Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Sept. 14, 1906)
»W - H »Yanskeren« u halvugentlig Nyhedds og kayxs singzblad for detd . Tz,oll i A m e ri k a-, ndglvk as DAFIRII Ll"l H. I’I"RL. HUINR Blau Sucht Ptat st-ren« sldgncn holt Tuqu vtz Froh-a Iris pr Ausgang L II Form-de States sl.50, Udlondkt 8200 T Bladel betales I Institut-. sestilling, Betaling, Adressefomnbting og endet angaaende Bladst abkcgiereä: DAdeH LUTlL IVle llULdkL Blan, Nebr. Redattpu A. M. Milderun slllc Bidtag til Dunst-reist- Jahr-old Ifhanvlluger, Korrespoadancer og Amtles s u enhvek Art, bei-es adtesfem « l l A. M Tklscdecien Blatt Rebs sntenscl at Use Post AOAice si- Eli-in Reh II second klagt matten Adxenising Rates made kam-.- up n spplilwmiim ,,Daniketen« Ilivet fonds til Subsicibemet, mdcil udkwk kcltg Opfigelfe modtageg as Udgiverne. og al Icld et betalt. i Lockensftemmelse med d Fokenede Statut Postloor. Nein Læseme henvendek sig til Fell dss t kommt iBlobet, enten for at lobe hos dem aller for at fsq Oplqsning om du avmeteve jedes de altjd dunkel-, at de san Upmisses ; mutet i dem Blei-. Dei pil date nl gen Idig Nym· ’ H’.« .,. « Vor nye Form-mag - ; . ! Fiorxckllingen »E:randfogden5 I Dattek« sluxtede i »Dansteren"2 sidsste Fredagsnumrner. Mange If vore Læsere hat udtalt deres store Tilfkedshed kned baade denne og den foregaaende Fortælling, Johannes Falt«, og det glæder os natutlig oiS at tunne mode Læfernes Lnste csrn ged, underholdende og fund Læsning. Med dette Nummer begynder en ny Fortælling —- tun nogle fa1 Ord om den Vi tpr ikle — og oilde da yellet ilte —- vælge i Flæng blandt vor danste Stonliteratur til at byde vore Lcrsetr. En stok Del, fækliz af den nyere danske Literatur, et ligefrem fordætvelig; og saa er der en anden ftor Del, som i hoert Fald file forenet det sunde og be læeende med det undersholdende. Hos mange Forfattere sporer man itte en Gang Agtelse for det bedfte, Gud hat givet os —- det han hat givet os i og med sin Aabenbating, sæklig sin Aabenbaring i Sonnen. Al saadan Literatur er ufund, om den end vfset not sa'a st-ot sanftm kisi Saus og Fremstillingsevne hoå thfatterem Hvad vi pnster at byde vore Lee sete i Retning af Stsnliteratur er Læsning, der med de: under-hol dende og fantasitige forenet det sunde, fande, -belcekende, løftende og fotædlende. Vi burde itke lese an det, end hvad der i sig ejer Evne til at fsre os nætmere til vor Gad, opdtage os og gske den bedre, dxr i Sandhed vil fremad Nvget af den Evne hat den Fortælling, vi begynder i dette Nummer. For-sat teren tober ikke blot Agtelse for Krisiendommen men perionsligt le vende Gudöfotshosld Han hat en Un detlig Evne til at stildre steerke Katalteten Vi anbefaler vore Le fete at sslge den fta ftksi af hell igennem, og vi hoc-bet, at J vil sinde den jeevngod med de to fort gesende. J kunde ogsaa gerne, Vennek, vise den til Nat-on der ikle holder Qladet Maasse nogen kunde kna Lyfi at holde det fra Forteellingenz Begyndelfe. List venlig Kritik. En Præiftebtodet ledsagede for leden en Gave til Menigheden i Sau Francisco med fslgende Be merkningen Kote Pastot Anderienl Jdet jeg indsendet 815.00 fra Mudckotendngen her i ...... til Miit-den i Sau FranciMz maa u Mkning veete mig tilladt. Mr de Anlasse Orte-b i »dan steckst-he Wisheden i ZIIE zwä pasfer Teres Sammenlignkjl g med dansl Brodersamsfunds Bid g it Men hoorfor er de [aa ils bleven loitterex i »Dansteren«? jxr del min Skylds er det Post-Er Han fens Sinle Rej — manfoil hu sle, at den nuoærende Ordning med a: sende Bidrag til »Danskeren", fprlt kom :il Verden en Maonedä Tid ef:er. at Ulnklen ramte vote Brødre i San Francislo Der tjl kommen at oi sendte ncronte Penge faaledeg at Paftok Haufen kunde bruqe dem, book han mente, de funde gøre mest Gaon. Forøos xigj oilde oi gerne se Menigheden bjulpen ooer det focere Punkt. Kun de oi ilke ud ooer Samfundet bjcrlve dem netop nu? Venlig Hiler. O O O Jeg siger Tal for· Kritikten og Lplvgningen Saa er Summen, de bar snodtagen jo større, end oi oidfte, Og de: er jo bare glædeligt. Te: er sie: ikle om at gere, at Bi draqene fendeå gennem »Dl.«, men at Mgb sue den Hierw, den san facue tiltrcenaer Hur jeg ocrrex for ncergaaende eller paatrcengenu, san haaber je; dog, man vil dusse paa, a: de: hat verel for at stasse de trængende Kiste - Zofkende HjællU , «-· '«3. il A. M Andersen » Rogle kedelige chl er indløtme i Past. J. M. Hansens Artikel »Esamfundsbetragtninger« i sidste Fredagjznummer Side 4 Spalte 2 Fejlene dar sneget sig »ind, efter at Korrekturen oar lasse« »i Korrekturrettelsen. De er sfaa foroirrende, at vi ikle ser an lden Maade at rette dem paa eng Ived q: aftkytte here det Iris-nie jhoori de forekommer. Dei folget »ber. Betragxee oi Ritterimalet, du lian jeg ilte se bedre, end at der indeholder wegen fom man slet jngen Brug har for i den dansls Kirke i Amerika, saaledes om Bat seltoinder, Jordemodreå Anferttelse Kirkeganqskoner, Provsters og B7 spers Jndvielfe, Proofteoisitatser, d gejftlige Eder paa Latin o. s. n Dette og ander lunde oi jo ill· gøre Brug as her i Amerika, o; Idvormeget af det, de lan benntt ·i Danmark, ja, det maa de fel .om. Men thd der er overflødiq E Ritualet, del san oi springe over Ja, men san« hoad der mangler Vi bor have en Rirkebosg, der lag get os Ord i Munden at bruge naar Ritters Hierneften sial ned lægges, Priester ordineres og ind scetteö i deres Embede, oed Kirlegaars des og Kitteklosllers Jndvielsr. Or tagelse as ny Medlemmer i Menig beden, kort Vejledning angaaende Kirletugt o. a. Som oi nu ha1 del, er der flet ingen Norm give for flere as disfe heilige og listi deliqe Handlinger, saa Samfundels Embedsmcknd er overladte til a: danne deres egne Formler. Vore Ordinationer udfsres dels eftee den danste og dels efter den noeske Kirses Nin-al, og ved Ritters Jud vielse er del samme vift Tilfældeu dog kommer der en tetnmelig ftor Forstelligded ind ved Kitteindviel ser. Dei danffe Nilus-l giver flel ingen Formel for Jndoielsen; del siger kun, at Bespen efter Prediw nen sial ertlære Kitten at være indviet til den Eviges ossentlige Dyekelse. Dei norste Kitteritual fbyder at indvie Kirken i Fade rent, Stnnens og den Helligaands ,Navn og at stutte med et sinds stnsie over alle Money-users Nu er det fanledes, at iblandt os er mange Kirser dleven indviede fom ncevnt her i den. treenige Gudi Navn; ved dem, jeg fom Kredss formand dar indviet, er den Frem gangsmaade bleoen beugt. Men i de kenere Aar benytter baade Sam fundets Formand pg Nestfotmand og npgle Keedsiotmeend en enden Formel, en lang og W W det- kan kuti Klaus ved, at vi fau en saadan Kitkebog. en Haandbog at bruge ved alle rituelle litteltge Handlinger. 4 f Regler for Lægmanvsvikk fomhed og Kredsmigsiou. l 1 ; Fokord. ! Paa Aaksmpdet i Kenmare, N. zD., blev der nedfat en Komike« til Hat udarbejde Reglet for Lægmand5 HOirtsomheden (se Aardberetningen isSide 104) og tillige Reglet for; Kredsmisisionen og Kredsvisittwj ·tionen og at ossentliggøte dem ·i. »Danskeren« for 1· Febr. 1907. (Se Side 108 i Aatsberetningen.) Tenne Komite var samlet under Kredsmødet i Coulter, Ja., og sendet her gennem ,,Danfteren« Resultate: af sit Arbejde : de Dage ti! Ovetvejelse og Forhandling. Komiteen anbefaler at Hippe alle disfe Regker ud af Bladet o; gemme dem og Xage dem med til næfte Aaksmode, bvot de vil blive forkyandlede. Pan Komikeens Vegne J. Soe. Udtaft til Negler for Lcegmandsvittsomhe deniDenfoemdanske ev.-luth. Kirte « iAmerita. §1 Samfundets Kredse udsens der hvet for sig Jndre-Missionæ ter, som fotuden at virie ved Has .kesøg, Possan og Udbkedelse as Samfundets Blade tillige afholder cffentlige Foriamlingek. og Bog sælgeke, som udelutkende vikket ved Husbefog, Bogsalg og Udbredelfc af Samfundeks Mode. Jndres Missionaketne og Bogsælgetne mcia ille udbrede andre Boger, Sthifter og Blade end de crf Krebsens Sw telke antagne. Disfe Boget sial »k-bes hoc Samfundets Boghandei i Blair, Nebr. §2. Krebsens Jndke-Missionæi — tet antages af den samlede Kreise Iftykelse med Anfvar ovetfot det - delegetede Kredsmsde efter en for udgaaende Kundstabs- og Moden Ihedsptsvr. Ptsven stai bestaa i at : Jedtommende ovekhsres i de present ljgste ttfstelige Lætdomme samt af 7 lægger et offentlig trätelig Vidnee— - byrd. Om vediommende bestaak -Pt-ven tikftedsstillende, gives der : bam et Bevis undekxegnet af Kred .sens Såyrelfe Vg ftemplet mcd "Medfen3 Segi. §3. Kredsens Udfendjngers Lpn bestemmes i hver entelt Txlfcelde of Kredsstytelfem »Reglet for Jndre-Mi5 sionærer. Isi. N. Weis-Damens Nava) er udfendt as N. N. Kredg Mredfens Nava) i Den form danfie eo.-luth. Kitle i Amerika for at virte for Gudg Riges Fremme inden for nævme Kredi- i Ooetensftemmelsc med Dort Rittesamfunds Leere og Ordning. Hcm stal vidne om vor Falsch del-Z i Forfamlinget, dels oed Sam tale med den entelte. Han flal medfpre of de Bis-geh Strifter og Blade, som Kredscn hat antaget til Udbredelse; disse, som han tun maa fotsyne sig med gennem Samfundeiö Boghandel i Plan-, Nebr., sial han udbyde til Salg ved MIdekne og i Dafern-, og famiidig i huiene benytte Lei ligheden til at indlede en Samiale med Beboerne om Guds Riges Anliggendet, idet det stal være ham icerlig magipaaliggende at op tsge saadanne Dase, hvpt der bot syge og gamle eller ansægtede Men nester. han stal personlig henvende sig til Ptcsten i hvett Pastorat, hvori hatt begynder at virte for at mad fIte sig med denne om sin Getning ,i PWiet pg i bei hele arbejde i Sara-fund med hom, og ssge at, vedligeholde et godt Seeheld til hom, nannlig Male sise Tiers-un-s linget med hem, og san vidt muliz faa hat-i til ai Jdeltsage t bitte. E ! « «M MAX-i AK « indfende plappert » m h Bis-W Ms TM i dek- skep- hoka VIII M· Muse Mit flal »sich-holde Statistik over, hvor smange Msdek holdte, hvokmange Husbessg «aslagte, hvot mange Penge solgt Bager sor. , sLavtids Vedsted » N. S. N i e l s e n s J. S v e » ; - Komiteen. j Samfundsbettagmingen (Af Pasi. J· M. Hensew XXIIl ,,Lyse Tantec«, en Pastille as afdpde Past. H. J. Pedersen, Tyler, Minn» udgiVeH eiter hans Dpd as hans Sein Ig en Ptæst i den danste lKitte. Bo. gen indeholdet en Prediten til hoer Sondag i KirteaareL Pur dilenerne et meaet torte, saa tot-te, at man maa talde dein for torte. »Maaste er de ogsaa nækmest Ud ’tast, saa Pkaediienekne, da de bleo holdte, var lcenaere og udfsrlisgete, end de nu foreligget i Postillen. ( ! l »Komm dit Rige." i Vlnaaaende Ptæditenernes Jud hold, da maa man ·s(ae, at de inde holder en god Del friste, optinde irae oa ftønne Tanter, og over: for den Del as Bogen pas-set Tit len »Lnse Tantet« ket godt. Men cllets tommer ved at læse disse Praditenet det samme Spotgsmaal sitz let frem, som iøorigt alminde ligvis paatoingek sig en, naar man latet eller derer Ptckditenee as de arundtoigste Præster i Amerika: »Men hat da Saltet itte mistet sen ItttafLsp Nogle gode oa ,,lrese Tau ler« lunne de maaste fremsare, men der gotes intet Slel mellem uo og Dad, de heilige og Vetdens Bern; der hsres intet vcellenae Raab for at talde de i Synden so rende Mennestet on fta del-es far lige Stillina; der advates itke med nogen synderlia Aloot til at ,,sly den kommende Brede«. Det sy nes nærmest at passe Paa disse Præsters Prceditener oa paa ,,Lyse Tanter«, hvad der blev sagt om nogle Profetet i Jsrael: ,,De for iptte mit Fall ved at sige: Fied! og der var ittc erd; oa dette tfsoltet nemlia) opfoter en Verg, og se, de tdisse Profeter) sttyge den an med los Kalt« lEz. 13, 10). »De lcegte mit Folts Datters Besit, som om det var en let Sag, idet de sagde: Fted! Fted8 og der var iile Fted« tJet. 6, 14). Og at! vort Fall gaar til Grunde i Vetds: liabed Vantro oa død Kirtelialeed. Naa, dette hster vel strengt tage: ilte ind under »Samfund5 .betragtninger, idet »Lnse Tanter« derer hjemme i en anden Hirtenk deling: men jeg hat dog fundet Bogen at dlive sorhandlet i vore .Menighedek, og ved Besag has Medlemmer omlting i disse hat .je·a last en Del Praditener i »Lyse .Tanler«, og sammen med den one talte Mangel hat jeg funden et Var Udtalelsser, som jeg vil an holde Den for-sie sindes i Prie .titenen om Peters Fistedrcet (5. Sand. i Trinitatis): »Alt, baade dagligdags og helligdags maa ijenes det samme Formaai. Og der koni .mer Tidet og Stedet, hvor Lea,’ Sang og ungdommelig Morslab .tan vcete bedte end et Bannemvdej ellers gudelige Fotsamlinger og en Fistetur bedke end Kirtegang« tS de 160). At, at Past. H J. Pe: sdersen dog lan have sagt og stre Oet noget saadant Tsjeriz ja, det er nogle as hans Tanter, men lyse er de sandelig itte, selv om Ver .dens vantro Mennesler oist gerne lteil lalde dem saaledes. Den Sand «l)ed, at Kristendammen skal hellige atte blot Kiriegasg og Bedemsdek anea ogsaa et teoende Mennestes stät-beide og Fern-jenen ja, den tan Jnot ttcenge til at blive stenchcveU senen paa den Maade, det er stet is »Er-se Tanter«, da vil For-staat lsen not blive, at verdilige Men aeflee stgerz det er da en dejltg Priest, deane Peter-sent oi vil hel klere lege, sange, siste og more os end gaa ttl Kiste Mann-der og Dorfes-mutigen pg Jaa syndet de Miete L dere« PMB-heb sites entsc- Unde- vjkhetm Jea ist tät-! at leIdaF th ««Pet »New-et Udee disk stehen« seen Mille des-K des »Ist Ue sagte-» as edeu, M sendet ltdt til Musike nett-rea, aed Maa, hope let san-I daat bltaee are-set as acaa lege-. i— ftsier og morer sig og bliver borte ira BInnempder og Foesamltngek. kLul dine Øjne op, og se paa Livet, Tom det leoes, og du oil finde det isaaledes at vere. Paa forste Sendag efter Trin: tatis er der i ,,Lyse Tanter« en tPrcediten over Lut. M, 19—.«31 km »Den rige Mund og Lazarug«. ,J denne lcrses vaa Side 14R: .»Gud elssede lige faa fuldt den rige Mand i Pineftedet fom La sarus i Jlbrahams »Nde Man man dog itle fette et Sporn-— .maalgtegn Ved den Udtalelsel Hvor .r-idfte han det fra? Gud elsier nled en eoig Kerlighed, fvarer han« Tet er sandt, det siger Guds Ord. Men derfra er dog et langt Spring til at paastaa, at Gnds Kerligbed til de fordømte i Helvede er lige .saa fuld sont til de frelfte i Him. .len. At leere, at Guds Karlianed Vater ud over Naadetidem saa dexJ osgfaa savner de fordomte i Bitte-( .stedet« det er Mennestetanlens For-( .Vildelfe og ille Striftens Laste. · Paa den nckste Side i »Lnse «Tanler" siaer Forfatterem »Men’ at Gud itte hat forladt ham (denl Eli-ge Mand) i hans straltelige PE ne, stonner vi af det Ønste, han lud-« toller om at tomme sine Brsdre til Hierw. der levet det samme Garn-l tekrliahedens Lio paa Jord, foxn han selv hat lebet. Guds Bild-de er itle udslettel i den riae Mand,l vg vi tsr derfor tro, at der ton-» mer en Dag, da ban hjcelpes over »-Svælzaet, trods Abrahams trpftesssll »He Ord, sont vi inaenlunde mag«l Jst-te til Jer Ord« l E Det er jo Grilndtvigianernes· Erselbetendte Lære om Omvendelfe i·’ Helvedr. fom her styder et frodigt Stud. Hvor stort Underlaget er for Ldenne Bngning. fes blandt andet; Ersgfaa deraf, at Abeahams Ord is Paradies stal gores til fejlagtige» sog upaalidelige. Men nvad der er Idet verste: bliver det itte at be ! l ssiylde Jesus for at omgaas let: pfcerdigt nted Sandhedem naar man nil aftrcefte Abrahams Ord om det store uoverstigelige Svcelg; thi« .det er dog hom, der hat fortalt IHistorien og meddelt os Patriar .len5 Ord! Jeg ser itte bedte, end at Sigtelsen ogsaa maa tmsse han1, LGUds egen Son. O, at man bog Ivilde lade oære med at scette Strif tens tlare Ord til Side for sine egne »lyse« Tanter, som not dosj Eille er lyse i Herren-Z Øjne, og kblive ved den enfoldige og liges »fremme Forstaaelse as den hellize LStrifL Provst P. E. Blume ftger i sin Postille »Aftensang«, Erde-« 364 folgende alvorlige Ord om" stenne farlige sjcelefordærvende Leeres Hin de fortabtes vaendelse2 »Ari Jstus hat sagt: »Jeg bot asre hans I-.Fterning, sont hat udssendt mig, -t«aa lange det er Dag. Ratten kom mer, da ingen kan arbejde« (Joh. 9,4). Hvorledes adslilltge Ordets Fortnndere med dettc Herrenå Ord deres Bevidsthed og med Tan ten henvendt paa hele Bibelenz atter og atter gentagne Leere om at Oruge Naadens Tid (»nu er den Oehagelige Tib, se, nu er Frelsens Dag« (2Kor. 6,2) tsr vove at predite Omvendelse efter Dsdem zhvad der endog hist og her geres med en Jver og hyvpighed, fon ee Hovedpuntt i Fortnndelsen, — det gaar langt over min Forstano. tMen jeg talder del en forfætdelig .Fortyndelse, der vil blive tung at gpre Negnstab for paa Dommens .lan ar-bejde'«, der tan da itte være Dag. ,,Natten Immer, da ingen Stygge as Tvivl om, at Herren hermed mener Gravens Nat i Mod Fætning til Jordelivets Dag. hvoe trygteltgt at være i Nattens Msrte pg se tilbage paa de mange spr .spildte Dage, da du horte Herrens Nest, men itte vilde tro den, — maaste endog som den tige Mund .se det «yndige Land« i det fierne og maatte grade uden Taarer over at du her i Naadens Tid foragtede den. Endnu i Das er det Naadens ITid for dig.« — »Du, sont lefer dette, give Agt paa det.« Det tan vere, at dul Itgen Papst Blum-es Otd er ttke staa »Me·, Jota Pest. Weder-sent i««lyse« staates-; ieg beider most at de Visite-« IM fstkvudet « kleidet W efter W« M Tise YOU-' Mem Gut-Wai Tcntyneåisz need Korea sm· Denjen dessessm VII-I jsfte caldes). Ja Ltret seen gmjjgez at tmde M Of M- mä«idsd bis-km M Us, W det Meer sandt. set-es dog efier Sand-Jedem sog Krisius nu i Dag, at det istte sial vlire for sent for dig, saa din Sjæi scr :abes. Uusdossusdet i Ton-til Bis-W J denne Tid strives der nagst okn Ungdomsstævnet i This-usw Ja, ogsaa vi indbydet til Unngan stceonet i Council Blusss i Dagene fka 26. til 80. September d. A., og vi venter stort Bei-g· Vi vil famles paa Kriftcndoni mens og den lutheksie Kittes Grund, itte for —- sotn er sagt om Ungdoms starr-net i Chicago —- at sammeni blande helligt og spgni, men for at sammade med hverandke ons, bvokledes vi bedst tunde leve hellize under Spgndagslivets Knat. Man fpøtger eftet den nordiste Ungdom, baade Ynglinge og unge Wägen Man vil gerne have dem i Akbejde baade i wakitter og i Hase. Dei er en Nos, som ydes den nordisie llngdom, hvotover den hat Los og Grund til ai glcede sig. Men lad Aanden fka Norden blive helliiget ved Glæden fka Hofe-tuned d: fajr vi en Ungdom, siom vil og ian lese Hecken vor Gud til Æte og beste Kirtens og Lutherdommens Leere og Aand ud til mange af dem, srm endnu sidder i Msrte og DIdens Skygge, ja, vckre velsignet og til Velsignelfr. Dette et Fokmaalet med Vott Ungdomsmsde i Council Biuffs den 26. —- . Sept. d. A. Korn og væt hiertelig velckomme i Hertes Navni Jens P. Heede. Ptos. N. E. Hausen. Orn den as slete as De del tendte Pros. .Vansen ved Landbrugssiolen i Btooiingg, Z. D» det ane: et paa Undetsogelsestejse i Eu«t.)pa, sirives der sta Wamdtup i »Mo detsniaalet« as 23. Aug. Den i detie Blad tidligete o:n:a; ti- danfisødie amerikansie Profes sor N. E. Hausen hat paa en Gen nemiejse ogsaa aslagi het:i:en.1e Slægtninge et Bei-g. Paa Reisen her til aslagde l):.n Bei-g paa Forspgsstationen i Aste-u vg Ladelund, som han ointaiie me get tosende. Hans sOpgave et, sotuden ai stnde Kultutplaniet og Ttæsottet, det passet sot det ametiianfie Fast 1andgiiima, ai gpte sig beiendt ined Fotssgssiationetne sot Planiekuliue i de sotsiellige Lande, hvot hin teiset men isæt i de siandinaoisie. Han et ansat ved Landbohvsftc ien i Btwiings i S. Dak. Tnods sit lange Ophold i Ame tiia, og itods det, at han su!d: nd et Atnetiianet, hat Hausen dog be vatet Kætligheden til sit gamie Fo deland og en darin Folelse sor alt Dann, hvad maasie siyldes Sam livet med hans i 1898 asdsde Fa det, Deiotaiionstnaiet Anders Han sen, en as Veietanetne sta 3-Aat3 Fttiaem Da han paa moderne Si de siatnmet sta Notdsiesvig, et det maafie dersta at han med stot Jn tetesse hat sulgt Sondetjydetnes Kam-p· Han ovetveetede »Ssnde-. jydsk Fokening’s« Mode i Sondags og sslce sig dybt gteben as Pastor Rings dygsige Fotedtag: »He-oth et vi Dansie, og hvad det ptceget os som Dansie«. . Bed den selstasbelige Summen tomst estet Rings Fotedtag holdi Professor Hausen en iott Teile, hvoti han iollede sin Gliede over, at teods vi Danstes blsde Natur tullede der endnu wogei as dei gam le Viiingsebtod i vvte Rates-. Dei havde visit fig, at de dansie Udvan dkete i Amerika ogsaa iunde slaa iii ined Thots - hatnmetem naae de stal tage Lampen op detovte i det sivte Besten, hvoti dei altsok Blsde buckiet under. han ttiste dei dansie Sam meichvtd og Arbejdet i vor Anme bevcgelse og vot Ekspoti. Stint Amerika sattede esiet de Millionet, di indtassetet ska England sot Statt, Most og Æg, menie ban, det vklde date Aattekket, stkmd de M Menge os, fotdi det end nte,"paa stund as den store""Sam nimbtseeding as alb Nationen iile var dei Ismene-UT ai der tim de Ives E sen gesuenpssti Ronieoi Junker i nmarh saa den Use cise Use tand- tdeiesge alt set lasse Bitt, spat tun visie ved Eis