H-————«-—-——- -———— s·———
..panskeren". I
II quntliq Nyhedk ok- Volks
mugsblad for det danfk Falk
i U m e rika ,
avqives as
VANISH LUTlL PUBL. HOUSB.
Bleir, Rest-.
·,VI»II-ten« ubguat bvet Titsbag og erdag «
Pris pr. Aargang.
It Fort-ehe States 01.50. leandet II.00
Pfad-r Male- i Forstub.
IMIiug, Betaling, Adresfeforandring og
Idet angaaende Blabet Massen-:
DANlSH l" PH. PUBL. HOUSE.
Jtaih Nebr
Redakwn A. M. Anders-m
Ille Bidkag til ,,Dansteren«k Jndhpld2
IMliuger. Korrespondancer og Anim
II Mr In, bedes adregfmk
s. M. Und-rieth Blatt, Nebr.
suteked at Wust kostet-soe- ag second
klas- matten
Mvomsing Rates made known upon
( ppucytiock
J Tilfclde of Uregelmæssigbedek oeo
Ivdsogelsen bedes man klagt tit det siedlige
IWIIL Skulde det ikke hjælpe, bedes
III heuvende sig til »Tanikeken«s
Mit.
Rat Las-tm dem-endet sig til Felt, der
sperteretiBtadet,-nten to at ksbe hos dem
IIerfot at faa cplqsning om bet avertetede,
sei-I De altid omtale, at Te san Arm-risse
Itstet i bette Blut-. Det vsl vette til gen
IRS Nvttr.
Glædclig Zul!
Eder er i Tag en Frelser født.
Luk. 2, 11.
En rigtig glædelig Jul vil vi
gerne unde og snske alle Vore Læfes
re.
Og saa har vi den Forstaaelse
af glcedelig Jul, at en iaadan ikke
kan opnaas uden at fejre Julen som
Frelserens Fødselsfest
Vi har derfor Valgt Engelens
Ord: »Eder er i Dag en Frelser
sein« iom Motto for vort Tuske.
Ja, saadan sagde den himmelske
Budbtinger til Hytderne Paa Beth
Iehems Mark.
»Don sagde forud: »Im forkyns
der eder en stor Gliede fom fkal
vcere for bele Folket.«
Glæde var Maalet, men Frelfes
ten maatte til, for at de skulde kun
ne blive glade·
Saadan med Horderne, saadan
med hele Folket og faadan med os!
den Tag i Dag — uden Frelser in
gen vitkelig og fand Glæde
Dei var et mcerkeligt Ord, deri
lsd over det fattige Barns Vugge.
Aldrig er der hørt Mage til det.
Og Juledagen er i Grunden ogsl
faq magelss. . l
Dei var den Tag, den gamle
Pagts Troende havde set fketnad
imod; vi ser tilbage til den
Der er kun een virkelig Zule
dag i Verdens Historie, fordi der
kun er født Ver-den een Fräser
Nqar vi aarlig fejrer Jul, faa
er det jo i Grunden bestandig den
famme Dag, Frelsetens Fsdselsdag.
Verden hat kendt mange Stor
mænd, men kun een Ftelser.
Berdenshistorien gemmer Navne
pqa Mænd (dels ogfaa Kvinder),
som hat vceret store, nogle i godt,
widre i ondt, een i eet, en anden i
M endet.
Der levede Sturmwind da Kri
stus sit-Les
Kejset Augustus lod as selvfslt
State, og han var ftor i flere Hen
»n«1 Werden fkulde strin i Mand
Mk
Herodes har faaet Tilnaonet Den
Sort, og han var stur i flere »den
secnder, men særlig i Ondskab.
Men det vilde være Spot cjt for
føge paa at knytte Frelsestanken
til nogen af disses Storhed.
Historie-n fortæller om andre Stor
mcend forud for disse, Mænd, som
med ftørre Ret kan kaldes store.
Tænk paa det Billede, Kong Ne-·
bukadnezar faa i sin Drøm (Dan.
2. Kap.), og i Fokbindelfe detmed
paa de fire state Verdensrigers
Grundleggete
De var ftore Etat-vers men de
kenbte ikke til Frelse og Bunde ikke
Iivq hverken Enkeltmand eller Folk
Frelfe — increre det mal-satte
Lad os tænse paa bedenste Re
ligiontstisterr.
Stets of dem yat famlet eite
Frelle De dar ttl Def- set set
M seist vg Nangler og prtvet
, ( sc finde M W
l
l:—— —
De hat givet moralfte Zokfkrifter,
fokedraget en vidtløftig Sædelære,
hcevdet streng Afkese.
Men de hat ikke fundet hverken
Fordærvelfens Rad og Kilde, ejhels
ler Midlet derimod.
Og vender vi os saa fra disse
og til den Mle Pagts Gudsfolk,
hvad findet vi faa2
Virtelige StormændP Ja. En
ftor Trosheltsisom Abcahant Her-l
lige Typer paa Fromhed som Jofef
og Daniel Folkkfsrere som Moses»
Josva og David. T
Vi findet Typer osg Forbilleder
paa den kommende Frelfer — Josef
frelfte sin Slægt fra Hungersnød
— men ingen virkelig Frelser.
Og saadan kunde vi blive ved ned
igennem Historien til i Dag.
Ethvert Folk hat sine Etormænd,
virkelige Stormænd, store Patrios
ter, storesIgtere ofv.
Men vHeder forgceves gennem et·
hvert Folks Historie eftet en Fr e l
ser.
Og selv inden for den kristne
Kirte leder svi forgæoes —- uden
for denne ene — efter en Fressen
y Vi kan tænke paa Herren-Z Apost
le og paa Mænd, som -vi falder de
»forskellige Folkeflags Apostle —- der
ier ingen Ftelser iblandt dem
» Og vi kan tænke paa Kirkens
»Reformator« — nah, der er jo saa
Zmeget at takke Gud for i diese
Stormænds Liv og Virkiomhed,
"men —- ingen Frelseic
! Te størfte iblandt alle de ftore
laaner den Glans, der ftraaler om
deres Nat-ne fra den ene — Irrl
feren, hvis Fødsel vi fejkek i Ju
len.
Og hvad vil det saa fige, at Je
sus er Fräser-?
Det vil for det første sige, at hcm
kender vor Stabning, sendet vort
zhøje Adelfkab og vor Vestemmelse
Hsom skabte i Guds Billede
O for det andet kender han til
jBunds vor Grundskade, Syndem og
Ihvad dens- Følaer Vil blitzt-, oxn vi
ikke frelses fra den.
Og for dct trcdie kan vi mindes,
at han sænker ikkcs Jdealet for det
fande Merkur-sie
Hart set ikke igennem Fingre mod
vor Skrøbelighed og tager til Tak
ke med det bedf1e, Vi san præstenn
Viderc tasnker vi ma, at hun
bliver sein sondt Menneske man fmn
me Tib, som han nedblioer at ver «
re fand Gud) for at levc oq de oqs
sejre i Dort Inst-. I
Allerede fra Vorn as bcnthr
han sig til Vor Zions-Tun Jeder im
alene fom Forbilledc for o-:s, ukm
fom Stedfortmsder.
Og saadan fortsætter ban War-.
i Privatliv og offentlig at leka som
sandt Menneste i vort Eted til Fa
derens Velbehaq.
sOg det ftørfte as det bete er, at
han saa hengiver sit Lin i Toben
for voke Synders Einw.
Han giver fig i Kamp med alle
ivoke Salighedsfjender —- Eynd,
Ded, Djævel og Helvede og --—— sei
rert
Og hele sit Livs oq sin Tede
Fortjenefte hat han saa nedlagt i
Frelsesmidlerne, Otd og Sakra
ment, og fkænker os den derigennem.
Og Mem-let med det hele er, at
U stal blive frelste fra Synd og
Skyld og Fjendehaand og naa falige
hieni.
Maulet et ille alene, at vi ital
naa hjem, men at vi skal naa
hjem fom de, der virkelig hat naaet
det Maul, hvorttl vi fkabtes.
Vi ital naa hjem og viere med i
den hvidklædte Stark-, dek has w !
tet detes Kjortler og gjort dem M
de i Lammets Blod s
i
Dei vaddeh vi gerne vilde give
et lille Bidxag til —- Forstaaelien
af, at os et en Frelset ftdt
-. -—-W—
,,Han kommer dig at gfæfthl
Den stirste og den liebste-C
Blandt alle Børn paa Moderfk-d,
Lig saure Rosenblommer,
Jeg ved for dist,
At fsrst og sidst
Jeq fav net dis, du Herre Krist,
Min Jul og min Stark-sammt
Blandt ægte Perler og blandt alt,
qud hsjt i Bei-den stattg,
Jeg ved for visi,
Ut first og sidft
Jeg vælger dis, du dem Krist
Qg mig stal intet fett-.
--.---· --« «
Vlaudt asdlc Mænd med Hjælp i Rad,
Blandt Lcegeurtek alle
Jeg ved fior visi,
At first og fidst
Jeg is g er dig, du Herre Krist,
Og vil din Hjælp paakalde.
Blandt alle Herskere paa Jord«
Og alle Magter stærke
Jeg oed for dist,
At først og sidst ·
Jeg tjener dig, du Hekke KrifU
Med Korsets Banner-month !
VlandtMænd med TantensØrneflugt
Og løfte Verdensgaade::,
Jeg ved for dist,
At forst og fidft
Jeg folget dig, du Herre Krist;
Min Tankeflugt du kauder.
Blnndt alt, hvad Hiertet frydes ved
Iij koides ved at flippe,
ch ved for vist,
At førft og sidst
Jeg elsker dig, du Herre Krist,
Min Frelser og min Klippe.
Blandt alt, hoad Engletunge kan
Af ftort i Himlen mrvne,
Jeg ved for visi,
At først og sidst
yfxcsg dig skal prüfe, Herte Krist,
Lssöinstlens stoke Stamm-.
Tanevillez N.Dak., Tec. 1910 ——e.
, Kougkfsunen, der spgte
; Herberge.
Gewiss sra »Kriftelig Zamler«.)
l
Te bavde ikkcs Num i
Uscrbemek ( ouk L, 7)
Himleusz zwngesøn kom til Jok
den Julenat. lPan kom ikfe med
kongelig Pragt, men klcedt i en fut
»tig Tragt, oI Menneftcr lig i alt,
Tun ikfe i Synd. »Gut) aabenbaret
»i zied«, hnilket Naadens Uuderl
k Ton himmelske Fiongeføth vor
»Herre Jesus uristus, kommer frem
Hdclcs til Jorden, han kommer for
Hat søgc Herberge han vil bo hos
o Men ocsd von-J forste Komme
jvar der ikkc Num til ham i Her
»der-geh og han findet fremdeles ofte
Toren ftasngL Hnor beklageligt, at
man-je ifkc vil give Himlens Konges
san Herberge-! Hat du lukket dit
Hist-te un for mun?
.swngese-mcn kom til et gerrigt
äsccnnefke og bankedc paa Teren.
Da den gerkige hørte, hvad han vit
de, fpurgte han: ,,Hvor meget be
mler du for dit Ovhold hos miq?«
Not-gesonnen spart-de: »Jeg give-r
dig Eintre, fom Tyve ikke kan stjæs
Lo, m sont Ruft itke kan fortære.«
»Im forftaar dig ikkc«, snares
de den gerkige, »jeg er bange for,
at du skal jokvolde miq for man-»
ge Ildgifter. Jeg maa da førft vg»
iidst sorge for selv at have noget
Pan mims gamle Tage. Jeg holder«
ikke of at give «noget bort for intetxj
der or mach der qiner mig noqet.«·
Anmt itte for dine gamle Ta-»
gin« andls Unngesønneku »feg hat
en ria Faden-, der nok ital erstatte
diq dine lldgifter, og naar du Dil»
aolme Toren for mig, da kan jeg
forsitrc dia, at min rigc Feder i
Gimlen not skal sende Bud efter
dig, for at du altid san bo hos
ham i hanss Nige«· —— »Det Max-H
du owtaler, hat jeg not hørt Tale
om, men aldrig set. Du maa hol-·
lere gaa hen til en anden,« foakedes
den gekrige, og Kongespnnen maati
te gaa. ;
Terefter kom han til en, der lan«
og sov. Da der blev bantct was
raubte den føvnige gnavcnt: »Hu-ein«
er det, der gør mig Uro?« — Dei
er Konsums Son. der vil taqe ind.
hos dig«, lød Svaret. — »Jeg staat
ikke op og lutker dig ikke inl’)«,l
sparede han indenfot: ,,gør dig inif
gen videre Ulejlighed; jeg vil its-·
ve lidt endnu «
Da gis Kongespnnen til den for-!
fængeliges Hus og bankede paa,(
men fik det Svan »Ja, jeg vilde
egentlig gerne lukke Døren op fors
dig; men jeg maa dog fsrft spskge
vore Naboer em, hvvrledes de et
sindede imod digl Synes de godt um«
dsg, da skal jeg not lukke op for digj
næfte Gang, du gam- farbi«.
Nu dtog Mngeitnnen op til en
Mund-s Hutt, som var bekendt for
Sktkkellghed og Ætbarhed og bad
um Huslm men det gis ham itke be
dre der end spsaa de andre Steder.
spat-Und- »so-extentpganset
of schi- Redmennesteh its vil n
dlg Wyilde mtt gebe Norm oq
Rygte for din Sty1d. Desudeu hat
jeg yørt, at Zolk bliver faa iærc,
yvor du tager ind; jeg beder dig
derfor høfligt om, at du vil gaa
din Vej.«
Kongejønnen git bott. Men i det
samme Nabolag boede et Par sat
tige Metmefker og da de harte-, at
Uongefmmen gik omtring for at
sage Herberge, da samtalede de med
hinanden deron1. Monden sagde:
»Ak, at hatt dog ikke vilde gaa vor
Tor for-bi, jkønt vi tun er ringt
og uaufelige Folk.« ,.Jeg lcruges
ogsaa efter ham«, fagde Sinnen, »og
jeg tænker not, at han jkal komme
herind; thi jeg har hørt om horn,
at han flet ikke er stolt, og at han
ikke gaar nogens Tor forbi.« Da
Kongefønnen qik heller itke forbi de
sfattige Folks Dor: han fom ind i
FOuset og blev der, og der blev saure
megen Glæde i de sittliqu Hjerter
derover.«
Skal Konnt-sonnen finde Herberge
,hos:s dig, Lasset, i denne Juli« Lad
os sige til ham med Salmedigterem
Ak kom, ieg vil oplukie
Mit Hierw, Sjcel og Sind
Med tusind Længielsiukke,
Kom, Jesus-, kom herind!
Det er ej fremmed Voiig,
Du bar den dyrekøbt.
Her ikal du blive trolia
J Kasrligheden fvøbtt
Joar Marias-Hausen
Jul og Glædr.
Den naaede oss aitiaa endnn en
Gang, den høje Juletid, der ved sit
Budfkad kun vil eet: drin g e
Menneiker(851cede. Menfer
vi osJ om i vor ncermeste Firedcy
findet vi nok een eller flere komme
Pladier. iom iidiie Jul indehavdes
af en Ven, legtning eller siending.
Var de Borgere i Nuds Nige, hol
der de nu Julefeft hiemme hos
Herren. Og jo niere Vi omgans med
den Tanke, jo mindre vil de Ztriks
ker itramme, der holder nor Ha ved
ncrrocrrende Lin.
Jul og bilcede Te wende
pasier iammen og hører samtnen
J aandelig Mening et det jo, Be
gredet Glcede -—- i denne Forbindels
ie — maa tages. Men Julens aans
deliae Gliede er iaa vidnnderlig, at
de, der itke kan eller vil dele den,
fsler iig iaa ildc beitedte, at de med
man-selig Jver ier iig om efter Glas
de af anden Aar, fordi de jo el
lers fsler sig iaq ene.
For den Kristne indeholder hele
Julens Underglasde i denne kendte
iimple Swiningt »Eder er i
Dag en Frelser fsdti« Al
anden Art af KristensJuleglcede er
kun relativ. Det can fault-des glcede
os at overraite andre med en Ga
ve; det kan glæde os at opiøge de
fattiqe. de inne, de iorgfulde Sjæle
oq Eind: det knn glasch os at syn
qcs dem en Salme og give dem ist
Maaltid Mad, skænkc dnncklasdninqsi
ftykkcsty lasgge Vrkvnde i dort-»Es koldcs
Vanneovne, tale kkrrliqe Ord til de
res Vorn. der med store, Moment-(
Øfne set til. Men disfcs oq ligmsndcs
Tina er for vort Vvdkommende af
lmsngige af, at Himmcsriqs Julctlokw
kcr bar kimet den Vevidstbod ind i
oore Sirt-le: den Fresser-, der sødtes
til Jorden hin forste Juli-nat, ho n
er min Zuler jeg tror paa
hans UnderfødseL tror paa bans
Forfoningsdød, tror paa bans Op
standelse og dens Kraft, tror paa
bans Wenkomst i Herliahed Oq det
er ud km denne Bcvidithed, at den
Krifti Kærligbed, der tningen
springen
For den vantm derimoty hat
Godgsrenhed en enden Kilde Han
»a» fom" de andre,« 4ban efters
lignet.
-Aa, ja! Tot ladet sig gere. Dot
synes ofte endog at gaa helt bril
liant.
Don enten kan eller vil ikke de
le Trer paa den Frelfer, der kam
med den store Glut-de Men den
uforstaaelige, hsje, bewende, for
ventningsfulde Julestemning, hat
set hos Gudsfolket —- aa, det er
ham saa vidunderligt, san ubägribo
ligt altfammen, ·at han uvilkaarligt
Mer, shan maa gtre noget Saa qsr
han da ——- ja, san gtr han det bed
ste, han forftaarx fom man siger.
Og des er i For-hold til Juleus
Glæde) intet værd.
Neu Mennestene »e: saa forskeli
läg-. Moden- nosle statt at Im
andre en Steh-, ftyter den stor
d
s
Mængde kun mod det Maul at staf-»
fe sig Glæde, Nydelfe, Fotntjelse.
Stiart enkelwis, snart i ftsrtc eller
mindre Klyngek, men nvægekligt er
Æden og Dritten det centrale i disse
Beftrwbeljer. »Æd, drik og mer«
glad,« det var den rige Bondes
Program, og det er endnu Masngs
den-I. »
Æd, drik og vær gladi Utroligt,
nasstem at det Lan were Futen-«
Vetydning for Formtffkabninger.
Dyrene tender jov innen anden Glas
de, fsger ingen anden Æde, dritte
-—- og tygge Trop. lcwjere gaar de
»re-:s Jntereszsser ikke. Utroligt, at For
nuftnassner san snnke san bybtl
For svi kender dem ju. Vi møder
dem fo daglig, de Mennefker, hvis
»in-me Gliede er et velbefnt Vord.
Ak. man kan ned Ulykke bringe-S
Li en faadan Ztillinq, at man gav
ffin Innre· Damm for et Maaltid
zMad Der vanker nimmt-n en sog
ng sattig Staffel i note større Buch
hvis Jndnolde skr i g e r efterBrød.
»Mei! han er iffe i den Klasse, her
)nn er Tale ocn »Don er ingen Æde
jdolk. Don begcrrer tun Masttelse
Efor sin Hunger, for den fryqteliqe,
sanavends Sult.
) Hine deritnod kan dassende kams
zteriseres sont Fraadfere Det
set for dem itke just Mirttelse, det
kdrejer jig om. Nei. Tet er det hsjes
iste, derei; Interesse evner at spren
de oder. Tet er Ædeglcede
Men saa kender di iaen en anden
»Vate. Tem, der i Tril« feger deres
Ihøjefte Lnkte stumme samtnen et
lille jlnttet Eelskad, klinke og dritte,
klinke oa dritte, de kender ingen
slørre Wiede, jngen højere Inte
resse. tin ,,Llaften« synes dem en
snldkonnnen Nydelse
S de større Byer gaar det i jaa
Henseende ligefrent gnfeligt til ved
Juletid Te more detnidlede soger
den i Byensz yerskabeline Enifehals
ler. Der kan man da omfring Mid
nat se daade niste on ngifte Zwin
der, der er saa drnkne, at de maa
verrec- ud i Vognen Tet er moddyi
deligt at se fulde :Dc’as11d: det er kred
famt at je en winde, en nein
de, druktenz men det er af5t1)e1igt
at se drukne Minder optrwde i bat
t«antist Lrgier aadent for alle-Z Zi
ne· O, naar winden taber Blu
færdighed, da taber hun i Sand
hed jin selo.
Men Iad Inig tale til dig, Mi
stenfjasU
Pasti du for GudLs nyld paa, at
Mad og Tritte ikke ital naa at
Mine betingende for din Juleglap
de. Du kendek Julefyrsten som din
dedfte Ven. Men ni har alle Adams
wd og silasder paa. Ja,· jeg tror
nceften, at jo taroeligere vi indret«
ter os (dog selofølgelig inden for
Rimelighedens Grcensek), desto de
dre kan Uore Hierter udvide sig og
modtage af ledens Fylde, modta·
ge Naade over Naade.
Hvilke Tanker og Erfakinger for
binder sig med den sprste Jul, du
kan hnfke2
Jeg sendet et Menneske, som gen
nem hele sin Barndom itte for
bandt anden Tanke med Julen end
denne ene: Ptcegtig, rigelia Lede
maade, alt det, man oktede at prop
pe under Besten helc Tagen igen
uem. Jntet am Julefyksten, intet
om Englenes Budskab, tntet om det
Gnds Veldehag, man stilles ind un
der ved Antagelsen as Vorn Jesus
fom sin Frelfer — som den gamle
Simeon antag det lille Parn. Ja,
der var Kircegana not, Præ’ken"
not-. og Juledagsaften gjorde Pete
sten et ilot og fugtigt thde i Prak
ftegaarden for sine Rennen-, hvor
Kortfpic, Dank og Drtk var selvs
sagte Ting.
O, Gud sie Lon, at de Tage er
forbi! Og at Lyfet sm hin funk
lende Juleftjerne hat« kostet sin
Glans og Genikin ind i mange
fattiqe Hiertcsr oq Hjeml
Sind ske Lon, at vi oafaa her i
Adspredelsen dog cr en Stare, som:
i Sandhed kan holde Jul med’
Glasde
Juletanker.
Nu«lukke vi Stolens Dsre
Og Begernes mange Bind
Og bebe vor Herr-e Jesus
At gere os glad i Sind;
Og alle vor Længfels Zugle,
DDer ilyve saa viden ud,
DDem bringe ivi hen til Bat-net,
Der beugte oö Jucens Bud.
!
!
— W
I I
Nu synge vi Julens Sange,
Og rundt om Ttæet svi qua,
Og Øjnene straale attet, J
Som da vi var ganske finanz
Der blivcr faa varmt herinde
J Hierternes skjulte Bo —
Hvad dybcst vi længes efter,
Det faa vi i Julcns Tro!
Nu fendes der tusind Tanker
Ud over det ftore Land,
Da tusinde Ønsker bessres
Ad Vølgcrnes vide Band: —
Te date ncd, hook dck sidder
En fasklig Fckr eller Mo’r,
Lg hilsc fra Søn og Datteh
Zum vide i Verden fo’r,
Ja, san vi end ikke fcjrc
J Hjcmmet den qlnde Fest,
Eaa mødes dog vonI Taufe-r
Om Oinnncsrigs lee Gæst,
Om ham, sont i gamle Tage
Tit Jordens Tale sth sied,
Og kwilcd pac- Straa "i Krybben
Alsoerdcn til Fryd oa Frei-!
Eaa løfte vi glad vor Ztemme
Da love hans Navn naany
Da lntter med Andagt efter.
Øvad Englene sang i Sky:
Pris vasre Vor Gnd i det Hilfe-,
La Fred paa den ganfke Jord,
Oa Glasde i hvert et Werte,
scwor Jesus og Julen borl
Ponl Odlmitrnry
Jana Einlegen Plan-. Neb.
W—
Pan hellig Grund.
As en gamniel Prast
En ai de interessanteite Juledas
ge, Ida neuen Binde hat« onleoet,
tilbrante iea for et Par kllar jiden
Betlllehetn Ia jeg var i Jerusa
lem i December :!Icaaned, nilde jeg
ikle feriønnne at tilbrinne en Zule
dag Paa det Zted, hour Freleren
var fedt, ag jeg var da een af de
Tniinder af Pilenrinnne ium um
Mel-neuen naa den innikle, nien ts
lige st. Teeesnbek strennnede nd
aennent Jasfaporten i Jerusalem til
den lille mad End lselianende Ztad
Betlvlehem
J den lsroaet blandede, malerifke
Masnade var mindst et Tusin for
ikelli.ie Nationaliteter rewaofenterei
de. Ttoale lerte i flrabeliae Vognr.
andre red vaa Æsler, nten der ftore
Flertal nik til Nod-I « en endet-s
Bill-minnter iaa nidt Liet kalte
To Timers March brame os til
den lille, aamle oq iasliannne Stad«
der liaqer midt i Oliventrceslunde
da Figentrassbaner da ier saa nam
tnel on araa nd, at man Bunde fri
ftes til at tro, den er farblenen gan
ike nforandret iiden Kristi FødfeL
Gaderne er saa interne-. at man næs
ften kan naa beaqe Husraskkerne
med Haandem naar man staar midt
i en Gede; men de var paa denne
Dag, fnldte af et malerifk Lin
Jea gik over Torvepladeiem hvor
den verdensbettmte Fødielskirke lis
aer. oa fulgte Mennefkestrsmmem
indtil ieg befandt mig paa den
Mark, hvor Traditionen fortæller,
atHyrderne lwilede hin mindeværdige
Nat for nitten Aarhiundreder fidetr.
Vitterlla koldt maa det. have vceret,
hvig Ratten var lom den ieg nylig
havde oplevet l Jerusalem
Paa Marien velsignede Ver-ster- «
ne Pflegt-stumme og da onlaa leg
hat-de iaaet min«Velfignelfe, ilede
ieg tilbaqetil Betblehem for at se
Præfternes ag de Troendes Pryeezs .
sicu»·.n1I-vieneiisken-J Sinne-i so
nget ais Patriarcken ai Jerusalem
hanc stateliqe Ismene var hyllet
i prægtlge Gebandter. og næsten
lige faå tlgt klædte Priester med
store Kettee eß prægttge Bannen
fulqte ester ham.«Baa efier dein kom
Folket i malerisk Maul-jun
Een efter een droq de nndcmtige
qennem den lasve Dør» der er faa
smal, at tun en enkelt Person kan «
komme ind ad Gangenk,Snat-t var
der fyldt til Trwngsel i den K«irke,
som Konstantin ital have bygget,
og Tom ogsaa fer gammel nok ud til,
at det kcm vasreTilcvldet Oele Dom-n
igennem og lige til den paafslgende«,
Nat blev der uafbrudt holdt Gadd
tjeneste, og ved Midnatstid celebrei «
rede Patriarten felv Messen.
OIW M M I.)
