Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Sept. 14, 1906)
(mpler, der stete i Amerika med Osteeksporten. Saa gik Reisen videre over KI benhavn til Norge og Svetrig. Han haabede om site Aar attet at geeste Danmark da der atter flal afholdes en videnslasbelig Kongteei i Paris. Folketiugsmand F. H. J. Botgbiergs Fokedrag tWalhalla Hall, Chieago. (Tilfendt oö fra Chieago.) Danmarks Fremskridt i de sidste tyve Aar. l (Fortsat.) Soensterne var i tipalvfjerdserncl de verfte Konturrenter til de danstej Vltbejdere De tom og var meget’ udmyge og sleste og vilde arbejdel for, hoad Herren vilde bjude, men det er ophørt. Der foregaar en faa: dan Udvilling i den fvenske Ar bejderstand, den svenfle Vlrbejdersbe maelfe er i rivende Fremgang, at den soeane Arbejder ilte mere er nogen Fare for os. Jeg hat selo kraft Lejlighed til at rejse i Sock rig, og jeg hat ved Personligt Sem syn tunnet overbevise mig om, at Arbejderne ser anderledes paa Tingene. Komnier de til Danmart, gaar de ind i Fagforeningen og arbejder efter den Løn og Tid, fom er gennemføtt· Men i Siedet for den billige Arbejdslraft, der tid ligere kom fra Sverrig, tommek nu en Strom fra Polen og Ga lizin, i hele Flotte lommer de til Danmart og Sverrig, hvor de fkal bruges i Konturrancen med de ind fodte Arbejdere; hoad der vidner Din, at Sverrig er kommen godt med; — i Stedet for at etsportere billig Arbejdstraft maa den nu importeres dertil. Jeg hat ncevnt Atbejderbevægel sen paa Landet i lorte Træt, fordi det er et nyt Lag, der siyder sig fremad og opad i Samfundet. J den store politisle Kamp, der kul minerede i 1888——84 med Provi sotierne, derefter Forliget og Forli gets Odervindelfe i 1901 med det saataldte Systemslifte, med Parla mentarismens Anerkendelse med et Venstreministerium tom Bonden frem. J dette Ministerium fit en Gaardmand Seede; derved aner kendtes Bondeftanden ved Siden af de andre Klasfer. Det var Banden, den arsbejdende Bunde, der tom frsl "sin Plov til den hojefte Stilling i Landet, en Mand, der haode siddet i Rasjotten i Ringsted for Stam neegtelfe under Provisorierne, han bleo Minister. Det viser Udvillin gen, men eftet at Bondestanden var politift anerkendt som ligestil let med de andre Samfundsklasser, saa brod det nccfte Lag frem Paa Landen det var Hugmeendenr. Jeg stal med et Pae Tal nceone, hour ledes Forholdet er mellem de for slellige Klasser paa Landet i An tal. Der sindes af Proprietærer og Gaardejere ca. 70,0«0, men af Husmcend, altsaa ganste smaa Jordbrugere, der ejer et lille Jord stytke paa ca. li·- Td. Land, soin de selv dyrkek med Familie, ca. 150,()0l), og dertil tommer en 30—40,000 Landarbejdete, saa de jordløse er ikte Flertallet. Se, de stod lidt i Baggtunden i den poli tiste Kamp; de var de itiue Falt, der itte var fremstudt i sørste Rette; de levede i Styggen libe mærtede, man saa dem ikte. Vedi Slid, ved Spaksommelighed, ved at passe paa hver Draabe Mælt, wen-des det dem at ppkethoide Les-i vet z·aa nogenlunde. De var nu lommen saa meget stecktere fremi end tidligere, som Forftellen, man tidligete tendte mellem herregaatds-. fmsr og Bondersmsr var fortnim den, og felv om Husmanden, faa var det dog det sineste Sm-r, Her regaardlmsy altsammen, og lige saa var det med Ægsalgökredse oq andre Andelsforetagender. Detved oar Husmanden kommen ftem i fsrfte Rettike mellem de andre. Men ogsaa var de naaet frem til steeet ppciiist Bevin pg Bktyduiugzs de var faa at siae ibleven opdagede as Polittlere, Bidenitwbsmtend og Digtere. Der ser opstaaet en nv Klasse Digtere, der sttldrer Dus meendene og Landaobejdeene; Stioldborg hat strevet »Diese-Ian «dens Sang«, hat Itldeet, hvotdan diesmaan llldee og sicher, men ho-e.?kszs;,.»han » ved at rette Rog tzen, og vi er Vidne deutl, at de Ffaar videre Syn og Jnteresser sam-1 men med hele Foltet, og det er glædeligt at være Vidne til, hour dan disse, der hat levet paa Sing-« gesiden, rejser sig og fpler sig som »et Led i den danste Nation, og den Jne Udvikling har scerlig taget Fart lsiden 1901· Da Gaardmændene dar anerkendte gennem Ole Han fen som Minister, saa begyndte Hugmændene at føle, at de maattJ ogfaa frem; der dannes Hast-manns foreninger for de forstellige Pro xpinserz der er samvirtende Has masndssforeninger paa Sjælland, Fyn og Jylland ved Siden ccf de Landboforeninger for vore Gamb ejere, og i de sidlte Aar er der stet det, at de Tilftud til Fremshjaelp as Hugtnandsbrug, til Fremme af god Dyrtning og til Husmandsrej ser, der tager ftært Fart hjemtne hvor Husmændene og Husmandss «toner med rejser i Selstaber paa s80—40 Personer og beser de bedste Husmandsbrug andet Steds for at leere; disse Husmandsrejfer, der «faar Statstilslud, digse Bevila ninger og andre Bevilgninger til Husmcknd, der i Lobet asf de sidfte 20 Aar er votset til betydelige Summer, de give-S nu for en vir sentlig Del til Hugmandsforenim gerne selv og itte mer-e til Land ’boforeningerne. Husmcendene vil itte længer være under Formyn «derstab; en glrrdelig Vætft i Belo sbevidsthed Jeg nævnte for Løsnet, sont bar Været det afgørende for hele den sidste Menneslealder: Hvad udad iabtes, maa indad vindes. Det er sbogftavelig gaaet j Opfyldelse ved Hedetnes Opdyrtningz der er ou dyrlet og pløjet henved 100 Kon dratinil af .Hedekne, saa Danmark er bleven saa meget starre; hvad der er tabt ved Silesvigs Tab er delvis indvundet· De, der forlod Midt- eller Vestjylland i Halvfjerds ferne, vil iktc tunne lende de gamlc Hedeegne igen; der er Plantager, Huse og Gaarde med Hegn am tring, hvor man tidligere tun tunde se den marke, vilde Hedr. Det har gjort Danmart 100 Kvadratmil starre og rigere end tidligere. Ost fscertt Jernbanenet er flasbt over hele Landet, det er Statens. Bi har nogle faa Privatbaner men er itle tilfreds med dem og soger at faa dem ind under Staten. Sta ten hat bygget Jernbaner og Damp færger, og alle er tilfredse med dem; der er ingen, hverten Højre, Venstre eller Socialdemvtrater, der vilde snsie det paa anden Maa de, det giver mere Garanti end Privatdrift, og Befoltningen hat selv gennem Statsdrift oceret i Stand til at faftsætte Tatfter, ind rette Kølevogne o.s.v., saaledes som tset stemmer med deres Interessen og er itte afhcengig af Jernbane tanger. Forovrigt giver Statsba nerne betydeligt Overstud. Rundt omtring paa de dansle Ryster er der tcendt det ene Fyr efter det andet, saa Strandinger er bleven sjceldne, de fremmede Stibe spger gerne ind til de dan ste Kyster. Havnevcesenet har udvitlet sta. Esibjerg er votset i 20 Aar til en By paa 16,000 Jndbyggere. Det er stort efter danfle For-hold, og den er bleven Danmarts Udførselhavn til England paa Vesttysten med en fiedse ftigende TranssiL Der dan nede sig en naturlig Havn af Strømmen mellem Fano og Ky lten, fom gør Udløbet dybere sag det var et Held, at der blev an laqt en Jernibane dertil, der knot tede denne ypperlige Etsporthavn samtnen med de svrige Provinser. Jeg ser at en KommiMpn, der var nedsat, har udgivet en Betaut-; ning. Der vil blive gennemfsrt es Længdejbane midt igennem Jyls land. Det vil blive til Gavn for den stsrste Del aif Jylland. x Der er under Anlæg en Havn ved Stagen, og hviö det liykleö at bygge og vedligeholde den, vil der fordaaEbentlig blive taget fat pag Optiskelsen as en Hahn paa Nord vesttyftem Det er en af de mindre heldige Sider, at medens Landbruget hat udvillet sig saa stærtt, er Ziffe riet itte bleven ftort bedre end for Aar siden. Men Fisierne bat dpg nu begyndt at danne kigttge Fisterickoteningeh itte de gamle med Admirale-: og Grosserere i Spkds sen, nej en, egen Organisatjyn et de nu begyndt at danne for at frennne deres Tat-v, men ltor er lsden endnu ille. Medens Englæn dere, Hollcendere og Franslmænd driver Dybvandsfisleri i store Far tøjer i Nordsøen, har vi kun i rin ae Grad fulgt med i vore smaa Baade, men hvis Havnen ved Sta gen lhlkes, vil del efter al Sand synligshsed blive anderledes og be dre. Men hvad der scerlig lendeteg ner Beocegelien i Danmarl i de sidfte 20 Aal-, er Vceisten-af Bhbe follninaen Kobenhavn har med Nabolommuner over 13·- Million Jndbnagere, Aarhns tceller 60,000, Odense 45,000, Aalborg 30,000, og de andre Byer er ogsaa vol set. Man har sagt, at denne staers le Udoitling er uheldig. Ksbenhavn er et Kaempehooed Pna en Dverges trov, en Femtedel af Danmarks Jndbngaere boer i Kobenhavm men der er en Fordel derved, i det Kobenshaon kendes blandt Verdens Storbher. Man tror ille, den lit: ger i Stockholm. Køsbenhavn er et Finudepnnkt i den internationale camfcerdfei. Den thfle Handelsni sende tender Kobenhavm Englan deren gør det, og Danmarl trceder ligesoin ftærlere srem paa Europas lortet paa Grund as sin ftore Ho vedstad, og det hjaelper Handelen. Men hvordan man end ser paa den: ne lldvillin,1, saa er den en Renta aerning. Forholdet er hjemme, at as 21I·- Million Jndbhggere lever ten ene Million af Landbrug, en Million i Bher as Jnduftri on Handel, niedens 13 Million staat fom Embedsrnænd, Funktionen-er Ded Statsbanerne, i Kommunernes Tjenefle, og andre immaterielle Er bverv iom Lceaer, Vidensiabsniænd o. s. v. Medens de, der sorlod Danmarl i Tredserne, sorlod et overvejende Landbrugäland, er Danmart nn ligeiaa godi et Jn duitriland Vor Industri, der er voliet op i de sidite 30 Aar. er ilte ringe, og det er naturligt, at den søger at forarbejde vore egne Klas ter, Slo og andet, og den er naaet tangt frem, selv om den itle lan famnienlignes med Industrien i de store Fabritslande, England, Thit land og Amerika, men vi er alt saa dog i Stand til at forsyne oH selv paa entelte Oinraader, few-sont vi ilte tan maale 05 med diSse Lande, «men paia ganste enkelte Onl raader er Danmatl naaet til at produceke Ting, der har vundet Priier paa de siore Vetdensudstil linget stemsor andet. Vi har en Miilighed for ved Siden as vor Landbrugsetsport at faa en Jn dustrieleport. En as disfe er Ce mentinddustrien, særlig osed Aal borg og Randers er der Hemmt iabritler, der bestæftiger Hundreder as «elrbejdcre, og leverer et somit-— ligt Produkt. Men en anden Jn duftri, der fortjener Udlandets Op masrtsomhed og hvor ,,Dansk meritanst Selstab« oil have en Op gave at slaa til Lyd sor, er det dansle Porcelain. Bedre Ting end Bing og Grøndals og andre dansie Fabritters laves der ilte nogei steds i Verden i Retning as Kunst og Smagifuldhed Vort Terralotti og vort Kunst - Haandværk er no aet as det bedfte og sineste, der sin deg. Vor Møbelindustri har sonn get sig op til at blive en Kunst industri i Kobenhavm og der finde-z vel næppe nogetssteds nogen, der i den Grad som vore Msbelsnedlere har gjort en Kunst as deres Haand ver-t. Kommer en velstaaende Mand og vil have noget satligt, saa lan de lave Modeller, der mep pe laves Magen til· Her er noget for de amerikanste Miilkionærer, hvem jeg ellers ilte sætter scerlig Pris paa, men jeg kan tun Inslr. at saalcenge de har deres Millionen at de da vilde laste deres Blil paa de dansle Kunstmsbletz som Ame la ille lan lave Magen til. Dei er ille Masseindustri, men enlelte Saet udaobejdede efter særlige Mo deller sor hver enlelt Kober. Pan dette Omtaade, Kunsthaandvaerleh er vi kommen betydeliat frem, on det er et as de Omraader, the vi med absolut Overlegenhed er i Stand til at lonluerere med Ud landet. (Fortscettes.) LUTHER TOUEOE Mosis-Es wis. « , VIII-Ill- js ele. Busen-te Not ad Inst-h ust vo- out-( , Omhyt lithäå kot. Vosyneleketssk sit-h IIM 1 c g JW HFN Luther costs-e. ji«-eine. Wis. « Jalmonth, Me. Det tan vel not siges, fom det lhdet saa tidt: alt gaar ved det gamle. Men der er ogsaa mange, der har talt orn at saadan en Som mer har vi aldrig hast, og det er vist sandt, baade paa eet og flere Omraader. Vi har haft en meget vaad og oarm Sommer, megen L rden og Lhnild, saa Natuttræf terne hat rift os, at »Mennestet spaar, men Gud raader«. Vi hart imidlertid faaet Høladerne finde-,J og Ho er nu den vigtigfte Avlina her omtrin-a. Ho, Smør, Mcelt og Æg er Hovedprodutternr. Sor-; aieligt er det alligsevel at se, naar Herren velsianer os med fasa ria Host, at Folt saa bliver saa opta get med at fylde deres Lader, saa Herrens Dag stal van-helliges, og det allertørgeligste ved det er, at saal manae Kirteiolk tommer til at ligne Jlte-Kirkefolk paa et Haar. J Menigheden kan vi vel ogsaa nok sige, at alt gaar ved det gamle, cnditønt oi har stiftet Prcest. Vi havde vor 4deJulifest i Falmouth sont fcedvanlig sammen med West broot Menighed, hvor Præften og Loegfolt i Harmoni talte om Lan-· detg Frihedstamp og -Sejr, og til lige om den store Frihedgtamp og -Sejr paa Golgatha. Vi har faa ogsaa haft fælles Gudstjenesste i det frie i Westbrook, hvor ligeledes Ordet blev gioet frät lom Eftermiddagen, og Grundtonen var: Nødvendigheden af en fand Omvendelse Det gjalt om fom Tol deren at komme til at fpille Fal-f lit, at lomme til at dømme sig selv, komme til at se paa alt vort eget, itte sont Farifæren, der men te at have saa mange gode Titu, gode Gerninger, Fasten og Bon ner, men komme til at se paa alt dette, der ikte var værd at næone, saa det blev alt Naade baade forst og sidft. Der mærtedes om itte hos Ialle Aandsenhsed faa alligevel no get, som binder disse to Menighe ’der sammen, fordi de haode en log samme Prcest fra Begyndelfen sf »Vi havde ogsaa Kvindefotenings ,,zair« fidste Onsdag i August, og Ialting gik ogsaa der paa vante Bis —- smaat, men endstønt de hverken bruger Lotteri eller Aut tion, og Kvinderne itte har me gen Tid, og en Del af Folskene her fer ftcevt paa det, famler de allige oel det ene Aar som det andet no get over et hundrede Dollars, sosn saa bliver delt til Guds Riges Fremme baade ncer og fjcern. Og nu sidst har vi haft Menighedsmøde for at ordne Ting til vor Krebs-« mode; vi venter store Ting men-i Iglceder os ogsaa ved de smaa, detj gaar endnn som der staat i Lici nelsen om den store Nadvære — en Del hat den samme Undstyld nin·q, en maa gaa at arbejde med isine Ot«ser, en anden stal paa «’ilgeren, og en tredie ftal til Kob tnanden med fin Agers Grødr. Men der er ogfaa villige Hcender, som not vil tage fat og hjælpe ltil, fordi de venter, at Kredsmødet ftal blive til Velsignelse for dem selv og andre Og saa hvad an-j Jgaar Guds Riges Fremme, da «tan vi vel ogsaa sige, det gaar ved ldet gamle, at Helligaanden faar Lov som hos vor forrige Prwst at udbasune de samme klare Toner om Synd og Naade Og chevelen er ogfaa den samme, maaske staat han tun lidt mere paa Lur og de smaa Ræve hat travelt med at se efter, om den ny Vingaardsbestsyrer pas Lser Gærderne. Kor. -- Pianoer g Orglås IUN IN Infg Anleds stin- til it give U - lysmtnser Ank- men e Priser us Neu-limit vllhimk, o lse Iksl snrle st mit-n mit btdke Atstingri ket sit h)(le. Oplsii mmr De skksver.hvn(1 l-( on sit-r l lnnn tslltsr Orm l The North Weitem Music liouu c-« kais-Inst Mo-. IISOZZC Nicollct Ave-. Minos-poll-. Mitm- . Vi tin endnn en Dcl af Op laqet qf Aarsbetetningen fka Aucsmødet I Keim-are, jonc vi gerne vildc have folgt. Om De ikke hat faaet nagen, tm send Bestilling til ums-n ums. fuss- nouslä tut-, neu «Follow the Flas« ) «Follow the Flag« T» s( sur RATES can-Ein points .. . .l)aily das-ins seplembek ...... One life plus Izcc New Engl-nd poiats .sept slh aml Nil-. . . · .. .. ..00e late plus 32.00 All summek Lesen-. .l)aily duklns septembek ...... ükeally kalt-rat llomeseelcek polnis. . .lst and chl Tueztlay in October l one lan. Plusszoos ( same pomtz les-· chsttsnoogs. Tenn» .Sept· lslh lo l7th inc. .................. 528.00 Atlsntmcm ......... Oel-Ohms 9th... .. .. .. 53210 Ball-lo, N. Y. . . . . . .0ct. lclh lo thll inc .................... 32675 New Orkan-. ls ..... Oel. l6tlh ........................... 52250 Fut- st()1)uvt3rs, cxtensiun uf limits. and all other infor mation («all nt VValzaslt City Tlcket office 1601Farnmn St. Ur HARRY E. MOORES, (i. A. l'. l). XVAHASII R. R., Omalm. Xelm l tow nounu W ums VIA ClllCAGO MILWAUKEE ö- ST. PAUL RY. 011e take plus s2.oo kot- 15 day ticlcet. One fare plus s4.oo for 30 day ticleet. Titlwts un sale daily tu many puints in Canada and wtsstern New York, and un sept llltli tu many puints in New England. Tell us where you want tu go and we will give you the hegt rates for your trip. For futlier in furmatjun sind f()l(lcrs write to F.Ä. NASH. HEXE-H t« XVESTHRN A(;1«;x-r, 1524 Furt-sum st , Ums-ha, Nebr. to Points in Mitmesota, North Dakota and the canadian Northwest. Ticlcets on sale every Tuesday at one Lake plus Szoo for the found trip, good returning twentysone days from date of sale. Trains leave Omaha at 8:oo a. m. and 8:30 p. m. Rates and full particular-s at city Ticket 0kflce, 1402 Fakllam st., omahä, Ok Wkltc sÄMUEL NORRHv District Pan-enger Asent. 0MAHA. NEBK. O UOJOJJQIJIJIJJIJJJIJIJIJJIJØOJIJJIJJOUJJJJORL martin cathers chrisielige Betragtninger til hvek pag i Kant Udvolgte stedet af hau samlede slcrifter. Ofen-at as E. P. Molletz sogvepktest i Jylliuge. 437 Sidet. Pris i Hut shirting 81.00, i Viel-k bind 81.20 og i sbirting med Guldsnit sl.50. For deune Bog er selvfølges ljg al Änbefaliug overflødig. Danlslt Luth. Publ. thust-, Blatt-, Hebt-. kkkkkkskkkkkkkkkkkfkkPMB-KOC-III-ORDNUka f · H »T -s-T- XI »z,«.«-«FHB e-; Jw - -s - OR-JOJIJIOJIRJIRUJIJIJIGJIUIIOUIJØM» »Ist-strickrtkssthckssktktwcks s E-..x -.:d . TH- N Testamentcr T Dety Jst-site Bibelulslcst Udktvm « E Dot- billige-Its Papst-et pas Bund» » sc s· E Mellemstilot 1 Lommotokmuk son, Mollst shlktinssblml mätssltz Ho : .«« E Mauern-tust i Lommefokmsk son, Moll-r shiktivcsbtmx Gold-am Wo « : Mollomstllot l Lommototmat. son, bsjeltgt shlttmksbtmh most On Ilns os kostet-Oh Mks inclb., runde Hist-non ................... Hollomstilst i Lommoxonnay elegant» bojeljgt Lsdokbjnch ksdt uns z« . dok Cum-am kund- stmot, smudsomslag og Faust-II ....... . .l.00 Es storstilst Udscnl tritt shlktinssblmi ............................ E : Most-: stokstilot lldkns tot slclks solt ........................... OUV T. Alls vors Ny Tistamoutok ok lmportorode tkc Dank-urk- Di Mi- EJ , bit-d ok spocislt luåbuadno tokos os or magst smustuldq Iska Col-. iLsdotdjmj tu ou voll-k- Ds vil vors passoncko som Gase soc vix-o Z « Djljshoüor. « DANISH Luft-L PUBL. AOUsE, Z; FI 53 »Es-As L-« -0«-0ks--«-OVOXJ0 « OWN«YOWOMOVOIVOHOMOI MOVOWO fus- wiww MMWMWMÆW. d Senkt-— ,,x1anlkeren"ä til Jede-, Mode-, Brodes stim, Len, Beut-m ist«-r Slaqtniugq i Damm-L WWW IMM« Mit-M «me-MW. «- —..·’ ) , TilDanmatk. i ) YzYanskerensid ’ 82 oo mag — im miqu is um wiss-ums IMW