Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Dec. 23, 1910)
H-————«-—-——- -———— s·——— ..panskeren". I II quntliq Nyhedk ok- Volks mugsblad for det danfk Falk i U m e rika , avqives as VANISH LUTlL PUBL. HOUSB. Bleir, Rest-. ·,VI»II-ten« ubguat bvet Titsbag og erdag « Pris pr. Aargang. It Fort-ehe States 01.50. leandet II.00 Pfad-r Male- i Forstub. IMIiug, Betaling, Adresfeforandring og Idet angaaende Blabet Massen-: DANlSH l" PH. PUBL. HOUSE. Jtaih Nebr Redakwn A. M. Anders-m Ille Bidkag til ,,Dansteren«k Jndhpld2 IMliuger. Korrespondancer og Anim II Mr In, bedes adregfmk s. M. Und-rieth Blatt, Nebr. suteked at Wust kostet-soe- ag second klas- matten Mvomsing Rates made known upon ( ppucytiock J Tilfclde of Uregelmæssigbedek oeo Ivdsogelsen bedes man klagt tit det siedlige IWIIL Skulde det ikke hjælpe, bedes III heuvende sig til »Tanikeken«s Mit. Rat Las-tm dem-endet sig til Felt, der sperteretiBtadet,-nten to at ksbe hos dem IIerfot at faa cplqsning om bet avertetede, sei-I De altid omtale, at Te san Arm-risse Itstet i bette Blut-. Det vsl vette til gen IRS Nvttr. Glædclig Zul! Eder er i Tag en Frelser født. Luk. 2, 11. En rigtig glædelig Jul vil vi gerne unde og snske alle Vore Læfes re. Og saa har vi den Forstaaelse af glcedelig Jul, at en iaadan ikke kan opnaas uden at fejre Julen som Frelserens Fødselsfest Vi har derfor Valgt Engelens Ord: »Eder er i Dag en Frelser sein« iom Motto for vort Tuske. Ja, saadan sagde den himmelske Budbtinger til Hytderne Paa Beth Iehems Mark. »Don sagde forud: »Im forkyns der eder en stor Gliede fom fkal vcere for bele Folket.« Glæde var Maalet, men Frelfes ten maatte til, for at de skulde kun ne blive glade· Saadan med Horderne, saadan med hele Folket og faadan med os! den Tag i Dag — uden Frelser in gen vitkelig og fand Glæde Dei var et mcerkeligt Ord, deri lsd over det fattige Barns Vugge. Aldrig er der hørt Mage til det. Og Juledagen er i Grunden ogsl faq magelss. . l Dei var den Tag, den gamle Pagts Troende havde set fketnad imod; vi ser tilbage til den Der er kun een virkelig Zule dag i Verdens Historie, fordi der kun er født Ver-den een Fräser Nqar vi aarlig fejrer Jul, faa er det jo i Grunden bestandig den famme Dag, Frelsetens Fsdselsdag. Verden hat kendt mange Stor mænd, men kun een Ftelser. Berdenshistorien gemmer Navne pqa Mænd (dels ogfaa Kvinder), som hat vceret store, nogle i godt, widre i ondt, een i eet, en anden i M endet. Der levede Sturmwind da Kri stus sit-Les Kejset Augustus lod as selvfslt State, og han var ftor i flere Hen »n«1 Werden fkulde strin i Mand Mk Herodes har faaet Tilnaonet Den Sort, og han var stur i flere »den secnder, men særlig i Ondskab. Men det vilde være Spot cjt for føge paa at knytte Frelsestanken til nogen af disses Storhed. Historie-n fortæller om andre Stor mcend forud for disse, Mænd, som med ftørre Ret kan kaldes store. Tænk paa det Billede, Kong Ne-· bukadnezar faa i sin Drøm (Dan. 2. Kap.), og i Fokbindelfe detmed paa de fire state Verdensrigers Grundleggete De var ftore Etat-vers men de kenbte ikke til Frelse og Bunde ikke Iivq hverken Enkeltmand eller Folk Frelfe — increre det mal-satte Lad os tænse paa bedenste Re ligiontstisterr. Stets of dem yat famlet eite Frelle De dar ttl Def- set set M seist vg Nangler og prtvet , ( sc finde M W l l:—— — De hat givet moralfte Zokfkrifter, fokedraget en vidtløftig Sædelære, hcevdet streng Afkese. Men de hat ikke fundet hverken Fordærvelfens Rad og Kilde, ejhels ler Midlet derimod. Og vender vi os saa fra disse og til den Mle Pagts Gudsfolk, hvad findet vi faa2 Virtelige StormændP Ja. En ftor Trosheltsisom Abcahant Her-l lige Typer paa Fromhed som Jofef og Daniel Folkkfsrere som Moses» Josva og David. T Vi findet Typer osg Forbilleder paa den kommende Frelfer — Josef frelfte sin Slægt fra Hungersnød — men ingen virkelig Frelser. Og saadan kunde vi blive ved ned igennem Historien til i Dag. Ethvert Folk hat sine Etormænd, virkelige Stormænd, store Patrios ter, storesIgtere ofv. Men vHeder forgceves gennem et· hvert Folks Historie eftet en Fr e l ser. Og selv inden for den kristne Kirte leder svi forgæoes —- uden for denne ene — efter en Fressen y Vi kan tænke paa Herren-Z Apost le og paa Mænd, som -vi falder de »forskellige Folkeflags Apostle —- der ier ingen Ftelser iblandt dem » Og vi kan tænke paa Kirkens »Reformator« — nah, der er jo saa Zmeget at takke Gud for i diese Stormænds Liv og Virkiomhed, "men —- ingen Frelseic ! Te størfte iblandt alle de ftore laaner den Glans, der ftraaler om deres Nat-ne fra den ene — Irrl feren, hvis Fødsel vi fejkek i Ju len. Og hvad vil det saa fige, at Je sus er Fräser-? Det vil for det første sige, at hcm kender vor Stabning, sendet vort zhøje Adelfkab og vor Vestemmelse Hsom skabte i Guds Billede O for det andet kender han til jBunds vor Grundskade, Syndem og Ihvad dens- Følaer Vil blitzt-, oxn vi ikke frelses fra den. Og for dct trcdie kan vi mindes, at han sænker ikkcs Jdealet for det fande Merkur-sie Hart set ikke igennem Fingre mod vor Skrøbelighed og tager til Tak ke med det bedf1e, Vi san præstenn Viderc tasnker vi ma, at hun bliver sein sondt Menneske man fmn me Tib, som han nedblioer at ver « re fand Gud) for at levc oq de oqs sejre i Dort Inst-. I Allerede fra Vorn as bcnthr han sig til Vor Zions-Tun Jeder im alene fom Forbilledc for o-:s, ukm fom Stedfortmsder. Og saadan fortsætter ban War-. i Privatliv og offentlig at leka som sandt Menneste i vort Eted til Fa derens Velbehaq. sOg det ftørfte as det bete er, at han saa hengiver sit Lin i Toben for voke Synders Einw. Han giver fig i Kamp med alle ivoke Salighedsfjender —- Eynd, Ded, Djævel og Helvede og --—— sei rert Og hele sit Livs oq sin Tede Fortjenefte hat han saa nedlagt i Frelsesmidlerne, Otd og Sakra ment, og fkænker os den derigennem. Og Mem-let med det hele er, at U stal blive frelste fra Synd og Skyld og Fjendehaand og naa falige hieni. Maulet et ille alene, at vi ital naa hjem, men at vi skal naa hjem fom de, der virkelig hat naaet det Maul, hvorttl vi fkabtes. Vi ital naa hjem og viere med i den hvidklædte Stark-, dek has w ! tet detes Kjortler og gjort dem M de i Lammets Blod s i Dei vaddeh vi gerne vilde give et lille Bidxag til —- Forstaaelien af, at os et en Frelset ftdt -. -—-W— ,,Han kommer dig at gfæfthl Den stirste og den liebste-C Blandt alle Børn paa Moderfk-d, Lig saure Rosenblommer, Jeg ved for dist, At fsrst og sidst Jeq fav net dis, du Herre Krist, Min Jul og min Stark-sammt Blandt ægte Perler og blandt alt, qud hsjt i Bei-den stattg, Jeg ved for visi, Ut first og sidft Jeg vælger dis, du dem Krist Qg mig stal intet fett-. --.---· --« « Vlaudt asdlc Mænd med Hjælp i Rad, Blandt Lcegeurtek alle Jeg ved fior visi, At first og fidst Jeg is g er dig, du Herre Krist, Og vil din Hjælp paakalde. Blandt alle Herskere paa Jord« Og alle Magter stærke Jeg oed for dist, At først og sidst · Jeg tjener dig, du Hekke KrifU Med Korsets Banner-month ! VlandtMænd med TantensØrneflugt Og løfte Verdensgaade::, Jeg ved for dist, At forst og fidft Jeg folget dig, du Herre Krist; Min Tankeflugt du kauder. Blnndt alt, hvad Hiertet frydes ved Iij koides ved at flippe, ch ved for vist, At førft og sidst Jeg elsker dig, du Herre Krist, Min Frelser og min Klippe. Blandt alt, hoad Engletunge kan Af ftort i Himlen mrvne, Jeg ved for visi, At først og sidst yfxcsg dig skal prüfe, Herte Krist, Lssöinstlens stoke Stamm-. Tanevillez N.Dak., Tec. 1910 ——e. , Kougkfsunen, der spgte ; Herberge. Gewiss sra »Kriftelig Zamler«.) l Te bavde ikkcs Num i Uscrbemek ( ouk L, 7) Himleusz zwngesøn kom til Jok den Julenat. lPan kom ikfe med kongelig Pragt, men klcedt i en fut »tig Tragt, oI Menneftcr lig i alt, Tun ikfe i Synd. »Gut) aabenbaret »i zied«, hnilket Naadens Uuderl k Ton himmelske Fiongeføth vor »Herre Jesus uristus, kommer frem Hdclcs til Jorden, han kommer for Hat søgc Herberge han vil bo hos o Men ocsd von-J forste Komme jvar der ikkc Num til ham i Her »der-geh og han findet fremdeles ofte Toren ftasngL Hnor beklageligt, at man-je ifkc vil give Himlens Konges san Herberge-! Hat du lukket dit Hist-te un for mun? .swngese-mcn kom til et gerrigt äsccnnefke og bankedc paa Teren. Da den gerkige hørte, hvad han vit de, fpurgte han: ,,Hvor meget be mler du for dit Ovhold hos miq?« Not-gesonnen spart-de: »Jeg give-r dig Eintre, fom Tyve ikke kan stjæs Lo, m sont Ruft itke kan fortære.« »Im forftaar dig ikkc«, snares de den gerkige, »jeg er bange for, at du skal jokvolde miq for man-» ge Ildgifter. Jeg maa da førft vg» iidst sorge for selv at have noget Pan mims gamle Tage. Jeg holder« ikke of at give «noget bort for intetxj der or mach der qiner mig noqet.«· Anmt itte for dine gamle Ta-» gin« andls Unngesønneku »feg hat en ria Faden-, der nok ital erstatte diq dine lldgifter, og naar du Dil» aolme Toren for mig, da kan jeg forsitrc dia, at min rigc Feder i Gimlen not skal sende Bud efter dig, for at du altid san bo hos ham i hanss Nige«· —— »Det Max-H du owtaler, hat jeg not hørt Tale om, men aldrig set. Du maa hol-· lere gaa hen til en anden,« foakedes den gekrige, og Kongespnnen maati te gaa. ; Terefter kom han til en, der lan« og sov. Da der blev bantct was raubte den føvnige gnavcnt: »Hu-ein« er det, der gør mig Uro?« — Dei er Konsums Son. der vil taqe ind. hos dig«, lød Svaret. — »Jeg staat ikke op og lutker dig ikke inl’)«,l sparede han indenfot: ,,gør dig inif gen videre Ulejlighed; jeg vil its-· ve lidt endnu « Da gis Kongespnnen til den for-! fængeliges Hus og bankede paa,( men fik det Svan »Ja, jeg vilde egentlig gerne lukke Døren op fors dig; men jeg maa dog fsrft spskge vore Naboer em, hvvrledes de et sindede imod digl Synes de godt um« dsg, da skal jeg not lukke op for digj næfte Gang, du gam- farbi«. Nu dtog Mngeitnnen op til en Mund-s Hutt, som var bekendt for Sktkkellghed og Ætbarhed og bad um Huslm men det gis ham itke be dre der end spsaa de andre Steder. spat-Und- »so-extentpganset of schi- Redmennesteh its vil n dlg Wyilde mtt gebe Norm oq Rygte for din Sty1d. Desudeu hat jeg yørt, at Zolk bliver faa iærc, yvor du tager ind; jeg beder dig derfor høfligt om, at du vil gaa din Vej.« Kongejønnen git bott. Men i det samme Nabolag boede et Par sat tige Metmefker og da de harte-, at Uongefmmen gik omtring for at sage Herberge, da samtalede de med hinanden deron1. Monden sagde: »Ak, at hatt dog ikke vilde gaa vor Tor for-bi, jkønt vi tun er ringt og uaufelige Folk.« ,.Jeg lcruges ogsaa efter ham«, fagde Sinnen, »og jeg tænker not, at han jkal komme herind; thi jeg har hørt om horn, at han flet ikke er stolt, og at han ikke gaar nogens Tor forbi.« Da Kongefønnen qik heller itke forbi de sfattige Folks Dor: han fom ind i FOuset og blev der, og der blev saure megen Glæde i de sittliqu Hjerter derover.« Skal Konnt-sonnen finde Herberge ,hos:s dig, Lasset, i denne Juli« Lad os sige til ham med Salmedigterem Ak kom, ieg vil oplukie Mit Hierw, Sjcel og Sind Med tusind Længielsiukke, Kom, Jesus-, kom herind! Det er ej fremmed Voiig, Du bar den dyrekøbt. Her ikal du blive trolia J Kasrligheden fvøbtt Joar Marias-Hausen Jul og Glædr. Den naaede oss aitiaa endnn en Gang, den høje Juletid, der ved sit Budfkad kun vil eet: drin g e Menneiker(851cede. Menfer vi osJ om i vor ncermeste Firedcy findet vi nok een eller flere komme Pladier. iom iidiie Jul indehavdes af en Ven, legtning eller siending. Var de Borgere i Nuds Nige, hol der de nu Julefeft hiemme hos Herren. Og jo niere Vi omgans med den Tanke, jo mindre vil de Ztriks ker itramme, der holder nor Ha ved ncrrocrrende Lin. Jul og bilcede Te wende pasier iammen og hører samtnen J aandelig Mening et det jo, Be gredet Glcede -—- i denne Forbindels ie — maa tages. Men Julens aans deliae Gliede er iaa vidnnderlig, at de, der itke kan eller vil dele den, fsler iig iaa ildc beitedte, at de med man-selig Jver ier iig om efter Glas de af anden Aar, fordi de jo el lers fsler sig iaq ene. For den Kristne indeholder hele Julens Underglasde i denne kendte iimple Swiningt »Eder er i Dag en Frelser fsdti« Al anden Art af KristensJuleglcede er kun relativ. Det can fault-des glcede os at overraite andre med en Ga ve; det kan glæde os at opiøge de fattiqe. de inne, de iorgfulde Sjæle oq Eind: det knn glasch os at syn qcs dem en Salme og give dem ist Maaltid Mad, skænkc dnncklasdninqsi ftykkcsty lasgge Vrkvnde i dort-»Es koldcs Vanneovne, tale kkrrliqe Ord til de res Vorn. der med store, Moment-( Øfne set til. Men disfcs oq ligmsndcs Tina er for vort Vvdkommende af lmsngige af, at Himmcsriqs Julctlokw kcr bar kimet den Vevidstbod ind i oore Sirt-le: den Fresser-, der sødtes til Jorden hin forste Juli-nat, ho n er min Zuler jeg tror paa hans UnderfødseL tror paa bans Forfoningsdød, tror paa bans Op standelse og dens Kraft, tror paa bans Wenkomst i Herliahed Oq det er ud km denne Bcvidithed, at den Krifti Kærligbed, der tningen springen For den vantm derimoty hat Godgsrenhed en enden Kilde Han »a» fom" de andre,« 4ban efters lignet. -Aa, ja! Tot ladet sig gere. Dot synes ofte endog at gaa helt bril liant. Don enten kan eller vil ikke de le Trer paa den Frelfer, der kam med den store Glut-de Men den uforstaaelige, hsje, bewende, for ventningsfulde Julestemning, hat set hos Gudsfolket —- aa, det er ham saa vidunderligt, san ubägribo ligt altfammen, ·at han uvilkaarligt Mer, shan maa gtre noget Saa qsr han da ——- ja, san gtr han det bed ste, han forftaarx fom man siger. Og des er i For-hold til Juleus Glæde) intet værd. Neu Mennestene »e: saa forskeli läg-. Moden- nosle statt at Im andre en Steh-, ftyter den stor d s Mængde kun mod det Maul at staf-» fe sig Glæde, Nydelfe, Fotntjelse. Stiart enkelwis, snart i ftsrtc eller mindre Klyngek, men nvægekligt er Æden og Dritten det centrale i disse Beftrwbeljer. »Æd, drik og mer« glad,« det var den rige Bondes Program, og det er endnu Masngs den-I. » Æd, drik og vær gladi Utroligt, nasstem at det Lan were Futen-« Vetydning for Formtffkabninger. Dyrene tender jov innen anden Glas de, fsger ingen anden Æde, dritte -—- og tygge Trop. lcwjere gaar de »re-:s Jntereszsser ikke. Utroligt, at For nuftnassner san snnke san bybtl For svi kender dem ju. Vi møder dem fo daglig, de Mennefker, hvis »in-me Gliede er et velbefnt Vord. Ak. man kan ned Ulykke bringe-S Li en faadan Ztillinq, at man gav ffin Innre· Damm for et Maaltid zMad Der vanker nimmt-n en sog ng sattig Staffel i note større Buch hvis Jndnolde skr i g e r efterBrød. »Mei! han er iffe i den Klasse, her )nn er Tale ocn »Don er ingen Æde jdolk. Don begcrrer tun Masttelse Efor sin Hunger, for den fryqteliqe, sanavends Sult. ) Hine deritnod kan dassende kams zteriseres sont Fraadfere Det set for dem itke just Mirttelse, det kdrejer jig om. Nei. Tet er det hsjes iste, derei; Interesse evner at spren de oder. Tet er Ædeglcede Men saa kender di iaen en anden »Vate. Tem, der i Tril« feger deres Ihøjefte Lnkte stumme samtnen et lille jlnttet Eelskad, klinke og dritte, klinke oa dritte, de kender ingen slørre Wiede, jngen højere Inte resse. tin ,,Llaften« synes dem en snldkonnnen Nydelse S de større Byer gaar det i jaa Henseende ligefrent gnfeligt til ved Juletid Te more detnidlede soger den i Byensz yerskabeline Enifehals ler. Der kan man da omfring Mid nat se daade niste on ngifte Zwin der, der er saa drnkne, at de maa verrec- ud i Vognen Tet er moddyi deligt at se fulde :Dc’as11d: det er kred famt at je en winde, en nein de, druktenz men det er af5t1)e1igt at se drukne Minder optrwde i bat t«antist Lrgier aadent for alle-Z Zi ne· O, naar winden taber Blu færdighed, da taber hun i Sand hed jin selo. Men Iad Inig tale til dig, Mi stenfjasU Pasti du for GudLs nyld paa, at Mad og Tritte ikke ital naa at Mine betingende for din Juleglap de. Du kendek Julefyrsten som din dedfte Ven. Men ni har alle Adams wd og silasder paa. Ja,· jeg tror nceften, at jo taroeligere vi indret« ter os (dog selofølgelig inden for Rimelighedens Grcensek), desto de dre kan Uore Hierter udvide sig og modtage af ledens Fylde, modta· ge Naade over Naade. Hvilke Tanker og Erfakinger for binder sig med den sprste Jul, du kan hnfke2 Jeg sendet et Menneske, som gen nem hele sin Barndom itte for bandt anden Tanke med Julen end denne ene: Ptcegtig, rigelia Lede maade, alt det, man oktede at prop pe under Besten helc Tagen igen uem. Jntet am Julefyksten, intet om Englenes Budskab, tntet om det Gnds Veldehag, man stilles ind un der ved Antagelsen as Vorn Jesus fom sin Frelfer — som den gamle Simeon antag det lille Parn. Ja, der var Kircegana not, Præ’ken" not-. og Juledagsaften gjorde Pete sten et ilot og fugtigt thde i Prak ftegaarden for sine Rennen-, hvor Kortfpic, Dank og Drtk var selvs sagte Ting. O, Gud sie Lon, at de Tage er forbi! Og at Lyfet sm hin funk lende Juleftjerne hat« kostet sin Glans og Genikin ind i mange fattiqe Hiertcsr oq Hjeml Sind ske Lon, at vi oafaa her i Adspredelsen dog cr en Stare, som: i Sandhed kan holde Jul med’ Glasde Juletanker. Nu«lukke vi Stolens Dsre Og Begernes mange Bind Og bebe vor Herr-e Jesus At gere os glad i Sind; Og alle vor Længfels Zugle, DDer ilyve saa viden ud, DDem bringe ivi hen til Bat-net, Der beugte oö Jucens Bud. ! ! — W I I Nu synge vi Julens Sange, Og rundt om Ttæet svi qua, Og Øjnene straale attet, J Som da vi var ganske finanz Der blivcr faa varmt herinde J Hierternes skjulte Bo — Hvad dybcst vi længes efter, Det faa vi i Julcns Tro! Nu fendes der tusind Tanker Ud over det ftore Land, Da tusinde Ønsker bessres Ad Vølgcrnes vide Band: — Te date ncd, hook dck sidder En fasklig Fckr eller Mo’r, Lg hilsc fra Søn og Datteh Zum vide i Verden fo’r, Ja, san vi end ikke fcjrc J Hjcmmet den qlnde Fest, Eaa mødes dog vonI Taufe-r Om Oinnncsrigs lee Gæst, Om ham, sont i gamle Tage Tit Jordens Tale sth sied, Og kwilcd pac- Straa "i Krybben Alsoerdcn til Fryd oa Frei-! Eaa løfte vi glad vor Ztemme Da love hans Navn naany Da lntter med Andagt efter. Øvad Englene sang i Sky: Pris vasre Vor Gnd i det Hilfe-, La Fred paa den ganfke Jord, Oa Glasde i hvert et Werte, scwor Jesus og Julen borl Ponl Odlmitrnry Jana Einlegen Plan-. Neb. W— Pan hellig Grund. As en gamniel Prast En ai de interessanteite Juledas ge, Ida neuen Binde hat« onleoet, tilbrante iea for et Par kllar jiden Betlllehetn Ia jeg var i Jerusa lem i December :!Icaaned, nilde jeg ikle feriønnne at tilbrinne en Zule dag Paa det Zted, hour Freleren var fedt, ag jeg var da een af de Tniinder af Pilenrinnne ium um Mel-neuen naa den innikle, nien ts lige st. Teeesnbek strennnede nd aennent Jasfaporten i Jerusalem til den lille mad End lselianende Ztad Betlvlehem J den lsroaet blandede, malerifke Masnade var mindst et Tusin for ikelli.ie Nationaliteter rewaofenterei de. Ttoale lerte i flrabeliae Vognr. andre red vaa Æsler, nten der ftore Flertal nik til Nod-I « en endet-s Bill-minnter iaa nidt Liet kalte To Timers March brame os til den lille, aamle oq iasliannne Stad« der liaqer midt i Oliventrceslunde da Figentrassbaner da ier saa nam tnel on araa nd, at man Bunde fri ftes til at tro, den er farblenen gan ike nforandret iiden Kristi FødfeL Gaderne er saa interne-. at man næs ften kan naa beaqe Husraskkerne med Haandem naar man staar midt i en Gede; men de var paa denne Dag, fnldte af et malerifk Lin Jea gik over Torvepladeiem hvor den verdensbettmte Fødielskirke lis aer. oa fulgte Mennefkestrsmmem indtil ieg befandt mig paa den Mark, hvor Traditionen fortæller, atHyrderne lwilede hin mindeværdige Nat for nitten Aarhiundreder fidetr. Vitterlla koldt maa det. have vceret, hvig Ratten var lom den ieg nylig havde oplevet l Jerusalem Paa Marien velsignede Ver-ster- « ne Pflegt-stumme og da onlaa leg hat-de iaaet min«Velfignelfe, ilede ieg tilbaqetil Betblehem for at se Præfternes ag de Troendes Pryeezs . sicu»·.n1I-vieneiisken-J Sinne-i so nget ais Patriarcken ai Jerusalem hanc stateliqe Ismene var hyllet i prægtlge Gebandter. og næsten lige faå tlgt klædte Priester med store Kettee eß prægttge Bannen fulqte ester ham.«Baa efier dein kom Folket i malerisk Maul-jun Een efter een droq de nndcmtige qennem den lasve Dør» der er faa smal, at tun en enkelt Person kan « komme ind ad Gangenk,Snat-t var der fyldt til Trwngsel i den K«irke, som Konstantin ital have bygget, og Tom ogsaa fer gammel nok ud til, at det kcm vasreTilcvldet Oele Dom-n igennem og lige til den paafslgende«, Nat blev der uafbrudt holdt Gadd tjeneste, og ved Midnatstid celebrei « rede Patriarten felv Messen. OIW M M I.)
