Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Aug. 4, 1911)
varfor tun Kviuderne ikke klæde sig selv paa? Fru Emma Gad fkriver i »Kvin dernes Blad«: En Dame af mit Bekendtfkab, der var i Bei-g hos os, com forleden Dag op fka vort Badehus med Kjos lelivet shængende løst am Fig og bad mig om at hægte det i Ryggen. Medens jcg stod og tumlede mcd no gle underlige Klemmehægter, der itke vildcs gkibe sat, fremkom jeg med en ibeskeden lillc Bemærkning onl, at tust i Grunde-n ikke kan kal des kigtig praktiik iktc at kunne klæs de sig selv paa, og at Dct burde man vasre vom-: fra, naar man var over otte Aar. »De: er vtst og sandt«, sagde hun; ,,det er yderft genercndc det mcd Hægtcrne i Ryggen. Tot can end da gan, naar man, fom her, er i Be ssg i et Gus, hvor der altid er Menneitcr, men shjemme er jeg for Øjeblikket alene i Lejligheden, siden de andre et flyttet paa Lande« »Hvad gar de jaa mcd Hægteri ne i Ryggen«, spurgte jeg. »Im maa ringe paa hod Familien paa 3. Sol og bede en af Døtrcne hjælpe mig.« »Hm-nor gaar de da med et Vluseliv«, Tom de ifke Zelt- kan ta ge paa?« »Det er ogsaa et Zpørgizntaal - man tan overhovedet ikke faa an det. Af de Hundredtusinder af Blu seliv, Tom Aaret rundt fabrikeres i Verdeck, er der vist itke et eneste, sont ikke er til at knappe i Ryggen.« »Motive nkon?« ,.:Icaturljgvis for Bescetningens Skyld, og fordj det giver bedre Figur, set fokfra.« Ja — iaadan talte hun, som om der var noget aldeles ielvfølgeligt. J Anna wil, yvor sinmderne stet ter at Kraft paa at faa politift Valgret og at tunne blive Postfulds nkægtige, Politibetjente og Chaufs ferer, Lan disfe sacnnte swxnder alt jaa itte klasde sig jeljv paa Det can ikke hierle at Donner ne iigek, det er Fabrikkernes euer Scrasddennderneö Ityld Hvis nenrlig enyver Kvinde, Tom skulde købe iig en sijole og iit en aj de geengie jotelagt, vilde jtge: ,,:Iiej Tak, cnaa jeg bede otn Woge-t, der er jaaledeS jyet, at jeg few kan ta ge det paa. Naa, de yar det iste? Saa nma de have Inig Undfkyldt. Faruel.« sa, jagde alle winde lige werte det, saa viide Vater-ne hurtigt unsre paa Pletten Wen Zagen er, at de W as IW Fivindek er Fuldkomne Ilavinder as enlwek taadeijg Mode, tcrnter itke paa Multgyeden af at gare Our-r, gaar de: me Aar i sijoler, der»yar tre Alen : Vidden og det nieste ti, blat fordi negle Pariserfinnaek ital tjene Sommer ved de uafladelige Omflag. Ee nn - — vitde en Mund nagen Ein-Je finde jig i at leve uden Lommer 1 Eine Kur-der, fordi Mo den 1nencr, at denne Bekvemmcligs hed gaar for meget ud over Stank hedew winden gør det uden at kno. Og yvad er zeigen? Te Taster og Basel-, fom ital erstatte Lommcc, bliver glemte ouekult, i Spocuugne og Tl)eatergardcroder, I Entreer «.«; Buntejalc ug often-Weiz hæddlasfende af de betynirede Eier inder, sont hnvde Oele den«-:- Maa 1edds2iggendefæ «i den furivnndne Taste-. Lxx hvis der cr en untelt Vehjektet, Tom nicd et Ascagtjprog beordrec »Im Strcedderinde til, trods Alt, at 5attte en Lomme i stjolem faa anbringer denne Mathhaverinde den nvasgertigt lige i Bagdredden— ogfaa sur Zlankhedens Skyld — saa at stunden til Straf for sin Oprsrsaand mod Moden maa til bringe sit Lin med at ssidde paa en Portemonnaz et ngleknippe, et Lomntetørklede og et Par Handster samt hvad der ellers tan falde for. Er der nogen, der mener, at det« jeg her siger, er en Ovekdrivelse, san beder jeg blot Vedtomcnende ka ste et Blit paa de Modedamer, der just i denne Sees-m bevæger sig med yndefulde Lethed paa Gader ogVeje Dei-es Dragter er faa snævre, at det er dem umuligt blot at træde over en Vandkende, end sige ftige op i en Vogn, uden at man under Anftrasngelferne set dem til Unwet og deres Hatte hat et faadant Om sang, at Helheden tun minder om en suldt udfoldet Champignon Det san være, at det er fmukt, derom Ial jeg ikke tillade mig at dsmme, «men bekvemt og egnet til Deltagelfe Ii Arbejdet paa samme Vilkaar som sMændene — det er De ist«-. Der takes og sfkivess ofte om, at Udviklingen citerlmandon vil dcle IZwindeverdencsn i to THO: Luxus skvinden og den erhvervende Kvins Ide. Dei Lan verre, at det er sandt, men i saa Fald er det kedeliqt. ;.Hvorfor kan man ifkc arbejde og ,tjc-ne Penge og dog have sin Del af Skønhed og Luksus ogfaa i del Fdeee Hvokfok squ Valgketgkviws »der og Fortetningsdamer ikke ag-· Hsaa ver-re indtagendeP —- det var for« ;Kvinden Fortet lige fra vor Moderl »Ein-Z Tid. Flittige Fingre og op kfindsomme Hjærner hat jo netop« nenne-m Tiberne sagt jaa megen sSkønhedsftmsben i Kvindens Dragt, de fvasrcs Zilkcftoffer og de lette Kniplicmck, de fine Farver og de ksføntformede Smykker. Hvokfok kan man ikke forfkønne Livet ved at bee re disse fmukke Lager og glæde sin "over dem, felv om man perfonlig for-beider for sit Brod og iøvriat Imoney-, at Kvindek bør kunan verl iges til NigsdagenP Det Ene for shindcsr jo ikke det andet, naar blot "fort111ftiqe Kvinder vil flna sig sam »mc-n om at omarbrjde taabelige og ’uvmkti5kc- Modepoafund. Man kan ikke sonstige-, at Mændene ikal taae fivinderncss politiske og iociale Stras ben lnslt for Alvor« iaa længe de ni Ticndedele af Kvinderne ikke —« for nt vendc tilbage til Udgangs-« minktvt —- faa lerngcs dc faktiik ikle san klwde sia felv paa. Hvad vilde man tcrnle om det tilivarende, at en nhnre Majoritet ai Mandfolk ikke knnde tage del-es Frakker og Benklæder paa ielv, men· Jssknldc have deres Koner til at knap "pe den-s Beklædningsgenstande bog «:1c1a, fordi det fremhævede Figuren set forfm Tot vilde dog visi, Jamfnndsmccsiigt iet, virle lidt baqs ;vendt Hvoriok ilal vi Kvinder aq- « Etcs o. ielv ringt-re? E l , Esbjergs amerikanfte Dage» I — i Befkkevet af ka, der var med. ! J ,Jndk Maainsdsfkrifts« Juli basfte lmr Foksattchn Erich Erich sen der i iin Tid var Sanft-ver i« Esbjerg, under Titlen »Wald vg« grønne Skovc«, fkrevet sine Erin-« deinthr sra Zueknlationstiden i Es-» bit-m i Vi liidiastter et Ilfsnit af denl ilivlige Zkildisiiig. Or. Erschien ifrivch ; Man vaagnedsc Inidt i Redenan «cfter en anilænmcsfeft sor Bycns III-«- cmrigc Voftaaem og ikm kotn Jordspekulationens Tid. Hniker jeg« «ret, lmvdcs Egibferg den Gang kni: ist Par Tnsinde Jndlnnmmh tin-n i Lobet af 1——5 Aar nnmsdc den lnsn umsi· til ti Tini-Ida l Jurdiveknlationcn lilcsv Eislijemss Smertcsns Tib. Guldets Tid og Fordnsrmstcs. Tor nif lnmdr Man ncsilcr on Formner til Grunde, og det toq nmnkns Aar. indcn nmn sont til slnvfter inm. I i Ist hole WI- Eunc en EIN-N fatmt. ou alle- Hjcrnor tagte-. Man san dcst Jnistrc af Nuld alle Vog m-, oa der var ika nimmt-, der-« lmvdo disrcsss goch fnndv Tlfkenmsskcs-I forftand i Behold». · Tot lusgnndtcs ftmkcs um Moment-if Axt-do 11(-d Vanmaardcsn Folk kom fm nasrmeftis Vor-r og Londsbmsr» oq lmmovejs fra for at handle Dei bed siq plithelia, at der var Pen-» ge at tiene i Esbferg vod at købe Grunde Tot der koftcsdcs ti i Dag, koste-de tyve i Morgen che ved Vanegaardesn gis Kom missionasrem fed on rund og glins ,(ekjde, med Messer af Grundplaner Ii Jnderlommen og Snakketøjet -fmurt til Dom-ne Gekninkx Han tat-rede den førfte den bedfte. Der var altid nogle mod Tage-L dor. "skulde se paa Tingene — nogleY var meldte i Forveiem oq nogle var det ikke —- for baqefter at hand le sig en Formue til. Saa kom Dkofken frem « der var pludfelig vokfet en Masse Dkofker op af Jorden —- og lystigt ask det gen nem Gaderne og Vom oftest ud ovrt de ausbne Marter. Her var dot, Qtldstrsmmen lau og vinkedr. Her laa alle de nye Gaben der var Fremtidens, og med Plads til en Bd —- M mere end bundrede Tusinde Gader var naturligvis et noget I I I for pynteligt og praslende Navn. Der var kun de aabne Marter. Men Gaden var vist. Der ftod med passende Mellemrnnr en Rast ke Pcele med en Tværpæl langs· Tet hele mindede om de Bank-, hvortil man binder meaturer ped Dyrskuer. Men ellers var det den vilde Mark altsammen. Undektiden nøjedes man med at lade to dybe Plovfurer vise Ga dens st. At nogen troede paa den Kome die, er et Vidunder· Msen det et en Kendsgerning, at selv kloge Falk — og Banker med — tog Kontedien for gode Vater· Og faa købte man sig altsaa et Par Vyagegkunde — saa og faa mange Tusind Kvadrataslen nted Facade til den og den Gabe. Eller en Hjartieplads, bvisJ man.havde Lyst til at spekulere i noget af det bedfte Maderne bavde nemlig Navne Tot stod prentet med nydelig og tydelig rød Strift paa alle de kal kerede Grnndridsz som man alle 7ammen leb·med i Lommen· Men andre Zteder knnde man ikke finde tkavnene Og saa gik det i en Furt til bage til Hotellet, hvor Slutsedlen blev ikreven, og de kontante Hun dreder eller Tusinder vandrede fra »siøbers eller Sælgers Tegnebog. Tet var Kommissionasrem der ikrev Jlutiedelen «8i«ontrakten kunde vente til en anden Dag. Sag førerne havde saa lidt Tid Der iad undertiden Fall i halve Snese paa Kontorerne og ventede paa at faa Kontrakterne underfkrevne. Det maatte aaa efter Tur. Men vg iaa dette fandt man fig i. Det hele var en Formløshedens Let sindighed der siin i forbavfende Lilisiiforliold til de Tusinder, der sind paa Zpil Lq lwdrdan Var man im sikker vom at lwer fik sit... Naniie simpelt og letfatteligt. Man fik et af de mange Grundris med de itnukie røde Nonne Paa, og her blev enö Grund tegnet af. Da i Zlutiedlen ftod der soc-, at man lebte iaa vg iaa mange Kvadmtalen Jord med saa og saa mange Alens Faeade mod den eller den Gade, saa og iaa mange Alen dle, og grasnjende til en eller anden IGans Jeniens eller Mads Nieliens Pareels nodre Ziel Men i Matten afmærkede man intet — og Scrlaernes Eiendomsret var der innen, der underiøqte Og det kunde for Neste-n daran fedt hjmlpe Den hvilede iom flieget paa en eller anden ZlutieddeL jaiket ned Pan et lnlnt Art Vrevpapir». Og Iicedetisti alt det itod ma, lmi Illiarferne - - Moder-m- ben i iomirueliq illnsrørt«l)ed, Nur-Zier qwede frodiat ou tast, Lirrien sang iiu Siiude iliorziksisimm derovex«, m Vlasften legede iin somit-se Tiin mellem Paslemy der eiterlmunden viellede om eller ai driftige, mindre cfendomsiorslaaende Natur« dm Ratten dingte-I vel ist«-:- fur at lsnt kits-I til Vindebmsude Men lmem tasnkte pag det. me den-J Nuldet randt, og Hier-non Uxxr Magst Tln nanr Zlntsedlen var nndxr ««l«1«e1n"t, kmn Lidlnlnst on Ljdto lnst var altid Clmnnsaams eller Pl warnt —— en fkønnnn Blandina as Clmmpaane oa Worten Qg Ljds lebet var langt. Der var manqth der lmndlede Inn-r Dag, ng nat Morgen til Aften flød Chamean nenss perlende Strom paa Daten-m melden-J man flog sig samtnen i glade Wonnen Man larmede, »S, man raubte, man lo, og man lanm man dral Venskab for Livet oq bnas gebe hinandens Luftlafteller bøjere oa højere indtil det lvimlede, oq der maatte endnu meke Ehampaane til, for at Farverne ret knnne aløde Undertiden folgte man det, man bavde købt, inden Time-n var gaaet, folgte Parter til andre-, lebte Parter og folgte iaen, købte nyt og folgte gammelt eller blev ·hængende ved det, man havde saadan som det nu bebst tunde troeffe Og Pengene vandrede fra Lamme til Lomme, Waaeplodlerne fra Haand til wand, og til fyvende oa sidst vidi fte man i sin gyldne Lykke daarliat nok, hvad der var bvis... Det blev altid sent, inden man sklltes. Selv den lille flittige og ftrwbsomme Bondemand fra Robu lsognene, der havde ladet stg gegle ·—« af Klangem og som drak sin Chamt Pagne og røg sin Mavebælter, som var det daglig Dont —- felv han blev hcennende laenge fom en Flue paa Lim. Og kom han endelig slnsn under Nat hjem til fin Kone un Børm gøglede hans Sind og Euns videre for de Stakler, der troede Gan-Z Drømme og gaglede sig Aufs-en til samtnen med ham, indtil« det hele en skønne Dag braft, og han« stod fattig tilbage med en forgældet Gaard og ribbet for alle de fkjnne Forjættelfer. . ! Der kom Falk rangevejs fra." Der kom Falk fra hele Landet. wbenhavn sendte sine Spekulanter les, andre Byer sine. Og tilfidst koqte det som en Hekfegryde Der var ikke den Mond i Miles Om kreds, der ikke havde Interesse ftiks kende i Eöbjergs Grunde, der var ikke den By, der ikke havde en eller cmden Jndiats i dette Vidunderland, fmor det fkød med Guld. Fan blev halbvejs eller helt ruinereti Venderne i Miles Omkreds laante· on laante til over Skorftenem denI ene gik i Burgen for den anden ogs den anden for den ene, Haandvcersl feren brugte sine Spareskillinger, Sandelsmand sit, og da man en ikønne Dag vaagnede og greb sig Lommen efter Guldet, var det Flimeiand altiammen i Qondizqcrninaen er nemlig den, at i Virkeliqbcden var der I1mften iks1s.-n. der tjente nuqet ved den be le Kmnedio. Ean godt Tom alle« de store Navne i Jordfppknlatio Ums Daue- blev til intet, da Til !«.ncslnk1(st kom. Its Nov rippodcs til Ekindot Eisbjem blcsv en fomri its-r Biw, dksnsks BorgerTnb futtig oq ;-)..n«dt belastet nnsd Eknttrsn og ««s«1)ksrno mwr Du goldne Grunde Hsr Not mosto til dot, de aldrisl sknli Impr- Wsnst anth — Markt-r x . Im nq sior11... Zaadcm saa Jordfpckulatinnens» Tage nd. — - Nu mader der, sum bete-tust atter f CHORU undc Tilftmtde · Tøngners Kulhanclel Hs In lkftssrfssgosr til Hrmmst l«"l(-(«k X Nitslsmp Yil josks hostsisskET fmsss H xscslzkisnrttsrpk l.:sx:ss1«ut·1tl Stim- li)"UU(-ttsittisrjitk·s sann Kul. lh«;s-ml·-. found-. Muskisnsn mx Avisrtqldkuliwr Lsunlwnxpncl ltiiIk-)"il·-s« ljl til est l-«l".s·- list-It« anssr »L- guns vix-In kssnclt n-·«·l ttnhis l’1N-I·. Hink isu »so-I Hiswsiltuig ga i Nun-WH. l l l llans J. Nielsou. Alle Rekorder Staaet 4 USE 10 Time-U 41 Min. MEU DER GAMLE PAAUOEUGE OUNAKD LlNE EIASLEREI 1840 KVITTII fil. sIUIIlIMIEI sfossfnkpc FIIE-SKIUEK. IRS-BRAULA 06 OOBSELSMIUE OAIPsKlsL NUIUCSTE og FULle i VEKDEI. tllslTsIls. Isllllklllllsi kKANcONlA. Ny («19U) i cARMANIA. cARONIA I cAMPANlA. lVERNIA. ÅOUITÄNIÄ, LÄCONIÄ t under smalan M cANADA BEFORDRING. Nod-me oobbelsskrue Dam skibe. urt Isustot mod Traatildsfelegka og linder svisko slgnaler. des-es stdrrelse og Wstyr specielt passe-nie for donne Rate-. og vit de blivs unser cUMRII LlNlENs fortræfielige Bestykelse. W void »m- oo Taro-! uusst til most-it Idvo Frist-b MontkoaI-Quebec-l-ondon Iwane söatnsc ASCANIA »F UOIH 9111 TON AUSONIA - 7900 THN ALSANIA - 7700 TON Isls kosdlnsssus Hl les skankiknsvlslts ca FIntIts Ums-II ss sont-saman- sascssns m hun- I(l. Umsonst-inde sond after Fragt-am over du Storg Julo Exkursioner THI- cUNAIkD HTDANZIIP co» List s. I. um«-m ist«-was un antun-III- s«kn..csuc«eo. Wkkkwsksksks ·kkwsfka DAM cor.uxce BLAIR, NEBRASKA. BECYNDER ZDlE OKWBER 1911. Tilbydct Indesng i tyllsonclo Kur-Ist PROSIMALBW, tot-beredet til Wtctls Wust Nowlkdtcldsnnot Lærekc og Leeres-ladet tot »Ist-blit sohools ' '—ntlstedok « « state cortitlcatss ’ ’. ACADMLMUULQ tot-beredet til el- locicutlo Idol-. COIKCIAFZOSLHMUF og staunst-all WILL-Muth Orgel, violin og sang. Cocl Modning tot Nylkommero til at læro Insel-L kok Kost, Logi og Undorvisnlug per üts llgsk IIIOT sKOLBN ZIIICYNDER Z. OTTOBIK C. Ic. EANSEN kont. M aster- ny Katalog Illumsg as siiklle Hasses Jrlelirnmnnrer og frisli M ; Vi klber Fedekalve, Hins, Æg og Smsr til Tagens hsjeste Priser. kwssfkwssquasskwsktksksr UT ff Vi er Agenter for Dr. Peters Kuriko samt for Scandinavians cum-icon Mfkibslinir. Landsmænd, fom Insker at reife til eller fra Danmark, ktb Billettek,hos os. Vi jælger dem til billigste Pri-' fer, og vi vil gtke alt, hvad vi kan, for at fkaffe gode Pladser paa Skibene. Statt Llnaasg us Bäuer, Brei-kam m. m. ftq Dauish Luth. Publ Hause Blait, Nebr. Sltnlitteratut, religisse Bogen Bibler, Salmebsger, etc. Petersotklkoudo Co. Conneil Blufo Jun. Poitforsendelser befarges med Omhu. I -- —- - --.--.--«--.--.-«p-«--«-s--U«-««-«Is-s« Kun 3 Mit p-· fra By og Jcrnbane kan endnn faas Land for 32500 per Acre i Volusia Co., Florida. Enhver kan købe en Farm i Florida for knn 17 Cents om Da gen 35.()0 maanedlig Afbetaling. De brtaler hvrrken Reuter eller Stat. Kle nu medens Landet er billigt. . 21 Dunste har allercde købt Land, saa Udfigterne for en dansk F Koloni er yderft lovcnde. I Medens Termometeret her i Nord- og Mellemsztatcrne viser over 1()() Grader, og alting gisper af Banne-, har man paa sann-ne Tid en behagelig Temperatur, sont Darimkr mellem ZU og 90 Gra der i Florida. Alle Oplysninged angaaende Land, Avling o.f.v. samt Kort over Landet sendcs frit overalt ved Hennendelse til X· P. H. Mittel-, Agcntct Mike-T Elk Horn, Ja. kristelig Polkebiblioiek. Ubkommen er: l. Samling. August- n: Bekendelfek. B u n y a n: Pilgrimsoandring. Annie Lukas: LysiMørket. 2. Samling: N i c. M e i er: Pan Torvet og i Vingaarden. G o sd e t: Vibelske Studier T h o m a s a Ke m p i s: Kristi Eherfslgelsr. 3. Smalan E g g leftom J Kampens Buben Rimberh Ansgars Levned. M a r i e g J u l e g a v e (Btrnefottællinger) Disfe Bauer er alle fmukt indbundne i Helfhirtingsbind meb Guldtryk og sælqes for den unlmindelig billige Iris af 65 Ets. pk Bknd frtt cilfendt ellet 81 50 pr. Samling plus Parto 20 Ets Dun. Lufh III-« S::.:, Blatt, Nebr.
