Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Aug. 14, 1918)
den Tid er funden mange vcerdis fulde Brudstykker af. det Ny Testa mente og andre Skrkfter, der tjener» til at stadfckste vor Bibels — scers lig da det ny Testamentes — Paa lidelighod. J ncine Udtalelser var jeg netop meget forsigtig — maaske overdrcs ven sorsjgtig — med ikle at fige no get der kunde forstaas —- eller ret tere misforstaas — fom Ringeagt for Bilselcn cller i mindfte Maa de rokkc ved dens Troværdighed· Og om end Kirkelig Samlers Refe rat er mindre forsigtig i den Ret ning og ikke helt nøjagtigt, er der heller intct der, der vil roka ved Skriftensks Troværdighed Hvad Redaktørn videre siger om at have slaaet sit echt Argument ved at brnge bibelske Teksteh som Grundlag for Forkyndelsen oft-» sys nes jeg, bærer tydelig Vidnesbyrdl bykd out, at det knider svært med’ Ævuen til at forftaa bittenden. J. L. J. Dixen. Tiefsom Alte-» Canada. l s Daiisi, Tosk, Fransk, Engelsk ogi hnad Zprog en ønsker at tale, kan der siit iales alle Vegne heroppes i det srie Canada Korn herop alle, soni ikke har Lov at tale de res egen Tnnge andet Steds. Vi er endda sorbavset over, saa srit visse Tuskere her saar Lov at ud tale sig nantastet; pel, undertiden kan de ogsaa gaa lidt sor vidt i deres Meninger, og saa inaa de have en Jrettesættelse Baade denl kanadiske og den engelske Regeringl er ineget hensynssulde — de taai ler ineget —- og sordi en vis Per son sorser sig lidt, lader de det slet ikie gaa nd over andre. , Vi havde et dejligt og tidligtJ Foraar i Aar, saa ForaarsarbejdetJ begyndtess i Tide, og niegen Sosz blev saaet ind i Markerne, bandel lave og liest-, var iørre Men vi har ingen Negn as nagen Betydning. saaet den iiele Sommer, noget helt! nicerkeligt for denne Del as Canada; Falk, soni hat levet her i nogle og t1)1)e:«’lai, siger, at det hat de aldrig set her sør — gerne altids mere end not as Regn i Juni ag; Juli Maaneder. Saa den Ting har vi nu ogsaa oplevet her. Ogi endda tegner det nn i BegandelU sen as August Maaned til, at vi saar slet ilte saa hel daarlig enj Hast »Gut warms« lsar vasret detj drei-ste, Di bar hast her, vierte endi Terlenx i Forsonnneren var des svcert paa TIpil og ndtyndede Sie-I den niange Stder rigtig nieget —-—j Ter er so altid noget til at edch lasgga hvor saa i Alverden vi koni nie hen Men vores »Pasture« for Kreatnrerne har vceret oa er endnn, as sørste Klasse-. Grwsset har ikle groet saa langt i Aar, men har veeret kalt ag sint, da ni venter god Gråsce gang endnns sir haade den ne og nieste Maaned Vi har jo slere Hundrede Art-es lige i Hier tet as Dicison her alene, hvor Krea turerne gaar og græsser frit. Dog, med Heiisyn til at saa nteget He da er det mindre godt; Grcesset er jo iiie Laa tylt oq fort tillige; nien der san slaaS onitrent alle Vegne, da Vandet ja ncesien. alle Siedet er tørret vaek. Det synes at være lige Dickson og tætop til her, som have staaet sig saa vel i Tsrken Falk, som lommer herind og har været en Del omkring, siger, at ingen Steder ser Sæden ud som her. Jeg talte, med en Mand sor leden, som kom sra sydliqere Del as Alberta, og han sagde, at hole Steg-innigem han passe-rede, saa det galt ud, og mange Steder del tsrret ud; men Dickson saa sint nd — saa ud som den eneste Plet paa hele hans :Rejse, hpor der vils de blive en Hist as Bewdnina; oq jeg har talt med andre, som siaer lignende. Dei er sandelig en qod Inbesaling sor vor-es Koloni Dick son O- at Jorden her as saadan en Vestasfenhed, at den kan taale en del Sommers Urte. Manne slete dar nu saaet sia sub-mobilem sehne et jo saa qode hattest-Weima ·yakt«heksotlaustldidetsidsit Iar.smuusssldssmtetss i i— k ves Hovedgrøfter med Maskineri at vi kan faa Anledning til at faa alt vort Land dræneret. Ja, vor Regering maatte dato til ,,Draftning« af unge Mcend for Krisen alligevel tilsidst — hvor nødigt den saa vilde gribe til dette —- og flere af vore kcere unge Mænd af Menigheden er nu af Sted, og flere gaar rede her paa Kaldelse til at gaa. Vi havde Missionsmøde i Kirken fra. den 28. til den 30. JuniJ hsvor Prof· L. A. Laursen fra Blair og Past. J. K. Jensen fra Stand ard, talte for as om Synd og Rande, og disse Moder var vel be søgte Saa den l. Juli havde vi Udflugt til Mk. C. Lorenzens dejs lige Farin, hvor baade Prof. Laur sen og Past. J. K. Jener talte paa Engelsk mest i ,,Red Crass« Interesse Ogsaa vores Repræsens tant, Mr. D. Mørkeberg, var til Stede ved denne Lejlighed; han talte ogfaa paa Engelsk ,,Red Crass« Sagen. Mange Mennesker var for scnnlet der, og der blev optaget en Kollekt af en betydelig Sinn til dettes Tjeneste Den 21. Juli ,,surprisede« Me nigheden Pastor Gundesen i hanS Hjem og overrakte ham en god Sum Penge, en lille Hjælp til ham nn efter hans Operation paa Ho spitalet i Jnnisfail De flefte ved vel, at Paftor Gundesen maatte gennemgaa en saadan Tur for at faa sin Helbred tilbage. Det var en livsfaklig Operation, sagde han; men nu er han, Gud ske Lov og Tak, fnart helt rast igen. Det er forbausende at vide, hvad alt ved saadan noget kostet-; han sagde 450 Dollars. Jeg synes nu, at det er altfor galt, saa inange Penge de Doktor-er skal have Lov at tage af almindelig stillede Fall for faadan en mindre Tids Arbejde. De ga ranterer jo da hverlen Liv eller Død: ejheller lan de. Samme Dag fik vor Menigheds Priest, Past. H. P. A. Anderer, ogsaa en ,,surprife« ved at den Mand, som giorde Udlægget for hans ,,Team«, kom til lmm og flog Streg over det hole. Menigheden bar ogfaa forhøjet Pastor Andersens Løn med ca. 200 Dollars. - Kirkegangen her er ftadig god, ja, den er i Tiltagende Mr. J. Andersen fra Rufkin, Nebr» og Mr. A. Larsen fra Blair, Nebr., har Vwret i Besøg her en Tid· Mr. J. Goldberg fra Fremont, Nebr., og lmns Hnstrn er her i Ve fog nn for en længere Tid. Og fra Ztandard konnner de jævnlig i Beng hos os; de kerer herop i Antoniobiler. Bildt Land loster omkring ved det sanime her, ca. 12 Dolc. pr Arre· Men ,,improved« Land er fra 15 til 40 Dollars pr. Arre. Chr, Enghange. Fra Vostun, Mass. Zidste Søndag Eftcnniddag hav de vi en Fest for vorc gatnlex nein lig alle dem, sont er naaet over de 60 Aar, og denc ljar vi da en Del as, naak vi saar dem santlet. Den ne Fest var saa vellykket og glas dede as alle, baade gantle og unge faa nie-get, saa den Inaa ikke faa Lov at gaa upaatalt forbi. Glcede er jo altid meget smitsont, og vi vil gerne viere cned til at udbrede denne Smitte. · Den føkste Pakt as Festen as holdtes oppe i Wirken Eiter Op læsning as Gnds Ord og Ben, as vekslede det med Fcell(-ssang, Kor sang, Solo, Musik og Oplcesning as forskellig Ari, hvorester alle ind bødes til at gaa neben under; og havde vi ersaret noget as Maria Sindet oppe i Kirkem saa sik vi i ikke mindre Grad MarthasSindet at se dernede; thi der havde travle Hcender vceret i· Virksomhed. Midt paa Bæggen paa den modsatte Side af Jndganqsderem var anbragt et meget start Maler-i as den gyldne Sol, saaledes sont den paa en dei lig Asten lanasomt glider ned og forsvinder sta vort Blit, as i en sue over den Halt-part as Solen, am endnu er ttlsyne, var malet med state Mike Bosstaven «Bliv has-as Nester- Dagen holder« oa i en andsn Que, bekundet iqen, med mindre Bogsiaven «6raa Haar er en W Krone, naat de finde paa Retfærdighedg Vej.« Ordsp. 16, 31. . Hvor var det et gribende Shn, og hvem knnde betragte det uden at shldes nied hellig Alver, thi stod vi jo oversor Billedet af det sidste, der stal mode enhver as os, hvad enten det bliver som ung eller gannnel, vort Livs Sols Nod gang, og mon ikke det gik de sleste, som det gik mig, da jeg stod stille og betragtede dette dejlige Syri, jeg kunde ikke lade vcere at vende Blik let opad til Naadens Traue, med dette Sul: ,,Bliv ogsaa has mig inin kære Mester og Herre, naar Dagen hælder for mig, og min Livs Sol er ved at dale, hvad en ten jeg maa faa Lov til at faa en saadan stille og sredelig Solnedgang, som her staar for mit Blit, eller der skal vcere merke Skyer paa« Himleih sa, inaaske Storm og Uhr-in naar min Livssdag hcelder.« Det nieste, der tiltrak Vlikket, var de inange dejlige Blomster. Voels dige store Bnketter paa det lange dækkede Bord og alle de mindre Bnketter, sannnenbnndne ined rede og hvide Baand, som var lagt til Rette paa alle de Pladser, der var! tiltcenkt de gamle. Hvor kom alle de Bloinster fra? Det sit vi senere Svar paa, idet det blev oplyst, ati Mr. W. Jensen, sont bestyrer en stor Farm i Jamaica Plain, har et Sthtke Jord, hvorsra han har bestemt, at al Grøden skal tilfalde Bethania Kirke, hoad enten det saa er Blomster eller Urter. Mr. og Mrs. Jenseit er endnu ikke Medlemmer as Menigheden, men jeg gætter paa, at saa snart vi har Pastor Prøvensen iblandt os, saa konimer baade Mr. og Mrs. Jenseit samt mange slere og slutter sig til Menigheden· Men videre angaaende Festen. Efter at vore gamle havde taget, Plads paa de dertil assatte Hædersi pladser, tog vi alle Zcede baade» ganile og unge, som bedst vi kunde,s thi Lotalet var fhldt. Det var en. god Kassetaan der vantede, og Kass gen Var heller ikke til at kimse ad«! nien det bedste af det hele var denJ Lhkke og Gliede, der lyste nd as alle; Ansigter, selv den dalende Sol der-i ovre «paa Væggen shntes at sniilq endnu met-e elstvaerdigt hen itnod Bordet, da de kære gamle kom til at sidde lige over for den. Mr. Carl Fischer holdt Fest talen for de gainle og dvcelede ster lig ved, hvad David siger i sin :37. Sohne-: »Er-g har vier-et ung og er hleuen gannnel; nien jeg har itke set en retscerdig sorladt eller hansz Jagd at søge efter Brødet.« Tiden gik alt for hurtig,-f0r vi erfarede alle, at her var godt at viere, inen nu ringede skirkeklolken »sor atter at kalde os sammen til i Yhellig Andagt og Tilbedelse at dyrke Jvor Gud, som velsigner os med Isaa meget godt, og scnn ogsaa gav Eos denne velsignede Dag samtnen. Til ham opsender vi serst og frem ’mest vor Tak, men der er heller Eilte noget galt i at vcere taknemlig Jmod hverandre, og der-for lød det fogsaa ret hjertelig fra den ene til Lden andern »Tak for i Dag, hvor har det dog vceret en deslig Dag « ) Saa blot en scerlig Tal til Mk ;Carl Fischer-, sont var den, der op »sandt denne Tanke at holde Fest sor de gamle, og ligeledes var han den, der havde udsørt det smukke Arbei de med den nedgaaende Sol. Saa vidt jeg ded, har Mr Fischer ikke sin Opsindelse beskhttet as nogen ;Patens-Lov, saa enhverMenighed, der Fenster det, lan gansle rolig holde iFest for de gamle uden at gere sig zskyldig i nagen Lovovertrredelse og saa tilmcd viere i god Overensstems ;melse med Guds Ord, som paa saa »mange Steder minder es oin at beedre de samt-. f Du slal staa op for den graas hærdede og hædre den gamle og du slal srhgte Herren din Gad jeq er Herren. s. Mos 19, 32 Christian Nybo. Petfhinqs Dristiqe Indiana Speiderr. Ev Machehsvdinqs Bebt-ist paa Vestfronten. - Der er atter en Nation, der bar erklceret Ækland Mig. Det er de amerikanske Onondaga Judianes re, fom i den sTrcrktat, de«i« 1788· afsluttede med George Waphingtom ibleo ertlæret for en særstilt Nation, og som aldrig har hast Grund til at beklage sig over, at Amerikaners ne lnn betragtsede Tranktate som Papirlapper. Den nye Krigserklæring vil n tvisnlsonit sblisve hilft med Latier i Tystland — osficielt. Men i den tyste Bsesollning hersker der en ikkse ringe Fryigt for Jndianerne Paa en tysk Soldat, de sfsornylig blev ta get til Fange, sandt man saaledes et Brev sfra lsans Konse, hvori hun raadede shan til at passe gosdt paa, at Rødsltnsderne itke ssik fat i sham og stalperede shaml J Tilfcelsde af, at de tortinede Ihn-m, rgadede hun ham til at tlage til »Kejser Wil son«! Ztønt Zkalperingen og Tortus ren bester Fortiden til, har Jn dianerne mange sortrinlige Egeni stoben Rødhuderne i General Persshings Heer paa Vestsrontenhar allerede ndnmwket sig paa sorslels lig Maade og særlig vist sig sig u vursderlig sont Spesdere Da Per sehing for ncesten en Menneskealder sisden, i 88-6, deltiog i Kainpagnen mod Jndianerne under Geronimos Ledelse i Sydoeststaterne, Var det than-Z Eil-packte Spejdere der gjurde sdet mnligt for hanc at fsorfølge de sjetndtliqe Rødbuder til dees mest assisdes Smactlsiiller og tilsidst tvins ge dem til sOvergivelse J 1916, da Ver-shqu nied sit Expeditionskorps rykkede ind i Nordmexico Ifor at tfordrive Villas Bandittier, bestod hons Spejdeesortrsop atter as Aspaehe Jn«dianerne, Sommerne as sde Spei «dere, der havde tsent under dam 30 Aar i ForveseIL Det er de samme Mænd, der nu gør Zpejdertjeneste for hain paa Vostfronten. De amerikanssle Korre ssipondenter kan sortoelle interessante Ting om deres Bedrifter. En San dag Asten somylig, da en prøjisk Wanderdivision lige Var ankominet til Mnrne Fronten gik en Ilpaebe Jndianer, Ætling as en as Stam mens store Hø—odinge, nd paa Pa tronillering, ledsaget as en Zioux Jndianer ned Nenn Zum-es »Stiv Ihale-«. Kravlende Indlølst frenmd, ar bejdede de to Jndianere sig igens nem de tnske Linier nden at blive set ask Zkildvagteme og naaede et Slot i Nieebeden as FereeniTars denois. Dette var flere Kilometer Tbagved Frontliniem og Tyskerne troede sig ndensor al Fore. Jndianerne sneg sig steni og fig gede ind ad Vindnerne Jnsdensor var der Lys og Fest og Lystigshed De prøjiske foicerer nød de fine Vine og ndsøgte Cigarer, sont de khavde sundet i Flottet, sung og spili lede og inorede sig. De to bronze faroede Spejdere san til en Stund, saa Ihceuede Apaelte Hendingen sin hsjre Arm og kastedo en Haandgms nat ind Inidt i de sestende Officerers Kreds. Der lød et øredøoende Brim, og Vindnegglasset kotn regnende ned sover de to dristige Indiana-re- Men et Blik ind oiste dem, at ilere Of ficerer lau drasbt paa Gulden me dens mange andre var sue-rede En Mond nced Blodet lebende ned ad Ausigtct siytcdki ich in VinduetI set at tillalde Hjcelp ,,Stivl)ale« trat sin Revoloer og skød ham ned. Saa begnudte de to Jndianere Tilbaqetoget Det var ikte et löse blit for tidligt Til· alle Sider blev der slaaet Allarnc, og Tysterne incrrksatte en energisk Forfølgelse Det lytledes Redlniderne at naa de amerikanste Linien-, knen Aparhe Høvdingen var dødeligt saaret. En Sergent Vidal bragte lznm ned Si- ( den as en anden hamdsaaret India ner. , l Aparhe Heudingen greb sin Na Jbos Haand og trykkede den. »Hvor dan shar Du det?« spurgte Ohansi ,,jog er allright.« ,,Jeg er allright,« lød Svaret tilbage, ,,-l)vordan har Du det?« Og- ikke en Trcetnsing i de to Rødhnders Stenansigter forraadte, de led TU- sALT 200 A. Fuss i sit-mi- Nsss hol-s, V Uilo tr- JoknbUIst mä gotlj Vei. MU- Iokdboaitst, Joch syst-in sof. 80 under Floh 30 Hättst halbes-: net og «ckoss feaoed". Pris schi W. list-laut. Mo pg sodq Zo tiogelseic Ofen-gelte usu- sosv holst sitt-is pas Eos-Ist aller Sltsmänsvlsk. ! JIUI MON, Lllch Ils. ——-.—.f—- -—.- ----—s-.— ww - , FM annnmissionen. Krigsskade og Krigsskat er der vist ingen i den hele Verden, der slipper fri for i denne Tib. Men denne Gang skal jeg fnn skrive lidt onl, ilyvad Virkning Krisen har haft paa vort Kirkebnggeri i Kinn-ne Da vi fik det glade Bud kab, at Pengene var subskriberet til en Kirke i Kumme, og vi begyndte , for Alvor at toenke paa at bygge, fandt vi straks, at alt var «steget saa meget i Ptris det sidste Aars Tid, at den store Kirke, som i længere Tid havde ftaaet sor vor Tanke, ikke kunde lade sig opføre i Virkeligheden for de Penge, der var givet til den. Men det var vor saste Beslutning at bygge faule des, at vi ikke skulde komme rtil at bede om flere Penge, og vi bad da en dygtig Arkitekt (en Missionær her i Landet) om at give en Tegning til en Kirke, som knnde opføres for de Penge, der stod til vor Raadighed. Der var et højt Spir med Kurs paa, og for uden Kirkerummet et Par ekstra Værelser til de største Klasser i vor Sondagsskole (der kan ikke bygges ,,basement« her), men da vi saa aabnede de Bud, vi havde faaet sra fire forskellige Bygs msestre, fandt vi til vor store Skusfelse, at de var mellem 82000 og 84000 højere end vore Pengemidler. Saa maatte svi til at lægge en ny Plan. Først skar vi det høje Taarn midt over, saa det stod med den halve Heide, — dernæst blev vi enige om at klare os nden de to ekstra Værelser til Sondagsskolen Vi raadførte os saa igen med Arkitekten og spurgte, om der ikke var andre Steder, hvor der kunde spares en Del uden at gøre Kirken for lille eller for simpel, —- han fandt, at det lod sig gøre paa enkelte Steder. Naa, med disse Jndskrænkninger bad vi da om nye Bud, men Pri sen var endnu sor høj ester de Midler vi havde at raade over. Der blev igen gjort nogle saa Forandringer for at faa Prisen ned, men nu bar vi toenkt og talt frem og tilbage, og Resultatet er dette: Naar svore Venner i Amerika har osret 85000, og vore sat tige Kristne har ofret 3500, saa synes vi, at Ofseret allerede er saa stort, at vi ikke kan forsvare at opsøre en Kirke, som enten er for lille, eller som er saa daarlig bygget, at vi straks skal til at foretage Reparationer paa den. Krigs skaden er altsaa den, at vi har maattet give As kald paa det høje Taarn, sotn skulde have baaret Ko rs et hø jt op over alle andre Bygninger.i Kamme, og paa « de ekstra Værelser til Sondagsskole samt andre Ting. Dette er altsammen Krigens Skyld, da alt er steget omkring 5070 i Pris det sidste Aar. Krigsskatten kommer jeg nu til. For at opføre en solid og ikke for lille Kirke vil det koste 81100 (elleve Hundrede Dollars) mere end alle de Penge, som allerede er kommet ind. Men Kon trakten for Bygningen og det hele er nu underskrevett, saa der er ikke mere Fare sor Stigning. Vore Kris tne her har besluttet at gore en ,Kraftatistrengelse og samle endnu 3100 (eet Hundrede), og vi maa da med Bøn til Gud og i Tro paa eders Kcerlighed henvende os til eder om endnu 81000 (eet - Tusinde) til Kirken i Kurume Det har været os svært at sknlle gøre det, men vi ser ikke anden Udvej. Vi haaber, tror og beder om, at eders Hierter maa udvides. Vi trot at der endnn er en Del Venner as denne Mission, som ikke har haft Lejlighed til at give en Gave til denne vor sprste Kirke i Japan. Maa vi ikke saerlig have Lov til at henvende os til saadanne om at give os en ekstra lHaandsrækning i denne Tid, da Ksrigen lcegger sine Byrder paa os alle. For at alt kan vcereklarh maa jeg gøre endnu en Bemoerks ning. For Ksrigen var det saadan, at 85000 blev til Yen 10,000, Inen nu er Knrsen saa daarlig, at vi taber flere Hundrede Yen for s5000. Dette er en yderligere Krigsskat, sotn lægges paa os. Vi har med Glcede og Tak set, at der indkom over 35000 til vor Kirsc, men det er os en Sorg, at det allermeste af dette O ver skud gaar talJt i Knrien Derfor maa vi endnu vise yderligere Paatrwngenhed i Vor Bøn til eder, at J vil skænke os 81000 ud over det, sont blev ksvitteret for i Kirkebladet Nr. 12 af 20. Marts dette Aar. Endnn en Bemærkning oni Spiret Det bliver bygget saa dan, at et Zpir senere kan sættes paa, om vi saar Rand stil det. Vi vil ikke bede om Bidrag til det, nien hvis der var en e nkelt Mand, sont sinke-J, at det kunde vcere rnrt at·sætte det paa, vil vi gerne nieddele en saadan privat, hvad det vil koste. Før dette naar Amerika, haaber vi, at Grunden til Kirken er lagt. Vi har Haab om at knnne have Kirkeindvielse den 31. Oktober i Aar. Hvem sender d. s. Kirke hernd til denne Festl- Det er paa Tide, at svi saar Vesøg fra Sam fnndet. « ,,Drager nd til Jnda Stæder og samler Penge ind af al Js rael til at udbedre eders G u d s H u s —- —, og J sknlle skyn d e e d e r med Gmiingen.« «Og se, jcg kommst snart, og min Løn er med niig til at betale hver, som hans Gerning monne viere« Kcrrlig Hiler i Kristus. J. P. Nielsen. Som det vil seg- af ovennævnte Skrivelse er Grundvolden lagt til den førfte lutherske Kirke i Kumme, Japan. Endvidere vil Lceserne mærke fig, at Vennerne derovre hat maattet gøre vetydelige Jndfkrænkninger i den oprindelige Bygges plan paa Grund af den betydelige Prisstigning paa alle Bygges 1naterialer. Den oprindelige Pengesnm strce er saaledes ikke til. Vennerne beder om PlOOO mere end de 85000 Kan vi ikke not samle dette ekstra Beløb til denne skenne og overnmade vigs tige Sag faa at vi bygger Kirken i Kurume nden Gceld De 85000 blev versentlig samlet i Iowa og Nebraska Venner i vore andre syv Kredse vil nok straks handle i denne Sag. Skal den førfte Kirke i Japan opført af den forenede danske Kirke bygges med et halvt Baums Stal den? Her er en fkøn Anledning for en eller anden bemidlet Ven eller Vennekreds til at yde ea. 8500 til Taari nets Fuldførelfe efter den oprindelige Byggeplan Hufk Vennerl J fom ikke ser kan gaa ud paa Mission-Zwar ken og maafke synes, at J er iaa fattige paa Ord til at tale om Herrens store Krigssag: Missionem men J har rigelig af Midler her har J Anledning til med eders Midler at øve en velsignet Mission. Herined vcere vor velsignede Mission i Japan —- Kumme Kirkens Opføkelfe og hele Missionens stadige Drift, ca. 8800 hvek Mauned — tagt vakmx hen til Embedsbksdke og den for-« nede danfke Kirkes Menigheders Kerlighed Forbøn og Offervils liched »Arbejder medens det er Dag, Ratten kommer da lagen kan arbejde.« J broderliq Ærbødiqhed. G. B. Thrtstianien j ---»«" . -. sw .......«.i.--«Ls- -...«-s«0