Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Dec. 20, 1910)
« » Dass-leeren is the Only sEMl— WEEKLY Dur-sk- Nswskmpnn Published in U. s. A lt is owns-d by »Hu-«- UMTHD tmmsu M-. uksnk cannot-« Juki m publjsltescl lsy Dan. Luth. Publ. Hause, Malt-, Novr. W anskeren — — est I ..l)anilmen" n det eneste hauste Blss i Imerika, der taqu to sang om ugen costs-s If "'-» EIN-. »s. Ists-, Itzt-. tust-m III-statt- its-I km III sont-sich -2;;1»»· x « Blatt Jicbt.. deau oeu 20 -cccmbc1 1910 « m »Oui«-« - Alberti dømt. Otto Aaks Zustiqu zisbcnhavn den l7. Dec. Jfølgc Telegram fra Danmarks Hovedstad er den forhenværende Justitsminis ster Peter Adler Alberti i Tag idømt 8 Ilars Tugthuis for hans zorlirydclser. »Danjkeren« hat i de forløbne to Zldr holdt sine Lasscre a jour med Alberti Sagen, san dct er unødocndigt at fortællis de ncrrmes re Enkclthcder Paany i dcimc for Tanmark 5aa kcdcligc Zag. For ll Aar Tidcn var Alberti en prominent Figur i den politisle Werden fim usliokn i Finansdisrdrncn dei«l)jcmme. Ia drt førfte Venftreminifterinni dannedes fil Alberti en af Minister poiieriie, on da Feuntzer afløsth ai J. E. Christensen fik Alberti at ter cst Sasde i det ny Ministerium sum Jnstitsminifter. Ztønt man Gang paa Gang ymtede i Krogene om Albertis Unkerdighed, faa for fiod han dog at sno sig ud af alle Vanitelighederne, indtil endelig dis fe var bleven saa mange og saa store, san det var uniuligt at holde Stil-« den aaaende lcengere, og da endelig kom Tilftaaelien i J den store Verdens Øren lsd det nassien iom en Farre, at Lovens» oberste Haandhasver i Danniark vari Lande-ts- ftsrste Bedragein Og det kam jom etTordenfkrald ned over Tsanmarks Falk baade shjemme1 og heranre, og Udrenfelse blev LI senet sra da af i den politiike Ver den derhjeinme J. C. Christ-eitlen havdc vist en. unigiveiig Godtroenhed i jin stokei Partifaw og Awektisagcn vtev dai ogiaa Pinden til Ehrifteniens po litiike Ligkifte. Ved Ministeriet Zahlesi Partifæls ler Osjre og Socialdeniokraterne blev Nigsretten sat, hnor Eignrd Berg domtes og J. C. Christensen itle koni igennem nden Pletter. linder Forli-retu- viste Alberti sit Zagførertalent, idet han Gang paa Gang forftod at lasgge Hin dringet i Vejen for Assesfor Schau-Z Arbejde; men Ilendsgerninqer er jo en haard Nød at jlippe uden am, og til fidft tunde Sagen sluttes og indladksks til Dom. Dennc er altsaa nu falden, og Albertifagen er dermed overladt til Tiden, sont vist not vil blive nødt til at lebe et langt Stofko sprend den uhyggelige Affaere tan blive alemt. Alberti var et Geni, der ikke blot betrog Bondeftandens Sparekasse og Smtreksportforenlnaenx men en Masse Mennesker hat ladet fig be stikte af hcmä enestaaende Stagfæts digshed Deri ligaer der ip bog in gen Trist, kun kunde man entket, at« han havde beugt fine rige Evner paa en vaerdigere Maade. En ny Stierne i Flagetp Washington, D. C. --— Valgene med Hensyn til Optaqelsm eller Forkastelfen af Arizonas Konstitu tion vil fandfynliqvis blive holdt den 15. Januar, 1911, og dersom den adopteres, vil den maaske være i Prwsidentens og KongressensHEM der inden denne Session flatter, ifslge Richard E. Sloan, der er Governør over Arizona Territory. »Der-sont Programmet bliver uds ist-U siqer Gut-ernstem »er der al Grund til at vente, at den nye Stajsregering vil være i Virkfoms heb inden dette Fifkalaars Udl-b«. Endvidere Wer Mr. Sloam »Vi venter stor Garn af vor Optagelfe som Stat i Univnem oq Udsiqten til nagen lausvariq Forhalinq AIY pi Mulighcdcn af en Forkastelse af Konstitntionen er Umstand for al vorlig Vckymring blandt Territos riets Befolkning.« Revolution i Hondurasp New Orlean»:—, La. den 18. Dec Hianonbaaden »Hornet«, fom fovhen Htilhørte Te Forenede Ztater. ligger ’her i Mississippifloden, færdig til at afsejlc til Mellemamerika. Dens Beoasgelscr iagttagrs nøjc af Au toriteterne her. Nygter fra Mellems anusrita lyder paa, at den vil blive brugt som Hjaslp i en Nevolution i Honduras af forhenværende Pras sident Bonilla. »Dann-N har taget 200 Ton stul og tt«(sdine Dach-J Proviant omBord. Alt et Beleg her af Dr. Salnas dor Caslkilch forhenvcerende Ge fandt fra Nicaragna til Washing ton, hat noget at gøre med »Har ncts« hurtige Afsejling, og at han ’vil klare lldgifteriw, er Jydholdct af Nygtet. Der siges ogfaa, at Præsident Bonillas Besøg i New Orleans for fort Tid fiden havde til Oensigt at fokstaffe et Stil-, som kunde hjælpe til mcd at rette et traftigt Slag mod Davillas Regering. » Vaaden ejes nu af Mr. Bot-r, som har andre Skibe i Handelt-us Tjenefte i Mellemamerika Este-r Mr. Boers Udsagn skal »Hm-net« all-se disse. stlge Rygtet er Præsident Eftras da af Nicaragua og General Lee Christmas impliceret i den paatænks te Revolution. Siden Politiets Op masrkfomhed var henvendt paa disse Rygter, har man iagttagcst »Har nets« Bcvægelser, men ingen Oder trædclsc af den fødcsrale Lov er op daget. Dr. Castrillo nægter paa dct bis susmtesus at have noqct nwd »Dor Htusts« Affejliya at gørcn »Im er itnn blauen oplwldt her i Vyen paa llslrund af finankielle Interesse-r og iSygdom,« siger han. »Jeg ved in tet om »Dann-Es Jlfiejlinq eller om nagen paatasnlt Revolution i Hon dnra—3.« Jordskælv. Økn Jcopango forspinder. Nqu Orlm1115, Lo. Et Tolos amm fm Port Lixnon Costa Nim, jncsddoletz at en lillcs Ø i Nærk)odett of Sau Zalvador forsvandt sidfte Torsdag efter en Naskke af Jord fkaslv, oq man menety at fytten Fa cnilicsr oq ca. balvfesns Meintest-er ntistede Livet »Man lagde Masrkc til,« faule des lyder Telegrammet,« at Befolks ningen paa den lille Ø, Jlopango, udfendte Nødsfignalisr sent Tots daa Eftermiddag; men Salvadors befolkningens Skrwk gjorde cht u muliqt at fende dem Hin-Ip. Jor fkælvene varede indtil Midnat, og Fredag Morgen var Øen forfvmp den« Videre om iorrimeriagem Jfølae Melding fra Washington indrømmer Medlemmerne af linder søgelseskomiteem at der var passe klækede at selv om de Medlemmers af Illinois Legiilatur, men de er clærede at selv om de Medlemmer Stemmcr, som befkyldtes for enten at have udbetalt eller modtaget Pen ge, blev udeladt, vllde Lorrimer end da været vakat Og Vidnesbyrdene vifer ikke, at Lorrimer hat haft nagen Diskaqtfgbed i den faakaldte fChiles Gesaudt « død. Ihsaflpingtuth den H. Dec. 1910 chor Tun Ulnilml Entz, ekstraov diner Ncmndt fm Ehile til Te Forcnede Stam, døde i Morges Kl. THZ sum Folge af en Hjcrtelcim molk-. Aftcnen forud huvde hun va ret til en Vanfet nzx ais rast til Zeugs-. Men tidljg um Morgencn fik han et Hjertcslag og døde, før end de hurtig tilfaldto Lasgcsr aktive rede-. Præsident Taft og Udenrigsminis itisr smor liess-mic- drt chileanfkc Ge sandtfkab om Eftermiddagen og til bød Scnor Ton Alberto Yoachan1, Gesandtikabetss charge d’ affaires, Brugon af et amerikanik Firigsikib til at transporiere Liget tilbage til Chich Prassidvntcn og Mr. Knor udtaltc Lnskct um, at Liget maatte føres tilbage under dct amerikanske Flag. Demu- Undorretning blev tech qrafisrcst til den chilianike Regering af Zenor ;I)oac1)am, og Svar ventes des nasite Tag. Begravclfcscerimoni er vil blioe forctaget paa Onsdag fra Et. Patricksrs siirie og Liget vil soreløbigt blive bisat her De fleste Medlemmrr af de sfors ifcsllige Gesandtikaber har udtrykt bete-J Teltagklfe for Ecnora De Cru.z og det chileanike Goiandtskab. Senor Cruz var 451 Aar anel og kom Warst for en Maaned siden tilbage til De Forcnede Stater fra Chile, hvor han. havde besøgt den pansamerikanike Kongres i Buenos Ayres. Senor Cru,3 bar i tre Aar været Chiles Gefandt til De Forenede Sta tor. san var i iin Tid Professor ocd Cliiles Ilniveriitet og kom hertil for førfte Gang i 1892 fom det kliileaniie Geiandtikabs Sekretasn Dommer White aflægger Ed. Likasbingtom 18. Tec. -— Ed. ward Totmlascs leitks vil i :I.Ii’or am nflasqxusEInlusdsstd somTeFurcnei »m- Stateer Chin Justim Fulds maqtszsdnfnnusntcrnts ist« indsrndt til jEksknstnwn oq um- Fumnfmltnixmcr or tmfsen for Jndsasttclsen i Kongressens Juleferie· ) ! Washington, is. Toc. Mon are-Zion denke-J at ajnnrncre Pan »Das-das for Juli-sprich oq den vil sit-n- gcnoptagki sit Akhejdc føk 5. iJan. De Resolutioner, fom er vcdi ftaget i Repmsfentanthuseh vil ri mcligvis blwe forelagt Senatet i Morgen, og da der ingen Modstand viser iig imod Programmet, er der Sandfynlighed for, at et halvt Du fin Bevillinqsforslaq vil vasre gjort til Side til Onsdaq Ästen Forretninqen i becme Hufc hidtil hat ikke vakt ftor offentlig Inter esse-, oq Pladsorne i Gallericsrne har manglrt Tilhsrcsre BallingersPinchot KomiteensRap port slumrer endnu i Hufets Agers lbrugskotnite. Medlemmerne af Un derfsgelfes-Komiteens Minoritet tru »er med at for-lange en Rapport af IAgerbrugskomiteen, saa at Værdien saf Mafsoritetens og Minoritctens Jndstilling can liegqu for Hufei .Men der er endnu intet Skridt ta get i·den Retninq. — Pan alle Firmaet Krupps Værki fteder og Arbejdspladfer er der ef ter en afFirmaet foretaget Optælling befkæftiget 70,249 Mennefker med et samlet Antol Familiemedlemmer paa 228,666 Personerz Blandch Meddclclscr. F Olie som BrwndscL Fra Wash Iingtum D. C. Ineddcchs, at Brugen . ' N · ' ’ N us Uns sont Brasndfel Paa Vern ;banerue i De Fokenede Ztater har "tiltagot stærkt det sidste Aar, og fOliensJ Jndførelse i vor Marine zhar fvaret til Foruentningerne. Oa ssaa Tankpjkibåselskaber forfyner de kesi Fsartøjcr med Apparater for at s lbmsndc Olie. Mun- fiut Visit. Fm chrbureauet i Washington DE- nte weg-, at Luft trykstilstandene over den nordlige Daluhmlc tyder paa, at det mode mto, jmukke chrligt vil holde sig undnu i denne We. sum fan der ventes Sne eller Negn først i Ugcn i de midtatlantiskc Statt-r og Ny cngland ou on lille Forstyrelse i Nordvcfien Panama Udftilling. Zpørgstsmaas let om, hnor Panama - lIdstillin gen i 1915 fkal holdes, i New Or leansks oller Sau Francisco, drøftes alleredcs streckt Veggc diser Vyer har Neprassenkanter i Washington oq hoc-It Parti for sig prøvcr paa at overbevise Kotmresmedlemmcrne om, at Udstillingen bør holdes i den By, det reprwsenteret. 1000 Katte snjkes. Fra Sharon, Pa., fortcelles under 18. ds» at S. Z. Gilbert hat« fra Statt-n Wash ington modtaget en Opfordring om at staffe dem 1000 Kutte. Det er en Mand, Albert J. Randall, som før hat boet i Sharon, der skriver demn. Han sit-Wen at han vil be søqc Pennsylvania før om en Maa ned og jamle alle de Kutte, de har tilovcrs, og betale en god Pris for dem. De ønsker Kattch for at bofri dem for Gophesrs, der Ide lasqqer baade Hat-er og Farmsand. Winderne nmn nme New York, ils-L Tec. Det lnsnne dehnte-rede Ewmiinianl, out Zimmer-ne nmn ruqu i Nestnnrationerne i Netnxllorh tnssnuredessi i Tag bekrnsftende for de faslnnmlsle Epifesnlecs Vedwnnnende Cnrltonsss inn- Vefmren unrlseroelh knndszorde tusntlin, at nnindeme runde rqu den-L- qunretter til en lwer Tid ou lnmr sont helft i lmnii kliksstnnmtimr :I.I(’illioners5 Vnsrdi. Fra St. Lunis nteddeleci under 17. dJ., at Millio nasrsFabrikanten Philip Medart haude skudt og dræbt sig selv Af tenen forud. Dette indrømmede Fa milien efter 15 Timers Tavshed. Monden vor 72 Aar og svagelig. Oq saa kunde Millionerne hverken aengive ham Helbreden eller give ham mod oq Taalmodighed til at leve under Sygdom. En ny GouldsForbindelse Fra New York meldes under 18. ds» at medens Mifs Vivien Goulds Fa milie itke tilstaar Forlovelsen mel lem den unge Dotter af HusetGould og Lord Decies, saa nægter de hel ler itke Muligheden af en faadan Forbindelfe, og i Selkabskredfe an ses det som et Faktum. Og hnad der iærlig gar den paatænkte For bindelse til et interessant Samtales emne er, at Lord Decies er over 40 Aar gammel og Vivien Gould er en ung Pige, som knapt er fcers dig med Stolen og endnu fkke har gjort sin Debut i Selikabstredsene Mtsö Vivien er en Brodes-dritter af Anna Gould, fom er gift med Prins de Sagen. glorden rjmdt Te portugisiske Valg til det kon stituerendc lMcmmusr er ansut til Martks næste Aar. I Englands Bank har for nylig nedjat jin Diskonto fra 5 til -11X3 Procent. Ihn Genoralguvernør Hørscheb mann· i jllkoskma Chef for Militasr distriftcst Wilna, er afqaact Ued Døs iden. Nye Ovcrsvømmelser er ffct i forskellige Egne af Frankrig. J An Ixusrs er 5()«() Porjoner indefpærrcs xde i dercss Buliger paa Grund af, ’at Naderncs fmar under Band. ! Den provisoriske Regering i Por »tugal har anlagt Sag mod den tids ligere Finansminister, fordi han i sin Tid lod Statskasfen garantere for et Laan til Dronning Maria Pia. Et frygteligt Slag for de Liber ale kalder de konsewative Blade Balfours Tale forleden i Albert Hall. Allerede nu har ncevnte Blade tilkendt de Konservative ftor Majori tet ved Valgene· En rar ForsikringsagentLoirient, -2. Dec. J Landin er der arrefteret en Forfikringsagent Leroux, der mistænkes for i Løbet af en Maa ned at have flukket Jld paa 13 Hu fe, der var forfikrede i Selskaber, han repræsenterede. Han haabede derved at faa Provision for at af give Skøn over Brandskaden. i En liiasnasrk5-Eksplojion. Maln1ø, F . Tec. En Eisplosion skete tidlig Ullcorqeks i Apparatlmiet pa det her vcrrende Namer Ved Eksplofio nen toa den ene Sich af Byqningen og Taqet en Del Skade niedens Apparateme Da kliørledniimeme for blezi nlnsilndiqetdkedEl:Plusionen up find der Jld i Apperatrummeh men det lykkedes hurtiqt Vrmidvnefenet at faa slukket Jldm Der kom inqen Menneiler til Ekade Den rusziiste Adel Et. Peter-Zliorg. Ved Velmndlinqen fnrleden i Nigss dummen af Skoleloven angreb den fonftitutionelt-demokratiike III-mite rede, tidligere Adelsmarfkal Radst schew heftigt den rnöiiske Adel. Gan bebrejdede Ade-len, at den mere og mere miftede sin Uafhængighed, og opfordrede til at opgive sine Forrets tigheder og arbejde for, at alle Stænder bliver ligeftillet i retslig Henleende Ejendommelige Strandinger. Ta ganrok, 2. December. Som Folge af den hoeftige Sturm paa det asovfke Hav er Vandet drevet bort fra Ky sten. Paa sine Siedet er Havet gaaet J Kilometer tilbage fra Kyften. En Mcengde Skibe er blevne siddende fast i Sande-t. Befcetningerne lider Mangel paa Levnedsmidler, da de ikke har kunnet komme i Land. Der er nu udsendt Hiælpeekspeditionser. De franske Jeriibanefunktionærer. Paris, L. Dec. J Deputeretkammei rets Møde i Dag var Ministeriet for offentlige Arbejders Budget til Behandling. Fournier (uafhængig Socialift) fremfatte Forflag am, at de Jernbanefunktionærer. der ikke btev retslig forfulgte, stulde genan ist«-es Minifterpræsident Briand udtals Ete, at Regeringen vilde gaa med til Undersøgclse af enkelte Tilfaklde, men at der ikke kunde være Tale om al mindelig Amnefti. Forslaget henvii stes til et Qualg se Deo Tolstois Zøn. St. Peters borg. Leo Tolstois Søn, Leo, med hsoem der var rejst Anklage for )(85udssbespottelse, fordi han havde nd Hioet siu Faders Værker »Gud er Hkke i Styrken, men i SandhedeM !og»HelVedsnandring«, er bleven fri Ytsendt as Tisikiktsketten. l » . I Fra Portugal. Lissabon, 2. Tec. lllndcr stor Pragt fejercdes her i jGaar Aarssdagen for Portugal-Z Be frielse fra det spanske Herredømme. .Zamtidig fejredes Jndvielsen af det nye Flag. Guoernøren i Macau, der mis tasnkes for at beskytte de religiøfe Kongregationen er bleven affkedis get. Til hans Efterfølger er nd nævnt Dommeren Marquis Bidal. Mytteri paa en AMICI-arbede onstalt. Csharkow, 3· December. J den hervcrrende Toangsarbejdsans stalt har 3 af Fangerne med Brceki jern dræbt 2 Opsynsbetjente. De røvede derpaaNøglerne fra de dræbs te og deres Revolvere og styrtede ud i Anstaltens Guard, hvor de dræbte 3 Opfynsmænd og saarede 3 andre. Da Forbryderne vilde kla tre over Muren om Anstalten, blev de skudt ned. Alle de øvrige Straf fefanger forholdt fig hele Tiden rolige. - Rusfcrnc udviser Jsdernr. St. Petersborg den 1.7. Dec Et Telegmm fra Mero i Dag uds taler, at General-Guncrnøren over Turkeftan har beordret Jsødernes Uduisninq af Mero Oase og Genopi Etaqelse af den-s tidligerse Ejendoms HMe i Vokhora. Jst-deute der uds Wandrede til Mero førend Russernes IBeswttelse af Landet, har i Aares »in-s Løb udviklet en betydeliq Bom Iuldss Eksportsprretning. m jødiske Familier vil blive udi .nist of Mofkow den 14. Jun. da de ikke san beskyttes under den nys lig udkomne, af Czaren ftadfæstede Lon, der ikke tillade jødiskesiøbmcend of det første Lang med deres Fa lmilier at være bofiddende i Mo skow og Omegn. 50 uuge Mcend vil ogfaa blisve udnifte. Missionær Skrefsrud Jfølqc Tcslmram fra Santhalis ftan til SanthalsMissiouens Sekte toer og Kasserer, Prof. J. H. Ble xusn i Mitrrrcsapoli5, er Missionær Lars O. Skrefsrud, om hvis Svas gelighed vi oftere hat meddelt, af gaaet ved Døden Sondag den Il. ds. Larsz Olscn Skrefsrud. der var af Vondeslasat, var født i Norm- den 1. Februar 1810 og blcv saaledes lidt over 70 Aar gammeL Om hans store Eimer og trofaste Ar bejde i Santhalmisfiomsn hat der ofte vasret meddelt. san har ogsaa besagt Amerika, fra hvilkcst Bei-g flere kender hom. J næsten 45 Aar han han virket i denne Mission. J Januar 1866 beayndte Børresen og Skrefsrud Missionen blandt OF Santhalerne i Nsordindien. Bsrres sen gik til Hoile for godt og svel 9 . Aar fidem 23. Sept. 1910. Santhalmissivnen hat nu over 16 Tusinde dsbte Sjæle, 10 hbids og 257 indfsdte Arbejdere ils-r Tjeneste.