Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, August 04, 1911, Page 4, Image 4

Below is the OCR text representation for this newspapers page. It is also available as plain text as well as XML.

    f ..-Y·ansheren«,
I Wie Nobels-s og Oplyb
Wblad for det danske Fall
i A m e r ita,
isqu as
vAkaii LPTIL PUZL Amtsz
slait. Nebr.
-Dmtstetm« ubgam hvet Tirstsag Ig faqu
Bu-! ot. Uargang.
De isotenede Staer sl.5t). Udzandex MAY-«
Bladet vaaless Forskuck
scittllirw Benume Adressesotandunq Jg
ande: angaaende Bxadet avxegkezez.
DANXSH 1.l TU. PUBL. Holjdkz
Bang Hebt.
Herdewa Al. Uc. Unbemit
Alle Btdkug "i «Tam!ekeu «S «"«ndbol’u.
IshandlmgeL »...)r!espcndanccr og Ruthe
If enhoer Atr, bedec- adceäsuect
Il. !I?. Ame-den« I lau, stehn
ji«-lernt « i .;4ir l cis-summ- as second
cui-is matten
Advertls ne Jan-s made known upon
svpli mioik
J Tilfælde as Ukegeämæsnghcdex ved
Nodtaqelsen bedeg man kluge nl det nedlige
Postvefek.. Skulde set ikke hiækvr. bede
msa bemerkt-e s«gtjl»1«anikeken«s
svnror.
—L
Naat Reserve henvmdet ng m Fou, der
averterertVIadet,-nten co« at tpbe hos dem
Illet for at faa Oplysninq om det sperrend-,
pedes Te« altid ommie, at Te Sau Eli-misse
mentet I dette Bist-. Dei v-! vcm tu gen
sibss Jkyttr.
Plane-me for den fidste Eunards
Tamper ,,Aqu1:ama«, der nu bygs
ges ved Clx)debank, er blevcn modi
ficeret saaiede5, at dette Stib vil
bjwe der fcørste i Werden Tetg
Længde vil bltve over Un« Fod, og
Stil-et vil bljve ren sinob hurtigere,
end de oprindeljge Epecxfikationet
fordrede Tcts Hurtighed vil bitves
ve 23 Fdnob i Timen og ncest efter
Lnsitania og Mauritanie, vtl det
blive Verdcns hurtigste Furt-L
Vi ital her eftet »Lutl)eran
Ehurch Almanac« meddele nogle
Tal, sokn rimeligvis vil faa mere
end een til at fpile Øjnene op. J
Chtcago er der 174 lutherfke Prces
stet, i Philadelphia 112, i Mil
waukee 81, i Minneapolis 80, i
Brooklyn 71, i New York 65, i
Pittsburg« Pa., 60, i St. Paul,
Minn» 59, i Ft. Louis, Mo., 58,
i Bcltimorr. Md., 48, i Detroit,
Mich» 45. Der er 20Byer, som hver
shar 20 lutherfke Priester eller fle
te, og over 60 Buch Tom iwer bar
10 eller flere lutherske Prceftek
Den lutherske Jndflydelse i Ameri
ka er ingenlundc ubetydelig.
nge en Stotestatistit, som,,u2I;
dommens Ven« hoc famlet, er der
30 Thsjeke norsblucherske Stoler her
i Amerika med et jamlet Elevans
tal af 4514 og 225 Professoren
Af de nævnte 30 Stoler ejer eller
kontrolleret den notice Synode de
15, den formede norfke Kirke I-,
Itikirsen s, Hauses Synode 2 og
Brodetsamfundet 1. Ved den fores
nede Airkes Stoler er der 2020
Elever. ved den norske Synodes
1829, ved Hauses Synodes 364,
ved Ftikirkens 337 og ved Bro
derfamfundets Stole 64. Af teoi
logifke Studentec hat den forenede
Arke 63, den notske Synode 45,
Hauses Synode 30, Frikikken Lö
Btodersmnfundet 7 —- tilfmntnen
170. — Af de ncevnte 30 Stoler
er 23 ,,co-educationa1« (fot begge
Kin). Z er kun for« mandlige Ele
ver, og 2 af disie er teologiske Sko
lek, 2 andre hat teologiske Afdei
Unser. 2 Skala et tun for winde
lige siedet-.
»Det er läge jaa meget imod det
offentliges Interesse at Londets
swre Samfærdselsmidler ejes of
Privatmænd, som at den forte NoceJ
eies cis Privatmænd. Jernbanerne
burde konfiskeres, just som Schnec-i
ne frigaves.« Tette er en lldtalelses
der fokekommcr i ZocialiftsVladek
,,Apea1 to Messen-( —- Seko om’
man vilde stemme for at Jernbas
nekm gik over til at blive meist-l
liq Eie, burde dog den lovlige Efeu
domsret respekteres. Skulde Jem
baner kunne konfiskeret, hvilkens
Eies-vom viide saq were beseitigeti
til at gaa fri for KonfiskeringP I
De store religitie Typer i Ver
den fes bebst, uaat de stille-I i Mod-i
fætninq til Mut-re
ca send-u Müller et enqellt
sind M M Acade
WMM Ists Mem-,
M W is Mik
W
ferne Rom — hver set hen til sin
hellige By, mediens de evangelige
Kristne paar ind i deres Linkams
mer og lukkek Døtenz
Muhammedanerne findet en for
iasngst død Monds Grav, Hebt-ce
erue en Mur, hvok de imm- og grcks
der, og Katolikkemcs en 5elvbelejret
romerfk Bot-gen
Te evangeliikc Kristne findet Fa
den-n, Tom er i Løndom
Kamvcn mod Mormonetnus
Mormoiibladct »Bikubm« brin
skcsr attcr en Tel til Torvsz fraKams
pen derhjemme, denne Gang fra
cr Uiødc i Evendorg paa Sym
bvor Past. Joh. Thorsen og Mr.
O. »F Freoze iom andre Steder op
tmadte inmd Mormonvrovagandas
en.
» Eiter bvad en of Mormoneknec
egne Udfendinge, Mk. Oilmar M.
»Neiion, ifrivcr til Moden hat de
"ikke vasrvt iaa hcldigt stillede her
Tom i Kobenhavn De fieste Aviier
imr nastht Licormomsrnc Abgang
.til deres Spalten-, og inqen hat dil
s
ivt tnge dem i Forivmc
; Ida-d Mormonerne færliq besvass
rer iig over er, at de ikke i offentlige
Moder samt Lov til at ichmrc Tig.
»Zum Finder »Mens- Venitreblm«
icuioo forkert i Arn-et mit Tet
sank vi nu ikke· Os forekommer det
»rent natur-Hat at naar vi Luthe
ranere toler en Sag for en For
7amling, vi hat famtnenkaldt i Vore
Lokaler, saa kan Mortnonerne tale
»der-es Sag, bvor de knlder samtnen
til Mode i der-es efede eller leiede
Lokalerv
Men iaa meaet er viit, at Kam
pen er reift Omnærkfombeden er
rettet mod Mormonismem og den
kommet til at ftaa fin Prsve vaa
» dens eqne Metitett »
i —-—.0s.0-.—-—
)
Fortunens-Statuen
En Gave fta Tqufkk i Amerika til
Fiedeln-weh
» Tot nye Kristiansborg Sm, der
»m: et under Ovssrelfh dlivet, som
Isbecendt tildels bygget af Sten,
skcenket ftn hver eneste Komnmne s
Tanmarkz ioruden den Zum-, der
er bevilget af Rigsdqgem ek der
ILeWkommen Bidkag im hele der dan
iske FOU, og Slottet blwer iaaiedee.
naar det staat fasrdigt en Singe
Izolkegave til Fasdreiandet.
! Tet er da ganike nanntng at
vi mange Ton ke her i Amerika dg
Haa kunde ønfke at give vor Skckro
Jog oed vor Gave bestreite-, at vore
Junker og vor Kærligshed fremde-.
Hes er iait knnttet til vort gamle
sModerland.
I Vi havde tænkt os, at Gaven Etui
.de beitaa af en Statue, iorestillendes
Tonmac udiørt ai vor liervasrende
iberømte Landsmand Billedbugger
Johannes Gelert. Tog er den Mu
lighed ikke udelukket, at Gaven vit!
lsan en væfentlig iokikellig Form,;
»ide: Swttets Armen hak 1adet’
fig forlyde med, at site stote Bas-’
reliefs, fremstillende Danmarks
Fremsktidt i det sidfte Aarhundrede
paa Kunftens, Jnduftriens, Hunde-!
lens og Agerbkugets Omraade, vilde
være nokfaa veltomne Diese Bas
»reliefs skulde da indsættes i den
store Forhal til Rigsdagssalene (
Eu sqadap que vit imidlektidl
brwe mer- beksitng end en Statt-H
scerligt da det vil blive nsdvendigd
for Billedhuggeten at udftre i alt«
Find Foqudejvem dektn i Deus
mark. !
)
Vi undertegnede appellerer nu til!
alle Dunste her i Amerika om efterl
bedste Evne at ftstte vore BefttæL
beliet og yde deres Bidrag til dette
vakkdige Tansk-Amekiksnske Nationa-!
le Foretagende. l
Vi unser det meget ø:nskeligt, at:
den nsdvendige Kapital, der fotelsss
bjg er brregnet til ca. WHAT Lande«
indkomme Alle-rede i dette Aar. Ter-l
for, Landsmænd, qrib Sagen an4
ftraks og lad Bidragsbøgerne, detT
» tirsendt hvekt Mehr-m at zwme
teen. snatest blive fnldt. Det gæl-’
der ikke om at faa state Bidrag, men!
derimod om at faa mange, saa at4
Gaben tilfnlde can blive et sandij
Udtryk for de III-Net- vi nebsle
vende net-et for vort gamle Hiern
land
Emp- vkvkagydeude vn otive til-I
delt en fjwldeui M WILL Mk
derer WM.M,M1
indsamler mindst 25 Dollart, vil
faa Medaillen i Sols-.
Ovenstaaende er et Cikkulasre, som
af den nævnte Komites Embedsi
Inwnd er othendt til.sdotttiteensMesd
licmmcn ZU i Tal, fpredte ud over
Lande-L Vi findet det overflsdigt
at offentliggøre alle disse Navne,
san vi nøjesz med at sigc, ot af
Ton forenede siirkes Masnd er Prof.
P. E. Vig, Makr, Nebr» Past.
A. H. Jcnjem Ean Franciscm Ca1.,
Post. Theo. Beck. Hutchinsom
Minn., og »Tanfkeren«s RedaktøH
Mediemmcr as Komitccm og vi modii
stager Bidmg m Tender til Komi
tccsniomssL Nrfjtckt Artbmc Anton-I
der, New York, og uddelek Medailsr
list til Vrdraqysdm For svrigt
vil jo nok ethvcrt Mediem of Kosj
mitrcn lade bäte fm Eig, hvor han
bor. «
s——-O-.-.—-—-—«—
!
Ztcejflysglimt. i
Ulf XI s
Tot ycddcr et End um den en-«
gelsle Kardinal Walxseth at han
Tun vjste LILcolidenlJed, naar han
kundc got-c Zortrwd dervcd I
Fluche-J san riet gode tages
i det ondesz chneth
Hat du nogm Finde, min Venl
trnisct Sols af den Kaljbckk Ter«
er»endnu dem, der aldrig hjælpev
en trænqendey uden de dcrved net-F
op underfundigt selv lan hsile sitt-:
re Rotte dcraf, end den cgentlige
Jndfats loder. Tet fich, at Tom-·
manyieljkabet i New York et enk
as vort «and5 storste BelgsrenJ
lwdssorganisationer Lg paa enMan
de et deckte ogsaa sandt, men . . .
Tot er andt, at dette Seljkab,
ankqu uddeler Hjaslp til Tuiinderk
oq atter Tusindck af vaskdig irren-«
gende (uværdige for Reiten med).«
Tet bar Eine Hovedsmænd over Tu-«
finde, Osvedsmænd over .Gundrede,s
Hsvedsmænd over Halvtteds —- det
oil Tige: der holdes strengt og nsjs
agtigt Regnslab over hver Douai-»
der ndes i Almisse Og hvis Mod-;
tagt-ten ikte er villig, blindt villig,i
.:il vaa Valgdagen og under Balg
Jkamven at adlyde Tammanys HI-l
vedsmcend og udsske del-es Villie,.
da ve baml Al f emtidig Hjælp vik
da være ham unddragen, og han
se til, om han noget Sted i Byenl
kan finde Akbejde iaen· Thi hinek
Hsvedgmænd er alle Weg-ne paa«
Lut. Da Tammany over ikke Bann-H
hiertiabed for dennes, men for»
lin egen Skyld. t
Men oalaa noaet af langt spr
aeliaere Art kunde her Novaras-!
om, bvokledes manaen en Ptæst er
bleven hundfet af en Modftandet,
der soc at Iikre ig Geh-r og Re-:
spekt Oamtidig holdt sit Navn i sit
Zamfunds Blade i Forbindelse med
rige Gaver til FokmaaL der tun
kan est-holdes ved Gavet.
Ak, naar paa Dommens Tag alt
»j! klarlægges, hvad vil vj da file·
fa at Te — ogfaa i Retning as
Pengedomination. -
Salomons Ord: »Penge gsr al
tinq ud« hat tidligere meet an
ftrt het. Men det maa indskcetpes«
atter og atter (netop fordi vi »glem
mer let igen«). at der bog alligevel
er nagen som Pengene ikke et i
Stand til at klarete for.
o o - i L
»Samvfttigheden«, Einer en afk
Enimnokdcrne i »Richatd den Tress
die«, »cr en farlia Ttng Jeg vil«
ikke befatte mig med den. Ten gar·
e: Mekmeske til en nujon Eine-'
ler han, anklager den hom. City-!
der han fin næstes Ægteskab, for-«
raader den ham Den er en kod
mende, undfelig Rand, som gis-«
Vor-r i Menneskets Bann og fyl-’
der den med Vanskelighedet Den
var Aar-sag i, at jeg tilbagegav en
Guldbsrs, jeg tilfældigvjs sandt.
Den bringet enhver til Betlerftaven,«
fom hufer den Den er forjagets
fra Byer til Stæder sotn en fortng
Ting, og enhver, der vil leve tilfreds
maa flaa sig tiltaals og leve den
foruden.«
Hin Fyr havdse alligevel et godt
og klart Begreb om, hvad Samt-it
tighed er for noget.
Der-, hvok den bor, et den et
Værn mod alt ondt.
. c .
Mneskene invet alle Dage dem
seh-. Det et kun et forfvindende
Nindntah der bar fund San- not
ttlatvindevsdsqladesiabelæve
af andres bitte, sure Stimmen
Det hat fanledes været Skik og
Btug gennem lange Aar, at de,
der er kcndt fom rigr, daglig modtas
get en hel Syndflod af Tiggerbrei
ve. chrt Individ, der send-et et
iaadant Bren, tænker vel oppe i
Hatten, at gansfe vist tiger de aller,
allekslcsfte til ingen Nytte —- men
dct funde jo dog twnkes at hans
Von lslov hørt. Zelle» Fæhoved!
Men forsvrigk den« der tror
sig bereits-yet ti! at faa noget for
inwi, at modtage en Pcngesum u
den deelse af nogcn Flugs, se,
han or simvcslt shcn ikke vækd at hjæli
pe. Daand paa Hier-te er han
neit
(
Var Adralnnn Lincoln en mi
11k::«.- Og our det formcdelst sin
Trxs ma End, at han fit Kraft ti!
at udjørc sit Livs ftore Getning2
Ten, der skrivcr druc, wivlcr paa
ingcn Maade onl, at Lincolm dette
underljg dgl-im sorgfulde Gcmyn vir
keiig stod i personligt Forhuld til
Gud i Himlcue Mm der er dem,
der tsar udtait Tom dereis Qverbeviss
ning, at ikfe ved sin Tro, ums ved,
at Von Var et virkcliqt M c n k: c s· L r
fundc han dlive den, han blen.
Pan den andcn Side mangler det
ifke pna dem, der tsr paastaa, at
hvad Lincoln fuldførte, kundc kun
hart-c sin levcnde Bevasggrund i be
vidst Kristknliv, i Tro paa Gnd og
hans Ord.
Finriost nok kr, at band-e Trifte
tictk Vclynderc og Ilfholdsfolket
hour for sig herwiTcr til Lincoln.
Tor er bog im- rinsæftc Tvivl
mu, c: Lincoln sclv var Afholdsi
maer Lg alles, Her hat lwst hans
Liv—3:sb, vil h117fe, hvorledes han
cnganzx Tagde til en uan Zugs-ten
der botdt as en Tags: »Tag ikke
en Rjrndcy der tyvfiikrlrr din Hier
nc ind i din Mund!«
Angaaende disse Lincolns Ord
bar im hart adskillige mein-, at de
var Lincolns cgncr Te findes imids
lertid i «Ltbc«llo« CL, 1), hvad
seslvsølgelig ikfo tjenek til Lincolns
Forklejnelse, men tvasrtimod. Han
Hunde ofte ved givne Lejligheder
frcmfsre et Citat, der syntes fom op
fundet for Anledningen. Enten et
Citat, eller ogfaa det betendtet
»Am reminds me of s stum«
Men endog felvsstr Spiritifterne
hævder fkimodigt, at han hældede
stasrkt mod den-s fforwkm Meli
gion«·
At ban lod foranstalte Seancet i
Pmsidentboligen, er nu sikkett not.
Hvor meaet eller lidt han derimod
iaa i dette Galenfkab, ksn vift innen
sige noget um« Thi sine religisse
Anstuelser beboldt ban i sit cqet
tovse Brust Dei vil fige, hon ko
retrak ikke een Kirkeafdeling fremfor
en andeu.
Men forudfaL at Lincolns store,
fksnnc Livsvasrk tun kunde have
sin Rad i Troem hvad maa «da
tænkes at have vætet Drivkrasten i
det Stamm-L en Mund som Ste
vhen Girqu udfsrte2 Han nævnes
ikke ofte som et lvsende EtsempeL
hvad han dog vissrlig fortfener —
fa, enddog dobbelt, derved, at hqn
var erklæket Stint-user Hvis nom
qu en ægte Kikrliabedens Gernina
tun udspkinger as Tro, saa er lhele
Gikards Liv en Selvmodsigelse.
Freuden Oster vor Monat-millio
nær. Da Posten mscsde i Philndels·
Mich og vrl de Eli-steh der evnede
dest. Rate bort dersm blev den rigt
Mond i Vorn, toq mrfonliqt og
med stor Omshu Del i de syqu
Pleje og de dsdeö Bearavelfe, op
lsgte de fattige, forsynede dem med
Penge og Lkvnetsmidleh limslom
benved to bundtcdc forældkeløke
Btrn blw hanö fætlige Omsotg.
Lad os ermang —- for Anlkuelfa
heds Skle -— tmnke os dcst Tilfældxu
at Beler toq Moqten i New York.
saa en Sjettedel of Befvlkningerk
Rom denaang i Philadelvhial bott
reveg. Hvad vilde nu en Mond lom
Nockefeller. der jo i alt Fald udgiver
sig for at være Kriltem ssref Bilde
han trodse alle Fater. al Reliko for
sit eset Liv og perfonlig gsre en
Kerlighedens Tierlein blandt de us
lesteF Eller vilde han danwe of
Sieb ttl Europa med fsrfte Stil-?
Den linke Drengebsilkole (Cotlege)
for fattige Bien, lom Glrard anset
tede, lkal ikke her vldere omtqle5.
Kun lkal feg nævne. at i sine Maler
for Stolen fsstfætter Stiftetem at
..no ecklesiastlg, missionary, et
miniftey pl smy lett Wesen Inn
,---—..-4
ever hold or exercife any staiion ot
duty whatever in the said collcge:
nor shall any such person ever be
admitted for ann purpose-, or as a
vi«fitor, within tibe vermier appro
priated to the purpose of said col
leg-U
kenne Mennekkevens ckdle Uegeni
nntte sprang altfcm jkfe af et Liv i
End. Elle-r its-! « Jndirekte giorde
det newn Thi af Hedenskabet lase
jte han ikke Mildbed, Eelvformmtels
se, Offervilliabed
Men altsaa v a r baue Lin just en
Zelvmodsigelse
Den troendc Kvindc i det
offentlige Liv
Professorinde Mich-let im wi
stiania mlte for en Tid siden ved et
Møde K. F. Il. des Hovedsorening
havde indbudt til i K. F. U. M.s
Festsal i Kobenhavm over Eintret:
Pan hvilke Ommader trænges der
til den troende Kvinde i det offenk
Ijgc Liv?
..ssristeligt Taablax« gav folgen
de Referat af hendes Tale-:
Profeswrinden vilde scrtte sont
Motto over det, hun bat-de at fige.
disfe Ord as Vjetgprwdiken: »F
ere Jordens Salt: men deriom Sal
tet mister sin Kraft, hvotmed skal
det Altes-W
Einsminmalet visi, Pan livilkeOmi
reader der tman til den troende
sit-indes i dct oiientligc Live. er et
EmmskxnaaL ioni bit-endet i manqe
insinderIHjerter og lrwver sit Svar,
Lg det Eimr lon vi not Minde
men liver eiifelt man ielv beivare
dstte Eisørgsmaal for fig.
iiriitendom er et indre Liv i Gild,
et Hierteiorliold til den Gerte Jesus.
Er dette Oferteforliold den beerende
straft i vort Liv, iaa nma dct flaffe
sin Former i dort Liv. Vi moa ikke
non-is- nnsd, vi er einnimmt-. Livet
man volse im det ivage til det kraf
tiqe, frn det urene til et Liv iom Je
iu Liv: vi man ie at fein vers Ting,
iom vi ved er llret. Naak et Men
neike blivet en virkelig moden Kri
ften, vil det blive et Salt i den store
"deflige Vetden, Gud bar skabt Al
le Mennefker oq alle menneitelige
For-hold ital æke Sud, og det skal
ske dekved, at alle vi, iom eliker
den Bette Jesus, stiller os til hanc
Tieneite
Tet offentlige Liv er det Liv. Tom
leves as Folfet fotn Falk. Hvis et
Falk er afktistnet, uswdeligt, da vil
det offenilige Liv vrwges deraf;
men hvig Folket et levende kriltnet,
da vil det offentlige Liv blive liges
iaa.
Sols Gnds Nige ital komme, da
bar sban innen andre Hænder at
bruge end de -Kriftnes: det givek et
uliyre Anivar for hver enkelt af os·
Wud ttænqer til mig i sit ArbejdeJ
Gnd hat skabt Mund og Windes
der er manqe Tina. iom beuge kan
note lige godt, og der et Ting, loni
Monden lan qsre bedke end Kvins
den-. men Gud bar nedlogt i Kvins
den, at hun ital væte hele Stieg
tens Moder; des-for ktæves
fivindens Teltagelie i det offentlige
Liv ærliq i alt, lide der vedrsrer!
norncsne
Lineledes maa vi arbeide paa at
leite Kvindenx vi Kvindet man læke
at itaa solidarisk: een for alle vgl
alle for een (
Vi gaar frem med hurtige Skridt,l
og vj moa syst-ge Dvem ital bærej
Sagen frem efter os, naok vi er lagtj
i Gretde Her man vi sprft og
fremmeft le hen til de unge, krist
ne mündet-. J maa have et aq
bent fOre, naar Gud ka«ldet, og et
gabent Øje for, hvok edkrz Hjælpz
tiltrængesx del-for man J ksse Op
lniråning.
Høftcsn er stot, men Arbejdetne
faax bed derfok tdøstens Heu-e om atj
udsende Akbejdere i sin Hisftl
Der kaldes paa nong faa til.
at gaa ud blandt dedningernez men»
der kaldes paa os alle til at arbeidfl
i vort eget Falk.
Jeg trot, ieg hat Lov til at fast-·
Clem- at der er en stadig volsendeI
Trang indenfot den danfke Mis
sionsmenighed til at være med tih
at lade Evangeliets Ly- lkinne tz
Afrikas Markt-, oq der"· indløb flere’
Anmodninger om at blive lendt til
Sudan lom Missionær. hvlltet dog
beim-eh at der maa væte nosenl
Trang i den dankte Arke til en
Attila-Mission
complyqu mod et loc
dcmt Foretaqenbe er altid: Det vir
ker sptedende. Jeg tun ikke for
ftaa denne Udtalelsc im varmeMiss
sinnsvrnner. naar den frem
ftres alene. De fkulde vide, hvors
dan den Advarsel mod det ipredende
virker paa mangc Hjcsrtec De bli
ver bange for at rote ved noget som
helft andet end netop det, som vore
dankte Missionsvirksomheder omfots
ter, ja, næftcn uviuige overfor alt
anbet.
En Missjomxn der vtrker stærkt
.indenfor T; M. E» sagde en Gang
»ti! mig: »Di- ikulle vide, hvilke«
ublide Udtalclser, der falder, jordi
man i Aalbokg syslcr mch den Tan
HFO at sende 2 Urger, der felv in
derlig snsker det, til Sudan.«
H jlblide Vemcrrkningcn. fort-i man
vazlkr mes- dcn Tonkc nt dringe
Evangeliet nd til Hrdningerxer
k Tot vjrker den Tale um dct Hprei
xdende naar den staat alene — den
Lindjtrumper Wetter
Lad ois alle ver-re enigcs om Tro
sskah mod de Marien Gud hat gi
FVet ob: lud os fordoblc vor Kærligs
Jhed, Troikab og Jver her —- men
Ilad altid Talen om det Tpredcsnde
svasre ledfagrt of en alvorliq Op
!fordxing ti! at aabne Ojertcks
»ne- more for Missionens stoke
kEng Mem dct iste, naar der tales
til danske Missionsvenner om Tro
-skab mod vore gamle Marien Sau
Tini den ovcnomtalte Uvillie nok af
lese-«- as cxz sur-den un beer fu«
lelfe: »Heru-, gar mig dnatig til at
baer din Zaa jannt videre nd!«
zjwwdinFidwxdirmn mod or Mk
»Ur-beide cr der Zureden Naar
man ovcrvejer denne Zank-Z Hammer
man til cfcsndommeliqe Tkicjultatetn
J snkdesw Alvor fmater man det
Fisrcsdendc van vore Missionsmars
ker, mon innen Wft hasver sig
mod det spredcsnde indenfor vor lille
hauste Mi—:-«":·on-:stnenj,1hed i Dimnnet
Tasller man sammem ved jeg ikke
saa non-. fmvr mange Komiteer og
Befmrrchsr der efsisterek i Danmatks
:!Ik’isfions":satbejde.
varfor Mier man ikfe sin Nsst
mad det spredende derhjemme2
Hvilken Ret hat man egentlig til
at advate mod det foredende derude,
naar man Irver midt i det het
«hjemme!
Hvotfoc famler ikke alle danike
Komiteer og Zelskaber. der drivek
Michammedanermissiom sig til eet
Selskab med Landets dyatigste
Mit-nd i Epidsen? Hvorfor advarek
man Mc mod det spredende her? »
Naar Matt i sin Bog ocn den af
asrende Time taler nm Summen
flutning, snTker non faa alene Sam
menflutning nde paa Missionsmat
ken, ikke i Hjemmets MenighedP
Saa fnart man stiller et iaadant
Spskqsmaal am Sammenslutning
af Hietnmets sorffellige Komiteer.
nieder man straks frem med sine
Grunde for netop her at leve i
Spredninaen —- forskellig For-sat
ninn, fokstellige Matten forskellige
Retninger oft-.
Lad os tale lidt sagte am Spreds
nina as Krwfterne paa Verdens
state prtmark. kaa længe vi ille
an- alvakligere For-sog paa at sam
le os hie-inne
Hovedindvendingen er Spredning
af Kett-sterne. Hvis Paftor Prip
bavde ladet sig lebe af den Imagi
ninq, da T. M. IS Dir lukiede
siq for ham, og Guten sendte ham
til det hellige Land for at danne sham
til sit Redskab paa den nuvætende
Mark, havde Tanmark site haft en
Østerlandsmissiom fom mange tm
vriser Gab far.
Zpredning of Kræfternel Er det
saa itfe Spredning as vore sama
Krcrfter. at esn of Banmatks bew
deligste Missionæret, L. P. Las-few
følte, at han maatte gao nd of dansk
Tskissionsarbejde og en Komite dan
msde fig for at hjælpe dam?
Eller et det ikke Spkedning as
Krasftekne, at Lohnes gis til Afri
ka, da D. M. IS Døre var lukkede
for ham —-— og nu er han til Rot-Bel
siqnelle paa sin Makk.
Historien vkset os, at det ikte tm
det alle Omstasndighedek et bereits
get at items-re Jndvendingen om
Spredning af Krwftekne lom Ir
gument mod nyt Foketagende m
Missionsmarken
Bel er der vistnok mennefkelige
Ufuldkommrnhcd blendet ind med
men det er bog til stdft Msiouens
store Herre, der ogsaw ad diss
Veje fast sit Evangelium spredt ad
til Jordens Wie cqnr.