Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Aug. 4, 1911)
f ..-Y·ansheren«, I Wie Nobels-s og Oplyb Wblad for det danske Fall i A m e r ita, isqu as vAkaii LPTIL PUZL Amtsz slait. Nebr. -Dmtstetm« ubgam hvet Tirstsag Ig faqu Bu-! ot. Uargang. De isotenede Staer sl.5t). Udzandex MAY-« Bladet vaaless Forskuck scittllirw Benume Adressesotandunq Jg ande: angaaende Bxadet avxegkezez. DANXSH 1.l TU. PUBL. Holjdkz Bang Hebt. Herdewa Al. Uc. Unbemit Alle Btdkug "i «Tam!ekeu «S «"«ndbol’u. IshandlmgeL »...)r!espcndanccr og Ruthe If enhoer Atr, bedec- adceäsuect Il. !I?. Ame-den« I lau, stehn ji«-lernt « i .;4ir l cis-summ- as second cui-is matten Advertls ne Jan-s made known upon svpli mioik J Tilfælde as Ukegeämæsnghcdex ved Nodtaqelsen bedeg man kluge nl det nedlige Postvefek.. Skulde set ikke hiækvr. bede msa bemerkt-e s«gtjl»1«anikeken«s svnror. —L Naat Reserve henvmdet ng m Fou, der averterertVIadet,-nten co« at tpbe hos dem Illet for at faa Oplysninq om det sperrend-, pedes Te« altid ommie, at Te Sau Eli-misse mentet I dette Bist-. Dei v-! vcm tu gen sibss Jkyttr. Plane-me for den fidste Eunards Tamper ,,Aqu1:ama«, der nu bygs ges ved Clx)debank, er blevcn modi ficeret saaiede5, at dette Stib vil bjwe der fcørste i Werden Tetg Længde vil bltve over Un« Fod, og Stil-et vil bljve ren sinob hurtigere, end de oprindeljge Epecxfikationet fordrede Tcts Hurtighed vil bitves ve 23 Fdnob i Timen og ncest efter Lnsitania og Mauritanie, vtl det blive Verdcns hurtigste Furt-L Vi ital her eftet »Lutl)eran Ehurch Almanac« meddele nogle Tal, sokn rimeligvis vil faa mere end een til at fpile Øjnene op. J Chtcago er der 174 lutherfke Prces stet, i Philadelphia 112, i Mil waukee 81, i Minneapolis 80, i Brooklyn 71, i New York 65, i Pittsburg« Pa., 60, i St. Paul, Minn» 59, i Ft. Louis, Mo., 58, i Bcltimorr. Md., 48, i Detroit, Mich» 45. Der er 20Byer, som hver shar 20 lutherfke Priester eller fle te, og over 60 Buch Tom iwer bar 10 eller flere lutherske Prceftek Den lutherske Jndflydelse i Ameri ka er ingenlundc ubetydelig. nge en Stotestatistit, som,,u2I; dommens Ven« hoc famlet, er der 30 Thsjeke norsblucherske Stoler her i Amerika med et jamlet Elevans tal af 4514 og 225 Professoren Af de nævnte 30 Stoler ejer eller kontrolleret den notice Synode de 15, den formede norfke Kirke I-, Itikirsen s, Hauses Synode 2 og Brodetsamfundet 1. Ved den fores nede Airkes Stoler er der 2020 Elever. ved den norske Synodes 1829, ved Hauses Synodes 364, ved Ftikirkens 337 og ved Bro derfamfundets Stole 64. Af teoi logifke Studentec hat den forenede Arke 63, den notske Synode 45, Hauses Synode 30, Frikikken Lö Btodersmnfundet 7 —- tilfmntnen 170. — Af de ncevnte 30 Stoler er 23 ,,co-educationa1« (fot begge Kin). Z er kun for« mandlige Ele ver, og 2 af disie er teologiske Sko lek, 2 andre hat teologiske Afdei Unser. 2 Skala et tun for winde lige siedet-. »Det er läge jaa meget imod det offentliges Interesse at Londets swre Samfærdselsmidler ejes of Privatmænd, som at den forte NoceJ eies cis Privatmænd. Jernbanerne burde konfiskeres, just som Schnec-i ne frigaves.« Tette er en lldtalelses der fokekommcr i ZocialiftsVladek ,,Apea1 to Messen-( —- Seko om’ man vilde stemme for at Jernbas nekm gik over til at blive meist-l liq Eie, burde dog den lovlige Efeu domsret respekteres. Skulde Jem baner kunne konfiskeret, hvilkens Eies-vom viide saq were beseitigeti til at gaa fri for KonfiskeringP I De store religitie Typer i Ver den fes bebst, uaat de stille-I i Mod-i fætninq til Mut-re ca send-u Müller et enqellt sind M M Acade WMM Ists Mem-, M W is Mik W ferne Rom — hver set hen til sin hellige By, mediens de evangelige Kristne paar ind i deres Linkams mer og lukkek Døtenz Muhammedanerne findet en for iasngst død Monds Grav, Hebt-ce erue en Mur, hvok de imm- og grcks der, og Katolikkemcs en 5elvbelejret romerfk Bot-gen Te evangeliikc Kristne findet Fa den-n, Tom er i Løndom Kamvcn mod Mormonetnus Mormoiibladct »Bikubm« brin skcsr attcr en Tel til Torvsz fraKams pen derhjemme, denne Gang fra cr Uiødc i Evendorg paa Sym bvor Past. Joh. Thorsen og Mr. O. »F Freoze iom andre Steder op tmadte inmd Mormonvrovagandas en. » Eiter bvad en of Mormoneknec egne Udfendinge, Mk. Oilmar M. »Neiion, ifrivcr til Moden hat de "ikke vasrvt iaa hcldigt stillede her Tom i Kobenhavn De fieste Aviier imr nastht Licormomsrnc Abgang .til deres Spalten-, og inqen hat dil s ivt tnge dem i Forivmc ; Ida-d Mormonerne færliq besvass rer iig over er, at de ikke i offentlige Moder samt Lov til at ichmrc Tig. »Zum Finder »Mens- Venitreblm« icuioo forkert i Arn-et mit Tet sank vi nu ikke· Os forekommer det »rent natur-Hat at naar vi Luthe ranere toler en Sag for en For 7amling, vi hat famtnenkaldt i Vore Lokaler, saa kan Mortnonerne tale »der-es Sag, bvor de knlder samtnen til Mode i der-es efede eller leiede Lokalerv Men iaa meaet er viit, at Kam pen er reift Omnærkfombeden er rettet mod Mormonismem og den kommet til at ftaa fin Prsve vaa » dens eqne Metitett » i —-—.0s.0-.—-— ) Fortunens-Statuen En Gave fta Tqufkk i Amerika til Fiedeln-weh » Tot nye Kristiansborg Sm, der »m: et under Ovssrelfh dlivet, som Isbecendt tildels bygget af Sten, skcenket ftn hver eneste Komnmne s Tanmarkz ioruden den Zum-, der er bevilget af Rigsdqgem ek der ILeWkommen Bidkag im hele der dan iske FOU, og Slottet blwer iaaiedee. naar det staat fasrdigt en Singe Izolkegave til Fasdreiandet. ! Tet er da ganike nanntng at vi mange Ton ke her i Amerika dg Haa kunde ønfke at give vor Skckro Jog oed vor Gave bestreite-, at vore Junker og vor Kærligshed fremde-. Hes er iait knnttet til vort gamle sModerland. I Vi havde tænkt os, at Gaven Etui .de beitaa af en Statue, iorestillendes Tonmac udiørt ai vor liervasrende iberømte Landsmand Billedbugger Johannes Gelert. Tog er den Mu lighed ikke udelukket, at Gaven vit! lsan en væfentlig iokikellig Form,; »ide: Swttets Armen hak 1adet’ fig forlyde med, at site stote Bas-’ reliefs, fremstillende Danmarks Fremsktidt i det sidfte Aarhundrede paa Kunftens, Jnduftriens, Hunde-! lens og Agerbkugets Omraade, vilde være nokfaa veltomne Diese Bas »reliefs skulde da indsættes i den store Forhal til Rigsdagssalene ( Eu sqadap que vit imidlektidl brwe mer- beksitng end en Statt-H scerligt da det vil blive nsdvendigd for Billedhuggeten at udftre i alt« Find Foqudejvem dektn i Deus mark. ! ) Vi undertegnede appellerer nu til! alle Dunste her i Amerika om efterl bedste Evne at ftstte vore BefttæL beliet og yde deres Bidrag til dette vakkdige Tansk-Amekiksnske Nationa-! le Foretagende. l Vi unser det meget ø:nskeligt, at: den nsdvendige Kapital, der fotelsss bjg er brregnet til ca. WHAT Lande« indkomme Alle-rede i dette Aar. Ter-l for, Landsmænd, qrib Sagen an4 ftraks og lad Bidragsbøgerne, detT » tirsendt hvekt Mehr-m at zwme teen. snatest blive fnldt. Det gæl-’ der ikke om at faa state Bidrag, men! derimod om at faa mange, saa at4 Gaben tilfnlde can blive et sandij Udtryk for de III-Net- vi nebsle vende net-et for vort gamle Hiern land Emp- vkvkagydeude vn otive til-I delt en fjwldeui M WILL Mk derer WM.M,M1 indsamler mindst 25 Dollart, vil faa Medaillen i Sols-. Ovenstaaende er et Cikkulasre, som af den nævnte Komites Embedsi Inwnd er othendt til.sdotttiteensMesd licmmcn ZU i Tal, fpredte ud over Lande-L Vi findet det overflsdigt at offentliggøre alle disse Navne, san vi nøjesz med at sigc, ot af Ton forenede siirkes Masnd er Prof. P. E. Vig, Makr, Nebr» Past. A. H. Jcnjem Ean Franciscm Ca1., Post. Theo. Beck. Hutchinsom Minn., og »Tanfkeren«s RedaktøH Mediemmcr as Komitccm og vi modii stager Bidmg m Tender til Komi tccsniomssL Nrfjtckt Artbmc Anton-I der, New York, og uddelek Medailsr list til Vrdraqysdm For svrigt vil jo nok ethvcrt Mediem of Kosj mitrcn lade bäte fm Eig, hvor han bor. « s——-O-.-.—-—-—«— ! Ztcejflysglimt. i Ulf XI s Tot ycddcr et End um den en-« gelsle Kardinal Walxseth at han Tun vjste LILcolidenlJed, naar han kundc got-c Zortrwd dervcd I Fluche-J san riet gode tages i det ondesz chneth Hat du nogm Finde, min Venl trnisct Sols af den Kaljbckk Ter« er»endnu dem, der aldrig hjælpev en trænqendey uden de dcrved net-F op underfundigt selv lan hsile sitt-: re Rotte dcraf, end den cgentlige Jndfats loder. Tet fich, at Tom-· manyieljkabet i New York et enk as vort «and5 storste BelgsrenJ lwdssorganisationer Lg paa enMan de et deckte ogsaa sandt, men . . . Tot er andt, at dette Seljkab, ankqu uddeler Hjaslp til Tuiinderk oq atter Tusindck af vaskdig irren-« gende (uværdige for Reiten med).« Tet bar Eine Hovedsmænd over Tu-« finde, Osvedsmænd over .Gundrede,s Hsvedsmænd over Halvtteds —- det oil Tige: der holdes strengt og nsjs agtigt Regnslab over hver Douai-» der ndes i Almisse Og hvis Mod-; tagt-ten ikte er villig, blindt villig,i .:il vaa Valgdagen og under Balg Jkamven at adlyde Tammanys HI-l vedsmcend og udsske del-es Villie,. da ve baml Al f emtidig Hjælp vik da være ham unddragen, og han se til, om han noget Sted i Byenl kan finde Akbejde iaen· Thi hinek Hsvedgmænd er alle Weg-ne paa« Lut. Da Tammany over ikke Bann-H hiertiabed for dennes, men for» lin egen Skyld. t Men oalaa noaet af langt spr aeliaere Art kunde her Novaras-! om, bvokledes manaen en Ptæst er bleven hundfet af en Modftandet, der soc at Iikre ig Geh-r og Re-: spekt Oamtidig holdt sit Navn i sit Zamfunds Blade i Forbindelse med rige Gaver til FokmaaL der tun kan est-holdes ved Gavet. Ak, naar paa Dommens Tag alt »j! klarlægges, hvad vil vj da file· fa at Te — ogfaa i Retning as Pengedomination. - Salomons Ord: »Penge gsr al tinq ud« hat tidligere meet an ftrt het. Men det maa indskcetpes« atter og atter (netop fordi vi »glem mer let igen«). at der bog alligevel er nagen som Pengene ikke et i Stand til at klarete for. o o - i L »Samvfttigheden«, Einer en afk Enimnokdcrne i »Richatd den Tress die«, »cr en farlia Ttng Jeg vil« ikke befatte mig med den. Ten gar· e: Mekmeske til en nujon Eine-' ler han, anklager den hom. City-! der han fin næstes Ægteskab, for-« raader den ham Den er en kod mende, undfelig Rand, som gis-« Vor-r i Menneskets Bann og fyl-’ der den med Vanskelighedet Den var Aar-sag i, at jeg tilbagegav en Guldbsrs, jeg tilfældigvjs sandt. Den bringet enhver til Betlerftaven,« fom hufer den Den er forjagets fra Byer til Stæder sotn en fortng Ting, og enhver, der vil leve tilfreds maa flaa sig tiltaals og leve den foruden.« Hin Fyr havdse alligevel et godt og klart Begreb om, hvad Samt-it tighed er for noget. Der-, hvok den bor, et den et Værn mod alt ondt. . c . Mneskene invet alle Dage dem seh-. Det et kun et forfvindende Nindntah der bar fund San- not ttlatvindevsdsqladesiabelæve af andres bitte, sure Stimmen Det hat fanledes været Skik og Btug gennem lange Aar, at de, der er kcndt fom rigr, daglig modtas get en hel Syndflod af Tiggerbrei ve. chrt Individ, der send-et et iaadant Bren, tænker vel oppe i Hatten, at gansfe vist tiger de aller, allekslcsfte til ingen Nytte —- men dct funde jo dog twnkes at hans Von lslov hørt. Zelle» Fæhoved! Men forsvrigk den« der tror sig bereits-yet ti! at faa noget for inwi, at modtage en Pcngesum u den deelse af nogcn Flugs, se, han or simvcslt shcn ikke vækd at hjæli pe. Daand paa Hier-te er han neit ( Var Adralnnn Lincoln en mi 11k::«.- Og our det formcdelst sin Trxs ma End, at han fit Kraft ti! at udjørc sit Livs ftore Getning2 Ten, der skrivcr druc, wivlcr paa ingcn Maade onl, at Lincolm dette underljg dgl-im sorgfulde Gcmyn vir keiig stod i personligt Forhuld til Gud i Himlcue Mm der er dem, der tsar udtait Tom dereis Qverbeviss ning, at ikfe ved sin Tro, ums ved, at Von Var et virkcliqt M c n k: c s· L r fundc han dlive den, han blen. Pan den andcn Side mangler det ifke pna dem, der tsr paastaa, at hvad Lincoln fuldførte, kundc kun hart-c sin levcnde Bevasggrund i be vidst Kristknliv, i Tro paa Gnd og hans Ord. Finriost nok kr, at band-e Trifte tictk Vclynderc og Ilfholdsfolket hour for sig herwiTcr til Lincoln. Tor er bog im- rinsæftc Tvivl mu, c: Lincoln sclv var Afholdsi maer Lg alles, Her hat lwst hans Liv—3:sb, vil h117fe, hvorledes han cnganzx Tagde til en uan Zugs-ten der botdt as en Tags: »Tag ikke en Rjrndcy der tyvfiikrlrr din Hier nc ind i din Mund!« Angaaende disse Lincolns Ord bar im hart adskillige mein-, at de var Lincolns cgncr Te findes imids lertid i «Ltbc«llo« CL, 1), hvad seslvsølgelig ikfo tjenek til Lincolns Forklejnelse, men tvasrtimod. Han Hunde ofte ved givne Lejligheder frcmfsre et Citat, der syntes fom op fundet for Anledningen. Enten et Citat, eller ogfaa det betendtet »Am reminds me of s stum« Men endog felvsstr Spiritifterne hævder fkimodigt, at han hældede stasrkt mod den-s fforwkm Meli gion«· At ban lod foranstalte Seancet i Pmsidentboligen, er nu sikkett not. Hvor meaet eller lidt han derimod iaa i dette Galenfkab, ksn vift innen sige noget um« Thi sine religisse Anstuelser beboldt ban i sit cqet tovse Brust Dei vil fige, hon ko retrak ikke een Kirkeafdeling fremfor en andeu. Men forudfaL at Lincolns store, fksnnc Livsvasrk tun kunde have sin Rad i Troem hvad maa «da tænkes at have vætet Drivkrasten i det Stamm-L en Mund som Ste vhen Girqu udfsrte2 Han nævnes ikke ofte som et lvsende EtsempeL hvad han dog vissrlig fortfener — fa, enddog dobbelt, derved, at hqn var erklæket Stint-user Hvis nom qu en ægte Kikrliabedens Gernina tun udspkinger as Tro, saa er lhele Gikards Liv en Selvmodsigelse. Freuden Oster vor Monat-millio nær. Da Posten mscsde i Philndels· Mich og vrl de Eli-steh der evnede dest. Rate bort dersm blev den rigt Mond i Vorn, toq mrfonliqt og med stor Omshu Del i de syqu Pleje og de dsdeö Bearavelfe, op lsgte de fattige, forsynede dem med Penge og Lkvnetsmidleh limslom benved to bundtcdc forældkeløke Btrn blw hanö fætlige Omsotg. Lad os ermang —- for Anlkuelfa heds Skle -— tmnke os dcst Tilfældxu at Beler toq Moqten i New York. saa en Sjettedel of Befvlkningerk Rom denaang i Philadelvhial bott reveg. Hvad vilde nu en Mond lom Nockefeller. der jo i alt Fald udgiver sig for at være Kriltem ssref Bilde han trodse alle Fater. al Reliko for sit eset Liv og perfonlig gsre en Kerlighedens Tierlein blandt de us lesteF Eller vilde han danwe of Sieb ttl Europa med fsrfte Stil-? Den linke Drengebsilkole (Cotlege) for fattige Bien, lom Glrard anset tede, lkal ikke her vldere omtqle5. Kun lkal feg nævne. at i sine Maler for Stolen fsstfætter Stiftetem at ..no ecklesiastlg, missionary, et miniftey pl smy lett Wesen Inn ,---—..-4 ever hold or exercife any staiion ot duty whatever in the said collcge: nor shall any such person ever be admitted for ann purpose-, or as a vi«fitor, within tibe vermier appro priated to the purpose of said col leg-U kenne Mennekkevens ckdle Uegeni nntte sprang altfcm jkfe af et Liv i End. Elle-r its-! « Jndirekte giorde det newn Thi af Hedenskabet lase jte han ikke Mildbed, Eelvformmtels se, Offervilliabed Men altsaa v a r baue Lin just en Zelvmodsigelse Den troendc Kvindc i det offentlige Liv Professorinde Mich-let im wi stiania mlte for en Tid siden ved et Møde K. F. Il. des Hovedsorening havde indbudt til i K. F. U. M.s Festsal i Kobenhavm over Eintret: Pan hvilke Ommader trænges der til den troende Kvinde i det offenk Ijgc Liv? ..ssristeligt Taablax« gav folgen de Referat af hendes Tale-: Profeswrinden vilde scrtte sont Motto over det, hun bat-de at fige. disfe Ord as Vjetgprwdiken: »F ere Jordens Salt: men deriom Sal tet mister sin Kraft, hvotmed skal det Altes-W Einsminmalet visi, Pan livilkeOmi reader der tman til den troende sit-indes i dct oiientligc Live. er et EmmskxnaaL ioni bit-endet i manqe insinderIHjerter og lrwver sit Svar, Lg det Eimr lon vi not Minde men liver eiifelt man ielv beivare dstte Eisørgsmaal for fig. iiriitendom er et indre Liv i Gild, et Hierteiorliold til den Gerte Jesus. Er dette Oferteforliold den beerende straft i vort Liv, iaa nma dct flaffe sin Former i dort Liv. Vi moa ikke non-is- nnsd, vi er einnimmt-. Livet man volse im det ivage til det kraf tiqe, frn det urene til et Liv iom Je iu Liv: vi man ie at fein vers Ting, iom vi ved er llret. Naak et Men neike blivet en virkelig moden Kri ften, vil det blive et Salt i den store "deflige Vetden, Gud bar skabt Al le Mennefker oq alle menneitelige For-hold ital æke Sud, og det skal ske dekved, at alle vi, iom eliker den Bette Jesus, stiller os til hanc Tieneite Tet offentlige Liv er det Liv. Tom leves as Folfet fotn Falk. Hvis et Falk er afktistnet, uswdeligt, da vil det offenilige Liv vrwges deraf; men hvig Folket et levende kriltnet, da vil det offentlige Liv blive liges iaa. Sols Gnds Nige ital komme, da bar sban innen andre Hænder at bruge end de -Kriftnes: det givek et uliyre Anivar for hver enkelt af os· Wud ttænqer til mig i sit ArbejdeJ Gnd hat skabt Mund og Windes der er manqe Tina. iom beuge kan note lige godt, og der et Ting, loni Monden lan qsre bedke end Kvins den-. men Gud bar nedlogt i Kvins den, at hun ital væte hele Stieg tens Moder; des-for ktæves fivindens Teltagelie i det offentlige Liv ærliq i alt, lide der vedrsrer! norncsne Lineledes maa vi arbeide paa at leite Kvindenx vi Kvindet man læke at itaa solidarisk: een for alle vgl alle for een ( Vi gaar frem med hurtige Skridt,l og vj moa syst-ge Dvem ital bærej Sagen frem efter os, naok vi er lagtj i Gretde Her man vi sprft og fremmeft le hen til de unge, krist ne mündet-. J maa have et aq bent fOre, naar Gud ka«ldet, og et gabent Øje for, hvok edkrz Hjælpz tiltrængesx del-for man J ksse Op lniråning. Høftcsn er stot, men Arbejdetne faax bed derfok tdøstens Heu-e om atj udsende Akbejdere i sin Hisftl Der kaldes paa nong faa til. at gaa ud blandt dedningernez men» der kaldes paa os alle til at arbeidfl i vort eget Falk. Jeg trot, ieg hat Lov til at fast-· Clem- at der er en stadig volsendeI Trang indenfot den danfke Mis sionsmenighed til at være med tih at lade Evangeliets Ly- lkinne tz Afrikas Markt-, oq der"· indløb flere’ Anmodninger om at blive lendt til Sudan lom Missionær. hvlltet dog beim-eh at der maa væte nosenl Trang i den dankte Arke til en Attila-Mission complyqu mod et loc dcmt Foretaqenbe er altid: Det vir ker sptedende. Jeg tun ikke for ftaa denne Udtalelsc im varmeMiss sinnsvrnner. naar den frem ftres alene. De fkulde vide, hvors dan den Advarsel mod det ipredende virker paa mangc Hjcsrtec De bli ver bange for at rote ved noget som helft andet end netop det, som vore dankte Missionsvirksomheder omfots ter, ja, næftcn uviuige overfor alt anbet. En Missjomxn der vtrker stærkt .indenfor T; M. E» sagde en Gang »ti! mig: »Di- ikulle vide, hvilke« ublide Udtalclser, der falder, jordi man i Aalbokg syslcr mch den Tan HFO at sende 2 Urger, der felv in derlig snsker det, til Sudan.« H jlblide Vemcrrkningcn. fort-i man vazlkr mes- dcn Tonkc nt dringe Evangeliet nd til Hrdningerxer k Tot vjrker den Tale um dct Hprei xdende naar den staat alene — den Lindjtrumper Wetter Lad ois alle ver-re enigcs om Tro sskah mod de Marien Gud hat gi FVet ob: lud os fordoblc vor Kærligs Jhed, Troikab og Jver her —- men Ilad altid Talen om det Tpredcsnde svasre ledfagrt of en alvorliq Op !fordxing ti! at aabne Ojertcks »ne- more for Missionens stoke kEng Mem dct iste, naar der tales til danske Missionsvenner om Tro -skab mod vore gamle Marien Sau Tini den ovcnomtalte Uvillie nok af lese-«- as cxz sur-den un beer fu« lelfe: »Heru-, gar mig dnatig til at baer din Zaa jannt videre nd!« zjwwdinFidwxdirmn mod or Mk »Ur-beide cr der Zureden Naar man ovcrvejer denne Zank-Z Hammer man til cfcsndommeliqe Tkicjultatetn J snkdesw Alvor fmater man det Fisrcsdendc van vore Missionsmars ker, mon innen Wft hasver sig mod det spredcsnde indenfor vor lille hauste Mi—:-«":·on-:stnenj,1hed i Dimnnet Tasller man sammem ved jeg ikke saa non-. fmvr mange Komiteer og Befmrrchsr der efsisterek i Danmatks :!Ik’isfions":satbejde. varfor Mier man ikfe sin Nsst mad det spredende derhjemme2 Hvilken Ret hat man egentlig til at advate mod det foredende derude, naar man Irver midt i det het «hjemme! Hvotfoc famler ikke alle danike Komiteer og Zelskaber. der drivek Michammedanermissiom sig til eet Selskab med Landets dyatigste Mit-nd i Epidsen? Hvorfor advarek man Mc mod det spredende her? » Naar Matt i sin Bog ocn den af asrende Time taler nm Summen flutning, snTker non faa alene Sam menflutning nde paa Missionsmat ken, ikke i Hjemmets MenighedP Saa fnart man stiller et iaadant Spskqsmaal am Sammenslutning af Hietnmets sorffellige Komiteer. nieder man straks frem med sine Grunde for netop her at leve i Spredninaen —- forskellig For-sat ninn, fokstellige Matten forskellige Retninger oft-. Lad os tale lidt sagte am Spreds nina as Krwfterne paa Verdens state prtmark. kaa længe vi ille an- alvakligere For-sog paa at sam le os hie-inne Hovedindvendingen er Spredning af Kett-sterne. Hvis Paftor Prip bavde ladet sig lebe af den Imagi ninq, da T. M. IS Dir lukiede siq for ham, og Guten sendte ham til det hellige Land for at danne sham til sit Redskab paa den nuvætende Mark, havde Tanmark site haft en Østerlandsmissiom fom mange tm vriser Gab far. Zpredning of Kræfternel Er det saa itfe Spredning as vore sama Krcrfter. at esn of Banmatks bew deligste Missionæret, L. P. Las-few følte, at han maatte gao nd of dansk Tskissionsarbejde og en Komite dan msde fig for at hjælpe dam? Eller et det ikke Spkedning as Krasftekne, at Lohnes gis til Afri ka, da D. M. IS Døre var lukkede for ham —-— og nu er han til Rot-Bel siqnelle paa sin Makk. Historien vkset os, at det ikte tm det alle Omstasndighedek et bereits get at items-re Jndvendingen om Spredning af Krwftekne lom Ir gument mod nyt Foketagende m Missionsmarken Bel er der vistnok mennefkelige Ufuldkommrnhcd blendet ind med men det er bog til stdft Msiouens store Herre, der ogsaw ad diss Veje fast sit Evangelium spredt ad til Jordens Wie cqnr.
