Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (May 5, 1911)
P « « — ,.-..--.-....—.——’ ..;l!)ankkeren«. J Wis RAE-sk- vg DUR ningtblad for det danike Falk i A m e r ita, udqivet as DANIEH l«l"1’H. PUBL. AOUSFL Blau-, Rest-. «Dsnsseren« udgaut hoer Tsrsdag og Fredag Ptis pr. Ausgang. Dezotenede States Il.50. Udlandet II.0I" Mal-et mal-I i Jst-Rad Destilliag, Betaling, Adresfefomndting og anbet angaaende Bladet adtegfetes: DAXISH LITIL PUBL. H()UST. Blatt, Rebr Meduse-U A. M. Any-tim Ille Bitt-g "l »Tansteken«s Jndholdt sfhaudlingek, «.Jttefvondancek og Anme If enhver Urt, bedes qdresfmb A. M. Anberien, Blatt. Reh. Euren-d at 1311-kikl«osiot·iice as second old-s matten Advektisink Rates made known upon sowie-know J Tiliiklde as Utegelmcssiqhedek ved Rohtsgelsen liebes man kluge til bot sieblige VWML Skulde det ikle biswe, bedes man benoente sig nl ,.Tanikekeu«s tonyr. Nur Les-me dem-endet fis til Felt, der ImtterekiBladet,ent-n ios at ksbe hoc dem tller m at fca Optysninqom det sperrend-, hohes De altid vmtale, at De iaa Tät-misse mentet i detie Blas. Dei vil vcre til gea stdls Nym. Rettelse. J Stykket ,,Triste Skasbner« i Nr. 34 ikulde et Sted ihasve staaet sauledes: »men saa til Gengæld tunge-nem« etc. P. V. A. Vi begynder i detteNummer en Spalte med staaende Overskrift:« »Det, der beftaar«, bvilken Spalte ji agter at forticette i hver Rede-gä udgave med Betragtninget over ei GudsiOrd. Vi indbndek med det famme hvem som helft af vore Prok stet og andre, der san ftre Pen og fom hat Lyft, til ctt give Bidrag til denne Spalte. Overfot den Paastand, at de teologiste Retninget i Norge ital være ped at bsje sig samtnen og sum-i ville falde i Armene paa hin anden, hævder Past. Sverdrup ifl. ,,S«lftenpst.« som den nøgne Sand hed, at Forholdet mellem liberal og positiv Teologi nu er langt more spændt end i« Professorsagens Tags-J Han paaftaar, at var Prof. Ording fremkommet med slige UdtalelserH ftt jin Udnævnelfe fotn eitel-, san havde Professor-sagen utvivlsomtj faaet et andet Udfald ,,De ttoendel Kristne set den Fare der truer vors Kikke fra den moderne Teologig Side, og de vil derfor ogfaa hie-l kmpe den til det yderste.« ( Luthekanere af forskellige Natio nalitcter holdt iflg. »Reform« i Begyndelfen of Ugen en ftørre Mis sionskonferenre i Minneapoiiä Minn. Hovcdtalerne nur Prof. J. N. Midas-L Nokthfiekd Conska sg Prof. C. W. Foys ved August-ina« Collcge. Prof. Kildahl fagde, at dette var den bedfte Tidsalder·for Mission-darbede og aldrig havde der været budt saa gode Anledninger for virksomt Arbejde som nu Han kalte stjnt oin dem, fom havde ofret iig fsk Missionsakbejdet i’· Hebunng land, og for det store Arbejde de havde udftrt. Prof. J. J. Blegen es Dr. J. N. Lenker var ogsaa chlandt Laterne Konsetenten flat tedes med et Messunde hvor derH Un- holdt Foredtaq af Marem Qs C. M, s. P. Grunsth N. Wen oq s. F. clmauift « " . J side modtagne Nr. af »Am-Cl og Stierne« skriver Past. -R. R Bestergaard om »den Maske-ameri kanfke Mission«. »Im 1871 til 1898 qit det fremad«, ftkivet han, »Zum san vilde det ille gaa tangere M den gamle Maadr. Der com Spät-, bade man« . . . »Jeg vilde hellen siqe, det var den aandei liqe Udstytntngstanke, ldm Meuqie paa med Mast oq ille csd fis holde nede. Matten munt te delet, og den blev deli« . . . »Na ou Dase er der vist ingen If os, der af Seh-syst sendet lädt til Inhaber-e iom vil mate, det Die Met bedie, om Nacken ikke se Um delt Hi its-mer site r— rettere, end at der bxaade er bleven pltjet dybere sg især opdyrket mete, end der vilde vcere bleven, om man havde holdt Matten samlet. Vi be« græder itke Udstykningen.« —..«.-.-— Bibelen i Die-much Bladet »Chi. Rec. Her-« fortwi lek om, hvotledes man nylig i Thi cago fejrede 300-AakZ-Festen for Udgivelsen af Ring Jumes’« Bi bel. Festen tog sin Begyndeise med dertil ordnede Gudstienester, kjvor l 1 l man paapegede Bibplens Sei-de laste, den-S Krqu den-Z Zkønhed, ,.Vøgerne4:s Bog«s Inspiration, den ne Milde til Visdom til Mod og til Dyd. Bladet bemasrkek m cre at die-se Prædikener, der ikke var kimdue til Prædisestölene, vilde blive fort fat i flere Dqge og Skrkfe Jnterexs ie for Bibelen og Etudjet af Tam me Men Bladet sel o u talcr folgen de: »Meu det bedfw Udslag as 2300 Links-Festen vilde oæte at ndc et varende Vidrag til Losninq as Pro blemet om levende Vrug af Vithen i Hjemmet og Sondagsjkolem Leg-! rier kluger over den fokbckvseudel llnidenhed, der berstet anqcmende4 Vibelen blandt vort Lands Ungdom, endog hlandt ,,college graduates«. Her og der findet en Præft det nsdvendigt at benytte et as Samtis den-I Ziuespil eller Noveller ved Undcrvisningcn i andagsfkolen i( Siedet for Bibeltildragelser eller Kapitler for at undgcm «tørre«Lek tier og drage Bsmenes Opmækks fomhed. ( Tet er denne Foreftilling. at Vi-; belen er ist-, ftemmed, uanvendelig’ over for vote brændendh strengsten oe politlfke Spjrgztmsh vore set-; stabelige Organisationen vokt Fa milieliv, Jndividets Rettigheder, Samfundets Kran, Skæbnens For yold til den menneskelige Villie,Li» net-J Menan —— der træ11get til Modstand, til at tilbagevjsev. Bibe ilen var ikke tør for Miltun og »El)akespeare: Izu var Elle ter for Rufkin ellcr sor Ourlen. ’agnofti5k som han var Den our ist«-« tør for Tolstoi. Ten er ikfe ker eller uanvendelig for dem, der i Sandhed elfker Moral og litteraer Sksnhed. Det giver Lasteer oq Irr ’ ældte Hvile at dvcrle Ved denne Zkønhed og Lplmjethed, demn- cui-ge Vitalitet lLivslraftd oq llnixdun sur den owoksende Elwat Ztuespil oq Noveller kcm oirke opdrapcnde i kompetente Monden net-n hverfor ic ke paar-ists, lwad de sterfte Wohlein Ekuespil oq Novelle-L de dkmtiqste illfhandlinger oa Messsssrftnkkcr sknli der Bibelen? Grad vilde dentangel saksiske Litteratur have vceret uden den? Dei er nsdvendigt at lade de unge give sig felv Fette Eos-Us manl og lade dem besoare del al vorligt og med Forsmaelse.« Der var for os noget fao Alta lende i denne Udtalelse as et verdä ligt Bladg Reduktion, at vi fik Lyft til at meddele vore Læsete den. Rigtignok roher Artiklen Mangel paa Forftaaelse af Evangeliet, as Jesus som Frelfer og Fotsoner. Tet er detzsktnne og den vphjjede æs delighelh der staat hjjest for ri Kissen Tier er ncrsvnt trcs Inm. sein' vi ausser ncrrmere at benlodp »so-re Læfercsss Opmærkfrmbeb paa. Tei fzrsie er den frrbnvfen— de thdemhed hos den ameri kanfte Ungdom angaaende Bibelen. Vel get-es der inden for nor lu iherfke Kirke mere for Ungdommeng Undervisning i Kristendommens Sand-heben end der gutes i de .re formerie Saum-nd Men felve Bibelen Xæses alt for lidt, og vi ital se os vel for, om ille dei Udsagn om den »Carl-anim de Uvidenhed« fcal ten-se til di passe ogfaa paq vor Ungdom. Dei passer allerede i altfor sior Udfirækning. Dei andei, vi met-were vilde pege m, er dei, der stqu om den Fore stillinz qi sibelen et ist es pat« set sikse sub i dei praktiske Liv. Den Forefiilling vil oqioa sahe sig ind iblandi ot, og den her kraf iigt vg« praktist modbevifes. da endelig var bei Wunden at Wespe Ums-me paa. ! Bibelen maa leve i Hjemmene; den dir bruges stadig eller daglig i Hjemmenk Da vi ikke kan faa den indfsrt til Brug i KommuneSkolem saa maa vi benytte enhver anden Lejlig hed des bedre. « Og ligesaa maa vi for Alook bru ge den i Ssndagsskolen. Enhoek Menighed burde have en god Bibel klasse i fin Ssndsagsskole ellck vg saa i dennes Sted have fortsat Bi bellcesning i Ungdomsmsder. Vi maa ikke alene tale om Bibe len oq mise den i hoie Toner; den vil bruges, det er den bedfte Pris, vi kan give den. Taukeglimt Tet er en daarlig Regel, Vom iike altid gasldcc Eksthncr mode-Z, ncmr Mitten Ie kusr med sin Halt-. Man naar iktc det rette Maul ved at gaa vaa den forkerte Vei. Det er i Almindeliahed raudetigt at ftaa stille og tage imod, bvad der kommen —- dog næppe om det er en Gebet-ab der kommen Tot er vanskeligt at tilfredsftille et Moment-Born tncn endnu vanskes ligere et det at berolige en ankla gende Samvittiqhed —- M.—« Vaactouer. Jorden et en Hode, St dejligt 11rtebed. Fuld af Naturen-S que As Liv og Yndighed. Stolt monne den nu prange J wilde Binde instit J Vrydningstid den lange Tens Sksnbed ej gis tobt, Nei, gennem staat de trange Den vundet bar i Kraft »Jex1 vælger mig April, ; J den dct gamle selbe-, ) J den det m) faar Fæste,« F LIA alfing blfver nyt. Jordcn opvaagner fra fin lange Wink-rian Zolens livgivende Vor me kalt-er de spirende Kkæfter from as INde Eisd. Lasten-Z og isrt Horte ifkislds ufynlige Stank for vandles til et Væld as Riqdom csg Ekmben. Frem vaslder Stattcne i Form as gtøntippede Gretethkam svulmvndc Unopper oq ssdt duftens de Blomstcv Det fsk faa man og trisus Landskab iklædeix Postens, llngdommens lyfegrsnneSktud. Alt onxifabc» jom kørt af en Ttyllestao. Frisch-ed og Fylde springer frem. Oøjt svmger sig mod Himlm Fug lenes iublende Kor, mcns gemt un der en viftende Grwstot siddkr en Iidcsu Fäulemckf og fryder im over den Fuloentc Bude og Harmoni. 512.Nedergaatd, « Tana Collegr. Strejftys over Rotmouismuu Strevet for »Tnnitetei1« of J o h n L a r V e n. — .,Bilubei1s« Reduktion, under Tato af 13. April, 1911, begrij ikke, hvorfor den danlke Geiandt un der Bei-get i Salt Lake City forte den ikke flateFotetkæde forMormon kirkens Præsidentfkab, i hvilket dog en Danfler hat Sæde Man mau, fristes til at tw, at denne Exil-kr lng ikte er ætligk ment. Det er umuligt andet, end at Mormonerne maa være klar over Grunden til at Grea Moltke lom Danmarll Revwientant ille tpq noget officielt penfyn til Mathkens Brett-si dentskab, oq Redakttanen kunde her have undgaaet at udlætte Norman kitten for en betettiget Kritik. Den-l ne Mitte hat lebet Daner i Tulinlp vls hart fra de sande kirkehjltorilke Jdealet —- ledet dem bort fra dere Fædres lande Krlltenkirke og lud paa pderlt slibrige Bauer. Mamonkirken hat fordunklet Kri-· ftusbilledet i diile Tusinders Sfceh ag, i Siedet for denne wichc lande Prolet- Appetit-Nest ca Kvngej hat den givet dem en falls Profet,· —- et faldent, syndigt og forfænge-I lügt Wonneka ved Niwn Joseph Emith og bildt dem ind, at han er den sidste,store Fyldeg Husholdings Profet, under·hvis Mast og Ledelse alle Tidens Husholdningek skal findt-pedes Mormonkirken hat bildt diese Skarer ind, at de Krist nes Bibel er utilitrcelfelig Og utilforladelig; og i Ste det for det anbenbarede og hellige End-J Ord, i hvis Evighedlys Her— rens Zolk gennem Aarhnndreder hat vandret, hat den givet disse vildledte en opdigtet Ktønife, jom Mormontirkens ledende Mænd sal skelig foregivek at være Guds Okd oq Amerikas »hellige« Historie-. Tet er ingen i Utah, der et bedre be kcndt med disk-se Takta, end de Meend, der leder det danfke Mor monblad i Utah. Jkke desto min dre paraderer disse Mwnd en ufkyb dig Uvidenhed, der er läg-e saa stam løsts, fom den er falsc. Hvocfor fremftillede den dansk Mesondt sig ikke for Mormonkirkens PrassidentfkabP Ja, lud de danske Mormonledete selv fvarez og vil de ikke. san lad dem i hvert Fald skjule detes egen Stam. Mormonkirken bar gjort det danske Zoll ubodelig Stude: nu mongler det bote, at den danite Regering skulde aner kende denne Kirkes Prwjidentskab og kysse den Haand, der hat pkøvet vaa at give den krifine Kitke i Dan nkark Tsdsswdetk Den luthersie Flirke i Daumen-f er en as vore historiske Institutio ner; den er vor høfestr oandeiige Arn, fta hvilken Jä aldrin Inaa jAls les, derinm vi fkal berste vort nan deliqe Liv. J den bar vi smagt Gut-;- chbed og hatt hans helfen de m Imadige Ordjilden har Her ren antaget os Tom jine, og i ten hat Vi set hans Herligheo. Ten Mond eller Institution, fom irren ker denne seit-ke, er ikke det dankte Folks Ven, men dets bitrefie Fjens dis, -—« Irr-Es Linsfjende Man bebs ver ilke at omgaus ret meget med Mormonlirlens Litteratur for at ovdage denne Kirtes dsdeligc Had til Krisienfirten. Tetro- Had kom mer ifæt ftcettt til Ord hos de Mor monforfattere, der hat været Mor monkirlcns filofofisle Vætere og Forsnarcrcs, --- hos dem, der hat ver ket denne Fiirkcss lebende Mel-nd For at man ille skal freute, at dctte er en los, en ubevift Befkyldning, saa vil jeg i denne Forbindelfe fremdrage lidt of Mokmoukirkens autotiserede og offentliqgjokte Vids nesbyrd. J .,Tioine Authumity of the Boot of Mormon«, oversat par-Dunst mcd Titelen »Man-was Bogs gab dommeimc Trovcerdigycd«, Elriocr Motmonapoftcslen Orfo-! Pratt: »Te faldne stirln at det net-was rcnde Aarljundrcdsz feiger den sam me fnrlige St: liom Jederne). Ten nye Tieg fokfloane 9«;Frkcbedsaacrc, der aam under Kam of Quotqu og protrfeautiise Prwster bar olsssrtalt Millionec 07 des-es Tclhassmere til at fortaste alt des, Hier kalt-es- nn Aal)enbaking". RI. 1, Side 10. Og riderm ..,O J Prwfwr of den moderne« Kristendom —- J Fjender af ny Aa benbaringl Hvorledes kan J und fly Helvedes Fordsmmelsel Ovar» mange Millionek as gode og wrlige Folk hat J itke forfptt mcd ederss listige Fotflagenhed »g. lsgnagtigU HykleriJ Nr. l, Side 16. , Og videre: I »Te mirkcsrned has bespottet FaJ bereits, Eønncns og den Helligl Aands Nonn- ved at bkuqe Jet i die-s kes Handlinger uden Amt-ruft ,,?-e Fhor vanasret Krisis Raun, idet M ,har kaldt dereg magteslnfc fraialdY ne, besudlede ug most uedersmqgc lige Kirke Krifli Fiirfe Tot hele römekfkr. grasske og protefmn » tiske Præftefkab, fka Paven ned gen-J ynem alle Embedek, er lige fsa blotJ «tet for Avtoritet fra Gad, som· Dies-elek- og hanc Engl« —- Mut 2, Sihe 19. Og videre: ,,Helvedeö Porte hat haft oq vll » vedblkve at have Oder-haqu over den tatolske Scigemodet og alle; send-s protestantifke Dstre.« Nr. 8,( Ade 44. J , Titateme et taget fta den engels er Udgave af Orson Pratts Pom FULL ! Og Orson Prattö Dom over vore Fædres Kirke er Moments has Dom Use fta Begytzdelleu Als» s— lerede i 1 Nephi Bogs 3. Kapitel i Mokmons Vog ladet Joseph Smith Ncpbi udtale denne Tom. Tot er altfoa ikke nagen ny Spcku lation, sont eron Pratt er frem kommen mod; det or Mormonltrs kirkens oprindelige Fordømmclsessl dont over Kristcnkirken, fom den last-de Mormonapostel gerungen » I- rt andet Pan-L »TlJe Kingdom of (ond,« slrtver Orson Platt: »Vor Tids papiftisle og prote fmntiste Viktor er Vedragekier af den sarligfte Flugs-, under Kriftendom mens helligc Nava, selv onk de ud-I got et stort Tal og er overordcntlig populaer Tores listige oJ lasrde lÆrlcsbcdmgcrc hat fotdoblet drres Tillmmgerc i Millionvis, o9,.fyldt Evtopa og Amerika med deres for dasrveligc Lastdomme.« — Nr. 5, Side H. « , Og saa vrnter Mormontirfem at ken Mand, der indekligt elsket den af Monnoneme san mecht fordømtei Kitte, skal fremstille sig for og an erlcndr Mormonkirkcus ovetfterss sidentslab, naar han som Danmarks Gelondt reift-r igennkm Utah og et Par Timcsr opboldcr sig i Salt Note Cim. f ----.—— J Angel-lind Var dct uretfwrdigt af de Ovide attilranefigkliødhudernesi store, Did underlige Land? J een Forstand soc det qalt ud, at et »als af en vis Hudfarve maa vige Pladien for en anden Rate Men det et Historiens Gang, det vcere iaa for eveigt ret eller vkangt J Aaktuiinder hat nu niangt og meget niaattet lcempe iig eftet de n linide Rates Trang —- det var io en fnsiit Umulighed at der lunde stafer endog blot Siddepladsi flunde man næsten iige) til Ameri-E kas næsten 100 Millioner i vore Fædrelande: der-for maatte India-. neten patte samtnen, med eller mod iin Villie. Tidligere var dct andre-: «Kultrer", der var Trumf· Og dens Tag er fiktert itte iaa meget fjern,« Jda igen en anden Farve vil fsre det· ftore Ord. Dette kan mnuligt afvæt ges, hvis Udvillingen vcdbliver i sit »nuvaskende Epor Den hvide Race tobek ftadig meke Lyiten til Mang soldiggsrelie Og fka een Sidc be tragtet lan det da ogfaa berettiqet hast-dess, at der er Zoll not i Verden; det er ilte Menneiker, vor gainle Jord for Liebliklet man-inne Og nod det til den hvide Rat-e alcne.! oilde Klodens Vesollningstal kunne holdes inden for Nimelighedensi Gen-nier. Men her ipiller andre Ra- ! ccr en Rolle, om lwilten Incn vist godt lai profetere, at den i Lebet as faa Aarliundreder vil vceke en« Jdominerende Tek et sauledes deti jsydlige Europas Falk med den mer ke Lad. Og der er iremfor alt Ja- i Jpans,n1en ogiaa Kinas cnyldken de Myriadek as Menneiker. Naar ist-it den hvide Monds Jdecr om Politik ng Krigskunft samt Sand hedspleje, trænger grundiat til Bunds i de gule Sanefunds bredere Lag —- da er der nødt til at blive Leben i Verdenshiftoriem blc«ndt an; det ogiaa af den Grund, at medens den lyvidc Folcemckngde qaar tilbage eller stam- stille, formerer de andre iig med kivende Hurtighed ...i Naar der i fort-ums Tage sue-I saldt blodiqc Trckfninqor mellem dei boidc og code, var det ikkts nimm-» dislig Sasd at vife Barmhjertigheo paa nogen af Siderne Men Indis onerne havde for Stif, naor Sei-» ten var Paa deres Side, at levne" von ellcr to, jom do dcrpaa hemmte-. de med Mod og Dritte, hvorcftet de sondtc dem af Steh til dekes egne, at disse af deres egen Munbj kunde modtage Beretnlng om Kam pens Udfald. Noa- derimod be hvide sejrede — oh, welll de Bunde not selo fortællet Mc Verm-r os Zimder oin dere Oebrifter. For dette Øiemed ansaal de det uforntdent at spare nogen Indiana-. . . I , Vrede iortyrrer baode Judiyn, Ub syn og Fremsyn Dei er Stunden Mut mangen en Diskussion asssdet san wagte Resultaten saa liden vit kelig Nym. Og ofte vifer det fig nt en Diskussion first da hausqu naac den fort-indes med bitte, per-« A — fonlige Udfald. Ja, ja — lmgvendte Norden! s - s Et of Otngangslichö ormsmtne Eteder er de faljte JndbydexIeL Træffer jeg f. Eis-. en Bekendt i Byen, unser han det pas en Maa de for fin Pligt at iige: kom inan og des-a os. Og jeg san jo ifke godt andet end gengælde Konplnnenten. Han kommst ikke i Bejøg hos mig og jeg ilke has ham — til beagcs genfidiae Tilfredshed Trckffer jeg dekimod een, der vir kelig mksker mit Bei-g da lyder Jndlmdelsen ikke: »Conte andsee us some dayl« —- men simpelt og nei ngtigtt sinnt over um«-e Sondagl Bi vil uente jer til Middaqsmad Summe Fremgangsmaade bknger jeg —- og du og vi alle. , Og verwest den falstc Ros· Med saa stor Net, som dek kcn Eises-? Vasr dig felv1maa man dog ask-Hut tilftaa, at i nmnae Hen scender er det omtrent umuligt al tid at vaste sig sein« hvis man, not-: bene, vil nndgaa at blive udrsxcxbt for en Vigtigvraas. — Det er Eaa nemt, og for Fredenö Sknld Toa notwendng med diplomatifk Bund hed at udtale sia onerkendende Im Ting, Sager og Sordell-, som man wriiqt for sig selv vedstaak intet for trinligt at knnne opdoge ims- « Eaa lnsllms tie stille? Ja, men Tom Mennefkenes Seime nu enqang former fig, er der san tnangfoldixxe konventionelle Henfvn at mai-. at det netov nma Eine-J at vwrc utroliq vqnfkeligt altid og alle Begne at ver re sig selm iige sin Etliae Meninq om dettcs oq hint, handle i ftnaat oq start efter fuld Overbevisning. Dei gælder i baade fociale, bor gexlige og kfkkelige For-hold Men det er da godt, at i sit net Sjælelitx for sig selv og fin Gad, kan nmn fuldnd vwre sig selv —- — og er man det ikfe dek, set det fok Ilvot fort ad· — Ja, og dog vil Windede absolutte Ermde vi7e sig at vere, at det store Flertal le vede i Aandens Falskhed, i fiælelig Sign. Lasserne kende alle det amerikan ske lldtryk, der brngeö om et Men neske, der ltgger for Faden: »He is not expccted to live«. Bette Udtrnk kan lsave cn smcrs tendis Vibetndning. Er Talen nom lig om en, hvem ingen has noget tiloverö for, men fom man helft saa liins af, zmslder seist so ganfke bogftaveligt, at hans Død ck »Sp pected«. Dei er, som det hedder. saa nndiqt at feiges ad for to, som, etc. Man det er i Sandncd Este nndigt for et älkcsnncske, der mangtek en Vens Folge-stolz oq sont er Fig bevidst at være alle i Vejen, og at innen, jagen Vckymrek sia tet fjeki nefte am ham ndover dem-, at man ,,expecter« hans fnare Ded. Utak og Utaknemmeliqhed er en gern-»He Msnt blandt as Manne-Tot Og net san tilvissc vaer haardt at ntsoes med den hos fremmede As, mcn hnor tisold sømeligere at finde den bog jin e e g n c, fom maafke oven ins-bei skyldckcsen alt, hvad de ex og hat Wonne-stetig tu1t), nagt-L com Lioet endda Mc saa fjælden byder Etsemplet paa. Trtkffer dis se Linier dine Øjne, med hvem det te er Tilfældet — til dig strivet jeg diöfe Ord: Skam dig, fkam disk I . O En Prasst fortaltc engasm i et Foredrag paa Nortops Hsjfkole om en asldre Minde, fom maatte hol de Sengen nogle Dage, og som da lendte Vud til hom, at hun gerne oilde taxer til Alters-. Nan, han »kom, men vilde jo san doa first have -lidt Rede pau. hvokfot hun beqærede Nadveren --— om hun fslte Syndernes Tryl og an stede Trsft Nei, sagde hun troskvls diqt. dct havde hun ingen Grund til at llage over. Ja, hvad der da laa til Grund for BegætingeUY — »Jow, sque hun, a tent, te de tu maalle hjelp lldt for æ Man-X lsluttes m Sitte m IY Altpr BULLMI ovot 1600 N. Y. stumm til val Paaltdeligo Oplysnlnsok kamt MS ' J. bil)l«l)lchlAWI-Jlk, l)0pt. Akti cultuks, 211 Pakt Rot-, NBW YUltlc -