Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Dec. 16, 1910)
..Yansueren", i II Witz IMM- vv Oplvss magst-lud for vet haust Falk i U m e r ika , mtvet as D.«.leH LVTlL PUBL. AOUle klett, Ell-ht UDCIIMIW udgmn hvet Titsdag og Jst-bog Pris pr. Iatgansk It Irren-de States I1.50. Udlanvet UOO Vladst males i Form-L IIIin Betaling, Adressefokanbring og mutet Ingaaende Blut-et Masse-res VAlekl LUTH. PUBL. kloUsB, Plain Lebt. stehest-n A. M. Unversta slle Bidkug til »Dansteten«s Jndhold: IMlluger, Komlpondancer og Anstu If Mr Urt, bedes adtesseteh I. M. Andetlen, Blatt, Hebt. Enteted at lklujk Postokllce as second i lrsss syst-tot Aclvotttsmg Karo- maklo known upon ippllostiolh « J Tilfclde af Uregelmæssighedek veo Mag-lieu bebes man kluge til det siedlige Solvet-h Skulde bet jkke bjalpe, bedes III heuvenbe sig til »Tansleren«s sum-u Rast Laterne dem-endet sig til Fou. der stettereriBladet,ent-n yo- at kpbe hoc dem ocetfpt at sue cplysning om det avektetede, W De altib omtale, at Te san Rom-Isc Met i bette Blas. Det vil være til gen Mc Nvttr. Fra den forenede norste Kirke meddeles —- hoad vi før hat omi talt vilde ske —- at fra Nytaar 1911 forhøjes Abonnentsprisen paa »Lu themnen« fra Pl til 8125 for Aa ret. En privat Henvendelse til Sam fundets Prcestet om at gøre et sisiie Ists-g paa at naa det Maul, Tom Aarsmødet satte for ikke at forhøje Adonnetsprisen paa »Danskereu«, er, saa vidt Staat er indløbet, bie ven msdt med megen Velviilia ijs de, som ikke hal- ladet høre sra jig endnu, giver ligesaa favora ble Svak sotn de førfte, hvad di haaber, de gir, saa naak vi Maxlkr. Som det can læses under »Es-n derjylland« i dette Nr» lod den ty ste Kejser i en Tale fornylig følgens de Ord falde: »Den næfte Krig krwver sunde Nerver, og den Na tion vil sejre, som hat det mindfte Alkoholforbrug.« Tet var til Mari nesoldater, han talte, saa det er itke nsdvendigt at dtage den Slutuing, at Kejseren omgaas med skjulte Krigsplanet Men sunde og ftckkte Nerver er der god Brug for i alle Livsstillinger. J Anledning af Kundgørelsen om nceste »dansk-ameritanske Stævne« gaar det vel an at page: Skal alle diöse Stævner holdes derhjemme i Finale Daumen-IF Det er noget langt for DanitsAmerikanere, som jo da bot i Amerika, at reer efter et jau daut Msde Skal et stsrre Antal herfra med til et saadant Stævne, faa kostet det store Summen Varl det ille bedre at give de Penge ens saadan Reer kostet til Kirte og Sko le herovre og faa væte fti for Stette til disfe fta den daner Rissdag2 Den katolske Biskop i La Crosseh Bis-» hat erklæret, at herefter kan ingen Proteftant jnden for hans Bispedømme bliue gift med en Ka tolik, uden at han først forud i 6 Uger er bleven undervift af en ka tplsk Ptæst i Kirkens Leere Man mener at have set faa gode Resulta ter af denne Lon, at mgn begynder at indføre den i andre Bispedøtnmer. —- Katolikkerne tilkommer Tat for, at de hat taget dette Scridt til at mnskeliggsre Jndgaaelsen af religiis ist blaudede Ægteskaber. Om en Præst, der ikke gjorde sig Skrupler over at gaa ind i en Sa loon og tage en Drit, sagde iflg. Ehe Luth.« en Lutheraner: ,,Jeg di mine Demut holdt meget of « same Mand. Gan var san liberal, him- Svn saa bredt, og han prek Mede its-, at det var Synd at drit st.« »Um agtede J sham lige M- ism J boldt Of WI« et Tyr uden at prooe derpaa; men han kan ikke blive et san dt Men neske uden Anstrengelse.« w Sprogvnufkeliglndeu.jv x Forleden udtalte In af« vore Pred »ster ded- en vis Lejlighed: Skal vort danste Falk samles, .-saa maa det lske i det danste Sprog. Tet var nu hans Erfaring, og den havde formet sig til en An skuelse Et Par Dage eftek blev det for talt mig, at en vis danst Preest nu holder Gudstjenefte paa Engelsk hver anden Sandag. Og man paaftod, at det havde Tat helt nyt Liv i Menighedsarbeji det; der kom saa mange flere til den engelfke end til den danste Gudstjenefte. Tet var en forskellig Erfaring, fom naturlig formede sig til en for skellig Anftuelfe. Man kan deraf i det mindste leere, at man ikke ital lade sig be stemme af Enkeltmands Erfaring. Naar vi som Kirlefamfund sager Løsning paa Sprogvansteligheden, saa maa vi tage de forftelliges Er fakinger med i Betragtning. Thi vi maa nu ordne og indket te os efter, som Forholdene er; det er vi nødt til. Ved Siden af de to anførte Til faelde, kan jeg nævne, at jeg i Aar for første Gang undervifer en Kon firmandklasse paa Engelsl. l vLet- er U 1 meinem og Ieg yaooe næppe faaet Anledning til at un dekvise nogen af dem i Guds Ord paa Dunst Jeg var saa ftillet over for Val -get imellem at undervise dem paa iEngelsk eller ikke at undervise dem. J fleke Tilfælde er kun den ene .af Forældrene dansk, men de stam mer allesammen fra vor lutherfke .Kirke. I De ex flinke i Engelsf, og de sy !nes at lcese med Lust, og saa er det Jogfaa en Lyst for mig at lcese med dem. l Naturligvis hat det fin Vanskes lighed at undervise paa Engelsk — Hsom al Begyndelse et jvær. I Tet er ikke faa fmrrt at san ETungen til at lystre, men Vanfkei jligheden ligger væsentlig i at gøre AEngelfk til ·Hjertefprog. ! Tet var sau« forfkellige Erim-in ger, —- og af Erfaring blioek man Pfleg, hat de gamle sagt. I Jeg har·intet imod, at Brsdre hævder det danske Sprog, Dort Mo ideksmaaL tvertimod. ) Særlig synes jeg godt om Vet, knaar vedkommende scm ikke alene Igak det i Teoki men tiuige i Prak ins. ) Kunde oi blot give note Bahn lige saa god dansk Sprogunders visning, som de faar engelsk, sao kalte de formodentlig lige faa ger ne Dunst fom Engelsf. Men —- lgd nu os, Tom hat haft faa god Anledning sont nogen her i Landet til at, lære vore Bsrn Danfk —- «lad os se paa Resulta terne. · Borc- Vørn kan godt daade tolo læfe oq skrive Dunst og de toter det slet ille userne. Men lch Masrle til dem, naar de samtoler med hoerandre eller med andre unge TansksAmerilanes re —- du bører ikke et danfk Ordj Og Læsning2 De læfer ikke en gang den interessanteste og meft spændende Historie paa Dunst Og Grunden dertilser limpelts hen den, at det gaar faa meget let tere for dem at læse Engelsl· Dei hat de jo leert og studeret i en halv Snes Aar eller længere i Stolen, saa det fot dem er traadt i Modersmaalets Sted. Dog —- lad es gsre, alt hvad vi under Omftændigheder kan, for vori Modersmaals Bevarelfe. Bog nen kommet ikke let til at holde til den Side. « Men san landt Spkoget dog tun et et Mlddel til Maulet, os Maa let et Kristendommeuö Judpla.:t ntug i den opvokseude Slægx lau lud os beuge det Spros, der tjenet Maulet bebst Kan vi M vort Fell i det hauste Spros, im godt oq vel — faa lenke M verer. Neukouviiskemvottsplh vor Mys- stm vor Ums-on- m. Mik, m de pas sag-lik, Its II D M- M U M cs i — M —- lad II M «Kikt-.-fomfund, sæklig Ptæsterne,« ais os i Brugen af det engelske Sproth fauledes, at naar Fokholdene krccs ver, vi skal bruge det, at vi da baade raadek over et tilstrækkeligt Sprogfokraad og er i Stand til at bruge det som Gesteh-rog A. M. Andersen. Riden Ring og Riden Ranke. (Af P. V. A.) k. . .-Hr.Peder red Lykken iMøde Alt gennem detvildsommeØde.« Tet er ude paa Nebraskas Prairie — for godt tyve Aar siden. Dingen opkandt lys og høj over det lille Zenkme hvis Befolknings Flept tal var Dunste. Dei skulde blive en stor Tag. Man haode gjort eksi tra Anftrengelser for, at den plan lagte Fest tunde blive en Sukies — fom man nu forftod denne Betegs nelscx Og det b l e v en Sucses for rams me Illvor — i den For-stand, man tog dette Qrd i Forbindelfe med for Haanden værende Anledning. Men det blev tillige ved Guds ftore Naade en Zukses i stit mod fat Vetydning. Sotn nu fkal fortcels les. Man havde høstet godt. Æren der for tilfkrev man del jin egen Smarts hed og ikkis hom, der giver rige og fruqtbare Tider af Himmelm Man sandt, at Eomtnerens Slæb ogSved var et lille Høftgilde værd, med rigvlig deaskning paa Spifes Og Trikkeborde. Bogens wtangnummer var oen paa flere Egne i Fædrelandet be-: kendteRingridning. l Du fom een Ting jo helft maaH passe til en anden lfor Symmcstriss ens Stolde Iaaledcs fandt man, ats Ninqridningen ille lmrde fwttes il Natu, før Tcltagerne omkrings des medbraate thandcsr havde faaet bess limigt »Wuc- paa Lampen.« ; Oa faaledes state det da· Vorel Landsmasnd drak og sang og dan sede ag pralede og gjorde Hans ben ——— oa red Ringridning. « Man 5am fasdvanliat naak denl ftasrfe Trik stmnmer ind, da gaar Forftandon i stille- Sorgmod sin Visj Saales-es sketh det ogsaa De blcv full-en oa de blev aale —- og da kam i Klammeri og Flnubseri og Nasveknyt oa Haandfving, og der oankcsde blaa Ler og blodige Pan der· Da natnrligvis gjorde Sejri tust-en Kmnakke, at han var Karl for sin Hat og kunde nippe sin Mand. s Da alt imcng stod ja Kvinder og Vom oa saa til. Aa, hvor fsler man dest, naar dcst rigtkg over-seies: lmor mennesfeligt now-Idng at en Hultru med line fmaa skal væke Vidne ,ti1 Munde-IT Fadereng FuldsJ skab og Bildskab —- et Sym der» faar Gudö Engle til at vende des! res Aasyn bort og hylle sig under. ,sine Vingerl ( ) Omsider var Ølankrene tsmte, ’og jder fkulde tæntes paa Hjemfartem For adskilliaes Bei-kommende kunde dette tmidlettid være nemmere last end gjort. Thi chen var i hine Pionerdage alt andet end vejlmns me. og Mand med Blyhat paa er skidt Kask· DA-- , k Lcl UUl cccl us Dcllusccllh IUIII haode faaet en god Portion mete, end han havde godt as —- Iad os kalde hnm Jens. Han hat fortalt mig, at han paa Hienwejen havde to ,,wire-qates« at aabne. Men few-« følgelig twntte yan ingen Led paa! og ksrte bardus og durch igennems begge disfe Forhindringer. Naa,l hjem kom han da med Kone og Born: men idet han nu vilde ftigej ned af Vognen (ja, man kan vel i! Grund-en fige, at det Udtryk »stige! net-« af en Vogn passek til et fuldt Mennefke fom en Galoppade til en Begravelse), fik Hän« Overbalanre, fordi Hovedet jo — efter det almin delige Jndtkyk, der beherfkede ham — var overtungt i Forhold til Net sten af Sirt-get og tog sig en·s spingeude Dukkett ned mellem He-! steue. . ( Et saadant Pandebums tande vel tænkes at have « mangea forfkelliqe Bitt-ringen Men da Jens til sidst sit sig samt-i pp es nagt Minute opad, hvor hun, du havde fkænket hanc sin rene Unqdømskærs .lighed, fad med sine to fmaa sisey »du toq den Taufe hrw W den M M: »was er du t stunden sit en Karls« ’Aa, det er godt, at der dog al ligevel nu og da, mellem Aar oq Dag, er Mennefker, der spsrger sig ielv faadan· For nam- der spir ges saaledes med Alvor, er det jo intet mindre end ægte, begyndende » Zelverkendelse. Hidintil havde der intet Birke - ligt Arbcjde været drevet blandt voke Land-sinnend ude paa Partien Men ,de: ier nceften ud, iom den almcrgs ·tige Gud ud af denne Satans Ring Iridning fik Menneikene til at ane »deres høje, herlige Bestemmelfe· Thi chøjt og herligt er det visselig at Ivcrre bestemt —- itke til Brede og »Fortabelse, men til Helliggsrelse Oq Helliggørelsens slagne Vej f «rer itke der forbi, hvor Mennesker ncdværdiger deres Ære, og hvor GiidSbiIledet trampes under Fod. Der blen« begyndt et bedre Liv m en højere Leuen blandt vore Landsmænd De reiste den Hsjeste et Tempel til hans Tieneste, hvor de og deres Vorn heutek Kraftqu Styrke til Livets daglige Strid ll Tet er altfaa gciaet henved tyve Aar. Hvis vi nu — felv nsynlige — kunde titte ind i Jenies Hjem en letenstund vilde vi finde, at han og hans Ungdomsbrud iidder ene to Dog, ttv ikke, de sjdder i Sorg. Nei, begge de to smaa Piger hat nu selv faaet Hjem og Hugftand og de gør de gamle Glæde og Æte — Ier jcg ret, staat der Vist et Par Villeder hiflinde paa Midters bordet, der er siklert de to fmaa Pjger med derecs Mcend og Vern. L, det dejlige Qrd i vor hellige Zfrjft: »Vørnebørn er de qamles mone« Det kan qodt verre, at Jenin oq hans Hustru aldrig har truffet til at læfe dette Ord, men dets Sandhed tende- de ligefuldt, naar de sidder med hver et Vorne barn paa Skødet og lwrer de fmaa at ride Nanke (det er noget holt andet end IllingridIIing!). Guds Hus og Guds Tjenefte er desto-J Gliede on syst. Oq ofte ta ler de med hinanden otn, hvilken Forskel der alligevel er mellem de tes egen og dekes Borns llngdorn Deres Vorn er blevcn staanede for mange Fristelfer og syndige Drageli set — felv om det nu ogjaa er i det ma, halovilde Amerikal Ja, de fidder ene, de gamle to. Kloklen gaar til ti. Da tager Jens en Bog frem, og stille og fredeligt holder de Andagt —- sksnne Vetegs nelsel Stanne Vikkelighed, den be tegner. Andagtl Egenlig betydet det vift ,,tænle paa«. Og under Andags ten tænkek den Kristne jo paa, hvor meget han hat at takke Gud for af jordifk Gleede og Lytta tænter paa, hvad det dojz først ital blive der hjemtne i Guds Stad, tænker paa, at den, der bot i den Hsjeskes Stle er vel forvaret, tænker paa den fa lige Tryghed, fom ftlger med Be vidftheden om Hvilen i Trer paa Syndernes Forladelse. - De holder Andagt og ·gaak til Hvilr. Og derved tænker de vel ag saa paa, at den Dag kommer net mere, da deres Legemer ital bceres til det sidfte Hvilested herneden og for-dates der for at fremstaa far klaret, forhekliget, naar Guds En gel ladet Bafunen forkynde, at Ev"kgheden (om man maa tale saadan) er hemmt-t Missionen iAustralim i Angaaende denne Zog hat Pair: Chr· Pederfen, Cordoua, Nebr. et« Stykke i »Tanfkeren« for 9. Der-i Post. Pederfens godeHjertclag over for den Mission sendet jeg. Uden at han vidste noget om mine For jlag til Kredsmødeh strev han til mig: ,,Vilde det ikke være en sk-n« Mission for Nebraska Krebs at op tage?« HansFankek ftemmede lau-« ledes godt med mine. k Hvad Past. P. striver om at fan« grundige Oplysninger am Missio nen i Australien er tet og qodt. Selvfjlgeligt man man vide. hvad man qtr ogsaa i dette lefasldr. Men jeg vilde Unite, at han ogfaa havde sagt det samme paa Krebs mjdet i Rustinzvmaafke kunde det have ssrt med fig, at Kredsen hque tasek Stript i den RMFUI k Siedet for at Mc Tosen M sis med den Mfaldende M- fest M ikkc inne-Z at danne Ptæget paa Nebraska Krebs. Past. P. tcenker. at jeg km- have fslt Trykket of de mange Ind samlinger til Samfundets Wirksam-, hebenij mit. qnxle Mennesy ON det plattedo i min Natur M Im mct fig. Mcn Tro og Omtanke hari gerne- kunnet kurere mig fvx san-« dant Jldcbcfindende. »Hei-ten bak Vrug for det,« lysj der dot fra Ordet til Zweif. Og san fyslcr Tanken med Forholdene, som de fokefinde—:-. Lad vcrre, at der stili les mange Ktav til Offervillighe-. den, ogsaa vort Kirkefoll hat tem-. melig godt vcd »den ene Ende selv«,s naar Bidkagsliften kommen Eiter Luk. 21, 4 ier det nd til, at Herren bedømmer Ofret — ikke eftek, hvad« man given men eitel-, hvad man beboldcr for fig sollt Hvok faa En kelin-we —— »al iin Ejendom« — der doq ofrcsizl »decrparten« fkal ni not betasnke os ielv med. Nylig fortaltc en af voke Prces sier mig, at et viit Sied, hvor han virlede, havde man ingen Kitte, ikønt Befollningen var velftaacnde: oq man mente ikke at iunde inds samle nok til at byaqe sig en Kir le for. »Jo, dest lan J jaatcsns,« iagde Præsten til Falte-ne der. ,,«-’flere af eder hat jo Automobil Og hvet af disse hat kostet lige iaa megei som en Kirke vil koste. Men bar en kelte af eder Raad til at give sau· inanqe Pengc for et .ciøketøj- saaZ kan J da hatan allesammen sam-I le den Sum, en Kirlc vil koste at; bvaae«- l Jo, iig selv tan man ofre paa.! Man maa leere at ofre ogfaa store« Jummer for litiids Niqe l J Missions Tidenden fra Lan-« mark lasset vi om Ganer fra 5000l Kroner til M slronerf Hvorfor la ier man ikke fnart om lignende sto- · re Gaver iblandt os. Ja. vi hin-eri jo am enlelte men flere behøves Z Ved et Miziionsmøde her i Sta pleliurit fortalte en af Prwfterne am en fkrøbelia Winde, ioni af fine egne Midler underholdt 24i Mistionasrer lsaa sediiinaeiiiisiionss· matten Aa, lad os tilfknnde vort, Falk til at bringe state Ofre til Herrens Sag —- ogiaa til Mis-; sinnen, i Australien om fornødent —— oa blot ikke sann-e one-r de store; ndgistek. « . . . ; Paftor P. ikriveu »Menigl)edenf i Omaha bar nu i to Aar anmodet om Siælp til Ovrettelien af et PMB-I fionshjem hvad Kredfen gerne vil de yde: men den har hidtil Wel vasret i Stand til det.« Jeg er af« den Meninq, at er man i Omaha fasrdig til at begynde et iaadant Hiern, da vil Nebraska Krebs ogfaa hjcelpe Men man kan ikke vente, at der ital komme noget ind til et Foretagende, som faa faa kender noget til, og fom ikke er bleven laat frem i Samfundets Blade. Jvar Marius Hausen. En Kitke i Penu Yan. Past. M· Matthiefen, der ved fid fte Aarsmsde blev optaget i vort Samend, har nu i c. llxg Aar ajort et trofast Missionsarbejde i den store danffe Koloni ved Penn Yan, N. Y. — Han hat faaet en Menighed stiftet, og der er gode Betingelfet for at den can gaa frem ad. Men den trængek meget haatdt til en Kitte. Den eneste Tid, de kan faa en Kirke at holde Gudskjenefie i, er Sondag Eftermiddag, og det to stor dem s2.00 hver Gang. Entwer, der hat lidt Forstaaelse’ as Menighedsarbcjde, vil indfe, at en·væsentlig Vetinaelse for, at den unge Menighed kan vofse og trives baade ind- og udadtiL ek, at den kan faa sit eget Kirkghus th famles i, indbyde til og jamle Interessen um« s Men den Iille, unge Mensng strenger til Venners Ststte for at life denne Opgave. Pastor Matthiefen beder ikke di rekte om ciælp til en Kitte; men han btænder bei heilige Christ sted: »Min Naade er dig not« i Træftyllex 271x9 Sommer langi og 17 Tom-net bredt og fælgek det for 82150 til Fordec for en M i Denn Van. Disfe Stykker et M nydellqt nd fixie, at de vil vceve en Pryd i det fineste Patlor. Prier er billigere end noget til svarcnde i Butikletne. Pasior Matthiesen har en deb belt Henjigt med dette Formgendu at hjælpe sin Menighed til den Velsignelie, en Kirke vil være for den« og at bringe en Vclfignelse ind i de forflellige Hjem, hvor dette dyrebake Ord »Min Naade er dig nok« man faa en Plads. Ved i Gaar at freinvife dette Stykke i Kirlen her i Westbrook, fil jeg ftkaks 16 Bestillinger, som jeg nu sendet. Venner og Samfundsspfkendei Vil J vcere med til at give vor lille Saftermenighed i Penn sssn nogle Sten til et Kirlebus og sam iidia bringe en Veliianelse oq en Ptyd ind i eders eget eller en Vens Hiern, iaa skynd eder at sende edets Vesiillina (helft lediaqet of Beta ling) til Nev M. Matthiesen 412 Liberty Str., Penn Van, N. Y. !estbrool, Me., d. 12. Dec. 1910. Ehr. Christenien. Mod Jul. Der er noaet i Lasten, der minder » om Jul, Js paa Ruden og Duft af Gusse-, Tet damper af Vagværk, det duftsr af Sul. OF udenfor stryger de klinureste Kasten «er er Fest og Fortwentninq i boert et·Sind, Ter er Helligdage og ingen Watte Der stirkes i Kakkelovnsilden ind As store, forundrendc Barneøjnx Oa alt, fom Zagen og Lyfet Ost-, Og Market kommen og Stjskner tiner Sau er der noget Herinde, der tør — :·’o(·1et nnderligt bart i Mennescets Juba-. Noget, der danner sig Tag fssk Dag As merke Tanker og møkke Timety Ilf sknffet Lykke.og bitert Nag, Tet dok, naar Juleklokkctne kimer. Hver bange Tvivl, Hvek en Hon mods Demn, Hocrt daarligt Ord, der var lnnt og Met Det glider bort i en livsfrisk Its-sen, Der varmek Hiertet og væder Øfet Der er noget i Luften —- en Duft. en Klang Noget, der minder om Banrdowss glæde, En fjern og tungfindig Julesang Der gut-, at jeg mtdt i mit Smll man grade. Noget, sont griber som aldtig str, Bei-user Viertet os gtr det fvtms mel Og fsker mig ad den brede Dir Tit Barndommens festlige Jules himmel. Villian. —--—.-— Vor Stilling til andre Kitketn As P. P. Thoreby. « Il Man lægger Mærke til, at Prak fter og Menighedek af den refors met-te Kirke of on til forenes i Sam arbcjde Congrogatiotmlift - Vrmftcsn bytter Prædikestol med Prcsbntetis mit-ten eller mcd Metodiftem Vop tistiPræfton med Adoentiften oft-. Og en« Gang imcllem fokeneg alle Prcefter og Mensgheder i en By om at indkalde en reformckt Prcest ellet Missionæt endet Stedg fka til at org-disk for dem alle samtnen en Tib. Undertiden hat man indenfok vor Mike set noget ganske statt i dem: og man hat mem, at vi Lutherqnete but-de san med og akbejde samtnen med de Reformette ved faadanue Lei ngheda. s W pas sähe s.)
