(mpler, der stete i Amerika med
Osteeksporten.
Saa gik Reisen videre over KI
benhavn til Norge og Svetrig.
Han haabede om site Aar attet
at geeste Danmark da der atter flal
afholdes en videnslasbelig Kongteei
i Paris.
Folketiugsmand F. H. J.
Botgbiergs Fokedrag
tWalhalla Hall, Chieago.
(Tilfendt oö fra Chieago.)
Danmarks Fremskridt i
de sidste tyve Aar.
l (Fortsat.)
Soensterne var i tipalvfjerdserncl
de verfte Konturrenter til de danstej
Vltbejdere De tom og var meget’
udmyge og sleste og vilde arbejdel
for, hoad Herren vilde bjude, men
det er ophørt. Der foregaar en faa:
dan Udvilling i den fvenske Ar
bejderstand, den svenfle Vlrbejdersbe
maelfe er i rivende Fremgang, at
den soeane Arbejder ilte mere er
nogen Fare for os. Jeg hat selo
kraft Lejlighed til at rejse i Sock
rig, og jeg hat ved Personligt Sem
syn tunnet overbevise mig om, at
Arbejderne ser anderledes paa
Tingene. Komnier de til Danmart,
gaar de ind i Fagforeningen og
arbejder efter den Løn og Tid, fom
er gennemføtt· Men i Siedet for
den billige Arbejdslraft, der tid
ligere kom fra Sverrig, tommek
nu en Strom fra Polen og Ga
lizin, i hele Flotte lommer de til
Danmart og Sverrig, hvor de fkal
bruges i Konturrancen med de ind
fodte Arbejdere; hoad der vidner
Din, at Sverrig er kommen godt
med; — i Stedet for at etsportere
billig Arbejdstraft maa den nu
importeres dertil.
Jeg hat ncevnt Atbejderbevægel
sen paa Landet i lorte Træt, fordi
det er et nyt Lag, der siyder sig
fremad og opad i Samfundet. J
den store politisle Kamp, der kul
minerede i 1888——84 med Provi
sotierne, derefter Forliget og Forli
gets Odervindelfe i 1901 med det
saataldte Systemslifte, med Parla
mentarismens Anerkendelse med et
Venstreministerium tom Bonden
frem. J dette Ministerium fit en
Gaardmand Seede; derved aner
kendtes Bondeftanden ved Siden af
de andre Klasfer. Det var Banden,
den arsbejdende Bunde, der tom frsl
"sin Plov til den hojefte Stilling i
Landet, en Mand, der haode siddet
i Rasjotten i Ringsted for Stam
neegtelfe under Provisorierne, han
bleo Minister. Det viser Udvillin
gen, men eftet at Bondestanden
var politift anerkendt som ligestil
let med de andre Samfundsklasser,
saa brod det nccfte Lag frem Paa
Landen det var Hugmeendenr. Jeg
stal med et Pae Tal nceone, hour
ledes Forholdet er mellem de for
slellige Klasser paa Landet i An
tal. Der sindes af Proprietærer
og Gaardejere ca. 70,0«0, men af
Husmcend, altsaa ganste smaa
Jordbrugere, der ejer et lille Jord
stytke paa ca. li·- Td. Land, soin
de selv dyrkek med Familie, ca.
150,()0l), og dertil tommer en
30—40,000 Landarbejdete, saa de
jordløse er ikte Flertallet. Se, de
stod lidt i Baggtunden i den poli
tiste Kamp; de var de itiue Falt,
der itte var fremstudt i sørste
Rette; de levede i Styggen libe
mærtede, man saa dem ikte. Vedi
Slid, ved Spaksommelighed, ved
at passe paa hver Draabe Mælt,
wen-des det dem at ppkethoide Les-i
vet z·aa nogenlunde. De var nu
lommen saa meget stecktere fremi
end tidligere, som Forftellen, man
tidligete tendte mellem herregaatds-.
fmsr og Bondersmsr var fortnim
den, og felv om Husmanden, faa
var det dog det sineste Sm-r, Her
regaardlmsy altsammen, og lige
saa var det med Ægsalgökredse oq
andre Andelsforetagender. Detved
oar Husmanden kommen ftem i
fsrfte Rettike mellem de andre. Men
ogsaa var de naaet frem til steeet
ppciiist Bevin pg Bktyduiugzs
de var faa at siae ibleven opdagede
as Polittlere, Bidenitwbsmtend og
Digtere. Der ser opstaaet en nv
Klasse Digtere, der sttldrer Dus
meendene og Landaobejdeene;
Stioldborg hat strevet »Diese-Ian
«dens Sang«, hat Itldeet, hvotdan
diesmaan llldee og sicher, men
ho-e.?kszs;,.»han » ved at rette Rog
tzen, og vi er Vidne deutl, at de
Ffaar videre Syn og Jnteresser sam-1
men med hele Foltet, og det er
glædeligt at være Vidne til, hour
dan disse, der hat levet paa Sing-«
gesiden, rejser sig og fpler sig som
»et Led i den danste Nation, og den
Jne Udvikling har scerlig taget Fart
lsiden 1901· Da Gaardmændene
dar anerkendte gennem Ole Han
fen som Minister, saa begyndte
Hugmændene at føle, at de maattJ
ogfaa frem; der dannes Hast-manns
foreninger for de forstellige Pro
xpinserz der er samvirtende Has
masndssforeninger paa Sjælland,
Fyn og Jylland ved Siden ccf de
Landboforeninger for vore Gamb
ejere, og i de sidlte Aar er der stet
det, at de Tilftud til Fremshjaelp
as Hugtnandsbrug, til Fremme af
god Dyrtning og til Husmandsrej
ser, der tager ftært Fart hjemtne
hvor Husmændene og Husmandss
«toner med rejser i Selstaber paa
s80—40 Personer og beser de bedste
Husmandsbrug andet Steds for at
leere; disse Husmandsrejfer, der
«faar Statstilslud, digse Bevila
ninger og andre Bevilgninger til
Husmcknd, der i Lobet asf de sidfte
20 Aar er votset til betydelige
Summer, de give-S nu for en vir
sentlig Del til Hugmandsforenim
gerne selv og itte mer-e til Land
’boforeningerne. Husmcendene vil
itte længer være under Formyn
«derstab; en glrrdelig Vætft i Belo
sbevidsthed
Jeg nævnte for Løsnet, sont bar
Været det afgørende for hele den
sidste Menneslealder: Hvad udad
iabtes, maa indad vindes. Det er
sbogftavelig gaaet j Opfyldelse ved
Hedetnes Opdyrtningz der er ou
dyrlet og pløjet henved 100 Kon
dratinil af .Hedekne, saa Danmark
er bleven saa meget starre; hvad
der er tabt ved Silesvigs Tab er
delvis indvundet· De, der forlod
Midt- eller Vestjylland i Halvfjerds
ferne, vil iktc tunne lende de gamlc
Hedeegne igen; der er Plantager,
Huse og Gaarde med Hegn am
tring, hvor man tidligere tun tunde
se den marke, vilde Hedr. Det har
gjort Danmart 100 Kvadratmil
starre og rigere end tidligere. Ost
fscertt Jernbanenet er flasbt over
hele Landet, det er Statens. Bi
har nogle faa Privatbaner men er
itle tilfreds med dem og soger at
faa dem ind under Staten. Sta
ten hat bygget Jernbaner og Damp
færger, og alle er tilfredse med
dem; der er ingen, hverten Højre,
Venstre eller Socialdemvtrater, der
vilde snsie det paa anden Maa
de, det giver mere Garanti end
Privatdrift, og Befoltningen hat
selv gennem Statsdrift oceret i
Stand til at faftsætte Tatfter, ind
rette Kølevogne o.s.v., saaledes som
tset stemmer med deres Interessen
og er itte afhcengig af Jernbane
tanger. Forovrigt giver Statsba
nerne betydeligt Overstud.
Rundt omtring paa de dansle
Ryster er der tcendt det ene Fyr
efter det andet, saa Strandinger
er bleven sjceldne, de fremmede
Stibe spger gerne ind til de dan
ste Kyster.
Havnevcesenet har udvitlet sta.
Esibjerg er votset i 20 Aar til en
By paa 16,000 Jndbyggere. Det er
stort efter danfle For-hold, og den
er bleven Danmarts Udførselhavn
til England paa Vesttysten med en
fiedse ftigende TranssiL Der dan
nede sig en naturlig Havn af
Strømmen mellem Fano og Ky
lten, fom gør Udløbet dybere sag
det var et Held, at der blev an
laqt en Jernibane dertil, der knot
tede denne ypperlige Etsporthavn
samtnen med de svrige Provinser.
Jeg ser at en KommiMpn, der
var nedsat, har udgivet en Betaut-;
ning. Der vil blive gennemfsrt es
Længdejbane midt igennem Jyls
land. Det vil blive til Gavn for
den stsrste Del aif Jylland. x
Der er under Anlæg en Havn
ved Stagen, og hviö det liykleö at
bygge og vedligeholde den, vil der
fordaaEbentlig blive taget fat pag
Optiskelsen as en Hahn paa Nord
vesttyftem
Det er en af de mindre heldige
Sider, at medens Landbruget hat
udvillet sig saa stærtt, er Ziffe
riet itte bleven ftort bedre end for
Aar siden. Men Fisierne bat
dpg nu begyndt at danne kigttge
Fisterickoteningeh itte de gamle med
Admirale-: og Grosserere i Spkds
sen, nej en, egen Organisatjyn et
de nu begyndt at danne for at
frennne deres Tat-v, men ltor er
lsden endnu ille. Medens Englæn
dere, Hollcendere og Franslmænd
driver Dybvandsfisleri i store Far
tøjer i Nordsøen, har vi kun i rin
ae Grad fulgt med i vore smaa
Baade, men hvis Havnen ved Sta
gen lhlkes, vil del efter al Sand
synligshsed blive anderledes og be
dre.
Men hvad der scerlig lendeteg
ner Beocegelien i Danmarl i de
sidfte 20 Aal-, er Vceisten-af Bhbe
follninaen Kobenhavn har med
Nabolommuner over 13·- Million
Jndbnagere, Aarhns tceller 60,000,
Odense 45,000, Aalborg 30,000,
og de andre Byer er ogsaa vol
set. Man har sagt, at denne staers
le Udoitling er uheldig. Ksbenhavn
er et Kaempehooed Pna en Dverges
trov, en Femtedel af Danmarks
Jndbngaere boer i Kobenhavm
men der er en Fordel derved, i det
Kobenshaon kendes blandt Verdens
Storbher. Man tror ille, den lit:
ger i Stockholm. Køsbenhavn er et
Finudepnnkt i den internationale
camfcerdfei. Den thfle Handelsni
sende tender Kobenhavm Englan
deren gør det, og Danmarl trceder
ligesoin ftærlere srem paa Europas
lortet paa Grund as sin ftore Ho
vedstad, og det hjaelper Handelen.
Men hvordan man end ser paa den:
ne lldvillin,1, saa er den en Renta
aerning. Forholdet er hjemme, at
as 21I·- Million Jndbhggere lever
ten ene Million af Landbrug, en
Million i Bher as Jnduftri on
Handel, niedens 13 Million staat
fom Embedsrnænd, Funktionen-er
Ded Statsbanerne, i Kommunernes
Tjenefle, og andre immaterielle Er
bverv iom Lceaer, Vidensiabsniænd
o. s. v. Medens de, der sorlod
Danmarl i Tredserne, sorlod et
overvejende Landbrugäland, er
Danmart nn ligeiaa godi et Jn
duitriland Vor Industri, der er
voliet op i de sidite 30 Aar. er ilte
ringe, og det er naturligt, at den
søger at forarbejde vore egne Klas
ter, Slo og andet, og den er naaet
tangt frem, selv om den itle lan
famnienlignes med Industrien i de
store Fabritslande, England, Thit
land og Amerika, men vi er alt
saa dog i Stand til at forsyne oH
selv paa entelte Oinraader, few-sont
vi ilte tan maale 05 med diSse
Lande, «men paia ganste enkelte Onl
raader er Danmatl naaet til at
produceke Ting, der har vundet
Priier paa de siore Vetdensudstil
linget stemsor andet. Vi har en
Miilighed for ved Siden as vor
Landbrugsetsport at faa en Jn
dustrieleport. En as disfe er Ce
mentinddustrien, særlig osed Aal
borg og Randers er der Hemmt
iabritler, der bestæftiger Hundreder
as «elrbejdcre, og leverer et somit-—
ligt Produkt. Men en anden Jn
duftri, der fortjener Udlandets Op
masrtsomhed og hvor ,,Dansk
meritanst Selstab« oil have en Op
gave at slaa til Lyd sor, er det
dansle Porcelain. Bedre Ting end
Bing og Grøndals og andre dansie
Fabritters laves der ilte nogei
steds i Verden i Retning as Kunst
og Smagifuldhed Vort Terralotti
og vort Kunst - Haandværk er no
aet as det bedfte og sineste, der sin
deg. Vor Møbelindustri har sonn
get sig op til at blive en Kunst
industri i Kobenhavm og der finde-z
vel næppe nogetssteds nogen, der i
den Grad som vore Msbelsnedlere
har gjort en Kunst as deres Haand
ver-t. Kommer en velstaaende
Mand og vil have noget satligt,
saa lan de lave Modeller, der mep
pe laves Magen til· Her er noget
for de amerikanste Miilkionærer,
hvem jeg ellers ilte sætter scerlig
Pris paa, men jeg kan tun Inslr.
at saalcenge de har deres Millionen
at de da vilde laste deres Blil paa
de dansle Kunstmsbletz som Ame
la ille lan lave Magen til. Dei
er ille Masseindustri, men enlelte
Saet udaobejdede efter særlige Mo
deller sor hver enlelt Kober. Pan
dette Omtaade, Kunsthaandvaerleh
er vi kommen betydeliat frem, on
det er et as de Omraader, the vi
med absolut Overlegenhed er i
Stand til at lonluerere med Ud
landet.
(Fortscettes.)
LUTHER TOUEOE
Mosis-Es wis. « ,
VIII-Ill- js ele. Busen-te Not
ad Inst-h ust vo- out-(
, Omhyt lithäå kot. Vosyneleketssk
sit-h IIM 1 c g JW HFN
Luther costs-e. ji«-eine. Wis. «
Jalmonth, Me.
Det tan vel not siges, fom det
lhdet saa tidt: alt gaar ved det
gamle. Men der er ogsaa mange,
der har talt orn at saadan en Som
mer har vi aldrig hast, og det er
vist sandt, baade paa eet og flere
Omraader. Vi har haft en meget
vaad og oarm Sommer, megen
L rden og Lhnild, saa Natuttræf
terne hat rift os, at »Mennestet
spaar, men Gud raader«. Vi hart
imidlertid faaet Høladerne finde-,J
og Ho er nu den vigtigfte Avlina
her omtrin-a. Ho, Smør, Mcelt
og Æg er Hovedprodutternr. Sor-;
aieligt er det alligsevel at se, naar
Herren velsianer os med fasa ria
Host, at Folt saa bliver saa opta
get med at fylde deres Lader, saa
Herrens Dag stal van-helliges, og
det allertørgeligste ved det er, at saal
manae Kirteiolk tommer til at
ligne Jlte-Kirkefolk paa et Haar.
J Menigheden kan vi vel ogsaa
nok sige, at alt gaar ved det gamle,
cnditønt oi har stiftet Prcest. Vi
havde vor 4deJulifest i Falmouth
sont fcedvanlig sammen med West
broot Menighed, hvor Præften og
Loegfolt i Harmoni talte om Lan-·
detg Frihedstamp og -Sejr, og til
lige om den store Frihedgtamp og
-Sejr paa Golgatha.
Vi har faa ogsaa haft fælles
Gudstjenesste i det frie i Westbrook,
hvor ligeledes Ordet blev gioet frät
lom Eftermiddagen, og Grundtonen
var: Nødvendigheden af en fand
Omvendelse Det gjalt om fom Tol
deren at komme til at fpille Fal-f
lit, at lomme til at dømme sig
selv, komme til at se paa alt vort
eget, itte sont Farifæren, der men
te at have saa mange gode Titu,
gode Gerninger, Fasten og Bon
ner, men komme til at se paa alt
dette, der ikte var værd at næone,
saa det blev alt Naade baade forst
og sidft. Der mærtedes om itte hos
Ialle Aandsenhsed faa alligevel no
get, som binder disse to Menighe
’der sammen, fordi de haode en
log samme Prcest fra Begyndelfen
sf
»Vi havde ogsaa Kvindefotenings
,,zair« fidste Onsdag i August, og
Ialting gik ogsaa der paa vante
Bis —- smaat, men endstønt de
hverken bruger Lotteri eller Aut
tion, og Kvinderne itte har me
gen Tid, og en Del af Folskene her
fer ftcevt paa det, famler de allige
oel det ene Aar som det andet no
get over et hundrede Dollars, sosn
saa bliver delt til Guds Riges
Fremme baade ncer og fjcern. Og
nu sidst har vi haft Menighedsmøde
for at ordne Ting til vor Krebs-«
mode; vi venter store Ting men-i
Iglceder os ogsaa ved de smaa, detj
gaar endnn som der staat i Lici
nelsen om den store Nadvære —
en Del hat den samme Undstyld
nin·q, en maa gaa at arbejde med
isine Ot«ser, en anden stal paa
«’ilgeren, og en tredie ftal til Kob
tnanden med fin Agers Grødr.
Men der er ogfaa villige Hcender,
som not vil tage fat og hjælpe
ltil, fordi de venter, at Kredsmødet
ftal blive til Velsignelse for dem
selv og andre Og saa hvad an-j
Jgaar Guds Riges Fremme, da
«tan vi vel ogsaa sige, det gaar ved
ldet gamle, at Helligaanden faar
Lov som hos vor forrige Prwst at
udbasune de samme klare Toner om
Synd og Naade Og chevelen er
ogfaa den samme, maaske staat han
tun lidt mere paa Lur og de smaa
Ræve hat travelt med at se efter,
om den ny Vingaardsbestsyrer pas
Lser Gærderne. Kor.
-- Pianoer
g Orglås
IUN IN Infg Anleds
stin- til it give U -
lysmtnser Ank- men e
Priser us Neu-limit
vllhimk, o lse Iksl
snrle st mit-n mit
btdke Atstingri ket sit
h)(le. Oplsii mmr De
skksver.hvn(1 l-( on
sit-r l lnnn tslltsr Orm l
The North Weitem
Music liouu
c-« kais-Inst Mo-.
IISOZZC Nicollct Ave-.
Minos-poll-. Mitm- .
Vi tin endnn en Dcl af Op
laqet qf Aarsbetetningen fka
Aucsmødet I Keim-are, jonc vi
gerne vildc have folgt.
Om De ikke hat faaet nagen,
tm send Bestilling til
ums-n ums. fuss- nouslä
tut-, neu
«Follow the Flas«
) «Follow the Flag«
T» s( sur RATES
can-Ein points .. . .l)aily das-ins seplembek ...... One life plus Izcc
New Engl-nd poiats .sept slh aml Nil-. . . · .. .. ..00e late plus 32.00
All summek Lesen-. .l)aily duklns septembek ...... ükeally kalt-rat
llomeseelcek polnis. . .lst and chl Tueztlay in October l one lan. Plusszoos
( same pomtz les-·
chsttsnoogs. Tenn» .Sept· lslh lo l7th inc. .................. 528.00
Atlsntmcm ......... Oel-Ohms 9th... .. .. .. 53210
Ball-lo, N. Y. . . . . . .0ct. lclh lo thll inc .................... 32675
New Orkan-. ls ..... Oel. l6tlh ........................... 52250
Fut- st()1)uvt3rs, cxtensiun uf limits. and all other infor
mation («all nt VValzaslt City Tlcket office 1601Farnmn St.
Ur HARRY E. MOORES,
(i. A. l'. l). XVAHASII R. R.,
Omalm. Xelm
l tow nounu W ums
VIA
ClllCAGO MILWAUKEE ö- ST. PAUL RY.
011e take plus s2.oo kot- 15 day ticlcet.
One fare plus s4.oo for 30 day ticleet.
Titlwts un sale daily tu many puints in Canada and
wtsstern New York, and un sept llltli tu many puints in
New England. Tell us where you want tu go and we
will give you the hegt rates for your trip. For futlier in
furmatjun sind f()l(lcrs write to
F.Ä. NASH.
HEXE-H t« XVESTHRN A(;1«;x-r,
1524 Furt-sum st , Ums-ha, Nebr.
to Points in Mitmesota, North Dakota and the canadian
Northwest. Ticlcets on sale every Tuesday at one Lake
plus Szoo for the found trip, good returning twentysone
days from date of sale.
Trains leave Omaha at 8:oo a. m. and 8:30 p. m.
Rates and full particular-s at city Ticket 0kflce, 1402
Fakllam st., omahä, Ok Wkltc sÄMUEL NORRHv
District Pan-enger Asent. 0MAHA. NEBK.
O
UOJOJJQIJIJIJJIJJJIJIJIJJIJØOJIJJIJJOUJJJJORL
martin cathers
chrisielige
Betragtninger
til hvek pag i Kant
Udvolgte stedet af hau
samlede slcrifter. Ofen-at as
E. P. Molletz sogvepktest i
Jylliuge. 437 Sidet. Pris i
Hut shirting 81.00, i Viel-k
bind 81.20 og i sbirting med
Guldsnit sl.50.
For deune Bog er selvfølges
ljg al Änbefaliug overflødig.
Danlslt Luth. Publ. thust-, Blatt-, Hebt-.
kkkkkkskkkkkkkkkkkfkkPMB-KOC-III-ORDNUka
f
· H »T
-s-T- XI »z,«.«-«FHB e-;
Jw - -s -
OR-JOJIJIOJIRJIRUJIJIJIGJIUIIOUIJØM»
»Ist-strickrtkssthckssktktwcks
s
E-..x -.:d .
TH- N Testamentcr
T Dety Jst-site Bibelulslcst Udktvm «
E Dot- billige-Its Papst-et pas Bund» » sc s·
E Mellemstilot 1 Lommotokmuk son, Mollst shlktinssblml mätssltz Ho : .««
E Mauern-tust i Lommefokmsk son, Moll-r shiktivcsbtmx Gold-am Wo «
: Mollomstllot l Lommototmat. son, bsjeltgt shlttmksbtmh most On
Ilns os kostet-Oh Mks inclb., runde Hist-non ...................
Hollomstilst i Lommoxonnay elegant» bojeljgt Lsdokbjnch ksdt uns z« .
dok Cum-am kund- stmot, smudsomslag og Faust-II ....... . .l.00 Es
storstilst Udscnl tritt shlktinssblmi ............................ E
: Most-: stokstilot lldkns tot slclks solt ........................... OUV
T.
Alls vors Ny Tistamoutok ok lmportorode tkc Dank-urk- Di Mi- EJ ,
bit-d ok spocislt luåbuadno tokos os or magst smustuldq Iska Col-.
iLsdotdjmj tu ou voll-k- Ds vil vors passoncko som Gase soc vix-o Z «
Djljshoüor. «
DANISH Luft-L PUBL. AOUsE,
Z;
FI
53
»Es-As
L-« -0«-0ks--«-OVOXJ0 « OWN«YOWOMOVOIVOHOMOI MOVOWO
fus- wiww MMWMWMÆW.
d Senkt-—
,,x1anlkeren"ä
til Jede-, Mode-, Brodes stim, Len,
Beut-m ist«-r Slaqtniugq i Damm-L
WWW
IMM« Mit-M «me-MW. «- —..·’
)
, TilDanmatk. i
) YzYanskerensid
’ 82 oo mag — im miqu is um
wiss-ums
IMW
