Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (May 15, 1906)
R - T maaste en anden Leser for udmaettet og omvendt. Saa hvem stal dom me? Man ian overlade iaadant til Re kattpten ellet Fotlæggeten, menet nagen· Ja, Sei tan man —- fotudsat, at Nedaitoten ellet Fotlæggeten itte et en iammenhobet Klunw af Ensidig bed og Fordom —- en bietneløs Pop pemand, hvis Jdeet ti Reiteviddat itte naat neden om eaen thieiip. Og faa dette: fit vi intet af dam lig Læsning, hvotledes ftulde vi da rette i Stand iil at paaftønne al den aode Læsning? Der maa viere Modfæininaet i alte Livsteininger for at finde dei rette, ellets blioet Jdelivei umulig. Levede vi i luitet Solstin oa Stille, klev voti Liv en Pvt fuld af Slim oa Andemadk Stnage oa Siotm latet os at paastonne Lvs oa Stille oa nvde detai. Modaana leerer os at nnde Livets Bebaaeliahedet. Sorg et al Gliedes Grundlag. — Hadet tvinaet Tilgivelie og Kætliahed ftem i de traftiatie Formen Lvetali et det Modsatininget i Liveis uende liae Fotateninget. Lad iaa ogsaa LIJiodtettningetne faa Lov at gøte detes Ktao gældende hos og blandi de statkels Versemagete, ser om Produktionetne tidet af fynlige Ia felelige Stavaniet. Detfot, Hi. Antetl vcet over kaetende ovetfot en tiattels Poet, felv om Poesien i Begyndelien bloi et ——— VaasI Giv den begyndende Rimsmed en Lejlighed iil at udfolde sit mulige Talent for noget hojete og bedte; fot hvem ved —- han euer hun ian maaste med Tiden bringe det til nuget beiydeligt. ,,Et)v fotstaaelige Ltt.'« Lad gaaL —- Det lndet sniutt — ladet udmættei. Blot got alt for staaligU Dei samme tctntte jeg, da jeg in tet fotftod. Og fot lang Tid le rede jeg tilsynetadende lnttelig blct ved at holde mig til de ,,iyo fotftaae lige Ord«. Saa lagde jeg Mætte til, at dct vat Fott, fom oat iætliat godt be gaoet, Tom havde Jndbildningsttasi, fom tunde dtaae Stutninget ved Hjctlp af eaen Trentning og det uden at have halv faa meaen Boglcetdoni, som jeg tunde ptate om. -— Dei var doa svætt! iatntte jeg. Saa en Dag fputgte jea et as Egnens ,,lyfe Ho’det«: »Hootdan tan du dog speiutete faadant noget udZ det et mete, end jeg tan gott, og jea lceset dog saa meget.« »Ha, ba, tm!« lo han, »Du lcefet tot meget, det et Sagen. —- Tu hern get dig oed alt det i Fotvejen til teiielagte, udiantte, iusind Gange totdsjede Stof fom ofiest uden Grund taldes Sandbed og Foruqu Du dtæbet Eonen i dig felv over de «svv fotstaaliae Ord« —- Evnen fot Selvittnlnina. Du ladet andre levete dig anden og ttedie Haands Tanlet, uden at du felv hat Anelfe om Tanietnes oa Jdeetnes Tilfot ladeliahed. Din Jndbildningsttafi dst i dig af Mangel paa Næting. . . . Gut sotn jeg: leis alt — Vtsvl sont Fotnufil og ov dia i at finde Taute Gnldtotn. hvot de findes, selv om du maa lede dem ud mellem Liniet ne af Ufotnufi og Vaas!'« — Ei tati Raadt tæntie jeg. Men ved noiete Efiettanie tom jeg tik at totstaa, at den idelige Lies ning af let forttaaetig Leitute flatt pede Evnen hos mig til at fotiiaa, hvad det vat met ellet mindre ine iydig. Jeg blev bange for mig selo, da jeg opdagede hviltet Fee ieg vat, eftet jeg havde ttoei mig setv ei tei; tlsgtigi ungt Menneste. — Jeg gavi niig i Lag med det ufotftaaetigeJ begyndte endog at sttioe daatlige Vers og Paus. Dei hjalpt Fotstaaelsen iom i Live i mia igen. og nu steevet jeg til de »M-« forttaaelige Ord« — vidende, at de et Aattagen til taa megen aandelig Ufotmuenhed fot itte ai sige Dum hebt Lad een saa meget fotn mutigi setv darinne. tænte og vætgr. Stab Gelo fitsethed i Jndiviet i Sieben fot Danteltnodighed og Utnndighed, og Fremtiden et sitt-et. — Lag at Ting til Rette tot Fett: Rost- sfotudfotdtjet — alt tnd i Jolts tust-te Beseelt-Mk oa oi oil te en sponta, doveu os oattende Stoqt ovet tot Ftemiideus Mai-. .toe tov sit-Minos Ost-" M meistmT Mi ists U Sies- Ist-It s ’I de virker soin en Hemsko for den per sonlige Selvtillid. hvor det gceldcr selvstcendig Tænkning. Og saa —- Papirsturven. — Jeg holder med Or. Red. An dersen — man maa være forsigtig med. hvad der gaar i den. For Etsempel: He. Anker kluger vver den daarlige Poesi i »Dss.«s Spottet Saadant noget skulde have fundet sin Plads i Kurven i Siedet for Bladet,n1ener han. . Sæt nu Redaktøren havde fuldt Hr. Ankers Rand —- hvad faci? Forst: Hr. Anker vilde itke have lstrevet sit vpperlige Stytte Prosa i »An!edning af de stakkels Digterier. -—— Ander: Poeterne, som sendie Digtene til Bladet for Optagelssz »vilde maasie vccre bleven forncermet og fenere henvendt sig til de andre Blade, der -— mindre krcesne i det — vilde have taldt Produktionerne »ge fundenes Fressen«, vg »Dst.« vilde maaste have følt Tabei om ikke di rekte san inddirekte. — Nej — bloi fvrsixiiig med Porph turven! Lad aldriq et Blad eller et Sam fund, svm revræsenteres gennem ct Blad, fortabe sig i Ensidighed. — Ensidighed er Dødsstødei. der Min ietgør en fremtidig Mulighed Lad det staa til! —- Ud af Tau gen trcrnger vaet sig igennem og bringer Liv i de— fugtige, stamme, svulmrende Amster. — Lad de stat tels Pennehelie famle sig frem, til Selvtillidem Personliqbeden faar Lov at brnde igennem i dem; maasie der er Lys oa Liv gemi bag de fsrsie raa Forspg i at fremfcette noget felvsiændigt —- vær overbcerende! Nes Lien. Odland og Ording. Lin diese to Naone fantler Baa benlarmen sig fradig i den norste Ritte. Man maa oel sige, at det havde oæret mere fair af den norfte Re aerinq, oin den paa et lidt tidligerc Tidgpuntt anbent havde erklæret, ut det stadig var dens Hensiat at fore ;Ording-Sa«aen igennem trods det store, triftne Lægfolts Modstand· tMen paa det Tidgpuntt, den saerlig baode dettes Hielt-! behov, ved Unio nens Ovløsninn, tav Regeringen med Ordina. Jtte saa fnart var Op losningen brant i Orden, for Or dina blev sat iqennem. Selv »Ver dens Gana«, der jo ellers ikte san Iteftnldes for at ftaa paa det kristne ILægfoltS Side, bcrvdede i sin Tib, "at man ftvldte dette Tat, fordi det ssna lonalt bavde ftaaet paa Regerini nens Side i de Vanftelige Tider, at »lade OrdinaSpørasmaalet ligge. Men Reaeringen vilde det ander ledes. Og nn er Kampen der. Odland bebrejder i »Ti! Trosfasls sler i den norske Kiefe« scrrlig den nne Retninq 3 Ting: at den efter hans Meninq er reformert i sin LE re om Satramenterne —- at den neg ter, at Krifti Person er en Summen fætning af to Naturer, on derfor be nægter Krifti Gnddom — at den fører urigtia Leere om Synd og Naade, »tender en anden Salighedsi oej end den, Bibelen og vor Kirke leerer, Vejen gennem den omfattende Selvfordsmmelse«. Med Henfnn til det forste Punkt tan der oel itte tvistes om, at Ok ding forer en Late, der er mere re forncert end lutberft. Det mener vg saa Chr. Braun i »Fo: Kirke og Kultur«. Ncratelsen af de to Naturer er vcl et altfor specisit teologist Spottges maal, til at der derom kan got-s nogen sitter Slntning til Nægtelle af Kristt Guddon1. Odland kom, faa vidt vt ved, sprsi frem med den ne Paastand da Ordinas Udnævnels se var fastsiaaet, og endda næcmeft som Referat af private Ytringer fra vedtornmende Professorerö Side. Disse har da, sont betendt, ogsaa vrotesteret mod Odlands Besiyldning, men degvcrrre i faa spage og lebe stemte Udtrnk, at deres Protest over tor Lægfollet bar haft en modsat Virtntng end den ttlstgtede. No aen Negtelse at Krtfti Gnddorn har Ordtng dog ei vtllet vedkende stg. Med Hensnn til Monaten hos de nyere paa »omfattende »Sefvfordsm· metfe«, gsr Chr. Braun opmærtsom paa, at Grundtvtg ogjbans Benner her ltder under den Lamme Mangel, jfom den romerste Mete, fom Och Jttrken fsr Augustin, men dertor vtt —I — IOdland dog ej paaftaa, at disse er uden for den rette Salighedsvej. Ording holdt for et Par Uger siden sm Tiltrædelsesfotelæsning Im »Gammel og m) Kristendomsopfat ning«. Referatet, der i ,,Verdens Gang« foreligger af hans Tale, er ikke gan ske klari. Vi fkal blot auf-te spl gende Ytring: »Den religiøse Sandhed maatte komme til Syne i konkrete og derfor stiftende Former. Jndekst inde havde Religionen den Grundansiuelfe, at Gud er en her skende Verdensmogt, hvis Versen c: Karligheky og som er aabenbarct gennem Jesus Kristus. Kristendom og Kultur stod i et qensidigt Vetselforhold. At forsicl läge Kristendomsopfatninger afløste binanden, var et Tegn paa, at dette Forhold gjotde sig gældendr. Men Sandhcdens Magt er stor —- Set gælder i Teologien som ellerst» »Magna est verfins, et prckvaleb’-!« tSandheden er stor og vil fejrel,s«. Chr. Btuun haaber, at der maa lkomme to Ting ud af Odland-Ord linkpStridem Kitkens Ftigørelfe fra jStaiens Favntag og det krisielige Aandslivs Ftigørelfe fra tysk For myndeki. »Kr. ngl·« Af Theodra Man i »Fo: Fir. og Klt.« (Fortfat. ) ll. Mariadyrlelsen i Billet-er fra Andalusien. i Tilbedelfen eller Paalaldelsen af Jonifrn Maria hat en stor Bein ning i Spanien. Dei er jo ogfaa Tilfaeldet i andre laiolsle Lande, iscrr i Italien, men Spanier-ne lag ger scerlig Vcegt paa, at Maria er »Spanien5 Styighelgen«, »pairona«. Den anden Stytshelgen er St. Ja kob. De siilkelige Spaniere hat da onsaa en vig Forestilling om, at der fliansse Folt cerer den hellige Jomfru fremfok andreNationer. De hat vel on isaa den Tanie, at Maria ganste særliq elsier Spanien. Naar en Jefnit ilkntacirsaften eiter Assnngeljen af Tedeum i en varm Bøn for Faden landet sagdet »Heru, frels Maria inmaenladas og St. Jagos Land«. da laa der i detie, synes jeg, ·en Forefiilling orn Krisii Moders stet eane Karlighed xil dette Land. End nu videre gaar samme Jesuit, Pater Mordel, en af Liererne tied Jesuiter siolen ndenfor Bnen, naar han i ei Digt til den hellige Jomfru siger: »Jlke sandt, du holder af Malaga, du elsler Andalusien?» Jea hat hori Kaioliler sige: »Vi iilbeder illi Jonifrn Maria, vi ærer hende lnn«. Men det fcrstaar jeg illr. Den bestandige Paalaldelfe af hendes Forbon og Hjælp maa dog kaldes en Tilbedelfe, om man end beder hendc ai føre til Kriiius. Mariabsnnerne er for mia noget af dei mest aands forlrerende i Romerkiekens Gndstje nesier pack Grund af den uendelige «Genfagelse. Rosenlransen bliver for mig del iornmefie Ordgyderi. At ler og atier geniager Præsten En aeiens Otd til Maria, og Menighe sden siaert »Hellige Maria, Guds Moder, bed for os Syndere nu og i vor Dødslime!« Dei er en Leiielse, at Geniagelserne som oftest deles i flere Led, saa at der kommer Sang imellem. Jeg hat icenlt meget paa, hvor ftor en Misforfiaaelse disse nentaane Bsnner dog er, da de er lige imod Kristi Ord i Bjcergprcr dilenen: ,,Naar J- beder, flal J ikle brnge mange Ord sont Hedningerne!« Dei er naturligvis gansle umuliqi, at Prcesterne per-tonlig lan veere med H de ideliae Geniagelset, men manae ihar dn ogsan vænnet sig til en aand los, enssormia Fremplapren, der ;forekonnner mig anstedelig Dei er gerne de undervrdnede eller gansle nnge Priester der udfprer denne ;Tfenesie, og jeg har ille lunnei lade( ivære at icenle paa Otdsprogett »Der Pol nogen til det verste«, for dei maa vitkelig være fværi at flulle ,l-live ved med denne tornme Remse lDag efter Dag. J Modsætning til Præfiernes Fremvlapren bar jeg forundret mig over den tilsynes la dende Andagr, hvormed Me niqheden, navnlia Kvinderne, falder ind. Fort-den Bonnerne i Rosen rranfen er der ved de mangfoldige Gudstienefter for Marie inxnaculada 1 niange andre Banner til hende eller Lovprisninger as hende. Derncest er det en fast Stil, at Praeditanten efter en Jndledning til Prcedikenen paatalder Marias Hjælp til Udlceggelsen af Evangeliei. Me nigheden falder da paa Knce og be der atter til Maria. Dette gøres doa paa noget forstellig Maade af de forflellige Præditanter. Unders tiden siges der blot: »Am Maria«. Men den aliriindeligite Form er onl trent denne: ,,Vi vil bede oin den anddommelige Naades Hjcrlp ved at føge Maria Santissimas Melletn llomft, idet vi vender os til hende ined Engelens Ori«. Undertiden uddybcs dette mere, og der siges f. Els.: «J:g vil vende niig til vor Herre Jesus Kriftus i det itiavn, som altid er rede for os, Maria-«- Navn«, ellerJ »Gud aive mig Kraft oa Klarhed iil at tale Ordet ret, og Kristus hjcelpe mia ved sin Moders Mellemlomst!« Ten 8. Decbr., Marias Undfan aelsesdag, er en af de førfte Helligs daae for Spanierne. Da fejres tned Begejftring Mindet am Pius den lides Fortyndelsc af Dogmet om Marias ubesmittede Undfangelse. Ali havde den Dag et meget festligt Praxi, og i Anledning af Dagen holdtes der i Decbr. Rækler af Gttdcss tienester, navnlig Novenaer. (En No vena er ni Aftenaudstjenefter i Radsp· Jea fammenfarter entelte Udia lelser i Prceditener for at give et Billede af denne underlige Tro paa Maria, som vel for øvrigt statnnier fra en meget tidlig Periode i Kir ten. »Bei ftorfte og npperfte, Gud hat ftabt, er Mennesiet med den levendc Sjæl og Tænleevne, og blandt Men nefler har Gud stabt eet Mennefle, større end alle andre: Jomfru Mas ria. J hende sarnlede sig alle Vids andere, til hvilte Gnd bestemte Men neslet i Paradis.« »Eva laides ,,de levendes Moder« sotn vor Stamtnoder, rnen rned end nu starre Ret laldes Maria »de le rendes Moder«. Hun er det ved Naaden.« «Guds Sen blev Mennefle. blev Mennefkenes Sen for at irelse Men nefter. Gud udvalaie den Kvinde, der stulde føde liam til Verden. Drin var fuldtommen ren oa uden Sand. Hvorfor«-' Fordi Guds Sen itte lunde indes af en Kvinde, der havde Svnd. Hendcs Hierte stulde ille blot renses saaledes, fom Gud vil renfe vnre Hierter, men han flabte hende fuldtommen ren. Det er dette. Kirtens Fjender har saa meaet imod. De taler faa sicerlt lmod Marias ubestnittede Undfanael Jfe. Men den, der ilte irrer Moderen, lkan heller itle ckre Sonnen.« »Maria var Faderens Datter, Sennens Moder oa Helligaandens Brud -(eller Ort-trut. Oasaa vi er med Naaden Faderens Been, Inen bun var det i en høiere Betndning sorn den fnldtnmnren rene. Hun blev Frelferens Moder, da hun blev Helligaandens Brud. da bang Kraft overflyggede hende..« »De, der er Fjender af Kirkens Opfattelse af Maria, siger, at hun hat ingen Betndnina haft i inmit linaen af Naadens store Vcerl, him er iun en barmonift Tone deri: bun indtager ingen Vcesentlig Plads i Hi storien, siger de. Men bun er nie-« get mere end en harinonisi Tone, on saa meget mere end blot en redel Stillelfr. Hirn er Eva i det aani »delige Liv, den aandelige Moder. sHun er det for alle Mennesier, men aanste færlig for Kvinden, og hnn er Menstret for den lristne Kvinde.« (Mere). ———-·.k—-——— Er det Kristendom. Lægmands-Betragrnlnger. J »Kriiteligt Dagblad af SO. April lckses folgende af en nnavn aiven Lægmand: Jeg sit i Gaar et Strift ind ad Dsren, der bar forbavset mig en Del. Dei var Sognepræst F. C. Krarups: »Hvad vi tan lære af Ritschl«, med Mcrlet »Fri Forst ning og positiv Kristendom«. Jeg trot, uden at rose mig felv, at ieg ikke i nagen setlig Grad er Ketteriovsnuser. det ladet ieg Sei-lo gerne om, men Ritfchl falder mig ganste vist noget for Brystet. Jea maa tilsiaa —- med Stamme maaste -- at jeg iile lendie meget til darn. En Nutids »Ja-leg vil vel torse sig over min Uvidenhed, jeg tilstaar Itet aabent. jeg tendte nssien ikle an-« A ydet end Navnet, men jeg vidste godt, at den Mand ftaar sont noget«s(er lig stort for en Mcengde nngre Tec loger. Nu snncg jen, at jeg kender en Del til, hoad Ritfchl Vil. Lg jeg maa tilsiaa, at ,,Fri Forstning« tan .jeg faa ud af hatn, men ille, thid jeg i hvett Fald indtil i Dag hat« kaldt »Positiv Kristendom«. Der er nu for det forste det meer kcliae tned ,,;Retfærdiagorelfe« og .,,Forsoning«. Her loher det helt rundt for tnig. Jeg har nu altid Inaaet ttd fra —- naar jeg lceste min »Bibel —- at var der noget der ftod siltert, saa var det dette, at »For soning« git forud for »Retfcerdig xiørelse«. Nu heiter jeg til nun For lsavselse, at det er rent forkert, sial der være noaen Forbindelse ntellem de to Tin«a, faa er det snarere »Nei fcerdiggørelse«, der lommer for »For soninq«, eller onfaa at dex(«'slet ingen »Forsoning« er. Der ftaar noget om, at ,,vi havde vasret Dante til at begynde med cn» Teori om, hvsksrledes Forsoningsq vcerlet er fuldbhrdet uden for ossp for faa dertil at knntte en Forestils ling om, bvorledes vi bagefter faarl Del i den erhvervede Fortjenelte«. Ja, saadan omtrent har vi vel anta-! aet, oa om Bibelen ikke siner noaet i den Retnin»a, san forftaar jeg ikle! Bibelen. ! Men nu siner den lcerde Forfatter,’ at det er ,,faldet svcert fortnangfot-l dige at komme igennem de Bausto ligheder, Forfoningslæren frembhder; adftillige er flet ille komne frem; de er bleven liggende paa Bejen.« Ja, det tror jeg, det. falder svært for mangfoldige at komme igennem de Vanffeligheder, jeg har da maat tet igennem en hel Del Vanslelighe-l der, ogfaa med Henfhn til Info ningslceren. Men jeg har hidtil tænlt, de Var en Del af »Korsets Forargelfe«. »Der vilde jikkert vaere ganfle anderledes Udsiat til at faa alle i Tale«, siger Sognepræft Krarttp, ia der er vel ingen af de fande Kriftne, isden at de gerne vilde have alle i Tale, tnen jeg for tnin Del trot, at onsaa dette lan liebes for dnrt, der er vel ille vundet shnderlig, om man rlcst naaede at faa Mennesier i Tale. Men der er en anden Ting hoLY Ritschl og hans danste Ordforer, der forvirrer mig. Jeg tænker paa Fotholdet melletn Guds Rige og Hirten Jea hat egentlig altid troet, at Gnds Kirke og Gudk Rige egentlig Var det samme Men atter her vendes der helt op oa ned paa mine tidligere Begreber. Gnds Rige flal vcere ,,de sandte lige Samfund af alle Mennefker, book de indbyrdes For-hold er beftemt ved Kcerligbedens Motiv.« J Kir lcn derimod ,,plejes alene det reli aiøse Liv genuem Delagtigheden i Gudstjenesten.« In inden for Guds Rige sindes Kitten oa faa en hel Del tnere ved Siden af, Familien, Borgersamfun det og Staten. Der hører ikke meget til, for at et Menneste lan høre til Kirlem »At slutte sig til den lriftne Meniahed, at aaa ind paa dens Forhaabninaer oq tage dens Opgaver op, giver umiddelbart Adgang til den lecsps tionsbevidsthed, fom her er raadende over for Gud.« Forfatteren hat Ret i, at man par den Maade faar ,,et ftørre og videre Snn paa den lriftne Menighed«, Forsynstroen er et væsentligt Sink le af det kristne Tro, —- og der er derfor mange Mennesier, der er ,,i Forgaarden til Kirlen«, «grebne af Kriftendommens Aand langt niere, end de selv ved af.«« Forfatteren fvnes, at der er »vo get befriende ved at finde Vidnes bnrd om trifteligt Tankesæt og kri telig Pralsis udover den sncevre Menigheds Grcensert men dette vil vi virkelig lunne, naar vi bedønnner Forsvnstroen paa den rette Maade, som en kristelig Beerdi.« Her er Rummelighed, saa det kan forsiaa noget; der er da vtst t det mindste itke mange Mennesier her i Sognet, uden at de kan klare sig over for ,,’forsynstroen.« Ja, der maa aanste sikkert viere noget befriende ved at have saa lyst et Sinn hvot de Mennesiet imaa tun-« ne sitppe frt for mange Pekymrtngei. Jeg kan merke Haa vor Priest, at han ,ttdt hat manae Betymttnger for. at jdet og det af hans Sognebsrn tlle t Z er »greben af Kriftendommens Rank, nu kan han ttøfte sig med, at de nok alligevel staat i Forgaarden til Kit ten — i Guds Rige staat de i W Fald — og er maafte »langt mett grebne, end de fer ved af.« Dår maa voere noget vift »beftts ende« for en Præft i at have den Fiorestilling om sine Sognebørn. Der staat noget i Striftet sm, at de unge Teologer trænger til at ,.faa Vinduerne uabnede oq formul me et Pust fra den stote Verden.« Jeg vil virkelig gerne tro, de trcenger til det; jeg hster ikke til dem, der er saa bange for, at de nnae sittldc tage Stade af at merke lidt til »fri Forstning«, lad dem bate faa Vinduerne ov paa vid Gab, Luf ten indenfor: do tørre Dogmers Bet den maa vist tidt kunne blive lum mer nok. Lad dem bare ogsaa faa et Pusi fra Ritschl, men sial det kaldeg et frist Past, ja, have Otd for at vcre den riatige, regte Kriftendom, næften det enefte, der kan faa Nutideni Mennesser i Tale, saa ved jeg ikte, bvad Kriftendom er. Jeq kan til Nød forftaa, at det et »fri Forsinina«, ogfaa, at det er tyst .,Teoloqi«, mcn »positiv Kristendom· kan jeg ikke faa i mit Hoved, at det er. -211 er det Tid at resekvere fig Plaks for Midsommer - Ekskurfion., som forlader Chicago den«5. Juni og Wem York med den store 10,000 Tons Damper »United States« den T. Juni. Skriv til Scandinavian - American Liniens Kontor 126 E. Kinzie Street, Chicago, for Priset og Oplysninqer. En stotflaaet Bog F. Bettcx: »Det første Blad iBibelen«. Bogen er strevet videnstabelig meu paa en saadan Maade, at ogsaa Lægfolk kan læse den med godt Ub Linttc. Den opbyggelige Side mang ler ingenlunde men er fremme paa særlig tiltalende Maade. Fotfati teren, en Professor i Filologi, er godt inde i Naturvidenstabens An taqelfer og viser paa mesterlig Vis, at Natnrvidensfaben og den hellige »Skrift ikke Paa noget Punkt tommer i Modsigelfe med hie-tandem Skriftet Jer et vældigt chrsvar for Skabelses Iberetningens Ægthed og i god For ftand populært. Faaes i Danissy Luth. Publ. House for 40 Etuis Køb Bogen, og du vil ikke lægge den-. fra dig, for sidste Blad er vendL Egner sig godt til Oplcesning ved 11ngdomsmøder. C. C. Kloth. Sulmebøger. Følgende Numte anbefales fertigt fom baade billige og solide, senukte og fmagfulde. Nr. 49. Denne Salmebog er lig N« 29 i Udstyr, og Bindet lignet de andre, men den hat begge Til lceg, ialt 992 Salmer, samt Kol lekter, Epistler og Evangelist (begge Tekstrækker). Den kostet 81.70. Nr. 29. Samme Salmebog fom Nr· 9, men med Kollektet, Epist ler og Esvangelier, begge Tekstteet ker. Denne er den almindelig brugte Udgave. Prisen er Im sccdvanlig 81.60. Nr. 31. Den Salmebog hat f længere Tid været nksolgt, men at , bar vi et godt Oplag. Den er l l I ! lig Nr. 29, men i Gedestindsbind (Motokko) og er ærlig Werd de 20c mete. Den kostet 81.R. Dette er en særdeles sie-eh hold bat Salmebog. Nr. 9. Salmebogen med eet Til læg, uden Kollekter, Epistler og Evangelier, med Guldfnit, effek ; lignet Kalvesiindsbind, med Kors, I Harpe og Linie i Guld paa Mu ! det, Smudsomflag og Jeden-b Meget tynd og passende For-nat Brig 81.60. « Navn paatrykkez i segte Guid for s10c ekstrw Andre tager elletz 16e. »Salinebøgerne sendeö poktofrit, nagt Wald Pris sendeg vg. l Snma Stene til Herren- hns. U ’ Sider. J Omllsg 10c. Dxn nsy Prøstegacw M EMI Is ’ der-fern 800 W. J VIII-I 80e. FM inWTIIHN « is Daniss ansh siehst VIII-, statt, M.