Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Sept. 8, 1911)
Bookkk Washington om Don-nach Dei lykkcligste Land i Ver-dem Estcr sit Beng i Daman hat den sorte Professor Booicr T. Washington jsølge »Hver s. Dag« i Magasinet .,The Worlds Wort« strevet en Artikel, der er meget smii grende for Danskekne. For Ein egen Regning indleder Professoren Emntalen med at si ge, at Tanmarih cfter alt, hvad han hor set paa sinc- Reisen er det lykkeligfte Land i Vordem Derpaa spukgte kmn sin Rejscsaslle, en Eng lcender: Kender To noget Steh i Vordem lwor Vefottnängen er saa nær ved at have opsyldt alle sine Kran, som i Danmark2 Den anden syntes farst en Zmus le fort-lassen og derestcr morede han sig over Professorens Maade at tage Tingene paa, men saa ind rsmmedc han, at han aldrig hav de besøgt nogct Land, bvor den al mindclige Sundhed og Velstand syntes fcm stor som i det 1jlle Land, de just forlod. Tantnark er ikke noget rigt Land i sann-ne Forftand lom England og De lotenede Statet. Jeg ved ikke, bvad Nationalølonomerne iigec om den Ti11,1, men jeq iornioder, at der i Tannmrt "er faa cller ingcn af de ftore Fort-met sont man findet i England. Te Forencde Statt-r eller rundt oni E Europas Byer. Sagen er, der er ilke Plads ii dette lille Land til en Mangentils· lioncers Vevwgelier. Lande-: er jo ikle mere end en Trediedel iaa ftort sont Staten Alabama, slent det hat en Tkediedel flere Jndbnggere. Eiter at liave Saat dette oq otns talt, hvillen Llnieelns Landric- Lu dyrlning nnder dlandt Landnnknd bele Bei-den over spsrger Professo ren paa nn iin Neisefælle: Hvad1 er det, der bar ikabt denne Anltis veking i TanmarkP — Tet er de danste Sloierl lys der Evaret Og nn folget en begeistretSkib dring af de danlke Seillolen som Professor Booler Washington blandt and-It liger folgende ani: Det var first, da jeg tom til Danmarl, da ieg selv laa Skola ne, talte med Lærerne, det var first da fea forlod Danmarl, eiter at ieg hade haft Leilialied til at las te deres Historie at kende og til at stndere den-s Organisation, at jeq begnndte at forftaa den AndeL fom de bar i Follets Dannelie, og hvors ledes de bar hiulpet til at opbygge Landets Finltiveting. To Ting havde særlig Interesse for mig. Fern, at Follehsjslolekne bar de tes Ovrindelie i en Trang efter at bin-lin- Nlmncm og dertiwit, at de hat haft Held i den«-Z Itrwben Im vover at fiqe, at intet Lied i Werden er den almindelige Damiet ie has Vønderne fiel-re end i Dan mark. Im var jUIWUVM over den Macer Pfade- m Vom-L feq snndt ved minc Ase-Im i fmaa Bunde hiern. J juerin.ä.1cs Eanc nf Europa or der i de Tonm- Aar reift en Vom gelfcs for at bedre do arbejdende Wasser-J Quar vrd Only-IMM. Hvor sum holst der er gjort For iøg i starr-c Ztil vaa at lscdre Land brugct, er Just Efet genncm on euer anden Fagskole For Eksempel i Ungarn. Jngen Stedcsr i Entom, form-l ler man min, hat man gjort fau danne Kraftanstrengclser for at fremme Landbruget vcd Jus-as og Underiøgelfesftationer, Land brugsskoler. Højskolek og Folkeikos ler. Der er imidlcrtid den Forfkel paa Ungarn og Domnakkt Ungarn bar begyndt oed Tovpem hat ftabt en Stab af Læreke og Ledere, som venter siq Jndflydel se paa og Herredsmme over en Arbeidsklasse under dem. Danmark hat begyndt yet-Grun den. J Ungarn har man anlegt Sto lerne fanledes, at ,,Undervisningen bibringer de forjkellige Samfundss klasfer. hvad de behtver. og sam tidig nøje pasfer paa, at de for-stel lige Messer ikke leerer for wegst, from for alt, at de ikke leerer no qet, sont gsr dem utilfkedfe med dere- Levwillaat.« I Ordene her er hentede fra en1 »af det nngarske Landbrngsministes jriums Newpoer ( » Professor Washington fremhæs ver for at under-streue- dene Forhold, Hat man i in Tid nndt M nødvens »digt at lukke en Landbrngsskole i Tebrezim 7om var ansagt i For bindelse med e» Lakkdhohsjskoce,( fordi Eleverne i den førfte StoleJ der var i daglig Bekøring medBes gyndelfesklasfcrne i den højereSkos le, liegyndte at efterabe Elevetne der, ftillede større Kraö end Upd vendigt efter deres sociale Stil ling og i det bele ftræbte bitte-re end de kunde nan. De danskc Skoler er en Modfætil nina LyektiL De bar begyndt den-»Z» Arbejde blandt do Imaa Bøndek og har Aar eftcr Aar udvidet dercsi Bitte-solt indtil de nn omfatter; alle Zamfundsklass er paa Landet 0 denne Stole hænder det, at en Bondepige og en Komtesse fid- » der paa Vccnk Commen, og at en Herremandsføn og en Husmandsss fsn arbeider Side om Side i Ven-« fkab oa daqlig Ornaang med deres Lasten —---.-....-—— Religionens Stillnig . i det miidctne Aandsiiv.« Bette Var Titclen paa en Rot-( tokqtstaie, fom nyiig biev holdt ved Mkcsifsmalds Universitet af den kendte Zoolog og Filofof CarlStans ge. Eninist knnde næppe virre more aktuelt. Mcn dct or alligevel værd at lasqqc Mast-se til, at nctap det tc Einne bringe-:- frcm ved en Rek toratsrsfcit og for dct famiede Uni versitet. J lange Tidcr hat nion været vant til at ie den ikkcsteulos qiikc Vidrnikav Arm udenoin alt, iivad der liørto kiiisligionen til, og naar Teologcr taltc vod en Universi tetsfeit, holdt de iig dorfor iccdvani iig til et specielt bcgrwniet Enincs inden for dcrcs eqcn Bärte-. i Mrn Tidcrne er dienen andre. Piykologer. Historikers og Filosofs fer hat genopdaget Religionen og den-Z Votydning i Monds-UND vg« Religionspinkoiogim Religionshis itoricn og disivis ogiaa Nehmt-us filoiofien cr ved at blomftre. Tot meft moderne Land af alle, Nord amerika, er nærved at gaa for-am naar Talen er om religionspiyiH kologiike Studier. l Naar en Neitoratstale derfor be-· handlcr Religion-Ins Stiliing i detj modekne Aandsliv, staat man midt i vor Tidss nidcniiabelige Hooeds prahlt-met i Hvad nicner Tuscien oin den ZtilIing, siicligionvn indtach Noligjoncn ·cr isfier bang-s Misning Wir tnnttct til illienncsiietss Oplcnels fet. Den bar Mist Fig ind i l ( j JJLUIHL sicut-»oui« Historie-. »Von-rinnen bar ikke at Hon- mcd .’i'1ns1«kcndei«"cu as Jdcssr sog »Und-I kxsrntme IInn hat« den-I Zwin »deljr binfidcsks den meuncskcxiqc Bo svidfthow Beim til Neliszoncn er derimod den, at ilskcnnoskct lasrer at forstaa sig selv ud fra just-nur sicshedms Historie on at niudc Nøzp lcu tji Forfmnclfm nf Historie-n vod at erkende sit egcst Exiser « Scal vi fao fat Paa, yvad Reli gion er, saa man vi forft og frem lmost vncrc klare over, at den hat sin lrliod i Virkeliglnsdcns Vordem Den ist-Höre äkkc Tvmm ndcsfra, fra chrren sont er :!!c’cnnc-7fet fromme dc. Ton er heller ikkc Produft af ·en barnlig Fantosi. Den hører ich hfemme blot i Begrebernes ellcsr Jdeernes Bei-den« Don-S Nod ital foges i Virkcligbcdcsn» og dct vil at ter fige, dels i Historieth dels i den enkektos Bekomm-They Tette er faare vigtiat at faa kla «ret. Naar «saa mange Mennefter i Ivote Tage vægrer sig ved at have med Religion at agre. da fkyldes dot ikkc kjasldeut den Dmfrwudigs lbed, at de betmgter Religioncn fom noget nain Fantafteri. der er dan «net vaa et lavere Udviklingstrin af Slægtens Historie-, og sont ikke åhar noget at gøke med den Virkeligs heb, hvori de lever. « Men heroverfor gaslder det otn at disk-, at Reliqionen er et historisk «og et pfykologifk Fænomen af fuld Zobjektiv Virtelighed Religionen er tkaadt ind i Mennefkeflægtent Hi :storie, og Religionen ttceder ind i den enkeltes Selvbevidftthd Reli gionen sam- tilbage til Kendggers ninger i Menaeskeflægtens Historie, oq man vkl ikke kunne forstaa den sne Historie uden ved Neligionens Hin-Ip. Men hvorledes er Religionons Forbold til det øvrige Aandslivk Der er m megrt nøjc Forbinch sc mellcm siiisligioneu og det øvrks ge Aandeiiu Te gamle Anfkiæiser um Modkætningen mellem Religion og Kultur er for faa vidt diriging som begge diese Faktorer derer Hi storien og Selvbevidftheden til Re ligion og Kultur hører its-je iam men og ftstter hinanden. » Men den nsje Forbindelse ade luktek selvfølgclig ikke principiel Fokjkei ! J den moderne Kultur og Vi-» dsenikab ser man dort fra det indi-» vidueue og strkkbor efter det aime ne. Ton moderne rationelle Vidensl ikab iøger ikkc den umiddelbare, praktiskc Anstuclje af Birkeligheden,’ men søgek at begribe Tilværelien, at deherfke den rent begrebsmæssig. Ton itræber altiaa efter at ordne Fænomenerne reut logist og viier Zammenhcrngen imcllcm dem. An deucch mcd Religioneiri Den er i førite Rcekke praktisk Virtelighed. Leu beimar deri, at dct enkelteJns divid ucniddcldart itilles overfor den levende Birkelighed, saalcdes som denne til-der ham i Historien og i hans egen Selvbevidsthed. Tisie Lauter hos Stange, fom han atter mener at have fundet dels hos Reformatokerue, dels hosSchleis mnachcr, lau maaste simplificeres fanledes: Menuejket har i fig en dubbelt Trang, del-J en Trang til at frohe Zaunnenhæng, logifk Forbins delse on Eulwd mellem alle de Fee-· nomeuvr, Conc Inøder ham i Livet. Tonne reut intellektuellc Trang fin det siu lefredssstillcslse i Videnjkas ben. Tals hat Mennejtet en Trang til at grxvu Virkelighcden ganske umiddclsarL til nt staa Aufigt til Ansigt med sclve Livctss Magra-. Denne Trang tilfredsftilles of Re ligionm Bande i Bideuskabcn og i Ausligionen staat vi altsna over for Birkcligheden, meu vor Stilling er sorftclli,1. Vidcnstaben ser bort fra Judividet og strccber eftek det« Nun-Inn Religionen er det praktifte Livsforhold melleuc det enkclte Jn divid og Gut-. T Religionen er folgelig im- nogen Illcodfcauder af moderne Kultur ag; Bidcnftab, den giver Kultur ogs Vidcnskab fuld Frihed og al Mike-( jig Plads, ja, den førcr jelv iud til. Kultur og Videnfkab, jom dens Hi-l storie indeligt nok bar vifL Den staat tværtimod fom der notwendige-( Zuuulcsukcut til Kultur og Pilzen-· sfalr J Kulturou og Vidcsnskabon tnbcsr den cnlelte sig 7elv, han Mut-· nor i der amqu cum i Neligioneu« umfiqu han sig felv. i Religionmr ftilles han over for den vraktiske og verfoulige Liusvirkelighcd. (.,V. TA Da :s« zwin- JZHJHMIJJMI Amt-Oh Tit of Lus- tij at owns-) Den Oct mrr nir. mark Hinde- onskth pi- inst upndacst Tor ntmmlcr Ener EIN-n nisznina til Nun-J -’hkln-nlmri1m. Mm disk u· ktoqct start Hm «LTiD(-1I""fnL-».IHI Erde at industan at Assligloncn or on ,.1II«1t«ti7t L«ttt"«11::«D, at du« Hur »du umftsstK Landsmle d melder IN: isnfcltc Ins-nnd on Nim»« III ishr i Dcnnc Artikel It Tcsgn um« at den mode-me Vidcnsfab tm- Tinln Im Reaktion, Tom sit fremkaldo un fan hineiin Vwknsistu ex cmskizu Psmnftod for xiriftcndommen Ists Nod --—-—.O...- — -.- — .Politift Fredog national Fted Eu Artikel af J. C. Christenfcn om Sondetjylland Ton tidliqorc danfkc nonfejlsprass fidcnt J. C. Christcnscn hat« i sit llgeblad »Tiden« ffrcsvet folgende Artikel: ,.,·København, d. 11. August 1911. Politifk Fred og national Frod er to toerclliqc Ting. Med Tosk land for Etscmpel har vi politisk Frev, men national Fred har oi ikkcn faa loenge daan Rand, Sproq og Kultur behandles paa den Maa de i Sondokjylland, Tom Zilfældet det er. Strakg efter Krigen i 1864 og indtil ofter 1870 tænkte mange i Danmark paa Revanche Den poli tifkc Fred med Preussen var ikke stærk, thi inderst i eMeister-ne brændi te et Haab om Slesvigs Generos bring. »Am-M Land stammt-et det er Kampens Maa1«. Man saav hen til Frankrig, og man venteds og haabede. LlIken Tiber kom, og Tider gif. Oaalvet drast. Frankrin var besejrot. Sisorfra sfuide Hjælpen komme? Vi sugte at indrette vort Militærvæsen Enalcdesy at oi kunde alliere os med Tysklandii Modstandere, naar Lei lighedcn endelig engang kom. Og Taa sad vi atter og ventede. Saaledes har Stsemningen vceret i vort lille Folc. Det er uomtvistes Iigt, og det fkal vi ikke lægge Skjul paa over for Verden; mcn vi ital heller ikke skjule, at saaledes er den ifke merk-H Der er politisk Fred mel lem Danmark og Tyskland, og det er Ort danske Folks Villie, at der skal ukrre Frei-. Selv om Tyflland skulde komme i Kris, ja, jelv om dot ffulde vise fig, at det blev en ulyfkeljg Krig for de tyfke Vaaben, Taa er det dog sikkert, at Danmark ikke vil melde sig mellem Tysklands Fjender. « Ja, vi kan gaa et Stridt videre og figm Selv onc en Stormagt koml imsd Tilbud om Alliance, selv om Den kom til us med. de mest gyldne— wfter out at give ois det daufke Zlegsvig efter Krigen, vi vilde dog sigc Nei, thi vi vil ikke draqe Svcers Dur mod vor Nahm ika for hcms 3f1)1d, men for vor egen. Thi fast, at vi gjorde det i en fan dan Alliance, fert, at Ty7kland laa under i Kampem og fæt, at vi un der de Lmstændigheder fik det hal ve Ziegvig igen, mon vi da fornmas cde nt holde det ret lcknge2 Nei, al our Entke, alt Dort Blod da alle vore Penge vilde kun lidt forscha under den Politiske Spæns ding, som deraf uilde følge mellem di- oq vor state Nahm og en nlykkes läg Tag sur us vilde Gramer atter lslioe flnttet. Illt dette er efterhaanden blevet lzart for det flore Flertal af vort Zoll-, og dcrfor bar Vi indrettet Dort Illlilitcervassen paa at gøre vor Pljm 5um nentral Etat dg ilke paa, at der ital funmte en Alliance mod Tnlkland i lJViLJ Arme vi kan kaste usi. Fornylig dar Dr. Ilage Weilen L)olz, skeevet en Artikel i Dagbladet ,,.8løl)enl1avn«, hvori ban Tiger: »Hvis Damnart stod ruftet, sum det kunde og burde: hvis det paa fornuftig Maade anvendte det sam me derpaa sont andre smaa Stater; Ovis vi havde en Krigsmagt paa 150,00() veløvedc Mit-nd, Fiøbens havn og Fredericia beflestet og i Siedet for vore dnre og nnyttige Pansersfibe en Flaade af Ander m1ndsdaade, jaa vilde Danntark bli ve lnsjlet til fra begge Eider sont Zungen paa Vnsgtsfaalen i den frngtede namp mellem Tyskland og Vesnnaaterne Eaa vilde vi have en dobbelt Chance for Nordslesvigs Genvinding Tom Lein for Vor Hjaslp eller lilot Neutralitet f1·a Tysfland eller 5ra der-Es :Uc’odftanderc.« Zligt Zfrioeri man vi Lage Ils fmnd fra. Tantnarl flal ilfe ann paa frigerste Enentnt Tantnart lTal ikle jndrene sig nun at ,,lsline beflet til ünn Tannen daa Bam 7faalen.« Te Tlac er for-di, tilgen laldelia fdxsdl Taninarf Inaa get-e Jkin Pligtl Tet er xlllaalet for en "E)ver god dansk Politifer baade nn lag i Fremtiden Tamnarf Inaa gøre Isin Plith Den Familng maa vi ffortaslle nnre Vlrlgere lumde tidlig og fildig, indtil de alle fnrftaar den oa tilegner sia den, tlji deri ligger IMuligheden for Tanmarks fortfats Ite fri Tilvcerelfe. s Mon Wmennark zwr sinVligt, bar vi ogsaa Lov til nationalt fest at krwnks vor Net. Vi tasnfer ikke bcr !Daa noqot polnisan alone nun den Jmomlfkc Not, sntn tun- tilkonnne Idanfk Aand, Zprog og Kultur, vXIV under Freminedbcsrrcdnnune J mtltursmtvr er det qod Zkik, at Svrog oq Kultur respektier ina ledes, at Vomcrne ndksn Henswt dertil fasar lich Not for Loven » Jugen forstandiq dansk Mand el-« Her Kvinde kan tasnkess at ville op fordke Søndcrjydtsr til Opfastfighed imod den Lon, bvornndcr de le ver. TvasrtimoM Vi nnskor alle, at de altid vil optrasdts sont godr og lovlvdige Vorgercu mcn vi findet det ogsaa rimeligt, at de fordrer at blive behandlode «fom faadanne, og vor Medfølelso folgt-r dem, naar det ikke er Tilfældet. Gluttes pas Side 6.) Icsksckscsfsfsfsctkastktksfsksku Twwskkksvkksrskkskksvkka svc a a sca a- n; a as s Jubilæums slcrikt Grinitatig Heiniuarium 188(3—1911. AF PASTOR P. S. Vlc. Hist-ierli Unsrsjgt nwsr slcsnnes Skulmi erksomhuL Scnukt u(!st)-t«e-t. Suslgcei til Furklcl fisr skulcn. Pris SUC. send Bestillingesr til (-’- X. lex Jst-DIE XVIII-Es Ins-Its- WWW W ? maaike iom Overdrivlso,1nen windredcr af Fartnere har det, og ; E iä -cqnqa-qa-vcssca- cis-sc recorusarkktcsvska ts- wwwwkcu-a-krtca-srn sc vraaaaas Bule paa, at naar Farmeren i nomen om Forcnret beqynoer at qøke zorden i Stand til at modtage SE dcn, da er Florida Farmcsions førfle Avling alle-rede færdig for Mark-et Dette est en af Grundcnc hvorfor en Former bar fra 8200. 00 til MUWW per Acre Profit om Aaret i Florida Dette lyder der er iuqcsn Nunm, lioorfor itte De Lan have det jamme LIMka ikfc cjc et chm i det frintbare Sodom hvor de kan avle 3 Gange oin Amor, hoor der er miloe Bintkc og kølige Somre, hvor de km( cjc en Jsmn paa knaanuol ig Afbcstaling of 85 00. Land tust ved Vom kostet nu BERLIN Art-exi, 3 a 5 Mil fra Byen,- 2500 For Oulnznj ng om L olusin Co Florada og Tun ke om bar købt der,ti1ikriv P. H. M i l l e r, Eli Horn, Ja Z 1 Js s- s« »I« Un I« v« s« « Jus n i« .«s« Lus«-....suvv1«-I«.u.vIUUU4AUUYUOYAYYUAYYUAOMI Landsmænd, kom og se: YELLOWSTME VALLEY, MONTANA mcd dens prægtjqcs Vandingsfnftem de frugtbare chde-, Bygi og Havretnarkm Alfalf.:, xwrn og Karmle ni. m. m. For den, sont sonder Lande-: og dets Frnqtbarhed, del-vors ingen AnbefalingJ men di ønskcr am n1nligt, nt faa Tanske til at kobc Lande-: og bo jasttc sig her. Endnu kan der købcs Land forholdssvis billigt —- nær den lille trivelige By Sidney: hvortil Bauen vcntesks før l. November; nær Danff luthersk sdirfc — begrundet paa at flere bar more Land end de med Furdel kan varetage under Overrisling. Vrcrnde og Flut hanc-J i Dvcrflødighcd —Benyt nu Lejligs beden før andre optager Landet. For nærmere Oplysning skriv i Dag til J. H. Haufen, eller Sidan Land ec- Loau Co., Brorson, Mont. Sidney, Mont. Jlsnmsg us sätsle Klasse-z Urlelämtsmarer og ssisß M Bi kjber Fedekqlve, Hins, Æg og Smst til Tages-s htjeste Prisci. Vi er Agentcr for Dr. Peters Kuriko samt for Standinaviani Imericsa Mjkibslinir. Landsmænd, Tom onskcr at reife tu eilst fra Danmarc ksb Billetter bog os. Vi scrxger dem til billiaite Pri-« ser, og vi vil gste alt, hvad vi kan, scr at ffaffe gooe Pladser paa Skibene. Statt Jlmmlg as Rügen Bkevkoky m. m. ftq Dtnish Luth. Uns-l Houfr Bleir, Nebr. Sksnlitteratuk, religisfc Bogen Bibler, Same-dng ist-. Prlersmk Baubo Co. Concil Blsssi, Iswr. Postforfendelser beforges med Omhik Dampskibsbilletter me d cunanlliniens storahuriiseskibs exkl-Les As DANISII LUTIL PBUL HOUSIL BLAlli, N IJBR