Det, der beßggk
Vor Gut-s Lrv beimar evmvelcg,
Ni- w, 8..
En tkovækdig Tale.
Den Tale er Irooasrdig og
al Modmgech ower at stri
stus Jejuszs tmn In Bord-en at
fkelse ZynDem 1 Tnn l, lä.
Den Tale, at idrisrusz Jesui- Tom
til Verden at fresse Eyndcrcy pas
set paa m nnd Zorkyndclje af
Guds Evangelium
Man Lager hviiket Affnit af dcst
glade Vudskab om Je7u Lio og
Gernjng lsernede oaa Jord, man
vil — Dct cr i Birkeligyeden en
Tale om Jst-esse for Zynderc.
Det fes faa let, naar Jesus Tiger
til sinnt-erinnern der kncrler ved
hans Zod: »Bitte Zynder ere dig
forladte!" . . . »Ein Tro dar
frelst dig, gaa dort med Fred!«
Elle-r til den værkbrudne: »Zøn!
vær frimodig, dine Zonder forlas
des dig« og 7enere: »Staa· op, og
Lag djn Seng, Dq gaa til dit Hus!«
Ja, i disse og Lignende Tilfæls
de fes det faa let at Jc7us er kom
men tkl Verden for m srelse Erm
dere — den førfte frchks Era sin
Sond, den anden ligesaa fra fin
og tillige fra sit Legems Zkrøbeligi
Ded.
Men jelv ogsna naar Jesus Y.
Ess. raabcsr Vcs over Fariscrernc
()Jkattb 2:’ chs forfmar man
at bans Dann-d er udrakt ned dem
t74 FICHL
Lad os lqu E Forbigaaendcs be
mcrrke. at det bnrde 7itfert efter
Panli Mening kunne mwrkeiks gen
nem enhver Prcediken esnkwer For
knndelle af Evangeliet, at Jefn
Haand er ndmkt til Frelse
Nu Tiger Ilvostelen om denne
Tale-, at den er ..trovcrrdis.«. alt
saa vcrrd at tro.
san holder Talen at Irissusfsesns
kam til Verden for at »frel!«e Inn
dere« —- eller Tom det bedder cfter
den gamle Overfættelfe »g-re Syns
dere salige« —- for at vfere absolut
sand, tilforladelig.
Ren lad og tage det andet Ub
lIagn med med det lamme — den
Tale er ,,al Modtagelle merk-«
Dei fidste folget ikke absolut af
det fstite
Sæt, at Talen var nol saa Tand,
men at eet at to var Tilfckldet —
enten bavde denne Tale innen Be
tndning for Mennesten eller Kri
stus Jesus ikke var i Stand til at
Udrette hvad han var kommen for.
J hvillet af disse Tilfælde var
talen ikke Modtagelle verd.
Men netop fordi vi Mennesker
et Syndere og laa saare heb-ver
stelle, og fotdi Jesus, sont en be
tsmt dansk Forfatter hat sagt, ikke
it en Aufsteigen men Mond for
It give, hvad han indbyder til, der
for er Talen am, at hon er com
men for at frelle Syndere, vætd at
taacs imod
War Jesus mooyoert »wmmcr
hid til mig alle. lom lich Møfe
oa ere beTværede, og jeg vil give
eder Hvile,« Tau er ban baade vils
lia og i Stand til at give, lmad
bei-— indbyder til.
Jud vs mærke os, at her kan det
vantro Menneske llcst ikke tale med.
Baulus bar i sørfte Rcrlke Esset
til at tale med ? den Saa. Gan
lægger nemlig til: »blandt Hvilke
jea er den JløksM lordret »den
ferlte«).
Paulus hat ovlevct, hvad lmn
taler og lkrivet sm. Han var en
sior Synder, og han var i denne
stn Tilftand ufrelft og usalig.
Men ved at Lage imod Talen
at Ktiftus Jefus com til Vetden
set at stelle Syndere, er han ble
ven et lykkeligt, livsglad Mennei
ste.
At Kristus Jesus kom til Werden
for at falle Syndete, det er den
»Ist-de Traub« k al fand Evange
sie-Wut
Neu hvotledes bevlles dem Im
fes sandbed, Ttovækdighed og Be
Wingf
Mc derbes-, at alle Syndere er
dieses stellt ellek bliver krellt
Rest W, et alle Spuk-etc
fis- W sie W Cl W
thue We de lu- wider
Rwe M, at de blivee
hkuuunc
HVidnesbyrd om, ved Siden af selbel
sdsen troværdige Tale, at de, iom
’satte Lid til den, de fandt den at
være sand. l
Te sandt, at den Tale var netop.
sue-get, der passede for deres Til-l
5crlde. et quesmiddel mod deres
Engl-Dom
E Zion der san cr mum, der føgte
-Kris"t1(s Jekus i sin Syndenød om
Frelle oq blev lkuffetZ Vi bar in
»1csn lmrt om.
s Elle-r nimm 7om ban ngtc ogå
Ltilbød lin Frel5e.«og«lom tvg imod
Eben. men blev lknffetL Atter ingerJ
; Oq dr, der bar twet oa tagelj
»imvd. de er Tom Inat de encsssc, der!
km Ret til at take med, errors kwiss
Ord bar Vetvdning ber. !
Hat faa du troet og taget imde.1
faa du web Paulus —- og MillloY
net efter hom — kan været et Vidss
ne for at den ovennævntks Tale er
troværdig oq værd at lage inwde
——-.o-.-.-—-——-—
l
l
i
Log Angeleg, Cal.
j Vejket her er jo oltid godt, det
hat man endelig opdcszzet i Listen
kSaa flyr man hertil fka Orden
om Zommcren og fra Stormene og
Kinde-n om Vinteren og fryder iig,’
’ja tilcsgner fig nye Kræfter og Oel-(
breo ved de kølige Stillehnvsvinde.«
der daglige Zolskin og den Kette
Luft Dem Ver bar ggort og vil
gen-e meget for .- yd caliiornia I
J Sommer har der oæket gjorx
starre Forretning end nogen Hinde,f
og der mencr noget Det mener, at
Falk bliver ved at stkemme hernd,
og at det er ikke altIaXnmm hen i
Vejre:, naar man taler om L. A
Tom en Millionby om 10 a 15 Aar-I
Der tkcenges til en Ting her i
Syd Calafornia. Tot er Band —
for thigatåonJ thj det Land, der
iffe san ovekrisles er ikke meget
oærd for Landmandcm og der fale
der ikke Zne not i Biergene for-·
Vandsyflemerne Men nu dar Mcä
H. E. Huntington, en as vorc pro
gressive Millionærer jundet en
sPlan til at afhjælpe denne Mangel.i
IDet er »Pumping plants". drevet
ved Elektricitet Der er nemlig Band
znok i Jokden og nær not Ovekflas
Sden til Ovekkisling, men at pums
pse det up ved Gasolinkraft er for»
kkostbvkt Nu er der dannet et Kom
pagni med en Kapital af 40 Mil
,1ionet, der vil skaffe Elektricitet til
kbaade Byet og Forme, Taa nn vjl
kdser flyde Pandftkømme paa det
tststige Land, og Vetstanden vil
«blomstte, vg der vil blivis dagligt
Brod til Tnsinder flere i og am
kting Los Angeles.
" Men medens Jndhosmingen as
kde jotdiske Rigdomme gaar for sig.
«stu1de vi htste ind i Guds Rige,
-hvad der et mete værd end al Jor
dens Rigdomme — chriene
Hrsad vj traunuT 1j. : Juniu- fu«-;
ns vägthc «-««»c«k:1::1,1 muc- enf ;-.;s.;;.s1«
auch det er kn Mit-. En xtzrke
nasr Ustdten as .!Ic«ji:äds::i«s:):s1k, tun-J
Di faar de: cjcukw :«-: csr : Don !
ch mu. Tex: vrg out E« Aar mer
værd fra 5 til l« Mange, houd den
fgsjor nu( Mist DI mngter del ist
Hei-v Dj bar Urst, Ema-)- izk bar Han
net til LIHMJJTOI v; mier hat-«
Amt, at do vii sur oge at goke mcre
:-I.Ic’-nL.--.1«.wcn er ost- For fwr. Zkad
vor Lssjskssidn Inst Lotto-T Taa man vi
have zum-n Sich-J til en lille .5iirke,
der vix blkve byggcst Igalcsdeå at
den Lan 11dvides, Jitcrfom Krone-ne,
fordrett :
En Kirte nu vjl ogfaa bin-tue os
frcmad til at Menigheden Lan holde«
jin egen Præft, hvis vi kan dyggc
uden mere Gæld, end hoad Vygges
lodden kostet
Men en Kirke er en Livsnsds
vendighed for vor Mission-«
Tænk tun at kunne faa Lokale til
om Sandagen Ungdomsmøder og
andre Moder man holdes i Hulene,«
fpredte milevidt i den ftore By, hvor
nykomne ikke Lan finde os. Tror J
ikte, det er fvckrt at arbejde under
faadanne Kam-? Nu, vi kluger ikte,-"
men VenneH vi maa have Ofælp
Japanmisstonen sit en M, det
er godt oq velsignet. St vors Lands
mænd as ikke lige san næt som Ja
panefetnef Wange af dem kommst
her Mc vs siebet-se Ida-sie du,
din- Bikn ess- Vemm ser kund
Angelesnu s sinnen og Nsden her,
iendte mig 85 Han sktiver: »Jeg:
iidder ined 9 moderløie Butsu-« Og
du, kære Ven, iom lceier dette, du
vil fixiert have Gierle og Velsignelsi
ie as at hjaslpe den jorenede Kirkesi
Mission her til et Kirkehjem .I
N. Andcrien med Familie har1
indmcldt Fig i Menigheden. Vi urs
bcsjdcsr nu med Plan til Kitte. Alt?
gaar jin rolige Gang. Lilien med
sinds Fred
J. Johniom »
1623 E 23. St«
—--—-.-.-0--—s
Bafmicnfial give en ten Lde
As Otto Moller.
(»Ti:nii Qirketidende«.) i
—
Il. Z
Tet man jo da være en pinligs
Ztiiling at iiuile ftaa og Tige no-(
get i Kirkem Tom man ikke trot,i
og ikie oil ellcsr kan ellek turde iige,i
iivad man trot. En Nyratioiialist«
kim TO ikke paa Eilig Munde frem
Tigc der gamle Trosbcsimdeliesskd:
»He-di as somit-u Maria, opftcms
den og himmclfaren". Der er jo vist
over ZU ai vori- Sondagscvangelien
Tom Zion ikie san vom-ich uden all
lian man iiqe til iig ielm Dei er
Tigt og Fabel. Men en iaadanStils
ling er jo iorfærdclig pinlig for et
ellers redeligt Menncike, og hans
Licenigyed burdis forlijaslves til at
fioanc bam derior uden fskit at ta
ge Brsdet ud af hans Mund ved
at faa Emm asiat. Qg det kan skez
ved, at de hjælpes til at itifie Balg
menighed.
Men Volum-vde tager nu dettc
mcd Mismnke og Eisergssnmalet til
AkboesRasmussen paa en helt an
den Mande. Han mcner, at A.-R.
vis: jkle kan fvare paa det Ell-kas
nma1, som hart-I Viskop forcsgives
at have stiller til hom, fordi han
ikke Tkal kunne vide, hvad det er,l
der svsrgses om. Gan kan nemlig
ilke vide, om ikke Bistoppen hat
des-: »Im-Sile Forestilling om Her
rcne Doktondelse, at deraf folge-,
m den Grav, bvori hans Legt-me
cho last, sandte-s tom eftek Op-l
smndelscm og at Herren kom til
Tisciplene i dette samme Lege-me
ljgisfom han da ogsaa er steget ind
i Himmelen og sidder ved Guds
hsjre Haand i dette fmnme Legemcnt
fom de »gennemftunge«. Denne me
rcs fresse Oofattelse menksk Pontovs
pidam at ,,A.-N. Tandfynligvis hvers
ten delet eller unser for at være
jdcnthk mcd Menighedens Tro.«
Tot er vift iandsynligt not, at
NR ikkc deler denne Tro, og det«
Toness jo lige saa 7andiynligt, atZ
slkiokttuispidan heller ikke gsr det.
Hin menek aabenbart, at »Menig
hebt-us Tro« fsret til en anden Op
iatxak ·»
smn man nu vjrkclia nvcrmle Tiaf
til at tro, at Pnntoxmidan Dimle
known zu Hist ikfss Or Mmc kantss
telsp af Herren-Z OvstondelTQ Tom:
:’lisostc1ene og alle lcvmde Vid11««rl
Jtcr Dem Imr MI? »der cr ikfe Tas:
le um Fund der grwfke er for Lo-!
Hand-III mnxijl bar kunnct drum-«
om, men kun am, hoad Apostelser
ca efter dem Meniabeden i Der heh
imr soritaaet ved Je7u ciriftj Ov
ftandelsix Mentcs Peter m Koban-F
nes ikkey at Grauen var tom, at.
det deri nedlaate Legeme ikke varI
det, da de Paafkemoraen mr inde E
Wovon oa under sagte den? Hoh
20,6-·-8). Jea nærcde jo nagen
Fragt for, at Pontoppkdan ikkc TM
fest-se oaa Johannes Conn,1c:sxss-x«
thi det hører jo oasaa med til det
moderne at tvivle om dettc Evan
gelium, mete end om de m andre
Men of Pontoppidans Afhandlina
Side 61 »er. man, at han stoler paa
Joh 18. Oa hvad hat DAMan
faa ment med at fortwllcn at Her-«
ten viste dem sine Hasnder oa 5in
Side (Joh. 20, 26—27), naqr det«
ikke var Wderne nted Naale,1c1be
ne eller den gonnemstunane Side?
Hvad mente de med at bereite, at
de and oa drak med ham efter hang
Opftandelse Esp- G. 10,48; Luk»
24, 41——48)? Hvis ikke dette va
meaet mete, der knude nævnes, vis!
fet, at de fstste Disciple hat-de alss
betet den femme Zorstaoelse qf,3
spad Mswstanbelse var fom
vi, der ais W for vor krasse Fo
Mlliuamenwsravoaden
W see-W W Mk ap
W IS IIIU ist« M sog
er vi i det hkle ude of Stand til at
have nogcn Mening om de Ords
Betydning, Tom vi tror og bekender.
Nu mener jo rigttgnok Pontops
pjdth at Krjsme er ikke pligtige til
at vckcnde deres Tro for enizver,
der krwchr det of dem. Oan figer.
at vi liør holde paa vor Værdighed
ozx Zelvagtelse, saa vi ikke svarer
paa nærgaaende Spsrgsmaal um
vor Tro. Han anfsrer Herko felv
Tom Jst sinke Ekssempel paa Taales
des-z at kursiv-de Ein Vcrrdighed og an
ferkkx dcrfor Joh. 18, 19 ff. Tet er
jo im rigtigt not, at da (formodents
lig) den fertige Ypperftcptæft An
nas vildc fokhøre Herren om hans
TiTcmjo og Leere, Tau vcvgrrde han
Tig. Offe ved overhovedet at syste
dmsn vcd at indlade Fig vaa dettc at
holde Fort-dng for Nasdsbcrrerne
om Ein Last-ca Tet minder om, da S.
Kirrkmcmrd under fin hidsigsteStrid
mpd Wurde-Wobei faf H. N. Clau
Icsxn blov opsordret til at give »en
Fruuskilling as der nn Testamentes
Hirn-H ban bad sia fri derfcm bang
Tid var main and skulde dct bel
lc:« kmve fort til, nm Herren i dis
fc Nattetimet bavde begyndt at
frcnsiætte Ein Laste? Han bad Ha
derfok fri.
Wen at de: pas ingcsn Munde for
wadcr Tis. Tanze-BUT at Jan-J Beer
d:.,:s-:.« Lord-ed men at eure eklcr
» ITq forisere autoritctsmcrsi
sjgtsx det ved da oifmok Pontoppis
dar: Ins-m Hofst. Zwist- ban vil kern
ke szx 0111 U suchet, bvad han godt
vcdr tiii der er oc: zwidnet :lI«’attl).
2«;« ...: :;» kszz szs 18 :3:;——ZR«
sw- Ttmrer Herren ja pag den meft
»O«nxoritetenmksTiJC Forderen mild
fr:t!c::« as iiajafnsks eg Pilatus, osg
.m;: Linn-r rem ud og qurbeholdem
Hinz sorsoger ikkc used giatte oq
Elimede er at imuttc fm Eines-UND
stand-me for-euer xfke med at Dut
tc dem Weber : Zimme, men afioegi
»m- srnnodigt Negnsfalt
Tot er det p«nquc, mnr der jka
hu euer knaa give-J klar og umc
tnojg Beste-d naar Befume nadig
giver en uren Lod. Vi bar jo Tros
fribed her i Landen og kent men
neskelig kalt er dct jo en redelig
Zag: at vix-re Unitar, Fritæuket,
Agnoftiker, eller hvad man vil· Men
hvorfor denne Simuleren, at man
er Kristen, naac man dog godt ded,
at det er Ecke fan? Vi lever sanfte
vift sammen i en Jndretning, der
kaldes zottekirkem og det.ek ikke
werd at ikyde den over Ende, fsr
den falder af sig selv. Meu det er
til fwr Stabe at ville opretholde
Jndbildningen sm, at vi alle i Fol
kefikten hara den samme Tro. Tet
er et Kaos og et Viroar, og del
er sundeft at vedgaa det og jtikte
fis dereiter. Lad enhver være jin
Tro eller Vantro anbent og redelig
bekendt, og lud as ikke borgerligt
eller udvortes fortrædige hinandem
men lud os itke bilde os ind, at
der er aandeligt Feellesfkab ellet
virkeligt kirkeligt Samfund mellem
os. J Hovedstaden og Ksbstcederne
er vel alle-rede Flektallet bevidfte
eller let-indige Fritænkere: vaaLani
det er vel Flertallet Unjtaket. Tet
er et Mindre-teil over-alt der er be
vidste Kristne As Prcestekne er jo
alletede en Tel subjektioiftiske Nym
tionalister, og faat de Lov til, hvad
de vel sum-, at Dsbe og laste, Tom
de mener at tmme forsvare efter de
tes Samvittighed, faa vil For-vir
tingen blive aqbenbak for alle. Men
vi er jo i Virteligheden midt i dette
Bin-an At det vil medftre nogle
Vanstelighedet og ubehogelige FIT
sek, naar det tet blivek gabenbaret,
kan ikke undgaas, men det kommst
vi vel over-, Tom man kam over det
i Vldkirtm Og et Gode et dct ak
tid, at man faar at vide, hvad der
er spat-, eller at Basunen give-r en
ten Lyb.
Eom det er, blwcsr det mer on
met utaaleligt, oq dcst » visit-tin im
fornøfeligt at paar-me det« Men faa
lænne jeq med mine gamle Finan
tan føre en Pen, tsk oa vil ieg ikke
tie til, at den Tro, sog et døbt paa
pg Tom vore Fcrdre har bekendt i
tusind Aar, formtenan oq udbules.
Og naak Herrens Jndgang gennem
den hellige Undfangelfe as Jomfrus
en og hans Udgang genuem den
mægtiqe Sejr over Dsden i Op
ftandelsem naar denne band Ind
gqng og Udgang tages hort, iaa
synes jeg, der dlivet ingenting til
saqe, fom man san tko m ellet
finde TME i.
Im Bistop Peda- Madlrns
letsie Stein«
(.,Sorø Amtstidende«.)
Peder Madfen lmvde store Van
skeligheder at overvinde, før han
fis Lov at ,,komme til Bogen«.
IVcsl var Faderen ganjke velhavendcs.
Mcn i 50’erne oa cndnu langt se
msre saa daksike Bøndrr i Jllmsndei
li,1l)cd»lun med Mistro og llvillie
ma, at deres Born same bort fra
Zlasqtstmditionmh lmjst mnatle de
lilivks Zkolclasrera at »sludere« kun
do der i Almindeligbed ilke blivc
Tale onl. Ovor saadant alliqevel
blcv TilsaslM Tlnldtcs det nmftrn
nltid kmftig Panvirkninq fm Falk
ndett for Vondcfmnden. Navnliq lmr
mmme Landsbvomffek haft Held til
at fsns rt bcgnvcst Landsbybarn ind
vaa Veso, lwor dets Evner kundc
faa Vcrkst oq Udyiklina. Saaledes
nasaa ber. Oq lwom lmk vedkoms
mende Pisa-fis Søn fortalt os spl
aendet
Fabel-en vilde ikkcs give offer-.
Zna Hemde Prwftcsn en Tag til ham:
»Mo» nom- fm tm tilbndcr Dem at
tage Weder i Huspt og Irr-c med bam
samtnen mcd mine egnc to Menge
lwad figer De faul«
»Ja, lwad link-r W? Jeq sinkt-,
at del Inn Vmsftcsn so illcs wre sm
itmen Tim Men kan De got-e del
for l Mark lsö Ekel om Tagen,
Tau lud os orøve det«. Det var ikle
Prasften om Ponge at gere, og Pe
disr kom faa der i Duft-t, det maa
lmms must 1835-—56, og var der
i lusan ms Anr. Eaa 5lule han
ind i Vilmrq Latinskole. Men ved
Afitodcsn Inade hans førfte Lærer
til hom: »Bliver du ved, som du
bar lnsgmtdt, min Dreng, faa vil
du enaang blch en af Landets store
Amde
Nu skulde ban udsmresks til Keb
ftndtioet. Lgscm Her kneb det. Fade
risn Inn-de et start ,.Tombak«'-Ur,
Tom ban vilde give Weder-, tbi et
llk nmmte lmn jo imve for at passe
Efoletiden
»Det Ut kan han ikke bruge«,
Toqde Brei-freie
»Da gaar dct ellers godt nok«.
»Ja, men de andre strenge vil le
of Pedets Ur, m det er aldrig
vers-C
Fadeken fagde ingenting. Men
næste Tag kom han med et unt
Solvur til M Rigödalek (20 Kro
ner), sque ellers ikke noget, men
stak det hen for Præstem »Er det
saa godt nok?«
Jo, det var det da, og derved
blev det.
J Viborg boede Peder Madsen
hos en Skomager. Tet var i et lille
Hammer ved Siden af Værkitedet,
men hnn vænnede fig snart til at
ovekhøre Stsjen beschweka
Det er i en Fanden Stole, at de
betydeliqftc Mænd som softest faar
dannet dekes Komm-; faa man fkal
flet ifke beklage dem.
Den, der skrivcr dette, hat en
qatm set Asrutidtvigs Kapellanmb
rcslse i Udby Prwfteqaard. Der fin
chiss mumi- sim fattigt et Qaklekams
mer i vors Dage.
Msn disk er Grund til at mindes
dcsn Lundsrsbnprasst Tom ber satte
Wunden-J Zøn Daa Ves.
Haku Nmm er Nis Hans-TM og
ban var selv m Ganrdmaudssøn
Um Eøndcrjnllcmd). Men han var
Z« Aar, før hrm kom saa vidt, at
kmn blcv Student, og 33 Aar, in
dkn hnn bit-v tvologifk Kandidat.
Eiter Eaa m fort Tid at have vwret
Lærcsr ved en Lotinjkole gis han
over i Landbrugct fgcsm idet han
Tammisn mcd Lmtrids Skau ksbte
Oovedgaarden Hasttup i Beile Amt,
mor lmn holdt Landbtugcfkole Mk
strich-n kom i is. Jan blcv han til
1853 Redaktør of »Fyns Avis«
sMilos Avis) i Odenie, først da fik
fmn Præstctald i Holftobroegnm
Han dsde 1866 Tom Prwft i Sof
trup i Sundved.
Han tog levende Del i Kann-en
for Modersmaalets Ret i Stadtk
fylland, ikke blot i den Aus-, han
redigerede, og fom lcestes meset s
Sanderjylland, men ogsaa i sitHiems
lands Avifer, navnllg i Damie
virke«. Under Krisen fad han i no
gen Tid fang-tot f
Dei sigget da neu-, at den Auer
llqhed, iom tm awij Bist-w Mad
Ieu its-rede for Itadekjvllandt Sei-,
er Wiss under Beisammen I
Petri-W
lcl
utoh
leanser
« is a
! Purejlyglemc
k Cleanser ihr
» cutlery XVI-Z
kood
Utensils
Dem-ne the Umnstsr is Ontirety
irre Its-m A(«iJ. Camtic and
Allmli. It is misrlmnjml in its
acljt-n———«1v0iJ Junge-rou
cbemical cleanscrs
W other- »Fe
dmck Full Mono- ou
Katz-Te Fifkekcan lo
OVER ss VLARS·
EXPLRICNCI
PATTNTs
Tmot Magus
Duca-As
- copvnscnn äc.
As r -. ·« nq T- ske« h m is ist«-« -"riks« n mfly
-:«.: . s.( r«1:z:.scc.Iss---ksu
uns-s- - -c(ui-W Juni-WEI
Hu. it « n. HÅHILOOy « « Pfui-Dis
Its-u h- · i sl usw-· y sur ssss unt. « »An-»Is
· « t. Umsmiks Nin c: I ( -.-. cocvlfs
splsrqu , - .t;««u. ebne-co. ou uio
-
Scic..;ifie Hmerieait
A Inn-! IJ lensftssj Ists-« Y ist-»Ist HI-.
rannt- s« - « f »so-um« »Nun-. im l rc«- Is
.c- n:.ms Ol. Blut-)- :’.J»--c-i1«ss»t
IÜÜÜ F »o. sssszssssss Üsw Mk
. syst-Hinwe- CBI quInuUt m D. c
Gualter, Jn.
Lu: 17. August Neu Hand Chri
511.121«c:: ·:’.: LIT:1·!T,C:J-Lsr.1do, og
Ci)r:v"n«-:c L:—«1.Qunar akuscvxct x vor
Hirn-: mer Indume tuxsxc de en
an Iij Lijoisrt Um, L!k«:nn, ljvok
H, Cursum-Nun Burndcnisstdjoxu er
T ;1ck1»rhs.-Dus. Te sum : ksn næt
Frunth m rczspc til ’L«1-11’·LT, hour de
:. Umn- Oscsrois iromtidigc DIE-um«
Ist-we Ebrtjtjawm ug Zwer im
.’1.L—»»r1 »Hu-« ;U««1"n:1, zux tm 111 de
:.--: .«1"«-.’«.«!« Brulluu
s·.::tnu«.1 Petri-NR «s.«1 Uhu-U List-n
7T-.: LQUUIT j?.11:—:», sku :.«.:: Insr xil
Tammcs Brumm
Onsdag den TM. August vlev
Frcd Petcrfcn regte-onst tät Hilda C.
naht-z im Snblmrdz de blcv regte
Vikst i Auswean as Wirkens Ja.
Te must : en nasr Frcmtid at rej7e
til Washington, lwor Froh Peter
sen Imr føbt iig et Ofent
Viocch det er befrei-It at Axel
Peter-Sen og Lena Jcsfperscsn vil hol
de Bmllnp i Coulter Kirsc- den 6.
September sont jo, noar dette læs
Teg, csk Dass-Irrt Hjektelig Los-ask
nina til alle de nygifM
lltmdontöforcningen hat i fokrige
Uge afholdt »bafket soeiabW i
Skolcshusot, og Moder var vel be
sagt. Meddelerm var ikkc til Ztcde
og hat tun hsrt lidt bekom, faa
han kan ikke fortælle vidcce der
om, men faa meget ved han, at det
var en vellykcet Affære, og der ind
kom tret til W Pollux-T fotn ital
gaa til at sætte Stolen i Stand
indvendlq.
Sondag den B· September hat-de
vi Konfirmatiom 8 unge- Piqek
asiagde den gode Bekendclfc for
mange Vidnek Atti-r en af de
sksnnr. hsitidelige Stunde-r i Hek
nsns W
Auktionend Tid begonder uu
Ich-n Waldemat hat bestemt at af
holde Instit-n den 19. September:
Im waddsmtsumcq qu
im s cstrrcsret It reij meb Fami
lhttlcUMuMa
Qui-.
