..Yanskeren«.
c Wugentlig Nyhedss og Oplyss
uingdblad for del dattske Folk
i A m e ri k a.
udgtoet at
DAXISH LL"l Il. PFHL H« " ZE.
Blutk, Nebr
.DInstmn« udgaar hver Lirgcsag og strebt-z
Psti pf. Aal-gnug
l sc Formeln Stank s l.50. Udlattdet EIN
Bladet bekam i Fokskud.
Itßilling, Betaltng, Adresltfomndring cg
sahst angaaende Vladet anweisen-:
DANlSH LUTlL PUBL. Hollle,
Bis-am Nebr.
schaust-: A. M. Andertett.
Ille Bivkag til «Tattske:en«s Jndholdz
Ifhundlmqetz Korrespondantek og Artiklet
U mhvek Art· del-Hi adressektt «
A. M AndelietL Blatt, Mehr
Ists-ed st. Use Post Usslce at Als-in Neh«
II second US- matten-.
Aflvettlslas Ist-te- msde know-I use
spplicstioa.
».,Vanfkeren«
Ists-f sendt ttl Subfkrthentet tndtil udttyks
blos Optigelle modtages at Udgtvekae, og al
sclb et becalt. t Lockensstemmelse med de
Fokeneve Statut Boftloor.
Kot Les-me beut-endet ftg til Falk. du
sinnst i Bladet, entett for at ksbe hoc dem
Ist for at lau Lplyötting otn det neuestech
W de altid omtale, at de lsa Ioektisfei
samt l dem Blend Det oilnre til Ia
— Rytte .
Lysstraaler fra Kurier
andfendt af L. G. Møller.)
Syng om Jesus!
Snng Evangeliet om Jesus
Saa jævnt og varmt du formaar;
Snng orn den Naade, sont endnu
For Stmdete aaben staat.
Kor: Syng, ja syng Evangeliet
For hver en Synder paa vor
Jord.
Svng for enhver, fom vil here
Dei dyte Livets Ord.
Syng Evangeliet om Jesus-,
Dei got for Betymringer fri.
Syng om det Blod, som san rense
En Syndet hvid sont Sne.
Syng, ja syng Evangeliet o.s.v.
.Stmg Evangeliet om Jesus-:
Du Sjæle Lan vinde med Sang.
Snng orn den herliae Naade,
Som løfer fra Syndens Tvang.
Snng, ja syng o.f.v.
Syng Evangeliet om Jesus;
Og herliggst hans Navn.
Svng om Himmelglædem
Tit du hviler i Jer Favn.
Syng, ja syng o.s.v.
I O I
Naadens Stumme.
Der stal bli’ Stumme af Rande,
Dem et Lsftet fra Gub.
Fast Jesus iblandt os tun made
Strsmmer Velsignelsen ud. ·
:,:Strsmtne :,: af Naade,
Saligbed, Glcede og Frei-;
vi bede om mere end Dtaabet:
Strtmme com over oz ned.
Disse Strtmme af Naade
fstet os nærmete Gad,
Kommt med Trost i al Baade,
Bringet fra Jesus oö Bud.
:.:Stt-mme:,« af Naade o. f. v.
Der sial bli’ Strsmme af Naade;
Gnd,» lad dem falde i Dag.
Din alene bli’t Æren,
totn at udtette bin Sag.
;3.:Strtmme:,: cis-Rande o. s. t-.
J disfe Sttømme af Naade
send os Opvcekkelfeng Aand,
at Syndere om Frelse maa raabe
og lssez af Djævelens Woand
«,:Strsmme :,; af Naade o. s. v.
Vi vente paa Strsmme af Naade
og Fhlde af dig, du Guds Rand
Inn du iblandt os stal raade,
Dei er vor daglige Bsn.
:,:Strsmme :·-. af Naade o. s. v.
Neste Taster am me Bladr.
Dei et underligt not — saa tids
beste Emne hat vmet fothandlet og
last til Side som sendng
faa dultet det pp igen. Det synei
at veke en Geuganget, der ikke la
det stg maue neb. Man hat som
M. Titels-, at en Dmordning as
Isk OW var sustellg.
Des-, set Mist M M, VI
« ists-d yst-To me W Simi
1
svm Past. Krog bemærter, at drpfts
et saadant Spørgsmaal i vore Blade
forud for Aarsmødei.
Forend jeg gaar ind paa selve den
omhandlende Saa, har jeg Lyst til
at gøre nogle Bemærtninger til et
lille Passus i Bast. Krogs Artikel.
Han striver bl. a.: ..... »saa hat
saa mange andre norske og dansie
Nnkiedsblade, de er billigere oa kedre,
siger de.« Lad denne Paastand vckre
fand eller ej -— Smaa oa Behaa er
jrs sorstellig, ligesaa Falls Bedøm:
melse af, bvad der er bedst. Angaais
ende Billigheden, da lan Paastanden
ilte hcevdes uden over for norsle
Blade.
Men lad vcere, sørste Paastand var
sand, navnlig i Forhold til norstej
Blade. Vi vil gerne indrpmme vore
norske Fremder deres virtelige For-’
trin. Det vilde være Dumhed svr
den lille Dxena itte at indronime
den store botan Karl eller Mandi
ssrtrinlige Dngtiabed. Og hvad er
vi sorn Samsund i Forhold til de
store, ældre norste Samsund uden
en Dreng i Foebold til den volsne
Mand. Men Vejen til sor og svm
Samsund at volse til Monds Mo
denhed, ogsaa paa Bladudgivelsens
Omraade, det er sandelig itle i Be
undring as de store at tripbe dem i
Hælene eller ligae paa Maven for
dem og saa sorsomme at beuge
vore egne Ebner og dnrte vor egen
Mark. Nei, med al Respekt for
vore norste Fremder og deres Ar
bejde —- saa mea, saa bør bi ar
bejde vaa den Mark, der er os an:
visi, og gar vi det itte, og staar
vi itte sammen vm det, san
rotser vi ilte frem til storre Pyg
tighed·
Vi maa absolut hceode, at de
norste Blades Dygtighed bsr in
genlunde vcere Grund for vort Folt
til at vrage vore eane. Den Lms
standighed bsr derimod absolut an
spore os til at tage vs samtnen oa
staa samtnen for at naa sremad.
Thi vi hat nu alligevel en ngave a!
lose blandt vort Falk, og den loses
stet itte, dens Lpsning hammeg der
imod bed, at vi ladet os bruge son
de norste Blades eller Samsunde
Annets. Dette — jeg gentager del
—- med al Agtelse for Nord-Wende
nes Arbejde blandt detes egne. Men
Agtelsen for andre maa itte berch
cis vor Selvagtelse! Gsr den det
saa totnmer vi aldrig til at due ti
noget ordentligt.
Saa til selve Bladspørgsmaalet
At vor Bladvirksomhed tundi
ordnes bedre, det er itte vanstelig
at forstaa. Men hvordan stal der
da ordnes?- og hvordan stal vi na;
den bedre Ordning? Aah — mai
det stulde viere saa vansteligt hver
ten at sinde eller at naa den bedrs
Ordning. Jeg tror det naeppe, naai
vi virtelig vil dei, naar vt læggei
aller Egeninteresser til Side og tu!
tager Sigte paa Sagen, som det hel
gcelder orn.
Det ssrste, jea vil nævne for a
sorssge at taste Los over Stillingen
det er, at Ersaringen allerede burs
de have vist os, at vi som et Kitte
somfund itke er i Stand til at ton
turrere paa Journalistiktens elle1
den verdslige Bladudgivelses Om
raade. Vi er ille opdtagne son«
Journalister, og det behsver vi sle·
itte at stamrne os ved. Dvor er del
Kirtesomsund der hat lsst en innr
nalistist Opgavet eller engang sor
stgt at tonlurreee paa tette Omtaadei
Dei bat maaste heller ikle sundt
om vore Priester ellet andre Pen
neftrere blev for meget as Jede-tunli
ster. Altsaa —- Jouknalistitken et
egentlig for os som Kittesamsund et
fremrned Omtaade, og det er una
tutltgt for os at pesve paa at ton
tutreee der.
Hvad er saa det messe? Las
mig, tnden jeg gaae leugne. stge.
at orn vt saa end tkte tan ellee sial
fptltge at kontureere paa Journalti
stillen- Omraade, saa ee det itki
detmed Wingert at stge, at vt iktt
Mr ellet bot besatte es used selte
lise Spitzt-tut Ren It man m(
tto tmod vie ngave fpm Mit-favi
stmds Ihm W og Mund
lemmt et stet- soer cf Heim
Verden, stvlder vi Verden at takes
det Los, Herren bar betroet os, staa«
paa Stagen og taste Klarben ogsaaI
over foltelige Evergstnaai. .
Men det er äkte det femme fotn«
at vcere Journnlifter. erreften er
der i den moderne Journalistit faa
tneget, fom en Kräften flet itte kan.
have med at gere. Vi tan itte med.
got Samvittiqbed bnde Lceferne me-,
get nf det, de verdglige Vtade bnder
dem, og som ofte tiltaler Flettallets
Smag·
Den naturliqc Elutning nf det,
sagte bliesen at vi sont Samfund
just bnrde have et Zamfundsorgan,
men et temrnelig rumtneligt Blad,
som kan reprcrfentere vor Virkfom
heds forsiellige Grene, on sotn Lan
give Plads for Dreftelfen af Spørgs
maal, der opstanr iblandt os· i For
bindelse med vort Liv oa vor Virt
sombed sotn Krtftnr. Men vi bebs
ver itke meke end eet Blad, detJ
er unaturligt at have flerr. sHer ten
ker jeg flet itte paa Eckropaaver,
Jfom »Bsrnebladet« eller ,,I:e llnch
jBlatt« bar. Det lades helt ude nf
jBetragtningR Jeg tænker rna Kir
kefamfundet on dets Virtfombed i
sin Altnindeliaben.
Hvordan dette Blcd fnn TM Verre?
Man vil formodentlig mindes, u
stdst jeg udtalte mig ont vore Bla
des Forhold, foretrak jeg Avisfot
men, lignende »Dansseren«s eller
,.Folteblndets« i Minnearsolis. For
men er dog ittc of Vigtighed for
mig. Past. Krog bar maafte Ret i
fm Betragtninqgrnaade Magasin
formen er mere vaksende for et title
ligt Organ, og den er kedre for at
cvbevare Bladet for senere at re
ferere til. Naar jeg holdt vna Antä
fotmen, faa var det vcefentlig af den
Grund, at jeg frngtede for, at san
snart ,,th.« gis ind fom snadan,
saa vilde der springe et nndet Blad
ksp og indtane deng Vlads. Tet tnn
gerne viere, at der slet innen Grund
er til at ncere Frngt i saa denken
de under vore Omstændighedet. Ho
vedsagen erher sittert, hvnd vi bedft
tan blive enige om.
Sau endelig den otonomisse Sid
ved denne Sag. Jeg sial itte her sige,
bvor vidt hver enkelt of vote Bla
de fvarer sig eller ej. Men jeg vil
pege paa noget. vi allesamtnen ken
der, og det er folgende to Ting —
1) at otn vore Blades Jndtægt det
ker Udgiften ved der-es Udgivelfe,
foa er det vel itke mete, og 2) at
vort Forlagshus bar hele Tiden vcei
« ret og er fremdetes i faa trytkende
Otnftcendigheder. at ethvert stonotnifk
Henfntn der tan tages uden Stude,
absolut bot tagte-L Jeg bar aldrig
tvivlet om, at Hafet jo kunde klare
fig, og jeg fer ingen Grund til at
E tvivle detom endnu. Det blivet dcg
«ved at gsre Fremftridt. Ogsaa i
« Aar er der, fokftaar jeg, afbetalt en
-Del Geld. Men itte desto mindre
" bsr ethvert skonomisi Hensyn tages.
Og der vilde sitkert spares og din
" des flete Hundtede Dollars om Aa
- ret, maaste i Tusindvis, otn vi nd
gav blos eet Samfundöblad til en
ordentlig Pris. Scet at vi udgav et
Blad en Gang om Ugen sont »Tbe
"Lutheran« sGeneral Councilö Le
gan). Det er otntrent paa famtne
Ststrelse, sorn »Dansieten« vilde
«veere, naar vi foldede den en Gang
Intere. Det er trytt paa godt Pa
pie, i det hele taget et pænt og vel
ndsttttet Blad, og faa kostet det 32
otn Anat- Orn vi tog det til For
billede, det vilde sillert være en god
Munde at hjælpe Hafer fretn paa.
Treus nu alvorligt over den Sag,
VennerL Jeg hat-de flet ikke teenkt
paa at henlede det kommende Aar
msded Optnærksomhed derpaa, om
andre ikke havde draget Sagen
frem. Men det synes, sprn den vil
«ftem, indtil den naat at faa en
bedre Afgsrelle Ogsaa vor For
tetntngtfsrer menee fta sit San
punkt, at der bsr sites Foeandring.
helft i den unsydede Retnkng. Des
« vilde være des vundei, at vi tom ind
s somhety og vi staanede bethdelige ausd
- sen-bed, og vi Kanne beendeka tin-d
"MUSO UWi SCCM et not
»Meis, at II endnu en Gang tagee
den under alvorltg Oper-Meist
A. M. Andeesere
» Glas De Jene ned des M
« zum ,Uukied Stute-«- tm sfsssk
Lacngudsmiszsion.’«I l
—
En »Stortarl udi egne Tanter«
var den Lægmand, J. J. otntater
t »th.« af 4. Maj. Det er let at
fe, at den Slaas tan itte bruges i
Herrens Vingaard. Jdet de forføs
ger at dyrte Herrens Ager, fpiller
dereis »Jeg« dem et Puds. Det bli
ver forvetslet med Herreng Sag.
ca da der er ftor Forftel paa Her
rean Sag og ,,det tasre Eelv«, er
det en flem Fejl ikte at tunne stelne
tlart imellem disse.
Lfn Lægmand ndtalte enaang ved
et Meniahedsmpdh fea vvervcerede:
»De vantro reaner ikke Vrceftens
Prasditen fot ret meaet, thi han taler
faaledeäy fotdi bar bar Embedet
Men naar vi Læafolt vidner, gar
det lanat anderledes Jndtrnt.«
Tet smaaer alt for meget af aamle
Adam at tale faaledes. En Lceas
mand tan vift liae faa let siae no
aet, fom itte er verfnnlia fandt for
bam felv fom Prceften. Lad os
være klar vver: uden Herrens Aand
er al vor Tale tun ,,lydende Malm
ca llinaende Vjaelde«. Et Vidnes
tmrd, en Pkæditen, en lldlcegaelfe
fnld af Herreng- Sandheds See-de
torn. frembaaren i Ydmyghed med
et Sindelaa, fom fsaer Herrens
Afte, vil altid vlive til Velsignelfe.
Da det uanfet enten det er Prasst
eller Lægvrceditant, fom er Nedftas
bet. Hvem der faa faar meft Van
fteliahed, Prceften eller Leeamandems
med at fjerne ,,det tcere Selv«, gam
le Adams Krav vaa en Del af
»Man o. f. v» naar der arbejdes i
lGuds Rige, nmter det vist itte at
fdispntere am. Lm Kamven ovtaaes,
faar vift alle not at gere.
Noale Mcrnd forfsate at fange
»Mountain Tront« i en klar lillc
Strom, der flsd mellem Bfæraene,
men det vilde ikte ret lyttes. De
traf en aammel Mand, tom bavde
fanaet en hel Manadr. De fvurate:
,.Hvorledes bar du dig ad? Hvad er
er Hemmeliaheden?« Den aamle
Fifter fvarede: »Der er tun een Re
ael at obfervere: Keev out of siabt!
Overhvldee De den, ftal De not
fange Ziff-«
Aandelia talt: Kriftus alt, vi in
tet, faa aaar det not, baade med
Ptceftens oa Læamandens Arbejde,
ogfaa deres indbvrdes Forbold
Bi maa beftemt fafthalde, at Lea
tnandsvirkfomhed, fom en færlia
Gren af Guds Riges Arbejde, maa
være en ordnet Virtfomhed Den,
der ovtrceder fom Preditant, er Lak
rer i Kirtem Ordinært kan tun
Hirten give ndre Kald til denne
Getning. Naar det vdre Kald er
nodvendigt for Breiten, er det v:l
egfaa for Lcrgmanden. J de refor:
merte Kirsefamfund hvor der er en
Smule Orden inden Dsre, gaar
man ogfaa frem efter denne React.
T Methodifttirten maa en Lægmand
for at optrcede f»m Vrædttant fFors
famlingen have Tilladelfe oa An
befaling fra ,,Preftdina Elder« —
en Stags Prvvft — eller ogfaa fra
Bistoppen.
Hat en Mand indre Aald og
Trang til at fortnnde Heu-eng Ord
fem Præditant, vil han ogfaa fsge
det ydre vg under almindelige For
hold anfe det sidfte fotn nsdvendigt
for at stadfæfte det fsrfte. Han vil
da ogfaa veere villia til at indoedne
sig under tirteligt Tilfyn. Det for
langes af Peæfterne, faa er det vel
heller itke for meget at forlange
famme af chmcend Den, der ille
tan og vtl gaa med paa det, hand
Kald og Nidkeerhed er vift itte fra
Gad, men hidrster fra helt andre
Mkden
Det er ikte ude af Vejen, naar
J. J. i »Dsi.« af 4. Mai spitgen
»Burde Samfundets Jndremtisios
neerer ikke undertafte fig en Moden
hedsvrsve?« Jo, hvorfor iste, naae
den er timelig. Det maa Jndremis
sivncrerne i Dank-satt Nogle af
dem bar fortalt entg, hvorledei Paft.
V. M, fee de blev antaget og nd
fendt, talte grundigt need dem baade
om det teoeettsie og prakttfte i Kri
t) vaærmde Artikel var steevetn
fse vor henftilltng i sidfte Ne.
l- blev soft. Dauben tadehpldee den
: »Besten fein not er md et
itage med. heller tlle var det
m cause absolut at astryde
Wut-W m Leimm
W Its- ened set, me- In
sit M, III det Me m pas
M
stendvmmen. Saadant er ilke til!
Stude. men lan blive til Gar-H
Den, som taler i Menigheden, man.
»lale fom Guds Ord«, maa være
,,fund i Troen«.
Men del er vist ille nydvendigl
at fende de vordende Jndre Mis
sioncerer til Blait for der at af
lcegge Proven. Det set ogsaa faa
lærd üd. Lad Kredsbestyrellen be
sorge det. Raar en Mond hat An
befaling fra den Menighed og Me
nigheds Priest, hvor han bor, og
Kredsbestyrelsen er villig til at ans
tage hom, saa er det vist nol. Dei
er jo Kreder gennem sin Bellt-um«
som stal varelage Missionen indenw
for Aredsens Gransen derfor er det!
naturligt, at Anlagellen og 11dsen-;
delfen af Jndtemissionckter paa
Kredfens Mark lcegges i Beftyrelfens
Hænder. Dei gaar heller ille an
at faa alt for mange Former os(
Regler. Alle Evner og Kraften
som lan og vil lade sig beuge, og
som Herren lan bruge, bukde an
vendes i Herrens store Vingaard.
,,Del haltet med Kongens Ærinde«,
Matten kommen da ingen lan ar
beide.«
Mon nu manqe troende Lagmcend
vil mælde sig til Tjenefte? Ellct
er der maasie ikle faa stor Miner
hed, Arbeitsstny og Herrling til
Sjæles Falle, lotn del undettiden
let ud til?
Sofug Bang.
W—
»Scnefi 7. Mai.«
»Tet var for tidligt dn skrev san
dan: »seneft 7. Ma1«, thi Folk kan
ikke bestemnie sig saa længesorud «
ISaaledes skrev en Ven til miq for
inogle Tage siden. At Ieg satte Ind
ineldelsen saa tidlig, det var for at
hjaelpe mange Venner nd over den
Forlegenhed: mon der blive saa
mange i Aar til Aarsniødet, at der
tan erholdes Reduktion? Thi, treul
tc jeg, naar den Vanskeligljed forst
er klaret, saa vil vist mange, trods
den ftore Afstand, alligevel stævne
ltil Aarsmødet i Nord Dakota.
Ten Vansielighed er nu over
vnnden. TilTato er der indineldt
til mig 105 tilrejsende til Aar-Bins
det.
Nu er altsaa Reduktion-Zwerge
nnkalet klaret.
Dei er saaledes at haabe, at den
ne Meddelelse vil give Stedet til,
at mange rundt omkring beslntter
sig til at reife til Rirkenisdet i sten
make.
Med Pastor J. See deler jeg den
Anstuelse, at vore Vlarsiiiøder saa
vidt inuligt bar afholdes paa saa
centrale Steder, sont det kan lade
sig gøre Samfundshensynet og
Lokalhens ynet bar absolut være den
asgørende Faktor, naar Stedbe
iftemnielsen tages for Aarsmgder
neø Aiholdelse.
Ellers er jeg af den personlige
ILverbevisning: Aarsmøderne can
vli sleti ikke undvaere, saa laenge der
er Menigheder, der kan og vil tage
mod dem. Tet haaber jeg, der er
sor langeZTiden J 23 Aar i Rceks
ikesalgesharjeg veeret til Aar-sing
der. MegetArbejde har under disse
Moder, som Regel, vaeret lagt hen
til mig;Imen jeg betragter alligevel
Aardinøderne som herlige Hsjtidss
fester og som Faktorer as indgris
bendeIBetydning i vort Kirkeliv og
Missivnsarbejde For min Del kun
.ne jeg naesten ikke undvære Aarss
Umsdernesior Penge. Te har for
mig været fom et sandt Styrtebad
as »Negn med Velsignelse« —en
Fornyelse og Forsriskelse og Lps
muntring under Arbejdet i Mellems
tiden.
Menldet er ikke alene den aande
lige Fornyelse i Troen og Kærlikp
·heden, som vi tiltrænger og som vi
faar ved Fcelleslovsange, Fcelles
"bsnner, Samtaler, Prceditener og
Foredrag om Herrens Sager —
-men vitraenger til at belæres og
sbeleerejhverandre baade paa Lee
rens, Livets og Arbejdets mange
Idmraader for at kunne ndfsre
Gemingem som Herren har lagt hen
til vö, med Gliede, Sikkerhed og i
Harmoni.
Aarsmsderne betaler sig efter
min Mening udmærket —- selv om
:vi Priester og Menigheder maa be
tale til Jembaneselstaberne en tm
.a 020 pr. hob-d —- vel at meerke
Ihm paa eet sichs-;- — bette Bil
kaar small-n at si rejier til vors
Kaum-der baam ai dem-e ene
Tause: »Hei-ten alene ital ber
ste over os!« Rander denAand
over os, saa sprcr det to værdifulde
Refultater nied fig· —- Vi faar da
herlige anndelige Vterdier i vore
Hierter og med us hjem tilArlJeidet,
til Familiearnen, til Menighederne
og til vore fcelless Samfundsvirk
foinheder. Og vi fkal da ogiaa not
faa rigelig af Midler baade til vor
Prcefteskole, Bnrnchjem og Mis
sioner o. s. v. Fornyes vore Hier
ter levende eller kommer ret i
Brand for Herrens Ære on Ziel-le
nes Frelse, saa bliver der ingen
Pengetrang overfor vore Wenig
heds- og Sainfundöopgaver,——fkcr
ikke dem-, san sæiter vi dem i Juw,
Forrctningcr og Banter ellerJord
livetø mangeartede Bekvenimcligs
heder, og det bliver og kun spar
somt tncd at give til Gnds Rigc.
Men vore Aarcsinøder, Mede
mødör og Mission-zuwider er her
herlige Hjcelpcmidler. Tet er ann
delige Jldsteder til Lpflammelse i
Nidkcekhed for Herrens Ære. Ter
er mange iblandt os, der kan af
lcegge dette Vidneøbyrd: Vi liar
faaet wegen Velsignclse nd af disse
Moder og ikke niindst af Ratsins
derne. — Er vi blvt sinaa not —og
;»Jeget« erfat ud af Betragtning
—- Perionligheder og Partivæsen
Laster ud af vore Hinter, som rei og
stetDjævelstab, og tun dette ene
sennemtroenge og alle: OHerre. det
Her Rande, at jeg faar Lov at være
med, —- bevar mig fra Herskeksiw
det, men giv mig Tjenersindet. Ja,
Venner, san bliver vore Aarsinsder
dejlige og krugtbare baade for de
stedligeMeniglJeder og vore mange
herlige Fællesopgaver.
»Aabne Tore« indtilGuds Riges
store Arbejdsmark staat paa vid
Gab alle Vegne. J ljele dette her
lige Arbejde lad os, baade foin Jn
divider, Menigheder og Smnfunb,
eflerjage dette yndige Vidncsbyrd:
»Hun gjorde, hvad hun kunde.«
Endnu en Gang, Samfundøvens
net, se i al Fald efter, at de ca. 100
Kaldsvirksomheder kan, enten af
Preester eller Seitdemoend (helst
begge)blive reprcefenteretvedAars
modet i Kemnare. El heltKald maa
not paa en eller anden Maade kun
ne hjælpe enten Præsten eller en
Sendemand af Steh.
Endelig, indmeld eder nn i
Starevis. Og J 105, sotn har meldt
ever til mig, maa ogsaa selv ind
melde ever til Kenniare Menighed
ifølge Offentliggørelsen i Bleibet
Herren give os et stort og stsnt
Aarsmsde.
J broderlig Ærbødighed
G. B. Christiansen
Et Beny.
— Poesi?
Ja, uncegtelig, der gives mellem
Aar og Dag mere daatlig Poesi i
Blade, Tidssttiftek og Boger end
strengt taget er tilladeligt. Men
hvad er der at gøre ved det?
— Nægte Rimsineden at faa sit
Produkt tryM
Aa ja! s— Der vilde jo være en
sitker Bei; faadant mener jo He.
Kr. Anker i fin Ante ellek Kritik
i »Dansleren« Nr. 32· —
Spsrgsmaalet blivek imidlektid:
vilde det væte fornuftigt saadan
,,bardus« at stand-se en stakkels Poet
i sin Virksomhed.«
En Poet, Berfemager. Riinsmed,
cller hvad ander Navn vi maatte
vælge for hakn ellet hende, flabes fka
neden af, ligesom enhvet anden af
es. Vi maa npjes med lidt Fusieri
i Begyndelsen Nægtek vi os felv at
have Taalmodigbed med Fasten-U
Begynderen —- smidek ham siebliks
telig i Papirkukven og dermed Ba
sta! hvad bliver der faa as Poesien,
den mutige Poet og de maaste frem
tidige modne, fmukte poetiste Pro
duktionerL
Dei et et Spstgsmaal vel vætd
at overveje.
Den samtne Regel gelber vel pg
saa Prosa T itte sandt, Dr. Anker-?
Der er en forbavfende Masse
daatlig og sattig Prosa spredt om i
Beiden —- langt mete fattig Prosa
end Poesi — fotholdzvis endda.
Stulde ogsaa dnarlig Prosc- stand
gibt-ad blev san tilbage af Litera
s —- Knm hvad der var get-OR
vel m. Anker spare. ·
Sol-U
M Md er fu« III-Us- dei,
kw Wes Mc m, sind-i
