Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (May 15, 1906)
..Yanskeren«. c Wugentlig Nyhedss og Oplyss uingdblad for del dattske Folk i A m e ri k a. udgtoet at DAXISH LL"l Il. PFHL H« " ZE. Blutk, Nebr .DInstmn« udgaar hver Lirgcsag og strebt-z Psti pf. Aal-gnug l sc Formeln Stank s l.50. Udlattdet EIN Bladet bekam i Fokskud. Itßilling, Betaltng, Adresltfomndring cg sahst angaaende Vladet anweisen-: DANlSH LUTlL PUBL. Hollle, Bis-am Nebr. schaust-: A. M. Andertett. Ille Bivkag til «Tattske:en«s Jndholdz Ifhundlmqetz Korrespondantek og Artiklet U mhvek Art· del-Hi adressektt « A. M AndelietL Blatt, Mehr Ists-ed st. Use Post Usslce at Als-in Neh« II second US- matten-. Aflvettlslas Ist-te- msde know-I use spplicstioa. ».,Vanfkeren« Ists-f sendt ttl Subfkrthentet tndtil udttyks blos Optigelle modtages at Udgtvekae, og al sclb et becalt. t Lockensstemmelse med de Fokeneve Statut Boftloor. Kot Les-me beut-endet ftg til Falk. du sinnst i Bladet, entett for at ksbe hoc dem Ist for at lau Lplyötting otn det neuestech W de altid omtale, at de lsa Ioektisfei samt l dem Blend Det oilnre til Ia — Rytte . Lysstraaler fra Kurier andfendt af L. G. Møller.) Syng om Jesus! Snng Evangeliet om Jesus Saa jævnt og varmt du formaar; Snng orn den Naade, sont endnu For Stmdete aaben staat. Kor: Syng, ja syng Evangeliet For hver en Synder paa vor Jord. Svng for enhver, fom vil here Dei dyte Livets Ord. Syng Evangeliet om Jesus-, Dei got for Betymringer fri. Syng om det Blod, som san rense En Syndet hvid sont Sne. Syng, ja syng Evangeliet o.s.v. .Stmg Evangeliet om Jesus-: Du Sjæle Lan vinde med Sang. Snng orn den herliae Naade, Som løfer fra Syndens Tvang. Snng, ja syng o.f.v. Syng Evangeliet om Jesus; Og herliggst hans Navn. Svng om Himmelglædem Tit du hviler i Jer Favn. Syng, ja syng o.s.v. I O I Naadens Stumme. Der stal bli’ Stumme af Rande, Dem et Lsftet fra Gub. Fast Jesus iblandt os tun made Strsmmer Velsignelsen ud. · :,:Strsmtne :,: af Naade, Saligbed, Glcede og Frei-; vi bede om mere end Dtaabet: Strtmme com over oz ned. Disse Strtmme af Naade fstet os nærmete Gad, Kommt med Trost i al Baade, Bringet fra Jesus oö Bud. :.:Stt-mme:,« af Naade o. f. v. Der sial bli’ Strsmme af Naade; Gnd,» lad dem falde i Dag. Din alene bli’t Æren, totn at udtette bin Sag. ;3.:Strtmme:,: cis-Rande o. s. t-. J disfe Sttømme af Naade send os Opvcekkelfeng Aand, at Syndere om Frelse maa raabe og lssez af Djævelens Woand «,:Strsmme :,; af Naade o. s. v. Vi vente paa Strsmme af Naade og Fhlde af dig, du Guds Rand Inn du iblandt os stal raade, Dei er vor daglige Bsn. :,:Strsmme :·-. af Naade o. s. v. Neste Taster am me Bladr. Dei et underligt not — saa tids beste Emne hat vmet fothandlet og last til Side som sendng faa dultet det pp igen. Det synei at veke en Geuganget, der ikke la det stg maue neb. Man hat som M. Titels-, at en Dmordning as Isk OW var sustellg. Des-, set Mist M M, VI « ists-d yst-To me W Simi 1 svm Past. Krog bemærter, at drpfts et saadant Spørgsmaal i vore Blade forud for Aarsmødei. Forend jeg gaar ind paa selve den omhandlende Saa, har jeg Lyst til at gøre nogle Bemærtninger til et lille Passus i Bast. Krogs Artikel. Han striver bl. a.: ..... »saa hat saa mange andre norske og dansie Nnkiedsblade, de er billigere oa kedre, siger de.« Lad denne Paastand vckre fand eller ej -— Smaa oa Behaa er jrs sorstellig, ligesaa Falls Bedøm: melse af, bvad der er bedst. Angaais ende Billigheden, da lan Paastanden ilte hcevdes uden over for norsle Blade. Men lad vcere, sørste Paastand var sand, navnlig i Forhold til norstej Blade. Vi vil gerne indrpmme vore norske Fremder deres virtelige For-’ trin. Det vilde være Dumhed svr den lille Dxena itte at indronime den store botan Karl eller Mandi ssrtrinlige Dngtiabed. Og hvad er vi sorn Samsund i Forhold til de store, ældre norste Samsund uden en Dreng i Foebold til den volsne Mand. Men Vejen til sor og svm Samsund at volse til Monds Mo denhed, ogsaa paa Bladudgivelsens Omraade, det er sandelig itle i Be undring as de store at tripbe dem i Hælene eller ligae paa Maven for dem og saa sorsomme at beuge vore egne Ebner og dnrte vor egen Mark. Nei, med al Respekt for vore norste Fremder og deres Ar bejde —- saa mea, saa bør bi ar bejde vaa den Mark, der er os an: visi, og gar vi det itte, og staar vi itte sammen vm det, san rotser vi ilte frem til storre Pyg tighed· Vi maa absolut hceode, at de norste Blades Dygtighed bsr in genlunde vcere Grund for vort Folt til at vrage vore eane. Den Lms standighed bsr derimod absolut an spore os til at tage vs samtnen oa staa samtnen for at naa sremad. Thi vi hat nu alligevel en ngave a! lose blandt vort Falk, og den loses stet itte, dens Lpsning hammeg der imod bed, at vi ladet os bruge son de norste Blades eller Samsunde Annets. Dette — jeg gentager del —- med al Agtelse for Nord-Wende nes Arbejde blandt detes egne. Men Agtelsen for andre maa itte berch cis vor Selvagtelse! Gsr den det saa totnmer vi aldrig til at due ti noget ordentligt. Saa til selve Bladspørgsmaalet At vor Bladvirksomhed tundi ordnes bedre, det er itte vanstelig at forstaa. Men hvordan stal der da ordnes?- og hvordan stal vi na; den bedre Ordning? Aah — mai det stulde viere saa vansteligt hver ten at sinde eller at naa den bedrs Ordning. Jeg tror det naeppe, naai vi virtelig vil dei, naar vt læggei aller Egeninteresser til Side og tu! tager Sigte paa Sagen, som det hel gcelder orn. Det ssrste, jea vil nævne for a sorssge at taste Los over Stillingen det er, at Ersaringen allerede burs de have vist os, at vi som et Kitte somfund itke er i Stand til at ton turrere paa Journalistiktens elle1 den verdslige Bladudgivelses Om raade. Vi er ille opdtagne son« Journalister, og det behsver vi sle· itte at stamrne os ved. Dvor er del Kirtesomsund der hat lsst en innr nalistist Opgavet eller engang sor stgt at tonlurreee paa tette Omtaadei Dei bat maaste heller ikle sundt om vore Priester ellet andre Pen neftrere blev for meget as Jede-tunli ster. Altsaa —- Jouknalistitken et egentlig for os som Kittesamsund et fremrned Omtaade, og det er una tutltgt for os at pesve paa at ton tutreee der. Hvad er saa det messe? Las mig, tnden jeg gaae leugne. stge. at orn vt saa end tkte tan ellee sial fptltge at kontureere paa Journalti stillen- Omraade, saa ee det itki detmed Wingert at stge, at vt iktt Mr ellet bot besatte es used selte lise Spitzt-tut Ren It man m( tto tmod vie ngave fpm Mit-favi stmds Ihm W og Mund lemmt et stet- soer cf Heim Verden, stvlder vi Verden at takes det Los, Herren bar betroet os, staa« paa Stagen og taste Klarben ogsaaI over foltelige Evergstnaai. . Men det er äkte det femme fotn« at vcere Journnlifter. erreften er der i den moderne Journalistit faa tneget, fom en Kräften flet itte kan. have med at gere. Vi tan itte med. got Samvittiqbed bnde Lceferne me-, get nf det, de verdglige Vtade bnder dem, og som ofte tiltaler Flettallets Smag· Den naturliqc Elutning nf det, sagte bliesen at vi sont Samfund just bnrde have et Zamfundsorgan, men et temrnelig rumtneligt Blad, som kan reprcrfentere vor Virkfom heds forsiellige Grene, on sotn Lan give Plads for Dreftelfen af Spørgs maal, der opstanr iblandt os· i For bindelse med vort Liv oa vor Virt sombed sotn Krtftnr. Men vi bebs ver itke meke end eet Blad, detJ er unaturligt at have flerr. sHer ten ker jeg flet itte paa Eckropaaver, Jfom »Bsrnebladet« eller ,,I:e llnch jBlatt« bar. Det lades helt ude nf jBetragtningR Jeg tænker rna Kir kefamfundet on dets Virtfombed i sin Altnindeliaben. Hvordan dette Blcd fnn TM Verre? Man vil formodentlig mindes, u stdst jeg udtalte mig ont vore Bla des Forhold, foretrak jeg Avisfot men, lignende »Dansseren«s eller ,.Folteblndets« i Minnearsolis. For men er dog ittc of Vigtighed for mig. Past. Krog bar maafte Ret i fm Betragtninqgrnaade Magasin formen er mere vaksende for et title ligt Organ, og den er kedre for at cvbevare Bladet for senere at re ferere til. Naar jeg holdt vna Antä fotmen, faa var det vcefentlig af den Grund, at jeg frngtede for, at san snart ,,th.« gis ind fom snadan, saa vilde der springe et nndet Blad ksp og indtane deng Vlads. Tet tnn gerne viere, at der slet innen Grund er til at ncere Frngt i saa denken de under vore Omstændighedet. Ho vedsagen erher sittert, hvnd vi bedft tan blive enige om. Sau endelig den otonomisse Sid ved denne Sag. Jeg sial itte her sige, bvor vidt hver enkelt of vote Bla de fvarer sig eller ej. Men jeg vil pege paa noget. vi allesamtnen ken der, og det er folgende to Ting — 1) at otn vore Blades Jndtægt det ker Udgiften ved der-es Udgivelfe, foa er det vel itke mete, og 2) at vort Forlagshus bar hele Tiden vcei « ret og er fremdetes i faa trytkende Otnftcendigheder. at ethvert stonotnifk Henfntn der tan tages uden Stude, absolut bot tagte-L Jeg bar aldrig tvivlet om, at Hafet jo kunde klare fig, og jeg fer ingen Grund til at E tvivle detom endnu. Det blivet dcg «ved at gsre Fremftridt. Ogsaa i « Aar er der, fokftaar jeg, afbetalt en -Del Geld. Men itte desto mindre " bsr ethvert skonomisi Hensyn tages. Og der vilde sitkert spares og din " des flete Hundtede Dollars om Aa - ret, maaste i Tusindvis, otn vi nd gav blos eet Samfundöblad til en ordentlig Pris. Scet at vi udgav et Blad en Gang om Ugen sont »Tbe "Lutheran« sGeneral Councilö Le gan). Det er otntrent paa famtne Ststrelse, sorn »Dansieten« vilde «veere, naar vi foldede den en Gang Intere. Det er trytt paa godt Pa pie, i det hele taget et pænt og vel ndsttttet Blad, og faa kostet det 32 otn Anat- Orn vi tog det til For billede, det vilde sillert være en god Munde at hjælpe Hafer fretn paa. Treus nu alvorligt over den Sag, VennerL Jeg hat-de flet ikke teenkt paa at henlede det kommende Aar msded Optnærksomhed derpaa, om andre ikke havde draget Sagen frem. Men det synes, sprn den vil «ftem, indtil den naat at faa en bedre Afgsrelle Ogsaa vor For tetntngtfsrer menee fta sit San punkt, at der bsr sites Foeandring. helft i den unsydede Retnkng. Des « vilde være des vundei, at vi tom ind s somhety og vi staanede bethdelige ausd - sen-bed, og vi Kanne beendeka tin-d "MUSO UWi SCCM et not »Meis, at II endnu en Gang tagee den under alvorltg Oper-Meist A. M. Andeesere » Glas De Jene ned des M « zum ,Uukied Stute-«- tm sfsssk Lacngudsmiszsion.’«I l — En »Stortarl udi egne Tanter« var den Lægmand, J. J. otntater t »th.« af 4. Maj. Det er let at fe, at den Slaas tan itte bruges i Herrens Vingaard. Jdet de forføs ger at dyrte Herrens Ager, fpiller dereis »Jeg« dem et Puds. Det bli ver forvetslet med Herreng Sag. ca da der er ftor Forftel paa Her rean Sag og ,,det tasre Eelv«, er det en flem Fejl ikte at tunne stelne tlart imellem disse. Lfn Lægmand ndtalte enaang ved et Meniahedsmpdh fea vvervcerede: »De vantro reaner ikke Vrceftens Prasditen fot ret meaet, thi han taler faaledeäy fotdi bar bar Embedet Men naar vi Læafolt vidner, gar det lanat anderledes Jndtrnt.« Tet smaaer alt for meget af aamle Adam at tale faaledes. En Lceas mand tan vift liae faa let siae no aet, fom itte er verfnnlia fandt for bam felv fom Prceften. Lad os være klar vver: uden Herrens Aand er al vor Tale tun ,,lydende Malm ca llinaende Vjaelde«. Et Vidnes tmrd, en Pkæditen, en lldlcegaelfe fnld af Herreng- Sandheds See-de torn. frembaaren i Ydmyghed med et Sindelaa, fom fsaer Herrens Afte, vil altid vlive til Velsignelfe. Da det uanfet enten det er Prasst eller Lægvrceditant, fom er Nedftas bet. Hvem der faa faar meft Van fteliahed, Prceften eller Leeamandems med at fjerne ,,det tcere Selv«, gam le Adams Krav vaa en Del af »Man o. f. v» naar der arbejdes i lGuds Rige, nmter det vist itte at fdispntere am. Lm Kamven ovtaaes, faar vift alle not at gere. Noale Mcrnd forfsate at fange »Mountain Tront« i en klar lillc Strom, der flsd mellem Bfæraene, men det vilde ikte ret lyttes. De traf en aammel Mand, tom bavde fanaet en hel Manadr. De fvurate: ,.Hvorledes bar du dig ad? Hvad er er Hemmeliaheden?« Den aamle Fifter fvarede: »Der er tun een Re ael at obfervere: Keev out of siabt! Overhvldee De den, ftal De not fange Ziff-« Aandelia talt: Kriftus alt, vi in tet, faa aaar det not, baade med Ptceftens oa Læamandens Arbejde, ogfaa deres indbvrdes Forbold Bi maa beftemt fafthalde, at Lea tnandsvirkfomhed, fom en færlia Gren af Guds Riges Arbejde, maa være en ordnet Virtfomhed Den, der ovtrceder fom Preditant, er Lak rer i Kirtem Ordinært kan tun Hirten give ndre Kald til denne Getning. Naar det vdre Kald er nodvendigt for Breiten, er det v:l egfaa for Lcrgmanden. J de refor: merte Kirsefamfund hvor der er en Smule Orden inden Dsre, gaar man ogfaa frem efter denne React. T Methodifttirten maa en Lægmand for at optrcede f»m Vrædttant fFors famlingen have Tilladelfe oa An befaling fra ,,Preftdina Elder« — en Stags Prvvft — eller ogfaa fra Bistoppen. Hat en Mand indre Aald og Trang til at fortnnde Heu-eng Ord fem Præditant, vil han ogfaa fsge det ydre vg under almindelige For hold anfe det sidfte fotn nsdvendigt for at stadfæfte det fsrfte. Han vil da ogfaa veere villia til at indoedne sig under tirteligt Tilfyn. Det for langes af Peæfterne, faa er det vel heller itke for meget at forlange famme af chmcend Den, der ille tan og vtl gaa med paa det, hand Kald og Nidkeerhed er vift itte fra Gad, men hidrster fra helt andre Mkden Det er ikte ude af Vejen, naar J. J. i »Dsi.« af 4. Mai spitgen »Burde Samfundets Jndremtisios neerer ikke undertafte fig en Moden hedsvrsve?« Jo, hvorfor iste, naae den er timelig. Det maa Jndremis sivncrerne i Dank-satt Nogle af dem bar fortalt entg, hvorledei Paft. V. M, fee de blev antaget og nd fendt, talte grundigt need dem baade om det teoeettsie og prakttfte i Kri t) vaærmde Artikel var steevetn fse vor henftilltng i sidfte Ne. l- blev soft. Dauben tadehpldee den : »Besten fein not er md et itage med. heller tlle var det m cause absolut at astryde Wut-W m Leimm W Its- ened set, me- In sit M, III det Me m pas M stendvmmen. Saadant er ilke til! Stude. men lan blive til Gar-H Den, som taler i Menigheden, man. »lale fom Guds Ord«, maa være ,,fund i Troen«. Men del er vist ille nydvendigl at fende de vordende Jndre Mis sioncerer til Blait for der at af lcegge Proven. Det set ogsaa faa lærd üd. Lad Kredsbestyrellen be sorge det. Raar en Mond hat An befaling fra den Menighed og Me nigheds Priest, hvor han bor, og Kredsbestyrelsen er villig til at ans tage hom, saa er det vist nol. Dei er jo Kreder gennem sin Bellt-um« som stal varelage Missionen indenw for Aredsens Gransen derfor er det! naturligt, at Anlagellen og 11dsen-; delfen af Jndtemissionckter paa Kredfens Mark lcegges i Beftyrelfens Hænder. Dei gaar heller ille an at faa alt for mange Former os( Regler. Alle Evner og Kraften som lan og vil lade sig beuge, og som Herren lan bruge, bukde an vendes i Herrens store Vingaard. ,,Del haltet med Kongens Ærinde«, Matten kommen da ingen lan ar beide.« Mon nu manqe troende Lagmcend vil mælde sig til Tjenefte? Ellct er der maasie ikle faa stor Miner hed, Arbeitsstny og Herrling til Sjæles Falle, lotn del undettiden let ud til? Sofug Bang. W— »Scnefi 7. Mai.« »Tet var for tidligt dn skrev san dan: »seneft 7. Ma1«, thi Folk kan ikke bestemnie sig saa længesorud « ISaaledes skrev en Ven til miq for inogle Tage siden. At Ieg satte Ind ineldelsen saa tidlig, det var for at hjaelpe mange Venner nd over den Forlegenhed: mon der blive saa mange i Aar til Aarsniødet, at der tan erholdes Reduktion? Thi, treul tc jeg, naar den Vanskeligljed forst er klaret, saa vil vist mange, trods den ftore Afstand, alligevel stævne ltil Aarsmødet i Nord Dakota. Ten Vansielighed er nu over vnnden. TilTato er der indineldt til mig 105 tilrejsende til Aar-Bins det. Nu er altsaa Reduktion-Zwerge nnkalet klaret. Dei er saaledes at haabe, at den ne Meddelelse vil give Stedet til, at mange rundt omkring beslntter sig til at reife til Rirkenisdet i sten make. Med Pastor J. See deler jeg den Anstuelse, at vore Vlarsiiiøder saa vidt inuligt bar afholdes paa saa centrale Steder, sont det kan lade sig gøre Samfundshensynet og Lokalhens ynet bar absolut være den asgørende Faktor, naar Stedbe iftemnielsen tages for Aarsmgder neø Aiholdelse. Ellers er jeg af den personlige ILverbevisning: Aarsmøderne can vli sleti ikke undvaere, saa laenge der er Menigheder, der kan og vil tage mod dem. Tet haaber jeg, der er sor langeZTiden J 23 Aar i Rceks ikesalgesharjeg veeret til Aar-sing der. MegetArbejde har under disse Moder, som Regel, vaeret lagt hen til mig;Imen jeg betragter alligevel Aardinøderne som herlige Hsjtidss fester og som Faktorer as indgris bendeIBetydning i vort Kirkeliv og Missivnsarbejde For min Del kun .ne jeg naesten ikke undvære Aarss Umsdernesior Penge. Te har for mig været fom et sandt Styrtebad as »Negn med Velsignelse« —en Fornyelse og Forsriskelse og Lps muntring under Arbejdet i Mellems tiden. Menldet er ikke alene den aande lige Fornyelse i Troen og Kærlikp ·heden, som vi tiltrænger og som vi faar ved Fcelleslovsange, Fcelles "bsnner, Samtaler, Prceditener og Foredrag om Herrens Sager — -men vitraenger til at belæres og sbeleerejhverandre baade paa Lee rens, Livets og Arbejdets mange Idmraader for at kunne ndfsre Gemingem som Herren har lagt hen til vö, med Gliede, Sikkerhed og i Harmoni. Aarsmsderne betaler sig efter min Mening udmærket —- selv om :vi Priester og Menigheder maa be tale til Jembaneselstaberne en tm .a 020 pr. hob-d —- vel at meerke Ihm paa eet sichs-;- — bette Bil kaar small-n at si rejier til vors Kaum-der baam ai dem-e ene Tause: »Hei-ten alene ital ber ste over os!« Rander denAand over os, saa sprcr det to værdifulde Refultater nied fig· —- Vi faar da herlige anndelige Vterdier i vore Hierter og med us hjem tilArlJeidet, til Familiearnen, til Menighederne og til vore fcelless Samfundsvirk foinheder. Og vi fkal da ogiaa not faa rigelig af Midler baade til vor Prcefteskole, Bnrnchjem og Mis sioner o. s. v. Fornyes vore Hier ter levende eller kommer ret i Brand for Herrens Ære on Ziel-le nes Frelse, saa bliver der ingen Pengetrang overfor vore Wenig heds- og Sainfundöopgaver,——fkcr ikke dem-, san sæiter vi dem i Juw, Forrctningcr og Banter ellerJord livetø mangeartede Bekvenimcligs heder, og det bliver og kun spar somt tncd at give til Gnds Rigc. Men vore Aarcsinøder, Mede mødör og Mission-zuwider er her herlige Hjcelpcmidler. Tet er ann delige Jldsteder til Lpflammelse i Nidkcekhed for Herrens Ære. Ter er mange iblandt os, der kan af lcegge dette Vidneøbyrd: Vi liar faaet wegen Velsignclse nd af disse Moder og ikke niindst af Ratsins derne. — Er vi blvt sinaa not —og ;»Jeget« erfat ud af Betragtning —- Perionligheder og Partivæsen Laster ud af vore Hinter, som rei og stetDjævelstab, og tun dette ene sennemtroenge og alle: OHerre. det Her Rande, at jeg faar Lov at være med, —- bevar mig fra Herskeksiw det, men giv mig Tjenersindet. Ja, Venner, san bliver vore Aarsinsder dejlige og krugtbare baade for de stedligeMeniglJeder og vore mange herlige Fællesopgaver. »Aabne Tore« indtilGuds Riges store Arbejdsmark staat paa vid Gab alle Vegne. J ljele dette her lige Arbejde lad os, baade foin Jn divider, Menigheder og Smnfunb, eflerjage dette yndige Vidncsbyrd: »Hun gjorde, hvad hun kunde.« Endnu en Gang, Samfundøvens net, se i al Fald efter, at de ca. 100 Kaldsvirksomheder kan, enten af Preester eller Seitdemoend (helst begge)blive reprcefenteretvedAars modet i Kemnare. El heltKald maa not paa en eller anden Maade kun ne hjælpe enten Præsten eller en Sendemand af Steh. Endelig, indmeld eder nn i Starevis. Og J 105, sotn har meldt ever til mig, maa ogsaa selv ind melde ever til Kenniare Menighed ifølge Offentliggørelsen i Bleibet Herren give os et stort og stsnt Aarsmsde. J broderlig Ærbødighed G. B. Christiansen Et Beny. — Poesi? Ja, uncegtelig, der gives mellem Aar og Dag mere daatlig Poesi i Blade, Tidssttiftek og Boger end strengt taget er tilladeligt. Men hvad er der at gøre ved det? — Nægte Rimsineden at faa sit Produkt tryM Aa ja! s— Der vilde jo være en sitker Bei; faadant mener jo He. Kr. Anker i fin Ante ellek Kritik i »Dansleren« Nr. 32· — Spsrgsmaalet blivek imidlektid: vilde det væte fornuftigt saadan ,,bardus« at stand-se en stakkels Poet i sin Virksomhed.« En Poet, Berfemager. Riinsmed, cller hvad ander Navn vi maatte vælge for hakn ellet hende, flabes fka neden af, ligesom enhvet anden af es. Vi maa npjes med lidt Fusieri i Begyndelsen Nægtek vi os felv at have Taalmodigbed med Fasten-U Begynderen —- smidek ham siebliks telig i Papirkukven og dermed Ba sta! hvad bliver der faa as Poesien, den mutige Poet og de maaste frem tidige modne, fmukte poetiste Pro duktionerL Dei et et Spstgsmaal vel vætd at overveje. Den samtne Regel gelber vel pg saa Prosa T itte sandt, Dr. Anker-? Der er en forbavfende Masse daatlig og sattig Prosa spredt om i Beiden —- langt mete fattig Prosa end Poesi — fotholdzvis endda. Stulde ogsaa dnarlig Prosc- stand gibt-ad blev san tilbage af Litera s —- Knm hvad der var get-OR vel m. Anker spare. · Sol-U M Md er fu« III-Us- dei, kw Wes Mc m, sind-i