..Yansueren", i
II Witz IMM- vv Oplvss
magst-lud for vet haust Falk
i U m e r ika ,
mtvet as
D.«.leH LVTlL PUBL. AOUle
klett, Ell-ht
UDCIIMIW udgmn hvet Titsdag og Jst-bog
Pris pr. Iatgansk
It Irren-de States I1.50. Udlanvet UOO
Vladst males i Form-L
IIIin Betaling, Adressefokanbring og
mutet Ingaaende Blut-et Masse-res
VAlekl LUTH. PUBL. kloUsB,
Plain Lebt.
stehest-n A. M. Unversta
slle Bidkug til »Dansteten«s Jndhold:
IMlluger, Komlpondancer og Anstu
If Mr Urt, bedes adtesseteh
I. M. Andetlen, Blatt, Hebt.
Enteted at lklujk Postokllce as second
i lrsss syst-tot
Aclvotttsmg Karo- maklo known upon
ippllostiolh «
J Tilfclde af Uregelmæssighedek veo
Mag-lieu bebes man kluge til det siedlige
Solvet-h Skulde bet jkke bjalpe, bedes
III heuvenbe sig til »Tansleren«s
sum-u
Rast Laterne dem-endet sig til Fou. der
stettereriBladet,ent-n yo- at kpbe hoc dem
ocetfpt at sue cplysning om det avektetede,
W De altib omtale, at Te san Rom-Isc
Met i bette Blas. Det vil være til gen
Mc Nvttr.
Fra den forenede norste Kirke
meddeles —- hoad vi før hat omi
talt vilde ske —- at fra Nytaar 1911
forhøjes Abonnentsprisen paa »Lu
themnen« fra Pl til 8125 for Aa
ret.
En privat Henvendelse til Sam
fundets Prcestet om at gøre et sisiie
Ists-g paa at naa det Maul, Tom
Aarsmødet satte for ikke at forhøje
Adonnetsprisen paa »Danskereu«,
er, saa vidt Staat er indløbet, bie
ven msdt med megen Velviilia
ijs de, som ikke hal- ladet høre
sra jig endnu, giver ligesaa favora
ble Svak sotn de førfte, hvad di
haaber, de gir, saa naak vi Maxlkr.
Som det can læses under »Es-n
derjylland« i dette Nr» lod den ty
ste Kejser i en Tale fornylig følgens
de Ord falde: »Den næfte Krig
krwver sunde Nerver, og den Na
tion vil sejre, som hat det mindfte
Alkoholforbrug.« Tet var til Mari
nesoldater, han talte, saa det er itke
nsdvendigt at dtage den Slutuing,
at Kejseren omgaas med skjulte
Krigsplanet Men sunde og ftckkte
Nerver er der god Brug for i alle
Livsstillinger.
J Anledning af Kundgørelsen om
nceste »dansk-ameritanske Stævne«
gaar det vel an at page: Skal alle
diöse Stævner holdes derhjemme i
Finale Daumen-IF Det er noget langt
for DanitsAmerikanere, som jo da
bot i Amerika, at reer efter et jau
daut Msde Skal et stsrre Antal
herfra med til et saadant Stævne,
faa kostet det store Summen Varl
det ille bedre at give de Penge ens
saadan Reer kostet til Kirte og Sko
le herovre og faa væte fti for Stette
til disfe fta den daner Rissdag2
Den katolske Biskop i La Crosseh
Bis-» hat erklæret, at herefter kan
ingen Proteftant jnden for hans
Bispedømme bliue gift med en Ka
tolik, uden at han først forud i 6
Uger er bleven undervift af en ka
tplsk Ptæst i Kirkens Leere Man
mener at have set faa gode Resulta
ter af denne Lon, at mgn begynder
at indføre den i andre Bispedøtnmer.
—- Katolikkerne tilkommer Tat for,
at de hat taget dette Scridt til at
mnskeliggsre Jndgaaelsen af religiis
ist blaudede Ægteskaber.
Om en Præst, der ikke gjorde sig
Skrupler over at gaa ind i en Sa
loon og tage en Drit, sagde iflg.
Ehe Luth.« en Lutheraner: ,,Jeg
di mine Demut holdt meget of
« same Mand. Gan var san liberal,
him- Svn saa bredt, og han prek
Mede its-, at det var Synd at drit
st.« »Um agtede J sham lige
M- ism J boldt Of WI«
et Tyr uden at prooe derpaa; men
han kan ikke blive et san dt Men
neske uden Anstrengelse.«
w
Sprogvnufkeliglndeu.jv
x Forleden udtalte In af« vore Pred
»ster ded- en vis Lejlighed: Skal vort
danste Falk samles, .-saa maa det
lske i det danste Sprog.
Tet var nu hans Erfaring, og
den havde formet sig til en An
skuelse
Et Par Dage eftek blev det for
talt mig, at en vis danst Preest
nu holder Gudstjenefte paa Engelsk
hver anden Sandag.
Og man paaftod, at det havde
Tat helt nyt Liv i Menighedsarbeji
det; der kom saa mange flere til
den engelfke end til den danste
Gudstjenefte.
Tet var en forskellig Erfaring,
fom naturlig formede sig til en for
skellig Anftuelfe.
Man kan deraf i det mindste
leere, at man ikke ital lade sig be
stemme af Enkeltmands Erfaring.
Naar vi som Kirlefamfund sager
Løsning paa Sprogvansteligheden,
saa maa vi tage de forftelliges Er
fakinger med i Betragtning.
Thi vi maa nu ordne og indket
te os efter, som Forholdene er; det
er vi nødt til.
Ved Siden af de to anførte Til
faelde, kan jeg nævne, at jeg i Aar
for første Gang undervifer en Kon
firmandklasse paa Engelsl.
l vLet- er U 1 meinem og Ieg yaooe
næppe faaet Anledning til at un
dekvise nogen af dem i Guds Ord
paa Dunst
Jeg var saa ftillet over for Val
-get imellem at undervise dem paa
iEngelsk eller ikke at undervise dem.
J fleke Tilfælde er kun den ene
.af Forældrene dansk, men de stam
mer allesammen fra vor lutherfke
.Kirke.
I De ex flinke i Engelsf, og de sy
!nes at lcese med Lust, og saa er det
Jogfaa en Lyst for mig at lcese med
dem.
l Naturligvis hat det fin Vanskes
lighed at undervise paa Engelsk —
Hsom al Begyndelse et jvær.
I Tet er ikke faa fmrrt at san
ETungen til at lystre, men Vanfkei
jligheden ligger væsentlig i at gøre
AEngelfk til ·Hjertefprog.
! Tet var sau« forfkellige Erim-in
ger, —- og af Erfaring blioek man
Pfleg, hat de gamle sagt.
I Jeg har·intet imod, at Brsdre
hævder det danske Sprog, Dort Mo
ideksmaaL tvertimod.
) Særlig synes jeg godt om Vet,
knaar vedkommende scm ikke alene
Igak det i Teoki men tiuige i Prak
ins.
) Kunde oi blot give note Bahn
lige saa god dansk Sprogunders
visning, som de faar engelsk, sao
kalte de formodentlig lige faa ger
ne Dunst fom Engelsf.
Men —- lgd nu os, Tom hat haft
faa god Anledning sont nogen her
i Landet til at, lære vore Bsrn
Danfk —- «lad os se paa Resulta
terne. ·
Borc- Vørn kan godt daade tolo
læfe oq skrive Dunst og de toter
det slet ille userne.
Men lch Masrle til dem, naar
de samtoler med hoerandre eller
med andre unge TansksAmerilanes
re —- du bører ikke et danfk Ordj
Og Læsning2 De læfer ikke en
gang den interessanteste og meft
spændende Historie paa Dunst
Og Grunden dertilser limpelts
hen den, at det gaar faa meget let
tere for dem at læse Engelsl·
Dei hat de jo leert og studeret
i en halv Snes Aar eller længere
i Stolen, saa det fot dem er traadt
i Modersmaalets Sted.
Dog —- lad es gsre, alt hvad vi
under Omftændigheder kan, for
vori Modersmaals Bevarelfe. Bog
nen kommet ikke let til at holde
til den Side.
« Men san landt Spkoget dog tun
et et Mlddel til Maulet, os Maa
let et Kristendommeuö Judpla.:t
ntug i den opvokseude Slægx lau
lud os beuge det Spros, der tjenet
Maulet bebst
Kan vi M vort Fell i det
hauste Spros, im godt oq vel —
faa lenke M verer.
Neukouviiskemvottsplh
vor Mys- stm vor Ums-on- m.
Mik, m de pas sag-lik,
Its II D M- M U M
cs i — M —- lad II M
«Kikt-.-fomfund, sæklig Ptæsterne,« ais
os i Brugen af det engelske Sproth
fauledes, at naar Fokholdene krccs
ver, vi skal bruge det, at vi da
baade raadek over et tilstrækkeligt
Sprogfokraad og er i Stand til
at bruge det som Gesteh-rog
A. M. Andersen.
Riden Ring og Riden Ranke.
(Af P. V. A.)
k. .
.-Hr.Peder red Lykken iMøde
Alt gennem detvildsommeØde.«
Tet er ude paa Nebraskas Prairie
— for godt tyve Aar siden. Dingen
opkandt lys og høj over det lille
Zenkme hvis Befolknings Flept
tal var Dunste. Dei skulde blive
en stor Tag. Man haode gjort eksi
tra Anftrengelser for, at den plan
lagte Fest tunde blive en Sukies —
fom man nu forftod denne Betegs
nelscx
Og det b l e v en Sucses for rams
me Illvor — i den For-stand, man
tog dette Qrd i Forbindelfe med
for Haanden værende Anledning.
Men det blev tillige ved Guds
ftore Naade en Zukses i stit mod
fat Vetydning. Sotn nu fkal fortcels
les.
Man havde høstet godt. Æren der
for tilfkrev man del jin egen Smarts
hed og ikkis hom, der giver rige og
fruqtbare Tider af Himmelm Man
sandt, at Eomtnerens Slæb ogSved
var et lille Høftgilde værd, med
rigvlig deaskning paa Spifes
Og Trikkeborde.
Bogens wtangnummer var oen
paa flere Egne i Fædrelandet be-:
kendteRingridning. l
Du fom een Ting jo helft maaH
passe til en anden lfor Symmcstriss
ens Stolde Iaaledcs fandt man, ats
Ninqridningen ille lmrde fwttes il
Natu, før Tcltagerne omkrings des
medbraate thandcsr havde faaet bess
limigt »Wuc- paa Lampen.« ;
Oa faaledes state det da· Vorel
Landsmasnd drak og sang og dan
sede ag pralede og gjorde Hans
ben ——— oa red Ringridning. «
Man 5am fasdvanliat naak denl
ftasrfe Trik stmnmer ind, da gaar
Forftandon i stille- Sorgmod sin
Visj Saales-es sketh det ogsaa De
blcv full-en oa de blev aale —- og
da kam i Klammeri og Flnubseri
og Nasveknyt oa Haandfving, og der
oankcsde blaa Ler og blodige Pan
der· Da natnrligvis gjorde Sejri
tust-en Kmnakke, at han var Karl
for sin Hat og kunde nippe sin
Mand. s
Da alt imcng stod ja Kvinder og
Vom oa saa til. Aa, hvor fsler
man dest, naar dcst rigtkg over-seies:
lmor mennesfeligt now-Idng at en
Hultru med line fmaa skal væke
Vidne ,ti1 Munde-IT Fadereng FuldsJ
skab og Bildskab —- et Sym der»
faar Gudö Engle til at vende des!
res Aasyn bort og hylle sig under.
,sine Vingerl (
) Omsider var Ølankrene tsmte, ’og
jder fkulde tæntes paa Hjemfartem
For adskilliaes Bei-kommende kunde
dette tmidlettid være nemmere last
end gjort. Thi chen var i hine
Pionerdage alt andet end vejlmns
me. og Mand med Blyhat paa er
skidt Kask·
DA-- , k
Lcl UUl cccl us Dcllusccllh IUIII
haode faaet en god Portion mete,
end han havde godt as —- Iad os
kalde hnm Jens. Han hat fortalt
mig, at han paa Hienwejen havde
to ,,wire-qates« at aabne. Men few-«
følgelig twntte yan ingen Led paa!
og ksrte bardus og durch igennems
begge disfe Forhindringer. Naa,l
hjem kom han da med Kone og
Born: men idet han nu vilde ftigej
ned af Vognen (ja, man kan vel i!
Grund-en fige, at det Udtryk »stige!
net-« af en Vogn passek til et fuldt
Mennefke fom en Galoppade til en
Begravelse), fik Hän« Overbalanre,
fordi Hovedet jo — efter det almin
delige Jndtkyk, der beherfkede ham
— var overtungt i Forhold til Net
sten af Sirt-get og tog sig en·s
spingeude Dukkett ned mellem He-!
steue. . (
Et saadant Pandebums tande
vel tænkes at have « mangea
forfkelliqe Bitt-ringen Men da Jens
til sidst sit sig samt-i pp es nagt
Minute opad, hvor hun, du havde
fkænket hanc sin rene Unqdømskærs
.lighed, fad med sine to fmaa sisey
»du toq den Taufe hrw W den
M M: »was er du t
stunden sit en Karls«
’Aa, det er godt, at der dog al
ligevel nu og da, mellem Aar oq
Dag, er Mennefker, der spsrger
sig ielv faadan· For nam- der spir
ges saaledes med Alvor, er det jo
intet mindre end ægte, begyndende
» Zelverkendelse.
Hidintil havde der intet Birke
- ligt Arbcjde været drevet blandt voke
Land-sinnend ude paa Partien Men
,de: ier nceften ud, iom den almcrgs
·tige Gud ud af denne Satans Ring
Iridning fik Menneikene til at ane
»deres høje, herlige Bestemmelfe· Thi
chøjt og herligt er det visselig at
Ivcrre bestemt —- itke til Brede og
»Fortabelse, men til Helliggsrelse
Oq Helliggørelsens slagne Vej f
«rer itke der forbi, hvor Mennesker
ncdværdiger deres Ære, og hvor
GiidSbiIledet trampes under Fod.
Der blen« begyndt et bedre Liv
m en højere Leuen blandt vore
Landsmænd De reiste den Hsjeste
et Tempel til hans Tieneste, hvor
de og deres Vorn heutek Kraftqu
Styrke til Livets daglige Strid
ll
Tet er altfaa gciaet henved tyve
Aar.
Hvis vi nu — felv nsynlige —
kunde titte ind i Jenies Hjem en
letenstund vilde vi finde, at han
og hans Ungdomsbrud iidder ene
to
Dog, ttv ikke, de sjdder i Sorg.
Nei, begge de to smaa Piger hat
nu selv faaet Hjem og Hugftand
og de gør de gamle Glæde og Æte
— Ier jcg ret, staat der Vist et
Par Villeder hiflinde paa Midters
bordet, der er siklert de to fmaa
Pjger med derecs Mcend og Vern.
L, det dejlige Qrd i vor hellige
Zfrjft: »Vørnebørn er de qamles
mone« Det kan qodt verre, at
Jenin oq hans Hustru aldrig har
truffet til at læfe dette Ord, men
dets Sandhed tende- de ligefuldt,
naar de sidder med hver et Vorne
barn paa Skødet og lwrer de fmaa
at ride Nanke (det er noget holt
andet end IllingridIIing!).
Guds Hus og Guds Tjenefte er
desto-J Gliede on syst. Oq ofte ta
ler de med hinanden otn, hvilken
Forskel der alligevel er mellem de
tes egen og dekes Borns llngdorn
Deres Vorn er blevcn staanede for
mange Fristelfer og syndige Drageli
set — felv om det nu ogjaa er i
det ma, halovilde Amerikal
Ja, de fidder ene, de gamle to.
Kloklen gaar til ti. Da tager Jens
en Bog frem, og stille og fredeligt
holder de Andagt —- sksnne Vetegs
nelsel Stanne Vikkelighed, den be
tegner. Andagtl Egenlig betydet det
vift ,,tænle paa«. Og under Andags
ten tænkek den Kristne jo paa, hvor
meget han hat at takke Gud for af
jordifk Gleede og Lytta tænter paa,
hvad det dojz først ital blive der
hjemtne i Guds Stad, tænker paa,
at den, der bot i den Hsjeskes Stle
er vel forvaret, tænker paa den fa
lige Tryghed, fom ftlger med Be
vidftheden om Hvilen i Trer paa
Syndernes Forladelse. -
De holder Andagt og ·gaak til
Hvilr. Og derved tænker de vel ag
saa paa, at den Dag kommer net
mere, da deres Legemer ital bceres
til det sidfte Hvilested herneden og
for-dates der for at fremstaa far
klaret, forhekliget, naar Guds En
gel ladet Bafunen forkynde, at
Ev"kgheden (om man maa tale
saadan) er hemmt-t
Missionen iAustralim i
Angaaende denne Zog hat Pair:
Chr· Pederfen, Cordoua, Nebr. et«
Stykke i »Tanfkeren« for 9. Der-i
Post. Pederfens godeHjertclag over
for den Mission sendet jeg. Uden
at han vidste noget om mine For
jlag til Kredsmødeh strev han til
mig: ,,Vilde det ikke være en sk-n«
Mission for Nebraska Krebs at op
tage?« HansFankek ftemmede lau-«
ledes godt med mine. k
Hvad Past. P. striver om at fan«
grundige Oplysninger am Missio
nen i Australien er tet og qodt.
Selvfjlgeligt man man vide. hvad
man qtr ogsaa i dette lefasldr.
Men jeg vilde Unite, at han ogfaa
havde sagt det samme paa Krebs
mjdet i Rustinzvmaafke kunde det
have ssrt med fig, at Kredsen hque
tasek Stript i den RMFUI k Siedet
for at Mc Tosen M sis med
den Mfaldende M- fest M
ikkc inne-Z at danne Ptæget paa
Nebraska Krebs.
Past. P. tcenker. at jeg km- have
fslt Trykket of de mange Ind
samlinger til Samfundets Wirksam-,
hebenij mit. qnxle Mennesy ON
det plattedo i min Natur M Im
mct fig. Mcn Tro og Omtanke hari
gerne- kunnet kurere mig fvx san-«
dant Jldcbcfindende.
»Hei-ten bak Vrug for det,« lysj
der dot fra Ordet til Zweif. Og san
fyslcr Tanken med Forholdene, som
de fokefinde—:-. Lad vcrre, at der stili
les mange Ktav til Offervillighe-.
den, ogsaa vort Kirkefoll hat tem-.
melig godt vcd »den ene Ende selv«,s
naar Bidkagsliften kommen Eiter
Luk. 21, 4 ier det nd til, at Herren
bedømmer Ofret — ikke eftek, hvad«
man given men eitel-, hvad man
beboldcr for fig sollt Hvok faa En
kelin-we —— »al iin Ejendom« —
der doq ofrcsizl »decrparten« fkal
ni not betasnke os ielv med.
Nylig fortaltc en af voke Prces
sier mig, at et viit Sied, hvor han
virlede, havde man ingen Kitte,
ikønt Befollningen var velftaacnde:
oq man mente ikke at iunde inds
samle nok til at byaqe sig en Kir
le for.
»Jo, dest lan J jaatcsns,« iagde
Præsten til Falte-ne der. ,,«-’flere af
eder hat jo Automobil Og hvet
af disse hat kostet lige iaa megei
som en Kirke vil koste. Men bar en
kelte af eder Raad til at give sau·
inanqe Pengc for et .ciøketøj- saaZ
kan J da hatan allesammen sam-I
le den Sum, en Kirlc vil koste at;
bvaae«- l
Jo, iig selv tan man ofre paa.!
Man maa leere at ofre ogfaa store«
Jummer for litiids Niqe l
J Missions Tidenden fra Lan-«
mark lasset vi om Ganer fra 5000l
Kroner til M slronerf Hvorfor la
ier man ikke fnart om lignende sto- ·
re Gaver iblandt os. Ja. vi hin-eri
jo am enlelte men flere behøves Z
Ved et Miziionsmøde her i Sta
pleliurit fortalte en af Prwfterne
am en fkrøbelia Winde, ioni af
fine egne Midler underholdt 24i
Mistionasrer lsaa sediiinaeiiiisiionss·
matten Aa, lad os tilfknnde vort,
Falk til at bringe state Ofre til
Herrens Sag —- ogiaa til Mis-;
sinnen, i Australien om fornødent
—— oa blot ikke sann-e one-r de store;
ndgistek. «
. . . ;
Paftor P. ikriveu »Menigl)edenf
i Omaha bar nu i to Aar anmodet
om Siælp til Ovrettelien af et PMB-I
fionshjem hvad Kredfen gerne vil
de yde: men den har hidtil Wel
vasret i Stand til det.« Jeg er af«
den Meninq, at er man i Omaha
fasrdig til at begynde et iaadant
Hiern, da vil Nebraska Krebs ogfaa
hjcelpe Men man kan ikke vente,
at der ital komme noget ind til
et Foretagende, som faa faa kender
noget til, og fom ikke er bleven
laat frem i Samfundets Blade.
Jvar Marius Hausen.
En Kitke i Penu Yan.
Past. M· Matthiefen, der ved fid
fte Aarsmsde blev optaget i vort
Samend, har nu i c. llxg Aar
ajort et trofast Missionsarbejde i
den store danffe Koloni ved Penn
Yan, N. Y. — Han hat faaet en
Menighed stiftet, og der er gode
Betingelfet for at den can gaa frem
ad.
Men den trængek meget
haatdt til en Kitte.
Den eneste Tid, de kan faa en
Kirke at holde Gudskjenefie i, er
Sondag Eftermiddag, og det to
stor dem s2.00 hver Gang.
Entwer, der hat lidt Forstaaelse’
as Menighedsarbcjde, vil indfe, at
en·væsentlig Vetinaelse for, at den
unge Menighed kan vofse og trives
baade ind- og udadtiL ek, at den
kan faa sit eget Kirkghus th famles
i, indbyde til og jamle Interessen
um« s
Men den Iille, unge Mensng
strenger til Venners Ststte for at
life denne Opgave.
Pastor Matthiefen beder ikke di
rekte om ciælp til en Kitte; men
han btænder bei heilige Christ
sted: »Min Naade er dig not« i
Træftyllex 271x9 Sommer langi og
17 Tom-net bredt og fælgek det
for 82150 til Fordec for en M
i Denn Van.
Disfe Stykker et M nydellqt nd
fixie, at de vil vceve en Pryd i det
fineste Patlor.
Prier er billigere end noget til
svarcnde i Butikletne.
Pasior Matthiesen har en deb
belt Henjigt med dette Formgendu
at hjælpe sin Menighed til den
Velsignelie, en Kirke vil være for
den« og at bringe en Vclfignelse ind
i de forflellige Hjem, hvor dette
dyrebake Ord »Min Naade er dig
nok« man faa en Plads.
Ved i Gaar at freinvife dette
Stykke i Kirlen her i Westbrook,
fil jeg ftkaks 16 Bestillinger, som
jeg nu sendet.
Venner og Samfundsspfkendei
Vil J vcere med til at give vor
lille Saftermenighed i Penn sssn
nogle Sten til et Kirlebus og sam
iidia bringe en Veliianelse oq en
Ptyd ind i eders eget eller en Vens
Hiern, iaa skynd eder at sende edets
Vesiillina (helft lediaqet of Beta
ling) til Nev M. Matthiesen 412
Liberty Str., Penn Van, N. Y.
!estbrool, Me., d. 12. Dec. 1910.
Ehr. Christenien.
Mod Jul.
Der er noaet i Lasten, der minder
» om Jul,
Js paa Ruden og Duft af Gusse-,
Tet damper af Vagværk, det duftsr
af Sul.
OF udenfor stryger de klinureste
Kasten
«er er Fest og Fortwentninq i boert
et·Sind,
Ter er Helligdage og ingen Watte
Der stirkes i Kakkelovnsilden ind
As store, forundrendc Barneøjnx
Oa alt, fom Zagen og Lyfet Ost-,
Og Market kommen og Stjskner
tiner
Sau er der noget Herinde, der
tør —
:·’o(·1et nnderligt bart i Mennescets
Juba-.
Noget, der danner sig Tag fssk
Dag
As merke Tanker og møkke Timety
Ilf sknffet Lykke.og bitert Nag,
Tet dok, naar Juleklokkctne kimer.
Hver bange Tvivl, Hvek en Hon
mods Demn,
Hocrt daarligt Ord, der var lnnt
og Met
Det glider bort i en livsfrisk Its-sen,
Der varmek Hiertet og væder Øfet
Der er noget i Luften —- en Duft.
en Klang
Noget, der minder om Banrdowss
glæde,
En fjern og tungfindig Julesang
Der gut-, at jeg mtdt i mit Smll
man grade.
Noget, sont griber som aldtig str,
Bei-user Viertet os gtr det fvtms
mel
Og fsker mig ad den brede Dir
Tit Barndommens festlige Jules
himmel.
Villian.
—--—.-—
Vor Stilling til andre
Kitketn
As P. P. Thoreby. «
Il
Man lægger Mærke til, at Prak
fter og Menighedek af den refors
met-te Kirke of on til forenes i Sam
arbcjde Congrogatiotmlift - Vrmftcsn
bytter Prædikestol med Prcsbntetis
mit-ten eller mcd Metodiftem Vop
tistiPræfton med Adoentiften oft-.
Og en« Gang imcllem fokeneg alle
Prcefter og Mensgheder i en By om
at indkalde en reformckt Prcest ellet
Missionæt endet Stedg fka til at
org-disk for dem alle samtnen en
Tib.
Undertiden hat man indenfok vor
Mike set noget ganske statt i dem:
og man hat mem, at vi Lutherqnete
but-de san med og akbejde samtnen
med de Reformette ved faadanue Lei
ngheda. s
W pas sähe s.)
