Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (May 5, 1911)
W »Set sauledcs er Problemet Liver ken vanskcligt at forstkm cllcsr beim-r hgt at lø5e. Tet, der tiltrcrngeT er en oepd Lov fastsat Begrænsning af den faakaldte Strikeret og den dertil svarende Lockoutret«. —W-——— « Fta Nutideus istsifke Liv. -(:Ilf Post. J. Fauerholdt i »Geh-S danske Magafin«.) · l. De Folkeschg, blandt hviike Js drrne i note Tage lovcr i kompakte Massen er i det hel(I ug stoke albe lesti uoidende ow, hvnd der rørek sig i M iødiske Falk» Te scr, at Roder ncsz Forkctningcr ikke lilot csm Lørs dagm er lukkcch Inen at der ogsaa nu og km lwszs dem intraschr en un den chstdag. Hund demn- Fest dng denken-tu n,1 at enbvrr bar i alt Faid nagen Abgang til at lasse i del gamje Testasccont mu, lpuad der fok«egaac- hoin Jødisrne, er man kom plcst twidcsnde um o.1 interessuer man sig better ikke stort for at vidcs nomst mu. List one Folk ganr ried Zidpn as det and-M tncn dct er væi spntlig Um f FOrristningslfch at de mode-J. Naar Jødernes nærnnsft bmsnde Nalmer ike kender dem bedro, kan man egentlig i den Netning in trt Entlaska af dcs Folk, huis Bosig kom til at ligge i fjerne Egne. zscaar der ovenfor er blevet beugt et Udtryk sont det jødifte Falk, vil innlm en on anden Laster finde et faadant lldtryk,tth(sldint: Jsderne ndamy paaftaas der fra disse Hold, itfe met-e et Falk: de reprwfentrrer blnt et reliqiøst Samfund i det Land, shvori de lever, ganske sont Katolikker. Metodifter etc. Der er nomst rigtia i en saadan Vettagtnicm. Tet er over hundrede Aar fide-m at» Moses Mendelsfobn qav Stødet til» Jedernes Emancipation, fom Iang fomt mcn fitkert er bleven til Viele-» lighed t den civiliferede Verdem og i asitjgte Aar var det akkurat hundre-! de Aar siden, den modern-.- Jede-I doms store Lys, Neformmanden Asj branant Geigen fødtes. Enten vi« ser paa vort eqet Land, eller vort Bin gaat mod Syd til Italien ell(«r. mod Ves! til Britannien, vil vi onst iaa i stadig stigende Grad trasffe Repræfentanter for Abtahams Sasdi paa de allermeft indflvdrlfesriaei Posten-. Man har nyliq ovkaftet det Spekgsmaal,-hve der var mæas tiast i England, . ona Ednmkd eller Lord Natlmnael Nothfchild. l Liverfor Antisemitismens i alle» Maader ntiltalende Behandling afi Jedekne tan disfe i VirteliabedeM used en vis Net sinc, at de bar lebet lange not iblandt Folkene til at være fuldftcrndig gaaede ou i diesse Naar tsmn stadig lasset et Blad kam ,:Dlll-«1emeine Zeitung des Juden tntns:s«, tan den idelizus tstentaqelse as denne Vaastaud im evn Side set kun betegnes som naturlig, saa læni ne der made-:- op itnod den »sordøm te Jederace«. Og dog bar Zagen, naar man Ter sanfte lidenstabgiløft tsaa Den, en andrn Zidcn Waer en daan Borger bærer et Mann som Echuttz ist«-r Wofür-with vil man i Regt-ten aaa ud fra, at der fra Bed konnnendeszs Moder on hole bcndes Stamme i Forbindelfc Ined de danske Lmqivelfer er naaet san nu aet Tanstbed i detpaagasldendeJndi— vid,atcitaikiGc-11:tden flet ikke bebt-» ver at kegne med noaet fremmed Ele ment. Betegnek Bei-kommende itte det fsrfte Zlasgtled efter Judvans dringen, mon det andet eller et end nn Jenes-c, lernte-r fnap et Mennejte paa, at man her ftaar overfor en Mond med frennncsd Blod i iine Autor· Paa dcttcs Punkt er det, at man itkcs »den Vidms for drage Stut ninncsr med Henfnn til et Land-s indi fke Vorm-re Andre Nationersi Son nesr assimilercs listterc end Jederncc Merc end een Kritiker bar paavift det for Goldfchmidts Vol-kommende lworledes der i hans Sjcel fand tes en Dobbelthed mellem Kærliky beden til Feidelandet on FIlelsen af at børe til en fremmed Rate-. Den famme Tobbelthed findet man i den tnfkc Jødc Emil Lehmanns Skrifter: i Neaelen ovtrasder han som tny Pa triot: mon Raceftoltheden fornænter lia itke bos bann. For Geom Bran des-XI Vedkonnncnch lmr en religionizss filofnfisk Forfattet «lO. Dbnne Jn « kohlen: »Ehe-mein Modsætninaer«) for san Aar fidcn -— on vift med Rem- paooift, at band Jdeqler -bundede i fvdilke . Forudfætningm og endelig can man dog ikke helt se dort fra det ndrc Ware-meeer fom jjældetlt saoneszi for dr-: alnnndelige Jagttagen oldriq for ken, nun hat« studeret Indern-c nnsrnnsrk En mo derne jilosencitäit Videnftabsntand Professur Stracf i Berti-U hat hen peget paa Jødernsjss ncasrkelige Entn ikke til at assinnlere nted andre Full, men til at aszsttnäere de andre med fig. Naar man fra visse Id den-J Side fremdme Racens surrte Blandnn ved Ægteskaö med frem .mede —— hvorved man i jin Inte resse for at blive lig med de andre «ttor at lnnne blive Talen om Jøder nc sum Rate koit --s— nma mntalte Forsker dog nifi faa Ret i, at Israele Vorn nctop kan set n« dZtostlied paa den Egenfkab hos jin selo, at de har knnnet uptaae allehaande frennnede Element-It i fin, nden atRacen er aaaet tabt: den jødijteNace her vift sig sont den lille Entdele- der jyrer hele Deinen Det er den fannncsEnne til at a-.-simi1ere, socn vi Inøder nos Nordamerikanerne, der nden at tabe Nacennrget var optaaet de indlnnsdes nnsn nljne Emigrantbeftanddele li. Jmidlertid iamler Hooedinteresjss ien jin am Osten-:- Jødet Naar rettasnkende Menneiker —--s Antise-» mitter fonnner altiaa itte her i Bis-F tragtninn paa FarretningezisJ Veqne tomnter til -Østen, vil mais lnnne shsgre omtrent iølnende Tom: »Ja. for vi kein her-nd, iagde nor klietfasrdinljedsians os, at Jøderne oaiaa er Wie-messen oi var forbitre de paa dem, iom forfnlgte dem: men nn, da ui er blevne snydte af Jeder ne, tan vi i Grunde-: godt foritaa, at alle ltader dem: de er de mest mod-! lindelige Liiennejker, man kan tænle fig at gøre Farretninger nied.«l Saaledes taler de flifkeliaite on ant værdigfte Menneiker; ieg bar hart» adililliae Full fra Tnikland ytre iia i den Netniiig, on sen anier det Hier højst sandiynliat, at jea nilde tnnne ljøre lignende lldtalelser has en Tel« af mine eane brane ndnandrede Landsmasnd der hjemme hat vceret blandt de farite til at harmes paa Antiiemiterne Det er heller ingen let Sag at have Foryetninaer med Judex-. J Øiten er al Handel Prnttehandel; den sales iom frngtelig tidsipildende, naar man( lonmier med Westens Taittenann, atl Tid er Penae; der ital megen Quer-l veielse til, fer man for itce at bline alt for meget taget red Rassen J noget snndt nndnaar man ikke at blive « beslutter sig til at oike en» Del af iin kostbare Tid paa at tinae otn Print Nonle Mennesler faar aldrig iin ielu overvnndet til for Al nor at mutte; on disie bliuer da de alleritrennefte til at fordennne de snu og fnedige Ziakkeriøder. Andre» iaar eiterlyaanden Ønelfe i at lebe bog Jeder: bar man i Ema-, lwar Jsderne lever tast, er man i de al lerileite Tilfwlde benniit til jødiite Oandlende, da de andre er iaa yderit faatallige.. Men felo om man en deliq bar naaet at lasre at tade, link man paa ny fin Nod den Dag, da man ital icelge til Jeder: en Jede sionI Kober er. streiten endnu mere nlmnnhiertig med sine laue Bud, lend lian iom Zaslner er med iine i . . .. Ilmle Prner. I Un lldlasitdiim, sont lauer Bolm »i. biss. i ksn nmmsnsl jun-it indem iulle BU, nil let lunue opleuc fol gende i Lislei ni dot allcsrforfusPanm qe, lian opholder iig del-. lLinn un lommer met om Nin-nein den iødi ffe Druilekusk, ioni ilal bringe hani til lianöti inkeløbiae Logi, angiver ham en Tolst; den Fremmede ilaar til uden at anr, at han ilulde have pruttet den ned, eventuelt til det holde-. Den isdiike Oidvarter paa Hatt-Mk benytter fig ligeledcs af, at lmn bar er Frennned for iiax blandt andet indlmsves derdriklepenae nn der enFokm iaa mrrgaaende, iom det endnu ikke ek overgaaet en, ielv der ihm-r det ellersJ gis vasrst til. Hat man faa nasste Tau merkt san lieldia at finde jin jin endclige Voiig, op dager nenn, at denne beliøver diver ie Reparakioner. Den jødiske Zimm haandværler, fom ilal foretaae dis se, Viier iig ilke at have Foreftilling om·, at ban bør indfinde sia til den lovede Tid, eller at Arbeidet ital være færdiqt til den Dag, ljan ielv hat fastkat dertil. Det Jndbo, der indes, fvarer heller ikke til Fort-ent nlnqerne; en Saft-, der blev folgt for ny, begynder inart at knage be tænteligtxsdet viser fig, at det er en amntneL som man har pudjet op: iog det kostbare Bordtæppe, man onskassedo til sin Stadsstna Umson tcrer m lmsszstjg VckuefejL fom den Handlende, der ellcrsii lud sig goot nok betnkiy ifke var nobcsl nok til at henlede Opnmsrksomsnsden paa Det ncr gione Billch af Indean betegner ingen Overdrivelse; det kun de fortsmttes naa adskillige Side i fannne Spor, og dcst er det eneste Billede, de allerfleste af de omtalte nasne Menneske har at give of Js derne· Der er fuld Zandhed deri; oq doq aiver det ika Sandhedcn, sum dcn skal fjges ont Jødcstncc Sandhes den er nemlig her fremstillet mil den-tin cnsidigt og dornnkd skævt; ’»L1illcdet er sortvqnet Der males for os as Full-, sont vil mlsre rot fasrdincs. fom i Ncstfærdigbcdens Mann er sommcdc over Jgdernes Tanrliqipod: og doq er det en fwr llrutfwrdiqb·.sd. Jkke blot skal man betænke —- hvad Professor Heman i Basel gør opmcerlsom paa i jin for tre Aar liden ndkomne jødilke Historie —, at de ifke—jødiske Folk ned daarlig Velmndlina af Jøderne liar lwaat Camillaer til Udnikling lmski den-, sont onrindelig aldeles ikke nor ejendonnneliae for dem. Men ondnn niere skal man vogte sig for at anlasqae sin medbmqte Maule 5wl paa dette ene Folk: det can kræne i Retfasrdiahedens Navn at blive fannnenlignet med de andre Falleslazy iblandt lwille dct bor, oa en faadan Zammenlianing uil ren-A dre hele Dommen — Ewis man fast bolder, at man vil dgmme redeliqt. J Øften tnrde —— lxnad man end ntener om Vestens Jeder —— Jstaels Eærftillina sum Falk vceke abe ftridelia for minnen Den fødiske Tnpe stiller fia liae faa llart km den rusfiske, som denne adfkiller sia fra den tyrkile, denne atter fra den runmsrle dfn Medens en Jøde i Besten kan beteane fia fom Krausk mand eller Engelskmand wilde ingen dog finde paa at kalde en rusifk Jøde en Rnsser --— en sinndig Vilde i al Fald aldria anre det nden i »«. Terimod tret-fer man hoc- Jøderne ndun Hensyn til Ooboldeldssfted — Transfilisanietn klintnwnietn Gali cien, Littanen - - en kale fasllesz Trasl lsaade i daarliq da i and Ret nina Korrespondancer Sinkt-, Wis. Zøndaq den II. April lmldt »Hast C. Krogh Konfirmation her i Lust i St. Petri-L- Meniqhed, lwor 5 Drenge oa 3 Piger luskrcrftedc der-es Daabspagt i Ovewasrclse af most Vidncst Tmchmcn fomd botdt Post Kroqb Overbørina micr- Finnfimmns dorne i Overvwrelfe af bestes Forml drc oa midn- nf Veto-Es Zinsat km Volum-, sont tin-.de- Wst tii at sum-. lmad de band-s lasrt i den Tid, de hade wart til uonfirnmtimksfms lustedelch Zondaq oftcsr Paaftes baldt P.1ft. much Unnfirnmtion i Milltumnkvsis niahed, hum- 6 Tromku og I Pigkr lusfrasftcsdts disk-es Landsqu , :!I-’ad«ks Hausen-J Onftru I Miil tuwm cui as dllceuiglnsdcns swinusrz dødcs den 1!). April vfter san llqcrsts Zweckes-H Afdøde var født Isaa Fon Tmnnark Miti: bun eftcrlader sin Ousbond oq en volker Zøm sum or Hmjft Afdøde Neu iorcht pna Miit town Fiirkegaard Past. C. Mogh kalte- og forrettcsde Mem-til Ptsdcrltsn her i dfnck on de Lordagcn den 22. April eftcsr fle rc Aar-z Svndom anberkulosH j» ,sit :s(). Aar. Hans Moder-, -Mr—3. P.j Pederscsn fthornw oq bang Forlo » Heda Mifcs Jlara Lotsen, föni i do lfidftis tre Aar bar holdt cngelfk Sko-l His l)cr«i »Tonnct«, plcjede hanc i den fidste Tit-. Gan efterladksr Im sin Moder on fin Foklovede samt en Stifter og l BrødriU I Afdsde blvv under en nieset stor Veltngesse stedkst tilssvilc paa Et. Peter-s Kirkeqaard ved Siden af fin for 9 Aar fide-n afdøde Faden-. Post. IE. Krogh og Past. O. Helweq, West TanmarL kalte i Kirkcsn Past. Kkogh forrettrde ved Graden. Mrs. Christine Mille-r, Bnne Lake-, Peter A. Millers Huftrn døde den 16. Werts. eftcr en Uan Sygdosn i en Alder af 55 Aar-. Hun blesv fordet Ssndag den 19. Marks: paa Grund af, at Past. H. Helft-en Weit Danmark, vax bortrejst, blev Past. C. Krogh taldt dernd for at forrette ved Begravelsen. Nelson Latoson i ank hat købt Jcns Trotsnends Form i Milltown for PIWU Til Feian hører 80 Arres. - Mai-tin Ponlscn i Milltown link bintet jin Farin, lustiggende inan for Vygrnsnsem mod en »Im-Ue tnent Store« i Rise Lake-, tilhøren de Edvin Bioin, som igcn har folgt Formen til Edilie Neljon i Luck for 88000 og taqet i Vytte tre Hase i Luci, som tilhørte Nclsen Til Formen hører ca. 70 Acres. Jntht Øl eller Whika i Aar, bin-rko «i Luci, Milltown reckt-Cen tinsia uden i Tilfcelde, en »Mind gris5« har faa ftcerk en Lngtefans, san den kan finde Vej ind til disså Entaabyer. Nu har de begyndt arbejde paa den nye Jernbane, fom fkal'anlæg ges til West Superior. Der Vil saa lnsrciter blivc en ftørrc Trafik » vel ingen Stade for Farmernex thi Zinwrior vil iitkert blive en god :Ui’i1ri«csd5plads. Vi-venter nogle Landlødere, og sont med det fnarefte, sør Land on on For-nie stiger i Prisen; thi den nne Jernbane vil iitfert have en Tot Jndflydclic i den ))ietning· Korr. tfbcnczey Audnlwm Jan-m Men du ei- den samme, og dine Aar faar ingen Ende.3a1. Ins-ER. th Gud er den samme, ser ui nu atter i Naturens Beiden, idet Livet droder frem med Knopper og Bla de, Hirn-I og Lied. Tet er den ianime Wid, ioiii be redet Græsrwppet on Stiernetæppet vi fkulde gerne naa at vandre paa dein begge Zyo heilige s-- nei, hnad jeg vili de Fixie, at Zyvtallet er et hellint Tal, on der-for maa det jo saa vg saa vasre en lidt ekiksim Mel-riesig lied, at vi havde netop syv Konstr ji«-ander, —iyo, der blev konfirmeiet Eøndag efter- Paaike. Om Manda gen blev Præften lagt til Syvtallet, og der blev altsaa ofte, sont bleve fotograferet, og saa«tror jeg not, de fammenli qnede iig nied de oite Zins le, der blev frelst i Akten Ja det er ingen Sag, iom man iiaer. at qaa til Pisa-sten; men det nytter not ikke, ielv oni man vilde give en hel Million for at faa Lov til »at gaa til Priest« iaen, det blev næppe til ftaaet. Terfor aaslder det om at beuge Tiden ret fra jin ynaste Ung dotn af. Hinz-i ifin det var for ftor en Bin-de at lasgge paa note Venner da Utah iiiisiioiiwrer, saa vilde vi gerne bede den passe paa Mormonerne, faa de bliver i dereiks eaen Etat. Tlii der bar nolig nirret et Pol Mormonnii43· iionnsreiz vandrende beriaennem Set tlementet, on liniH·vi nu ifke liande vasret slieit fikre Paa, at vi ludde ren Bin i vor Flusse-, faa lnnde Ui aadt hande iaaet Lan til at drifke af deres lssiitilaske ,,«.!Ic’oraeimrn« ai Pair. diildsia lasser ni ined tneaen Interesse Hoorfor ei- »Tik.« ier 25 Aar gam inel med den Zlaas Jkke engann den Enidldiae kan fare vild ved at lasse den, Efaiasss TH, R. Den de tragter vi ioni Flødlsn ai .,Tff.« sor Tiden Hund du« or Wt mod Past. Ma tbicsom »W. Talll«ss. Nod» ksr kun en Nrntagclsis as den« gamle Sond hed. »Da de fknlle ovemntvokde oder til Rnndot ou still-s eder for Kon acsr oa Fnrfwr for min Zkyld.« Gik det vel Døberisn Johannes bedro, fordi han saqde ZundhesdenP Maatte Tokathiefon few-, at han lmr Damaer Venncsr un end for, ogfaa visd demu» Side Atlanterbavet Vi qlrmmcr ikke san let det fonmderlige Wimtiss aussah lmor alt var indbydende, san felv de- mithrøftiqe fatthdc Mod. Fængselsmørke hat« tidt bragt «Himmellys. Sygdomsmørkc har oqfaa. Mr· J. Hemingsesn er fvg oa sengt-Hagen de, og det bar han vwret i lænqeke Tid: Manttc Verdens Lys oafaa lyfe for bunt, felv naor det blimsr allcrmørkest. .Himlen or fkmst oq cnørk, oa Vei grsfterne —— skwis vi ellers hat san danne —- er fulde·af Band, saa nu ihar vi faaet Ver-de not. Det bar cl lers help Fomaret vasret spat-samt med ngnew C. J Ist-« Hutomatisk KluaaT Man Its-klum- llklviiuieren op. us passe- san-ei i Sivn og illvifiei Mit-but om set heb-pei. Den for Bart-et mest verdikulcks sk alle Opfiaclclser. f Lan-s i iire smukke Desscins af mørk Eg og med csn stxtsrk patenterct stuulfjc(lcrmot0r. Dcsnne Vngge anbefales If Lege-· sum den sikrcste og mach ligste sm- Barnct. og (1ctt(- Udsagn stkøttos af Tusinder af Brugg-re · gcnncm sie sidste 13 Aar. Maus-ge as djsse har mitth at Um Folk blut kendte denne Vugges nmnge ug storc For-trin. Sxm viche de ikkc umlvære Jen. llvcsr Vugge er falcktnel staats-et til at give fuldsuckndig Tilfre(1s hul. km dos enlifek lløbelhsadler. Sl(111(1(- den jkkc kunne falls hos Dercs euen KobmiuuL saa skrtv til Os eitcr K ixlt tlng og speciclt Till)u(l. THE AllTMATlc cMDLE MS c0. stevens Poiat Wis. SkovgnnrdsPcterscus Smaaikkiftcr. Følgende Zkrifter af Past. SkovgaardsPetersem der fandtes i let beskadiget Tilstand blandt optt brandsfadte Lager, er nu istands fat og indbundcst tilsammen i not Shirtingsbind: I. Læsnings Bctydniug i et kriftcut ngdomsliv. 2. Bruskabrts Stilliag i et kristcut ngdomsliv. Z. Omvendck eder, thi Himmcrigcs Rige et kommct arr. 4. Hvorledes finde-s Guds Villic? 5. Flristus og de studkrendr. Tilfammen 236 Sider. Scelges saa langt Oplaget rcekker for den overordentlig billige Pris af 5 0 C e n i O. Dan· Luth. Publ. Hause, Blair,Nebt. Nyt paa Lager. A. P. ANDBRSBNt vojledniug til samtaler over Luthers Katelcismus. le Dels ordnet efter Balslevs I«u,«rebog. 156 Zielet-. Indb. .60 EBRMÄN LUNDB: Msnin Luther-—I-Ians Utvilcljng og Livsverk Med 30 Portmstter og Illustration-In seist-ödes smukt indb. 1.15 KR. VII-Ast aner og Pauker-Ilaaudbog til Pokedrag, samt-glei- og Dislszussimier i Foreninger ak Ungdom. l, 2, 3 og 4 Sam ling-——l'1sis per samljng, kartonneret. . . P. KKÄM Daglig Ändsgt——dlinder fra Morgentjmerne i St. Jakobs Kirke. Ordnet ekter Kjrkeaaret. Indb. i Vælskbiud 2.20 Danish Luther-an Publjshing sonst-, Kluft-, Nebr. Flere Billise Itser. Et nyt Parti af gode gamle kristelige Bsger (Reftoplag) et ankommen fta Danmark og tilbydes, faalangt de kecke-, til fil gende ydetst nedsatte Prifek: -— « Biere in Luther-, oversatte af F. L. Myniter (Kbh. 1869) 438Sidet. ,,Deutfche Theolosia«. En herlig anndelig lille Bog om den rette Forstaaelfe af, hvad Adam og Kristus er, og om, hoorledes Adam fkal do, og Kristus opftaa i os. Pan Danfk udgioet ved Laukitz H. Schmidt· (Kbh. 1877.) 112 Sie-ex « « Lseile, ellek »Das og Las!« Af Adolph Monod. Med Forord af Pastot Blædel (Kbh. 1862), 268 Sidet Syv Predikeuer for Born as Gordkn Calthrop. Ovcriatte af Thore Bird. Forord af Chr-Richardt. (Kbh. 1878.) 93 Sider. - Til Fotfvak mod den faakaldte Grundtoigianisme, af Dr. H. Marterter· (K·bh. 1874.) 112 Sider. Theolosiske Afhaudliuger of Dr. teol. C.,E. Schatlins. Ub givne af Past. Peter J. Chr· Scharling. Med Forfcts tetens Portræt og Omrids af hans Les-net (Kbh. 1880) 428 Sider. 30 .10 .ls .10 .15 .40 Alle ovenftaaende er uindbundne, men i ten og god Tilstand. Udover nmvætende Forsyning has disse Bsger ikke mete DW LUTUIKU PUBLIMMC solls ZLAlR ABBE Dampskibsbilletter scunarcl Unions storohurlisoskibe - swlges af ! tuNIstt umt. kaut-. Konso, i ist«-un, N mitk
