Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (May 5, 1911)
Det, der bestand Vor Nuds Ord beftaar evinbeltg, (I-Fs. 4, S» Godh Geminger. . . . . for at de Paa Grund as de gode Gerninger, som de jaa at fe, kunne prife Gud paa Vespgelfens Tag for det, sum de bagtale oder for som llgers ningsiimwnd l. PU. L, Is. Gode Gerninger, du r e godeGer ningek s— der er zorhold, hour de jfke ducr, og andre Foryold, hoor de er meget betydningsfulde, ja, uundværlige. En god Nemka er god, fordi den udrcmsr ndgct godt, og der for Lende-:- dcn ogsaa og bzdømmeg i Regt-im fum gdd. Iro og werninger —- Lkoen yar jin Plads, Gerninger sin. f Men naar Troen Priies, iom den atr, saa er det egentlig for Gerningets Skle. Vi ital ikke indlade os paa, hvor vidt Troen med Rette kan laldes en Gerning, men den prises, fordi den omfatter Gerninger. Jesus fagde til den lovkyndige, der spurgte s)a1n, lizmd thn Fluch get-. for at arve det eoige Liv: »Got detle, faa sial du leuc« Luk. U. 28). Tot cr Gerningemcs Vej tik Si vct, seit-s her nnoifem Og Hund var det. den Lovkysegsr ge skuldi gørcP Han ikuldc hold Viidencs, gen-, lwad Guds Lov for drei, aflyolde iig fra, lzoad den for byder. Her cr peget paa Gerninger sont Vejen til evigt Liv, og det bør usie merke3· Wen sit den lovkyndige gjort det? Nei, og dist var netop det? Jesus vilde have hani til at fe, at han Zwecken havde gjort det eller kunde gsre det. .-Og«dctte gælder ikte alene den nc lovkyndige eller andre lovkyndis qeseller —utyndige, men alle Men fnefkexn Jntet Adamsbarn formaar at be ttæde Gerningernes Bei til Lim. J. Men det forandrer dog ikteVejen Den ek og bleckT »G-! dettc!« M sonnt Og her er det, Jesus træder til som Stedfortræder — iom Freli ler. . Jesus Kristus hat gjort det. han seld pegede paa for den lovkyndige, og han har gjort det ikke alene for sig ielv, men for os, i txt-is Sted han stod. . Og han hat ikke blot opfyldt Lo Veni Krav i sit Mennelkeliv, men tillige lidt for den iyndige Slægts ei enhver Snnders Ovetttædelser af Leder-« -Derfor lan han Pegc paa sig Ziel-v og sige: »Jeg er Vejen.«« Og hoad Fothold staat Trer iaa i til Jesu Liv og Gekninger2 Jo, den griber og fastholder Je sus Krian mcd being Gerningek, alt hvad han hat gjokt i vort Steh. Jesu Gekninger og Troen, som Wer inwd dem, passier samtnen, og -«de er det eneste, der gælder til Ful se for en Synder. Alt-an blucr Gisrnjngcmezs ch til Troan Visi, fordi Gernmgerw der duer, ikke er vore, men Flristi. sum tilregnes og tilegnes· enhver, fom trot. J dette Forhold altsaa —·— For holdet til evigt Lin og Frelfe —— duer voke Gerningcr ikke, de for flaar ikke, — hvad fau, naar der tilllge bliver Tale om vore Duer tmdelser oq vor Efterladenhedl Men der er et endet For’hold, hyor der spsrges om vore gode Gerninger, deres gode Eier-nimm sont i Troen hat taget imod Kriftt gebe Gewinger til Falle Det er dette Inhalt-, Apostel-en Peter peger paa i det Ver-, som er ansfttt oven wer disse Lhiet hin ftkiver til de Kristne i Ad sptedelseu am, hvorledes de ital am Iaas iblaydt Hedningerne, Tom em Iiver dem. Fjrst formt-net han dem Abst Ivldelle fra »so-list Stiftu- im i- me Wo imod Sie-ten« ou istserw OF- fet, at de er udl sbt at M W sowme sent-H «Mdanjkaldebmnestcar over Ved at lade de bagtalende se ev de Gerninger, lade dem se Afhold fra kødelige Lyster og virksom Tel tagelse i alt, shvad godt er. Men cdet Modftandekne awdel fes ved gode Gewinnen over-din der- de tillige. llposnlen menek endogsan, at de Tal komme til at pkife Gud vao Be »Im-Wus- Dag sor»det, fom de bog tal er de troende for som Ugernin95 masnd Og oj er ikle meget forskelligt stillet sfm hine U»lændinge i Ad— spredelse« onltring i den gatnle Ver— den. - Vi er paa alle Kanter omgi·oet af Hedninger særlig da i dette Land, book vel et stort Flertal of vors-Med mennesker ikfe engang er dnbt Der er intet Rand til for Kristew dommen at Vinde frecn i den Ver den, vi lever i, uden qode Gewin ger. En frimodig Bekendelse af Vor Tro et en prUvasrdiq Ting, og den et visieliq ikke uden Betyd:ting. Men baade erdikantecs Fer kyndelse og Krismesk Bekendelfe naat ikke langt uden en bellig Van del oq qode Gerninger. Man siger —- verdsligt —- at Kendsgetninger er haardnakkede Krabcktter, men en hellig Wandel oq gode Geminger kan ikke hverken Verden eller Djævelen modbevise « De Ikal lede til Guds Pris paa Bei-get Tens Tag Om Bistop Nordam. Haus Vikkfomhcd fom Ptstft Eidste Tel af Biipinde Nematus Eriudringer, ,,Till)ageblik paa et klang Liv« (G. E. C. Gads For-» ·lag), jmseligger nu og fortæller ster-l Hig um den afdsde Biftops Virksonp hed i Liebende-on og pa Sjoelland,; »som Præst ved Helligaandskikkenx Esom Prova ved Holmens siirke vg« som Sjællands Pistol-U l Bogen bringet ganskc frifte ch "schreue Ira Mem-me og im et Li hold i Italien i 1883, men fildker særlig Prceftegerningen. sliørdam aniaa Fclv den fsrste Prasstetid i Flabenhaon for den likkteli.ksle Tjds i sit Liv. Og adskillige af han«-! Venner vil sige det samtnen Aligher »Don-; Huftru Han var novet üml helt forjkelligi fta de andre Prwl Eiter i Byen, og hans Ejendommelig heb, der i sig felv i disje Aar ..1r fkiikcsst, virtede iua nyt uq faa ftiikt pas Tilhørekne, ifasr de Im lgreog de unges,iaa den-Z mitkomme iljge Modtagen oqfaa Dirtedc writi « skende tilbage paa lmm ielo. Ter uar ikke Euer uf »’ra-djt«etones ifke et Gran ai det ucegte i san-«- ydre Op træden og Munde at Vase-« lua Tuns Uds tale var maaske not Li ckg for sig noget monoton, men Wie-v ;det aldrig, naar han prcrdikedc, for di den strerte indre Vemrgelse altid th fig til Kende og satte Liv i Ztemmeu. Hans- Vmsdikens Judhuid var ior san vidt ikke noget not, scm del var det qnmle kkifme Evangeli um, hvor han netop forbeldt iiq lFioniervcktisv i Lan-en. Hatt kreevede, at en Wræft fkulde vasre den fka Fcedrene nedarvede Religion tko og ikke bringe sine egne Tankes frem i Siedet for det gamle Evangelium, som intet Meinteer kan eller ital fort-ehre Dei ny hos ham beroede meget paa, at det gamle Evangeli um var faa levende i hom, at det altid var en ftot Glæde for ham Tat fotkynde det- Over muqu For-« kyndelfe san der bitte noget sag underlig ,almindeligt, kamst nd Iflettet, hvilket W of, at de selv er lotnne alt for let til det, og at de er gaaede uden om alle Tros Tvanfkelighederne Det var ikke iaadan ho- Rtrdmn Man kunde mærte lgennietn hele bang Forkyndelle, ais shan felv like var kommen let til det, men at han ogsaa kendte Pan skelighederne. Gan havde med Tro ens Ming selv genuemtænkt Sandheden og git itle as Bejen for oq lod ikte de Spsrgsmaal ubeivas rede som vedrstte de Umstellqu Ung. Dette qav Ttlhjtekne Tryb ! hed, oq han lamlede den stove Me-; nighed Don ptsvede til en Begyns delse at gaa fra Hut til Hut i den» state Ideal-heb men indsaa. at det te var umuligt i KIbenhavn, men Fvlk kopn til hom. can var lau glad ved sin Getning, at han t dis se Aar afsloq to Tilbud om Bist-e embeder Kultusminiftct Scavenius tilbgd ham i 1884 Bispeembedex i Aathus ester Fog og et halvt Aar senere, da Engelstoft tænkte paa at tage Affrer Bispecmvedet i Oden se. Men Rørdam sagde Nei, hvilket senerc bebst-Leda at Scavenms stil lede fig meget køligt, da Nttdam few føqtc Embcdet smn Holtnens Provsp mm tzan dog alligevel fik. Et Stcd f01«tælles, at Post. Mon rad cnqana sagde am Nordam:«»Ja, jcg prisprrsskøkdkwk 1ykkelia. Han ded bvad han vit, og er aldrig 1 Tvtvl om, sbvad der for ham er dct rette at guten-« Monmd holdt ogsaa en Tale for Nordam, hvori -han endte med at fkcmfige et Vers om Niels JueL fom han stmtes i et og alt pasfedc vaa Nordam: »Hu klskand af aommel Dyd og danjk Oprigtåghed, . As Ja uq Nos. m boad man godt og ærligt ved.« »Da Male-des- var min Mund i Tal sin Færd —- ogsaa i sin Biw acsmitm —---, im den førfte til den sidste Dag, jea levede med ham,« istmsr Rsrn Nordam. Sjasllauds Bisiop. Den 29. Februar 18845 bleo Nor dam tmkst til sionzim Horn tilbød kmm Oxnbedkt Cum Emsllnndsz Vifkoxx Jan ins-J nnsd lislmde inmd det, va han var taknemmelig, fordi Kong Christian den Niendey kwem han omfattede med den inbefte Hemi tsenlied og Højaatelfesp nilde betro ham denne store Gerning. Syv ag tyve Aar for haude man ikke villet gsre Retdani til Forstans der ved Jonsirup Seminakinni; han var bleven ,,fork(ktket pna mange Maader«, nu var lnn vnsrdig til Sjællands Bispeftol Fra Bifpetiden oftentliaqøreis en Rastte Bkeve om Lunens Ernst-gi-Ä maa1. Bifkoppen Essen iaaledes til iin Sen om de not-es Vaskkelsesnmder i Qølsenhavnz »Ja-a km set paa dem med en hel Tcl Vettentelighed og er endnu i Trstxsl om de over-hone dei im baaret nagen virkelia Fragt hidtil, nd over bette, at nogle Mä nsiten Tom bidtil bar iiaaet nai gjorte, nu er komne til Bekendelie og formodentlig til bevidst Tro. Te Priester-, sam tagt-r aktio Tel i Viel keliesarbejdet, lasager stor Vægt can, at Hm on san mange ved Ef termsderne hat betendt deres Zon der: on dette tan io ncere en Ve-i gyndelse og en god BeqyndeW men Tiden ital vife, om dritte Om ilag er varigt. Een Ting er imid lertid nimet nnkrleligt, nemliq, at Taa vidt jea bar erfaret, ikke et ene sie Blut-, end ikke Smaabladene oq Vittiqhedsbladene, endnu hat spot tst djkssxs Vasftelsesmech uaqtets at man Tfnlde inneL:—, at al den Netla nn- der er Matt sur dem, inaatte upnssrdre dertil. Jeg bar imidleriid site villct aørc noget sur at stand se disje Mederz de bører maasfe til den i Ha nianae Maader m) Tib, vi lett-er i, og der kan ifke winke-Z inn, at de i hnert Fald bar ais-et Kisbenbarsn en Ifs klieTvett for Wis srirnkxsxnnxen Tom en pacmaael.de« Ul(1’t.« « Bogen takes frem lige til Visite-· Den-J Tad, der indttaf plukselig og ret 1meiitet, efter at han fra Lan-« det, hvor han havde vasret ing, var ilyttet sind til Biipegaarden Han. var ene nicd iin Husiru, da han fsls te iig utilpas, trat Veirei haardt« og fande: ,,Aa, dct er, lom Leg ital-» de dt·« W MU- teifte lis pp og fande: »Du can di relig» «t Du hat altid været en tto Tjener for Borherre.« Saa ·bad hun hsjt: »Fadervcr« , og han. koldede ler si ne Hænder over sit Bryst og bad i Matt-lieu sagte med. W takiebe ham for den til-, de havde leoet samtnen-, oq iaqde bei iidide Jan-el sseu dem listi- det mee. Da La gen lidt after kom, Zaa Rier ded« stille iom et Baru, der er falden ists M Ue en Mino var dort han« lluiigt Der var en Fad, im am W itle bat-de fældetk sm; can sit udeu Manti- hie-n sit siu zkenkk s evi« Im ( »Mm.« I l l i l s-Landsøgere-I : Ashnln en If sen W los-uns- i N-» betten «- Plssz Das-. vil Amte Sud dem-e Sommer. Dem-e » Den- samst llöejli hed til sc ists et Homesteacl"l Nin-U Häa send Ue i III-n kn- issldisgcttencilsktl Oplyomins tll o. E. non-. pu« N.»t). deifh Stkiker og Lockout Folgende læsev·ærdige Artikel furc fom i .-Jyllands-Poslen« af LU. April. Ton handle-r om Forhold drryjcmme, fom man not kan have Lust til at lasse onl. Men Z-)rholde ne mellcm Tlrbejdsgivcrc o-; Arbei— dere- det hat saa megen quhed mcd saiume Forhold her. saa Ar tiflen ogscm kan lmvc perfonliq Jn trrccifc for osJ pan dennc Zidc Ha Urt. l J bis-se Tauf-h book Spørgsmaæ let out, lfvokvidt Land-ist flal kastes ud i en ftor Kanns mellem Arbede much og Arbejdem just er vcd at finde fin endclige Afgøkelse, er Hm kun nun-klng at mango Met ·nestrrs Tante sysfelsasttek sig med do dksryenhørende Forhold. Hat Arlsöjdcrne Ret til at strike, hat Edllrbcjdsginernc Rist til at udelukkc Plkbcjderne fra ArlvcjdeI Hat Sam funcht i saa Tilfælde Pligt til at Tfafse de Ilrbeidksløfe Arbejdd ellcr hat de Ret til ad vaeng Bei at opstille Regler om Voldgift eller Lignende, Tom lan hinter Bis-semin i flifter? I Eidfie Numcr oi llgebiadct »Ti dcn« bringet et anbent Vren fra Emnepkckit P. C. Trietjast til Or. J. E. Christensen om noxilcs us disie Zwmsmaaks Hat EnmsundctPliut til at itafie Arbejde til det ontiende Antol Arbeidcsløge,» der er villige til at arbejdc, men ikte kan faa Arbei dc bog Private? Kinn disse Meinte ikcr ittc med iuldt Not traun-, at Samfundet ital give dem Armde Tet er det SpørgsmaaL hvokpaa Postor Tyetjær udbeder iig den tin-somi- Polititcsrs Erm: men lmn spie-r der-til forstellige Bemærkninger. der itærtt beqrcrnirr Zpørgsmanlet iaa at det ikke kommst til at anqaa ArbejdsløsbedssProblemet i al Al-» tnindcsliglied, mcsn fasrlig den vcd Ar bejdstviitigljrder frcmtaldth Alt-» beidsløiilicd. Locrfor diss· Its-ihm msder vil Jndiørelpie ai mutig-anow aift Dcrrc dct entitc retjærdige. Ton Vil itabe iitre og qodc Arbejdgfors hold, iom bisvirter. at Kapitalnut ne igen sætter gavnlige Formosa-n disr i Gang, himer der Lan itaffcs Arbefde til flere Menneiter. Natur-. ljgvisgdcr bliver alligevel Arbejdsz løshed Til den-J Vekwmpelse er det« Rigsdagsmændenes oq Ministrenes Sag at udfinde Midlekne· » J iamme Nummer of det nozvtel llgisdlad findes yderligere en th titel of »En Arbeit-etc der liges ledes tager til Orde for den wungne Lioldgiit Ogiaa han stildrer i grelle Hat-ver den state Arbcjdstamp, nn der hvilten Mængder ai Llrbejdeh iom kundi- oærc udført her hierinne cr ziemet til lIdlandet, livokaf Fslgen uvæqeklig blinkt-, at naar Arbede freden igen indttæder, er meget Ak bejde botte og Kapitalen med, og Lande-is Born ncaa gaa arbeidsløise osg leve paa Stets og Flommuneg Bo koftning. Tek er dersor itte Gnift of Fordel ved at holde paa disfe for tviolede Flauipmctlioden iom tun dringt-r Tab til alle Zwei-, og i Praksis viick disk im in nahm altid· at man for ot ioa Fnsd man ty til Mitglian oq Viildgift Himrior da first Idelwgge de store Kapitalist-? Tvungen Voldgift er det eneiie vir kelig effektive Middel mod Strick og Lock-tut det er Jdcalet To vi nu hgr ,,en Regcriitg, der virtclig hat Folkets Bedste for Øje'«, bsr den fnarest ttemiwtte et Lovforilag om Judistelie at saaban Voldgift, der udenfor Europa hat viit fin Nyttc og Levedygtigshed. Veqae de citerech Jndsrndcke faat i femme Numer nf,,Tid(-n«3:1m« kaa Or. J. C. Christ-Mut Han ta-; get bestemt Afitand im Taufe-n only at Stute-: skai skaffe de Akveidscpsksj Akkeide, idet cxm demse- tic dkscl Forssg, Frantrig 01848 gjorde med at praktisere »New-n til Arbeit-Es og til de mange Fokanstqltninger.der i Danmark er gjort for at unt-erstat te og hjælpe dem, der ists Lan faa III-beide men gerne vic arbei de. Hvad angaar den wungne Vald gift, da misforstaak Or· Christenskn de to Jndfendere, idet han ligeftil-( let deres Kmv i saa Henfeende med det Forisag om Arbejdcretter og Entshedskamrh fom Geheimeetatsi mad Branner i sin Tid fremfatte s Folketinget. Det hnvde intet nesd trungen Voldgsst at gstr. Arbeit-s retterne Hunde knn apretteåh nanr Konkmunalbestyrelsen gav et fra haa 7de Arbejdere og Arbejdsgivere from-, Hat Andragende derom fin Tilslut« Tning, og som Enighedskamre kunde disse Retter ifke afsige nagen for kParterne bindende Kcndelse Vilde «Parterne ikke nndertaste sig den, nd satte de siq for en inoralsk Misbil «li;1e1se qennem Uendelsens Offent liggørelse, men heller ikke for mete Ten tvutmne Voldgift i New Zec Ilandsk Forsiand bar sanfte anderse ·de-:s vidtgaaende Virtninaen Tons Afgsrelser er bindende; men den sknn Or. Christenfen ikke anbefale. HHan unser den Ordning, vi fik i lstor, ved Oprettelsen of en fast zVodlqifthret og Udnasrinelsen af en« sFotliathnond, for fyldestgskende, en zdet ask ban oasaa efter. at Fertigs nmndens Besten-besser for at bilwage ·de fmndende Konflikte-: er endt nden Resultat Den New ZeelandskeTvnng Mr isfe at anbefale for os· »Vi hol zder her 3 Landet paa den personline gFtihed, og naar Folk vil flaas, bør kde ikke ved Tvang hindres deri, faa strenge de holder sig paa Lovenis Grund, felv om vi andre lider der 11ed, og ikke bar Eymvati for deres Kompe. For øxsrigt tror jeg, at de bristede Zorligsfokhandlinget vil go Ite Forligsmandens Stillina stcerke ke nieste Gang. Dei stete Bkud vil blive en af den Flugs Undtagelfen Ider bekmsfter Nestern og Neqlen er, at Forligsmanden bsr opnaa For lig.« » Som den ftedfe ledende Venstres politikek —- det viser sig fo, at in-» gen vover Forfsget pan at trivi-l bnm Toflerne af Hannden — hat Dr. J. C. Christensen Lfuan paa en vis meærksomhed for den Menitm, Zum ndtnler onsan van dette Orman de: men Vægten af hans Ord jun-k less rigtignot betydelig Ved den Ullnrlnsd, bnn lænner for Tagen! med Henfyn til, hvnd Svørgstnnn-i cet vikkekig dreier sig sm. E» san-l dan llllarhed tnwrler man derimodl äntet til i en Artikel Hm »Beste-; ret«, Tom Jnneniør Alex-. Rossi hnn skrevet i ..1lnen-:·s Tilfkuer« famtiz4 din ined de ljidtil onitnlte Zirioeb Her-J stfentliggørelse i «Tidm«. As dette fnsrdeles intereslante Jndlren meddeler di her et fort Uddrng. Or. Ins-»Es begynder med nt frem dasve nt Strier lom often er no net andet on mere end dette, at flete Persone- samtidig nnmtek nt arbei de. Tet Verspritline ved Stellen er« at det nannnsldende Arbeide stand sesrs on lvindreT iaa at det over-hone det ikke san udferes. Zorn lkkszemvel nævner han, hvorledes det under en Strile af Vlikkenflngere ikke til lades Kleinsntedene at ndføre de Forstes Arbejde, sksnt de meget let lunde udrette i nlt Fald en stor Tel deraf, idet Forskellen paa de to Fag væfentlig er den, at Blitkenslngerne nkbejdek med fortinnede Jerndlader.l Klejnfmedene med ufortinnede, »for-I te« Platten Kleinfmedene hasvdetys at de, der staat nden for De jam-. wirkende Jngfokbund van den Man-F de netod ovfnlder Sentembrpzorliss de neton ovfylderEepthorligets Be stemmelser om at de ikke man the Parti i Etriden mellemVliktensslaner.f neoq deresArbejdsaivere Te holder sig neutrale,nnar de nægtet at ndføre Inadant Zusedearbejde, der anfan knn udføres nf Blikkenflagere Pan den Maade foevandles Stellen frn en passiv Arbejdsvægring til en nie-« get aktiv Blokade og Boykotting. Samtidig dermed tmaa set-nean lig Spørgscnaalet om Strikeretten. have lkiftet Karakter. thi nassek Stri- « kemagten ganet langt ud over Garn-; len for fln Forudlætning, der ek Jn-» dividets « Selvbestenmteliesket, detss Ret M at nagte sit perfonlige Ut-; beide. Nu genuemtvinqek den over for andre Statsboegere Judfkreents ning i den-s Selvbeftemmelieskett oq omfattende Fotplintellet over for · Arbejderne on forncegtee altlaa der- . med dMe andre Staubemeees Zelt-z bestemmeclezret — I Til Stricemagten waret Mag ten til at udelutke (Lockouten). Bed den tilvejebringes Balancen og til fkedsitllles den kmntede Reißet-hig hedssplelfr. Der var ikke anden Vei« at gaa over-for Arbejdernes Magi udfoldelie, og i Ly of Lovgivninqens Passivitet gled da hurtig Netten til Strike og Lockout ind i den offents liqe Bevidsthed. Og faa lwnge der paa begge Sider suiar nogenlunde läge steckte Muster-, vil effer Ok. Fosk Mening denne Opfattelse af Sttikeretten fom en Ret vistnok veds ägk eanser is « PUVQHUNAUC Geansekfok cutlery FEJJ kood lsiensüs Zwange Hut Umnsssr is entder Irr-e from A(-jJ. Causfic and Alkali. Ii is mechanical in its schon —- avoiJ Jangerous chcmjcal (-Icansers. W wies- wes Mit-»Meine Sifketssmn 10 f blive at gælde. Hvis derimod den cnc qnrt saar fuldftændig Oder-imst vil Opfattelfen hurtig forscheT og der vil nosma Bestræbclscr for at bcihmr den fvagcre Part. J hoxlken Retning disse Bestrasvcxscr da vil komme til at gan, hat vi maaste et Fingerpeg om i den faataldte »Po laklov«, der ogfaa gæidek for andpe fremmede Mission-c Samtidig med, at Atmen Lager Arboidcrnc under fin Roman-Ue afstafsrk den new lig Neuen til Stritc csller Lockcut under Kontmktpckiodm Or Fuss von-dich Iworledes det, er mnusigt at indmnme en Ztrites tet over for Statcm der iktc fan has De nogen Abgang til at sinksvake fig ved Lokkout, og book-codes i«et der for oil blivc nsdvcndigt ved Lod givning at set-m- dcn rette Grasnse for äussere-ten vg« tydeljgt for alle fastfloa, at Magtudsoldelse vedeælp as Arbefdsstandsning ifke Lan tillas des out-kalt Ackmr Zun-,1s.—111.1.11«1 Um Lomin n::-.»1 us Drum Art schri- sos :’llks:1t. Jil Pir, Tkrjxwr Or. FOR-, ersxksh mei Ixs « m Tausend-II sit-tx- nsifiss k: »du- .««::J:«k-1mj11zxon cil kam-: MJJ ur« kkte sum-c Rost Etrifiss retten uden at annife m andcn Los ning af Stridcsnx mach der fluts M 5i1 THij uji zur-re den tJungne Voldgift i Akbcjdsstkidighchr. Paasmnden onl, at »nmn ikfe kan statuge Falk Strikeketten« bcrok jo Pan den Opfattclfe, csi Etnfcretten er en «Menneskerettiqlzed«. Er dette ikke Tilfasldct, men er Sinkt-retten nie-get merk en undtaqelfevvis Lega liseting of Magtanvendelse, knn til lådelig. fokdi den er genfidia, Iaa faldet Paaftanden ons, at der btt ging Roget i Siedet Hvotfok mqa ikke m dette Omraade iom paa an dre Arbejdsvilkaarene være under kastet Leidens Hvis Konjunktureme teduketer Beet-breit af alle Landma domme til det Salve, er det fo ikkc Himmel for Tvangsforanstoltninger im Ejendomsbefiddernes Side med det Form-tat at befri siq for Priori teterne og derved generhvetve den tobt- ikonomifke Stilling. Kravet om tvungen Voldgiftbokts faldek of sig seit-, naar man mi ver Trinken om Strikeretten. Dei et Fkygten for Selvtægten, der dich rec Ønfket om den villaarllge, hold gibne Ufemlse ved Treu-wand J Fotboldet til Stufen er Kravet om flig Voldgsst umringtle oa heller itte ovekfor de kommunale Mynviq W can del ausei for velbegrundet.