fjlth".
We- knlly sppreeiate what
Americas has done for us. The
existenee and activjtlea of the
Jeeolh A. Riis Les-sue are gib-und
snt proot ok that fact. ,
Ydur dermtory kein-etc ehe-at
Demut-h appears to us to have
been singulsrly illstim Ä, wwan
us it dich It the am time when
Meist Will-on -- u« Min
Ms twtsbls Use-. u the Nation-l f
« -
