Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Sept. 8, 1911)
Det, der beßggk Vor Gut-s Lrv beimar evmvelcg, Ni- w, 8.. En tkovækdig Tale. Den Tale er Irooasrdig og al Modmgech ower at stri stus Jejuszs tmn In Bord-en at fkelse ZynDem 1 Tnn l, lä. Den Tale, at idrisrusz Jesui- Tom til Verden at fresse Eyndcrcy pas set paa m nnd Zorkyndclje af Guds Evangelium Man Lager hviiket Affnit af dcst glade Vudskab om Je7u Lio og Gernjng lsernede oaa Jord, man vil — Dct cr i Birkeligyeden en Tale om Jst-esse for Zynderc. Det fes faa let, naar Jesus Tiger til sinnt-erinnern der kncrler ved hans Zod: »Bitte Zynder ere dig forladte!" . . . »Ein Tro dar frelst dig, gaa dort med Fred!« Elle-r til den værkbrudne: »Zøn! vær frimodig, dine Zonder forlas des dig« og 7enere: »Staa· op, og Lag djn Seng, Dq gaa til dit Hus!« Ja, i disse og Lignende Tilfæls de fes det faa let at Jc7us er kom men tkl Verden for m srelse Erm dere — den førfte frchks Era sin Sond, den anden ligesaa fra fin og tillige fra sit Legems Zkrøbeligi Ded. Men jelv ogsna naar Jesus Y. Ess. raabcsr Vcs over Fariscrernc ()Jkattb 2:’ chs forfmar man at bans Dann-d er udrakt ned dem t74 FICHL Lad os lqu E Forbigaaendcs be mcrrke. at det bnrde 7itfert efter Panli Mening kunne mwrkeiks gen nem enhver Prcediken esnkwer For knndelle af Evangeliet, at Jefn Haand er ndmkt til Frelse Nu Tiger Ilvostelen om denne Tale-, at den er ..trovcrrdis.«. alt saa vcrrd at tro. san holder Talen at Irissusfsesns kam til Verden for at »frel!«e Inn dere« —- eller Tom det bedder cfter den gamle Overfættelfe »g-re Syns dere salige« —- for at vfere absolut sand, tilforladelig. Ren lad og tage det andet Ub lIagn med med det lamme — den Tale er ,,al Modtagelle merk-« Dei fidste folget ikke absolut af det fstite Sæt, at Talen var nol saa Tand, men at eet at to var Tilfckldet — enten bavde denne Tale innen Be tndning for Mennesten eller Kri stus Jesus ikke var i Stand til at Udrette hvad han var kommen for. J hvillet af disse Tilfælde var talen ikke Modtagelle verd. Men netop fordi vi Mennesker et Syndere og laa saare heb-ver stelle, og fotdi Jesus, sont en be tsmt dansk Forfatter hat sagt, ikke it en Aufsteigen men Mond for It give, hvad han indbyder til, der for er Talen am, at hon er com men for at frelle Syndere, vætd at taacs imod War Jesus mooyoert »wmmcr hid til mig alle. lom lich Møfe oa ere beTværede, og jeg vil give eder Hvile,« Tau er ban baade vils lia og i Stand til at give, lmad bei-— indbyder til. Jud vs mærke os, at her kan det vantro Menneske llcst ikke tale med. Baulus bar i sørfte Rcrlke Esset til at tale med ? den Saa. Gan lægger nemlig til: »blandt Hvilke jea er den JløksM lordret »den ferlte«). Paulus hat ovlevct, hvad lmn taler og lkrivet sm. Han var en sior Synder, og han var i denne stn Tilftand ufrelft og usalig. Men ved at Lage imod Talen at Ktiftus Jefus com til Vetden set at stelle Syndere, er han ble ven et lykkeligt, livsglad Mennei ste. At Kristus Jesus kom til Werden for at falle Syndete, det er den »Ist-de Traub« k al fand Evange sie-Wut Neu hvotledes bevlles dem Im fes sandbed, Ttovækdighed og Be Wingf Mc derbes-, at alle Syndere er dieses stellt ellek bliver krellt Rest W, et alle Spuk-etc fis- W sie W Cl W thue We de lu- wider Rwe M, at de blivee hkuuunc HVidnesbyrd om, ved Siden af selbel sdsen troværdige Tale, at de, iom ’satte Lid til den, de fandt den at være sand. l Te sandt, at den Tale var netop. sue-get, der passede for deres Til-l 5crlde. et quesmiddel mod deres Engl-Dom E Zion der san cr mum, der føgte -Kris"t1(s Jekus i sin Syndenød om Frelle oq blev lkuffetZ Vi bar in »1csn lmrt om. s Elle-r nimm 7om ban ngtc ogå Ltilbød lin Frel5e.«og«lom tvg imod Eben. men blev lknffetL Atter ingerJ ; Oq dr, der bar twet oa tagelj »imvd. de er Tom Inat de encsssc, der! km Ret til at take med, errors kwiss Ord bar Vetvdning ber. ! Hat faa du troet og taget imde.1 faa du web Paulus —- og MillloY net efter hom — kan været et Vidss ne for at den ovennævntks Tale er troværdig oq værd at lage inwde ——-.o-.-.-—-——-— l l i Log Angeleg, Cal. j Vejket her er jo oltid godt, det hat man endelig opdcszzet i Listen kSaa flyr man hertil fka Orden om Zommcren og fra Stormene og Kinde-n om Vinteren og fryder iig,’ ’ja tilcsgner fig nye Kræfter og Oel-( breo ved de kølige Stillehnvsvinde.« der daglige Zolskin og den Kette Luft Dem Ver bar ggort og vil gen-e meget for .- yd caliiornia I J Sommer har der oæket gjorx starre Forretning end nogen Hinde,f og der mencr noget Det mener, at Falk bliver ved at stkemme hernd, og at det er ikke altIaXnmm hen i Vejre:, naar man taler om L. A Tom en Millionby om 10 a 15 Aar-I Der tkcenges til en Ting her i Syd Calafornia. Tot er Band — for thigatåonJ thj det Land, der iffe san ovekrisles er ikke meget oærd for Landmandcm og der fale der ikke Zne not i Biergene for-· Vandsyflemerne Men nu dar Mcä H. E. Huntington, en as vorc pro gressive Millionærer jundet en sPlan til at afhjælpe denne Mangel.i IDet er »Pumping plants". drevet ved Elektricitet Der er nemlig Band znok i Jokden og nær not Ovekflas Sden til Ovekkisling, men at pums pse det up ved Gasolinkraft er for» kkostbvkt Nu er der dannet et Kom pagni med en Kapital af 40 Mil ,1ionet, der vil skaffe Elektricitet til kbaade Byet og Forme, Taa nn vjl kdser flyde Pandftkømme paa det tststige Land, og Vetstanden vil «blomstte, vg der vil blivis dagligt Brod til Tnsinder flere i og am kting Los Angeles. " Men medens Jndhosmingen as kde jotdiske Rigdomme gaar for sig. «stu1de vi htste ind i Guds Rige, -hvad der et mete værd end al Jor dens Rigdomme — chriene Hrsad vj traunuT 1j. : Juniu- fu«-; ns vägthc «-««»c«k:1::1,1 muc- enf ;-.;s.;;.s1« auch det er kn Mit-. En xtzrke nasr Ustdten as .!Ic«ji:äds::i«s:):s1k, tun-J Di faar de: cjcukw :«-: csr : Don ! ch mu. Tex: vrg out E« Aar mer værd fra 5 til l« Mange, houd den fgsjor nu( Mist DI mngter del ist Hei-v Dj bar Urst, Ema-)- izk bar Han net til LIHMJJTOI v; mier hat-« Amt, at do vii sur oge at goke mcre :-I.Ic’-nL.--.1«.wcn er ost- For fwr. Zkad vor Lssjskssidn Inst Lotto-T Taa man vi have zum-n Sich-J til en lille .5iirke, der vix blkve byggcst Igalcsdeå at den Lan 11dvides, Jitcrfom Krone-ne, fordrett : En Kirte nu vjl ogfaa bin-tue os frcmad til at Menigheden Lan holde« jin egen Præft, hvis vi kan dyggc uden mere Gæld, end hoad Vygges lodden kostet Men en Kirke er en Livsnsds vendighed for vor Mission-« Tænk tun at kunne faa Lokale til om Sandagen Ungdomsmøder og andre Moder man holdes i Hulene,« fpredte milevidt i den ftore By, hvor nykomne ikke Lan finde os. Tror J ikte, det er fvckrt at arbejde under faadanne Kam-? Nu, vi kluger ikte,-" men VenneH vi maa have Ofælp Japanmisstonen sit en M, det er godt oq velsignet. St vors Lands mænd as ikke lige san næt som Ja panefetnef Wange af dem kommst her Mc vs siebet-se Ida-sie du, din- Bikn ess- Vemm ser kund Angelesnu s sinnen og Nsden her, iendte mig 85 Han sktiver: »Jeg: iidder ined 9 moderløie Butsu-« Og du, kære Ven, iom lceier dette, du vil fixiert have Gierle og Velsignelsi ie as at hjaslpe den jorenede Kirkesi Mission her til et Kirkehjem .I N. Andcrien med Familie har1 indmcldt Fig i Menigheden. Vi urs bcsjdcsr nu med Plan til Kitte. Alt? gaar jin rolige Gang. Lilien med sinds Fred J. Johniom » 1623 E 23. St« —--—-.-.-0--—s Bafmicnfial give en ten Lde As Otto Moller. (»Ti:nii Qirketidende«.) i — Il. Z Tet man jo da være en pinligs Ztiiling at iiuile ftaa og Tige no-( get i Kirkem Tom man ikke trot,i og ikie oil ellcsr kan ellek turde iige,i iivad man trot. En Nyratioiialist« kim TO ikke paa Eilig Munde frem Tigc der gamle Trosbcsimdeliesskd: »He-di as somit-u Maria, opftcms den og himmclfaren". Der er jo vist over ZU ai vori- Sondagscvangelien Tom Zion ikie san vom-ich uden all lian man iiqe til iig ielm Dei er Tigt og Fabel. Men en iaadanStils ling er jo iorfærdclig pinlig for et ellers redeligt Menncike, og hans Licenigyed burdis forlijaslves til at fioanc bam derior uden fskit at ta ge Brsdet ud af hans Mund ved at faa Emm asiat. Qg det kan skez ved, at de hjælpes til at itifie Balg menighed. Men Volum-vde tager nu dettc mcd Mismnke og Eisergssnmalet til AkboesRasmussen paa en helt an den Mande. Han mcner, at A.-R. vis: jkle kan fvare paa det Ell-kas nma1, som hart-I Viskop forcsgives at have stiller til hom, fordi han ikke Tkal kunne vide, hvad det er,l der svsrgses om. Gan kan nemlig ilke vide, om ikke Bistoppen hat des-: »Im-Sile Forestilling om Her rcne Doktondelse, at deraf folge-, m den Grav, bvori hans Legt-me cho last, sandte-s tom eftek Op-l smndelscm og at Herren kom til Tisciplene i dette samme Lege-me ljgisfom han da ogsaa er steget ind i Himmelen og sidder ved Guds hsjre Haand i dette fmnme Legemcnt fom de »gennemftunge«. Denne me rcs fresse Oofattelse menksk Pontovs pidam at ,,A.-N. Tandfynligvis hvers ten delet eller unser for at være jdcnthk mcd Menighedens Tro.« Tot er vift iandsynligt not, at NR ikkc deler denne Tro, og det« Toness jo lige saa 7andiynligt, atZ slkiokttuispidan heller ikke gsr det. Hin menek aabenbart, at »Menig hebt-us Tro« fsret til en anden Op iatxak ·» smn man nu vjrkclia nvcrmle Tiaf til at tro, at Pnntoxmidan Dimle known zu Hist ikfss Or Mmc kantss telsp af Herren-Z OvstondelTQ Tom: :’lisostc1ene og alle lcvmde Vid11««rl Jtcr Dem Imr MI? »der cr ikfe Tas: le um Fund der grwfke er for Lo-! Hand-III mnxijl bar kunnct drum-« om, men kun am, hoad Apostelser ca efter dem Meniabeden i Der heh imr soritaaet ved Je7u ciriftj Ov ftandelsix Mentcs Peter m Koban-F nes ikkey at Grauen var tom, at. det deri nedlaate Legeme ikke varI det, da de Paafkemoraen mr inde E Wovon oa under sagte den? Hoh 20,6-·-8). Jea nærcde jo nagen Fragt for, at Pontoppkdan ikkc TM fest-se oaa Johannes Conn,1c:sxss-x« thi det hører jo oasaa med til det moderne at tvivle om dettc Evan gelium, mete end om de m andre Men of Pontoppidans Afhandlina Side 61 »er. man, at han stoler paa Joh 18. Oa hvad hat DAMan faa ment med at fortwllcn at Her-« ten viste dem sine Hasnder oa 5in Side (Joh. 20, 26—27), naqr det« ikke var Wderne nted Naale,1c1be ne eller den gonnemstunane Side? Hvad mente de med at bereite, at de and oa drak med ham efter hang Opftandelse Esp- G. 10,48; Luk» 24, 41——48)? Hvis ikke dette va meaet mete, der knude nævnes, vis! fet, at de fstste Disciple hat-de alss betet den femme Zorstaoelse qf,3 spad Mswstanbelse var fom vi, der ais W for vor krasse Fo Mlliuamenwsravoaden W see-W W Mk ap W IS IIIU ist« M sog er vi i det hkle ude of Stand til at have nogcn Mening om de Ords Betydning, Tom vi tror og bekender. Nu mener jo rigttgnok Pontops pjdth at Krjsme er ikke pligtige til at vckcnde deres Tro for enizver, der krwchr det of dem. Oan figer. at vi liør holde paa vor Værdighed ozx Zelvagtelse, saa vi ikke svarer paa nærgaaende Spsrgsmaal um vor Tro. Han anfsrer Herko felv Tom Jst sinke Ekssempel paa Taales des-z at kursiv-de Ein Vcrrdighed og an ferkkx dcrfor Joh. 18, 19 ff. Tet er jo im rigtigt not, at da (formodents lig) den fertige Ypperftcptæft An nas vildc fokhøre Herren om hans TiTcmjo og Leere, Tau vcvgrrde han Tig. Offe ved overhovedet at syste dmsn vcd at indlade Fig vaa dettc at holde Fort-dng for Nasdsbcrrerne om Ein Last-ca Tet minder om, da S. Kirrkmcmrd under fin hidsigsteStrid mpd Wurde-Wobei faf H. N. Clau Icsxn blov opsordret til at give »en Fruuskilling as der nn Testamentes Hirn-H ban bad sia fri derfcm bang Tid var main and skulde dct bel lc:« kmve fort til, nm Herren i dis fc Nattetimet bavde begyndt at frcnsiætte Ein Laste? Han bad Ha derfok fri. Wen at de: pas ingcsn Munde for wadcr Tis. Tanze-BUT at Jan-J Beer d:.,:s-:.« Lord-ed men at eure eklcr » ITq forisere autoritctsmcrsi sjgtsx det ved da oifmok Pontoppis dar: Ins-m Hofst. Zwist- ban vil kern ke szx 0111 U suchet, bvad han godt vcdr tiii der er oc: zwidnet :lI«’attl). 2«;« ...: :;» kszz szs 18 :3:;——ZR« sw- Ttmrer Herren ja pag den meft »O«nxoritetenmksTiJC Forderen mild fr:t!c::« as iiajafnsks eg Pilatus, osg .m;: Linn-r rem ud og qurbeholdem Hinz sorsoger ikkc used giatte oq Elimede er at imuttc fm Eines-UND stand-me for-euer xfke med at Dut tc dem Weber : Zimme, men afioegi »m- srnnodigt Negnsfalt Tot er det p«nquc, mnr der jka hu euer knaa give-J klar og umc tnojg Beste-d naar Befume nadig giver en uren Lod. Vi bar jo Tros fribed her i Landen og kent men neskelig kalt er dct jo en redelig Zag: at vix-re Unitar, Fritæuket, Agnoftiker, eller hvad man vil· Men hvorfor denne Simuleren, at man er Kristen, naac man dog godt ded, at det er Ecke fan? Vi lever sanfte vift sammen i en Jndretning, der kaldes zottekirkem og det.ek ikke werd at ikyde den over Ende, fsr den falder af sig selv. Meu det er til fwr Stabe at ville opretholde Jndbildningen sm, at vi alle i Fol kefikten hara den samme Tro. Tet er et Kaos og et Viroar, og del er sundeft at vedgaa det og jtikte fis dereiter. Lad enhver være jin Tro eller Vantro anbent og redelig bekendt, og lud as ikke borgerligt eller udvortes fortrædige hinandem men lud os itke bilde os ind, at der er aandeligt Feellesfkab ellet virkeligt kirkeligt Samfund mellem os. J Hovedstaden og Ksbstcederne er vel alle-rede Flektallet bevidfte eller let-indige Fritænkere: vaaLani det er vel Flertallet Unjtaket. Tet er et Mindre-teil over-alt der er be vidste Kristne As Prcestekne er jo alletede en Tel subjektioiftiske Nym tionalister, og faat de Lov til, hvad de vel sum-, at Dsbe og laste, Tom de mener at tmme forsvare efter de tes Samvittighed, faa vil For-vir tingen blive aqbenbak for alle. Men vi er jo i Virteligheden midt i dette Bin-an At det vil medftre nogle Vanstelighedet og ubehogelige FIT sek, naar det tet blivek gabenbaret, kan ikke undgaas, men det kommst vi vel over-, Tom man kam over det i Vldkirtm Og et Gode et dct ak tid, at man faar at vide, hvad der er spat-, eller at Basunen give-r en ten Lyb. Eom det er, blwcsr det mer on met utaaleligt, oq dcst » visit-tin im fornøfeligt at paar-me det« Men faa lænne jeq med mine gamle Finan tan føre en Pen, tsk oa vil ieg ikke tie til, at den Tro, sog et døbt paa pg Tom vore Fcrdre har bekendt i tusind Aar, formtenan oq udbules. Og naak Herrens Jndgang gennem den hellige Undfangelfe as Jomfrus en og hans Udgang genuem den mægtiqe Sejr over Dsden i Op ftandelsem naar denne band Ind gqng og Udgang tages hort, iaa synes jeg, der dlivet ingenting til saqe, fom man san tko m ellet finde TME i. Im Bistop Peda- Madlrns letsie Stein« (.,Sorø Amtstidende«.) Peder Madfen lmvde store Van skeligheder at overvinde, før han fis Lov at ,,komme til Bogen«. IVcsl var Faderen ganjke velhavendcs. Mcn i 50’erne oa cndnu langt se msre saa daksike Bøndrr i Jllmsndei li,1l)cd»lun med Mistro og llvillie ma, at deres Born same bort fra Zlasqtstmditionmh lmjst mnatle de lilivks Zkolclasrera at »sludere« kun do der i Almindeligbed ilke blivc Tale onl. Ovor saadant alliqevel blcv TilsaslM Tlnldtcs det nmftrn nltid kmftig Panvirkninq fm Falk ndett for Vondcfmnden. Navnliq lmr mmme Landsbvomffek haft Held til at fsns rt bcgnvcst Landsbybarn ind vaa Veso, lwor dets Evner kundc faa Vcrkst oq Udyiklina. Saaledes nasaa ber. Oq lwom lmk vedkoms mende Pisa-fis Søn fortalt os spl aendet Fabel-en vilde ikkcs give offer-. Zna Hemde Prwftcsn en Tag til ham: »Mo» nom- fm tm tilbndcr Dem at tage Weder i Huspt og Irr-c med bam samtnen mcd mine egnc to Menge lwad figer De faul« »Ja, lwad link-r W? Jeq sinkt-, at del Inn Vmsftcsn so illcs wre sm itmen Tim Men kan De got-e del for l Mark lsö Ekel om Tagen, Tau lud os orøve det«. Det var ikle Prasften om Ponge at gere, og Pe disr kom faa der i Duft-t, det maa lmms must 1835-—56, og var der i lusan ms Anr. Eaa 5lule han ind i Vilmrq Latinskole. Men ved Afitodcsn Inade hans førfte Lærer til hom: »Bliver du ved, som du bar lnsgmtdt, min Dreng, faa vil du enaang blch en af Landets store Amde Nu skulde ban udsmresks til Keb ftndtioet. Lgscm Her kneb det. Fade risn Inn-de et start ,.Tombak«'-Ur, Tom ban vilde give Weder-, tbi et llk nmmte lmn jo imve for at passe Efoletiden »Det Ut kan han ikke bruge«, Toqde Brei-freie »Da gaar dct ellers godt nok«. »Ja, men de andre strenge vil le of Pedets Ur, m det er aldrig vers-C Fadeken fagde ingenting. Men næste Tag kom han med et unt Solvur til M Rigödalek (20 Kro ner), sque ellers ikke noget, men stak det hen for Præstem »Er det saa godt nok?« Jo, det var det da, og derved blev det. J Viborg boede Peder Madsen hos en Skomager. Tet var i et lille Hammer ved Siden af Værkitedet, men hnn vænnede fig snart til at ovekhøre Stsjen beschweka Det er i en Fanden Stole, at de betydeliqftc Mænd som softest faar dannet dekes Komm-; faa man fkal flet ifke beklage dem. Den, der skrivcr dette, hat en qatm set Asrutidtvigs Kapellanmb rcslse i Udby Prwfteqaard. Der fin chiss mumi- sim fattigt et Qaklekams mer i vors Dage. Msn disk er Grund til at mindes dcsn Lundsrsbnprasst Tom ber satte Wunden-J Zøn Daa Ves. Haku Nmm er Nis Hans-TM og ban var selv m Ganrdmaudssøn Um Eøndcrjnllcmd). Men han var Z« Aar, før hrm kom saa vidt, at kmn blcv Student, og 33 Aar, in dkn hnn bit-v tvologifk Kandidat. Eiter Eaa m fort Tid at have vwret Lærcsr ved en Lotinjkole gis han over i Landbrugct fgcsm idet han Tammisn mcd Lmtrids Skau ksbte Oovedgaarden Hasttup i Beile Amt, mor lmn holdt Landbtugcfkole Mk strich-n kom i is. Jan blcv han til 1853 Redaktør of »Fyns Avis« sMilos Avis) i Odenie, først da fik fmn Præstctald i Holftobroegnm Han dsde 1866 Tom Prwft i Sof trup i Sundved. Han tog levende Del i Kann-en for Modersmaalets Ret i Stadtk fylland, ikke blot i den Aus-, han redigerede, og fom lcestes meset s Sanderjylland, men ogsaa i sitHiems lands Avifer, navnllg i Damie virke«. Under Krisen fad han i no gen Tid fang-tot f Dei sigget da neu-, at den Auer llqhed, iom tm awij Bist-w Mad Ieu its-rede for Itadekjvllandt Sei-, er Wiss under Beisammen I Petri-W lcl utoh leanser « is a ! Purejlyglemc k Cleanser ihr » cutlery XVI-Z kood Utensils Dem-ne the Umnstsr is Ontirety irre Its-m A(«iJ. Camtic and Allmli. It is misrlmnjml in its acljt-n———«1v0iJ Junge-rou cbemical cleanscrs W other- »Fe dmck Full Mono- ou Katz-Te Fifkekcan lo OVER ss VLARS· EXPLRICNCI PATTNTs Tmot Magus Duca-As - copvnscnn äc. As r -. ·« nq T- ske« h m is ist«-« -"riks« n mfly -:«.: . s.( r«1:z:.scc.Iss---ksu uns-s- - -c(ui-W Juni-WEI Hu. it « n. HÅHILOOy « « Pfui-Dis Its-u h- · i sl usw-· y sur ssss unt. « »An-»Is · « t. Umsmiks Nin c: I ( -.-. cocvlfs splsrqu , - .t;««u. ebne-co. ou uio - Scic..;ifie Hmerieait A Inn-! IJ lensftssj Ists-« Y ist-»Ist HI-. rannt- s« - « f »so-um« »Nun-. im l rc«- Is .c- n:.ms Ol. Blut-)- :’.J»--c-i1«ss»t IÜÜÜ F »o. sssszssssss Üsw Mk . syst-Hinwe- CBI quInuUt m D. c Gualter, Jn. Lu: 17. August Neu Hand Chri 511.121«c:: ·:’.: LIT:1·!T,C:J-Lsr.1do, og Ci)r:v"n«-:c L:—«1.Qunar akuscvxct x vor Hirn-: mer Indume tuxsxc de en an Iij Lijoisrt Um, L!k«:nn, ljvok H, Cursum-Nun Burndcnisstdjoxu er T ;1ck1»rhs.-Dus. Te sum : ksn næt Frunth m rczspc til ’L«1-11’·LT, hour de :. Umn- Oscsrois iromtidigc DIE-um« Ist-we Ebrtjtjawm ug Zwer im .’1.L—»»r1 »Hu-« ;U««1"n:1, zux tm 111 de :.--: .«1"«-.’«.«!« Brulluu s·.::tnu«.1 Petri-NR «s.«1 Uhu-U List-n 7T-.: LQUUIT j?.11:—:», sku :.«.:: Insr xil Tammcs Brumm Onsdag den TM. August vlev Frcd Petcrfcn regte-onst tät Hilda C. naht-z im Snblmrdz de blcv regte Vikst i Auswean as Wirkens Ja. Te must : en nasr Frcmtid at rej7e til Washington, lwor Froh Peter sen Imr føbt iig et Ofent Viocch det er befrei-It at Axel Peter-Sen og Lena Jcsfperscsn vil hol de Bmllnp i Coulter Kirsc- den 6. September sont jo, noar dette læs Teg, csk Dass-Irrt Hjektelig Los-ask nina til alle de nygifM lltmdontöforcningen hat i fokrige Uge afholdt »bafket soeiabW i Skolcshusot, og Moder var vel be sagt. Meddelerm var ikkc til Ztcde og hat tun hsrt lidt bekom, faa han kan ikke fortælle vidcce der om, men faa meget ved han, at det var en vellykcet Affære, og der ind kom tret til W Pollux-T fotn ital gaa til at sætte Stolen i Stand indvendlq. Sondag den B· September hat-de vi Konfirmatiom 8 unge- Piqek asiagde den gode Bekendclfc for mange Vidnek Atti-r en af de sksnnr. hsitidelige Stunde-r i Hek nsns W Auktionend Tid begonder uu Ich-n Waldemat hat bestemt at af holde Instit-n den 19. September: Im waddsmtsumcq qu im s cstrrcsret It reij meb Fami lhttlcUMuMa Qui-.