Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Oct. 13, 1905)
-——, i w » gpauskerews it Wugemlig Nykiedg- og Oplyk - uingsbiad for der dauskc Folk i A m e r i k a , ndginet as « DANISU umt. PU i L. 11(1·sE» Blau, Nedr -Dcnskekm-— udgam hver Tit mag og Inbeg Brig pk Ausgang III For-nein Statcr 81.50« Udlandet 8200 Bladet betales i Knäul-. sestillittg, Bet.iling, Adkegjmmndting og under angaacnde B! idst ak-rccseres: DANleIl LUHL PUBL. llucskh Blum sieht-. Nebuktpn A. M. Astdekjett Alle Vidmg til »Dansk«s1cn«s Jndhold: Ifhandtmzcy Rotteipoüvanccr og Amtxek If enhver Art, bedksz aduisserets A M It »den«en, Blatt, Nebr stttered m the Pust Utkice at Weis-. Neh» II second klug matt-In Advektising Rates made knows upon Ipplicatiuw ,,Danskeren« blivec findt nl Substxidemer. indtil udtryki kehg Qpsigetie modtages af Udgioerne, vg al Geld er betalk i Lonmsftemmelfe med de Forencde Franks Postlovr. Naak Lassetan benvender sig til FI lk bit averteket i Binden enten for at kpbe has dem ellet for at sum Lplygnmg om det avenetede, bedes de altjd o. male, at de san Ave-Hish mentet i deneL tad Der vix være itl gen sidig Nym. Læg og lærd ligc Net. Tet er angaaende Jndsendelferne i Anlecning af Past. Vigg Artikel Im Metodisme o.s.v., jeg endnu maa sige lidt for at undgaa Misforstaaelsc. Der er de, som hat faaet den For-s staaelfe, at det tun var Præstet og Profesiforer, der maatte faa Ordet i denne Sag, Lægfolket skulde hare Mundlurv paa o.s.v. Saat-an forholder det sig nu slet ikkr. De forste to Svar til Past. Big, hvilte fandt Bej til ,,Danfte: ren«s Spalter, vat af Lcegmænd, og den sprfte Artikel, der blesv fendt til dage sen belt velftreven Artikel), var sta en Priest. Hsan bemætte«de, at hatt oilde have den for Ossentliaheden, og derfor bad han om at faa den til bage, kivis den Elle blev optaget i »Dansleren«. Endnu henligger der to Artitler angaaendse samme Sa-. fra Pisa-ster, desuden nogle fra Læx solt. Naar jeg sitev, at ,,det var min Tanke, at nogen af Samfundets Embedsmcend maasie naekmest vilde fple sig opsordrede til at svare«, sa». foretrat jeg jo derved absolut ingen uden for deres Embedes Skle. Der Var ikke rettet Besiyldninger mod en kelte, men imod Samfundet, og da var det jo blot naturligt, om noger, der i folge sit Embede respræsentetede Ssamfundet, svarede. Thi om alle Samfundslemmer, baade laerd og lceg, tog fat paa at spare, hvor vilde det saa ende? Ten Tanle bsottvtser jeg altsaa be ftemt, at jeg i denne Sag stulde have foretruttet Ptæstetnes Jndlceg. Et helt andet Spsrgssmaal er det, hvot vidt det er rigtigt at aabne et Vlads Spalter for et Spprgsmaals Vehandling uden at give Anledning tli dens grundsge Drsftelse eller la de den uddebaterr. Derom faar en hver have sin Meniug. Vi hat givet Anledning til temmelig udføtlige Ub talelfer paa begge Sidet, og det er alt, hvad vi stylder Patterne i Sa gen. Bi lod Pasft. Vigg Betragtning af Samfundet komme for Ossentlighe den, og vi hat givet Plads for den modsatte Betragtntng, og saa er der Unledntng til paa anden Maade og ved Lejligfjeder at fortsætte Amts stonem lyoem der hat LML Person ltg hat Redattmn ingen Tro til, at Mater otn stige Spstgsmaal bidra get til Guds Ringes Fremme kblandt od. Og allmnindsi tm vi, at en Irodertfttid tun-de tjene Werken vott Kistefamfuud eller Guds Rtges Sag i Mmtwdeligthed Mr asinpd vi Fvchandlingem faa Inart fom vt Forde. Ossaaerdetjosietitteomut W, sum der faat Ordet, men der ,M, M der Mr fast og strevei. , Qsherer »Mit-c saa uheldkg . Tiva man M) Milch de, imod hvad der sitives, at deck si ger og striver han, fordi han et Præfi. Men der er en anden Forstel, jeg et tilbpjelig tIl at gete. Der et vog le, fom lau strive et ordentlig Spros, udtrytke sig natutligt og godt, og der er andre, fom ikke lan det. Somme Tiber faar vi noget, fom det næsten er umuligt at finde Meningen i. Et hvert kimeligt Menneske vil fortw dentlig holde os tilgode, at vi fere trækker en velstteven Artikel for en daatlig streven. Dem-te Redegørelfe menet vi itke just at stylde nogen; men paa den anden Side maa Lcesernc godt vide, hvokledes der Feldes Hus med Jud jendelferne. Og Forstaaelsen mellem os og vore Vennek kan itke let blive for god. CHka hvem der kan og vil og send os Bidrag, som lan vceke til Gavn og Velstgnelse for Reserve A. M. A. Opliøjelfcn af Kristus i Tro, i Gudstjencftc og i Livet As M. Rhode s, T. D. iLrerfat af Ftlnver.i Etorbeden og Trian i Vor lu therfle Theolcgi ligger i den ovlmjedc Plads, sont Den aiver Jesus Kristus. Han er Grundvolden for Vor Tro, Driotraften i vor Gudgtjenefte, stil ren til Livet J bam bar vi alt, ca tun i ham er vi fuldtonine. Tetre er itte nni, og bog føler vi os over-» bevift om, at det er det eneste, foxn lsehøves at fremlicldes baade fra? Prcedikestolen oa uden for. VantroenI er virt"som, itle mindft i vor Tid niedl de mange fotflellige Retninger, foin Folt slutter sig til og gaa op i. eti er muligt at drive bort fra en sil ler Anketgtund uden at mcetle det. Der er meee end not as Stenticisncel . vor Tid til letteligen at tilfredss stille mange med det, fom inkelioldikk i den ydre Gudstjenefte, medens de nmærtelig draaes dort fra det, soxn bog er Grundvolden i vor leistne Tro. Livet er alvorliat. Te fleite er tilfredfe, naar det blot aiver e: tilsparende Udbytte i Forretnina II —ler Foknøjelsr. En let tolerant Reli-. aion fordtes. Kot-set er en Fotfmcesz delse for mange i note Dage. Jeiw Kristi Fotdtinger er for store. Grund-l lssetingelferne for et fandt Kristenlvl er fcr fvcete at onfvlde. Det, ioin des-« set Samvittigheden og giver en Fe lelse as Silleched, blivet af manve ketragtet sorn godt not. Tet er itte saa haatdt at iaattaae Reistendowi mens ndre Former. nied andre er at vcete titlelia. Men at bcere Vio nesbyrd om den gode Belendelle i Tide og Utide, det et for meget. Nan Tkoen hat tabt "sin beerende Kraft, saa er al Inspiration og Sang dorte. Kkiftus hat itle lcenger sin Trone i Hiertet Enten det et i Forlyndelsen, i Til lsedelfem i Erfaringen eller i Pligts iepfyldelfem saa maa Jesus Kristug labsolut have førfte Plads. Er det ilte en Grund til ftot Svaghed i Menigheden, at den bestenite Beten telse bliver faa lidt dtugt? Hvor meget Fortyndelsen fra Predileftvlen ei anfvarlig for dette, tst vi ikle sige. Vi frygter for, at det mer end noget andet styldes Tilbsjeligheden til at asre det, som er lettest. Hvotdan der nu er,saa et der ingen som helstTvisol om Trangen til et sitnpelt, werben-. sende Bidneglbytd om Naaden, som sden er i Jequ Kristus. Paulus lendte intet anbet, heller ille gjoede Luther, efter at han vendte sig dort fta alt andet, as hoff-let nvget i sig »selv var godt, men dlev gjoet stadeligt ved Misbrug. Oboe-for stulde vi Ketstne holdes ttwage fka en bestemt Udtalelse inn, paa hvem vi trot. varsfoe saa billige til at tale vm alt andet end Krtstui seh-. Det et en ligefreni Pltgt og et Privilegium at htte til Mentgheden og at iagttage de ydke Former; men Orden en Forentng med Krista- selv i fand lebende Tto er vi ille hanc. Bi stal veete Hans Btdner, men Ost-lede- ndeei at sende liaml Jeg ded, paa M ieg trot. Des var heimlicqu i Wiens Mast« W Mldm til dass WILL Der et tagen and-n M, tagen andeu »Mit-mode- R U me fande, H log Ore, hellere end det, som røret de drybere Strenge i Sjælen, og alt bette, Tvivlefngen er virtfom, Luntenheden tryktende og Kirlens hellige Missirn alvorlig truet. Dersom Jesus Kri ftus i Sandhed fattes højeft hos alle, vilde det faa være faadan? T Et betimeligt Ord i den Retning ’sra »Ihr Lutheran«: ,,Lad os ikke gletnme i denne vor Tid, at de yer Former, Glaner og Ritualisme og de embedstncrsftge Knerfald er itte Centrum-met eller Kernen i vor Kri ftendom, men Kriftns korsfæftet, op ftanden og ophojet. Lad os itte gem me ham bag menneftelige Former og Ceremonier, men fom Luther og alle de troende, der er gaaet spend, ophøje vor Frelfer, hans Evangelium og Sa tratnenter til Helbredelfe for Foltet, til Frelfe for ndødelixte Sjæle«· Trcessende og noble Ord. Lad os vcere trosafte i at adlnde og over-holde de as Gud beftemte Regler, men lnd us sorftaa og holde det ftcerlt i For arnndem at Maalet er aanfte sorfejlet uden en bev:dft Lnbøjelfe as Jesus Kriftus i og over alt. Han er Begon kelfen og Enden i al Gndstjenefte. Hvad vi trænger til, er mindre Forvirring as Viltaar oa mere Beftemthed i den relative Fremstilling med afgjort Estertrnl paa Navnet Jesus Kristus. BE er itle sene til at sortaste Marinixnrtelfe, Helgem Mellemtomfter o. l. Men er Prasse siantstnen helt fri for saadant? Dei crndrer itte Sagen, at den bar valgt andet at lwile paa, fom om den stække Sen as Gnd itte længere var « Stand til at bcrre frn Menighed frem. Er vor Tids osmsiggribende legaliferede Losvlndiabed i on udenfor Kirten meget bedre? Mænd og Ftvinder vil helft vaere fti for det, der tsdmnger, det, fom lover Liv gennetn Tod. Det er let at holde sig til Formen on cverholde Forftristterne; men at tage Korfet op oa folge Jesus, det er befværligt. Jetfuö lagde intet fom helft Trnk paa det ydre, han fremhævede sig felv. Seeren vor fvldt tned hellkg Rædsel, da han sit Lje paa hom. Hvor betegnende er ilte de Ord, der folget ester- »Hm lagde sin Haand paa rnig og fagde: irygt itte!« Han dringet sig felv i Verering med den ydmyg belendende ved hans Fødder. Han gør det til alle Tider· Derved stadsæster niJ Eefeglet shan sin Ret til den umiddei bare Forening mellem sig felv os. fine benaadede. Han, cg han alene indtager Hsjsædet i enhver troendcs Lisette Hvillen ubodelig Stade asftedlotnmes der ilte ved at totnine bcrt sra det fande Centrum for Lin og Kraft Hvor onrlsnggelig siuide ket itte undgaasi Konsirtnantklassen cg hvor som helft. Det, fotn flal fretnholdes i Tide og Utide, ssrft cg sidst, er Jesus Ariftus. Det er en blind Leder, sotn fsætter noget fom helft imelletn en Sjæl og dens Ful fer. Mefteren felv har i sin SamsJ tale med Kvinden ved Brsnden læet es at omgaas Sjcele. Paa famnte Maade tog Phillip paa Gildingen. Hvor betegnende et itke hans Juve hed angaaende det vdre. Hans For langende var dette: Dersom du tret cis ganfte Hiertr. Denvfastsatte An ordning var itte gletnt, men den ind tog den sekundæte Plads. — En blot og bar Antagelfe as en beste-at Trosretning er intet Vidnesi byrd om Jer Kristt Rande. Meint-, sotn ingen stelsende Kundislab hat hast otn Jesus Kristnö, hat were end( en Gang gjort fig til thkænwere fort en eller anden Trostetning og derved afstedkvtnmet met-e Fortrced end godt. Den enefte«Maade at gaa seetn paa over-for de Meelste er at holde Kristqu frem svt dem, at instftere paa en suld cg apktgtig Zusagen- «f hqm vevl peksmrlig Tro, han« svm dsde soej von Syudek pg meines in m net-H fett-these Dette maa sie baade for deres Freife og for, at stiftete tan met derived Dette ee Tit-eng Mach og dette alene givet Trer sm Verdi. Kristns er alt sor den sit-W. Frist-us er alle Ting i hom. »Im et den fttlte vg den sivste Jeg M- leg W. Jeg les-et i al Entg hed, jeg slplder Malen-M Selig den,j sont t Tro, t Stil-We ist«-Me W, t W fnldeligen Vater Btdness M ptn de Ded, som« hugh Price W steile-mi- ew m sin; We ;» ; HWI III-satt leg-Iw ) Quer end alt i Ug fes sandt. « « En Oplysning. I Da jeg bar etfaret, at ver er nagen suksakhed mev Hensyn til, hvad vsi Koffer at tage Regeringsland i Dane 1vlle den nye Koloni i North Dak» steil jeg oplyse at fokuden de 16 Dol lars og 25 Cents, fom man maa betale i Williston for at faa Paspikerne uvfccrdiget og ..ssled«, kostet det end-— videre 5 Dollars for at faa sit Land udvist og andre 5 Dollars for Kote-· )tksj nd til Landet. Levnedsmidler ’medindbefattet. Alt i alt foruden Billeten til Williston Lager det omttent 26 Dollats for at faa Landen » Ter er nu over 50 Danskere, som bar taget Land i den nne Koloni — «og der er Plads for flere endnu. L Je n s D i xe n· Eu Smule af Ungatns Historie. Med steigen i Øiiasien endt ng Krisen i Højnotden vceientlig over ftaaet et Verdens Opmcerksonihed for ijslstittet nied støkre eller mindre Exiasnding benvendt paa llroliahedew ne i Ungarn, bdilke truer med at san-— derrde Baandet melleni de to Lande« bdie Feroner dviler paa Frants Jo scig Herein og derved forftnrre Li sgevasaten i de eurospceifte Forbold Tet snnes som der bog Steinbi navet, saavel som maaske oafaa h:s alle andre vesteuropceisle Felt, fin deg en vi-. Tilbøjeliahed til at se ned paa llnaarerne som et lavtsunlent, halvt civiliseret Folteiærd Dette er doa vist verfentligt ugrundet. En en gelst Historiestriver talder dem de bedfte af Liiteuropas Follesiag, cg med Heniyn til Frihedssians og Na tionalfslelie fortjener de at nævnes i Forbindelse med Srejtserne. Teguden dar det aldrig forglemi mee, at Ungaterne hat gennem man ge Aar-hundreder været Civilizatio nens og Kriitendommens Bolvært nnd anternes og Tartarernes An gieb Ungarerneå Fuhrde der taldte fiq selv Magiarer, oa sagt-e fia at nedstamnie fra Magoa, der Mde ,,3ttcck«, forlod tidlig deres optici delige Hjemstavn paa Centralasiens vilde Eletter og opslog dekes Telte ved Faden as Uralbjærgene og langs Volgaflodens øde Bredder i den fnds astlige Del as det nuvaetende Rus kand. Derfra brod de op i Slutnin gen af det Lende Aarhundrede og oveksvptnmede og indtog de frugtbare Donaulande mcd Vesi. Ligesom At tila 400 Aar tidlxgere med sine Hun nen saaledeg rasede Magiarerne nie-d Jld og Svætd under Anførsel af Arpod, der blev detes istste Kotigen og hvis Slckat sad paa den ungarfte Trone indtil Hapsburgernes Tid, indtil de blev overvundet af Henrit Fuglefanger Aar 934 og af Otto den Stote 955. Dermed var detes Magt kmdt og Kristenheden befriet for en kverheengende Fore. Detefter flog Magiatetne sig til No i Egnen oinkring Donaufloden, hvok de endnu bor, og imn gradvis under Jndflydelie af Aristendommen nead Stutningen af det 10. Aarhundrede. J de folgende Aarhundredet maatth de fsre stadige Kampe mod Tartare:, Kosatteiz og Tyttet, der vilde for-, trænge dem fra deres frugtbate Lands lworfor de maatie ssge Hjæslsp hos deres Nat-ver mod Nord. Allerede Aar 1487 blev Albekt af Øitetrig,J som den fsrste af det HopssburgsteH Has, valgt til Konge eitet Dnsie af; SigiMund, den sidste Herster as Ae-’ podz Sleegt. l J Begyndelsen as det 16. Aarshunil dtede blev Tyrtetneö Magt undekj Sultan Salt-man den Pragtige iaa» stot, at Ungakeneöv SelvsteendigheH sont Nation aldeles git tabt, og das Tyrkerne osmsidee blev trængt tilbagei af de Ostetrigste Baadem reduceredes. Ungarn til en titetriwsi Pwvins. ! i Lisesom i Mmen vandt Refor-? staat-innen Maa i Ungarn stvr Frem-; gang, men dette gav Anledntng ttl kwgelle og Underteytkelse fta de stateser Istrrrigsie berstet-es Side; wen det haaWe Stag blev dog til Met 1784, da det tysie Sproß blev indfset som Rets og prg i Landst. Missotnsjelien med det Mretqste Regtmente, Meist as den tatentsfulde og energis- Mtriot LWg Wiss-Ah den Gans redigevede et Mad, T 815 for site Ugcrs Opboch og Linden-Entoz Elevek optagcs til enhver Tid. Skriv eftek Katalog. J. P. JENSEN. Box 337. slsik. Nebr. Syst-Ex- .»GWLHMQUWHHJ Es X ex Eis-»- IMSWGWW DÄNA COLLEGE FI smukk s.(-tig«kzssm18. ku Rsusz L-» umks Tom meisthelscn Not-Ia V Lyso sk»l»s.tuor. Izu-Inei- (sbokthand Tut-g u’l1’gs)pe— O Es! UPWMWIUS VEC DUMps Äneis-sie Elementækfum kJs «l’jsissmnsnclv GymnastilksaL cole (to ellek sit-e Aar). 61k Hur Ums-unlink Music CVICML UTLOI UT NEWTO » » . . - Pol-beratende stil Sominmiket po c! Mmsspn lllngmsz lytekniske og 1«:un!hrngs fj Pure-(lrajx, Taler-, Oplæonins Maler o. s. v ). O I . is Kuhsimmtionsun(lekvisnlnk. VCMCSUSECOIOIIIY HEXE-NUMB « Aktien-state (l«nns1brug). Z Yes-M I t f »Rædslet lan blive forebygget. — net, cg da den ftore Fkihedsbevægelfe gil hen over Europa i Aarene 1848: 50, saa bkød den ogsaa ud her i aas bent Oprpr. Under Kossuths Ledelse modftod Ungaterne en Tidlang med Held de pfterrigste Vaaben, men saa kosm Rus serne disse til Hierw, og Ungakerne maatte underkaste sig Paa Naade og Unaade og måsftede derved deres Kon stituiion og den sidste Ret af selbsten oiahed. Dis-se og adslillige andre Ret tigheker blev dem imidlettid tilbage givet ved den nuvcetende Kejsers Tronbestigelse 1867, og et Forhold blev oprettet mellem de to Lande no get i Lighed tned det, der indtil for nylig hersiede mellem Nokge og Sock tig. Frants Josef lod sig højtideliqt lcone fom Ungaretnes Konge. Han udstedte Amnesti til alle politiste For brydete, og alt flulde verre glemt og godtz men der fandtes bog et Patti af Follet, som ille var tilfreds her med. Kosssuth felv nagtede at aner lende den nye Ostdning og maaite deriot dlive i Landflygtighed i Ita lien, hvot han døde 1894. Detke Parti er det, hvis Ledete nylig blev afvist med Hulde, da de fvtspgte at bringe Foltets Krav for Kejsetens Stre, og hvis Harme giver sig Udslag i de hyppige Ukoligheder, som Bladene meldet am. Det staat imidlertid til at haabe, St de mere besindige Elementet paa beg ae Sider maa komme til at raade, saa en Gentagelse af Botgerlkigens H. Slov Nielsem Sior Obstes-Ottqu Izu-Her til iixscmnlcntlig nctlsut Pris Itckt)·t Lorjligimncm Kuh nugle us klisyis billige Zog-tr. imlcn de er udsolgL De udchulte Nmnnk cr solch Da vi ikke kim skistte Her-.- ikuqcr til st- unten-te tax-e Frisch must Bestiman just-codes saure-L »in man Onsiær nnglss Eis dtsm its-gerne lud-ende- puri»lrit. ji«-gerne bis-titles cftcrr Nummer 312. Den Notdisie Kitles Grund lceggelfe og forste Udvikling af A. D. Jøtgensen. 906 Siber og Til læg 111 Sidet i Omflag. Nedsat fra 36,40 til M,00. 813. Søstende, Jortcklling of Kap pel Backen 271 Sider i Omsiag Nedsat fka 60c til Böc. 314. Middelaldetens Magi af Vic tor Rydberg. Overfat fra Svenst med Forfatterens Tilladelsr. 170 Biber i LmsL Nebs. fra W tkl 4l)c. 315. Selterne i Danmarl med sm lig Hensyn til deres Afvigelfek t Lceten af den evangelist-luthersie Kitte. As H. G. Saabye, Sowie præst. 400 Sider i Omsiag. Red sat fra 82,00 til 81,00. 316. Kristenliv i Danmart gennem hundrede Aar (1741—1840)· En gabelig ForfamlingB-historie af Fredetit Nygaard. Den fynste Opvceltelsr. 450 Sider t Omslag. Nedsat fra 82,80 til 81,00. 317. En gammel Danmarlshistvrie for Aar 826—1157, almindelig laldet RoölildesKtsnnilm Oder sat fka Latin as M. BtedödoM 32 Sidet. Nedsat fra Isc. til sc. 318. Episoder as det hauste Falle liv, samlede af J. L. Rohmann. 204 Sider i Omllap Nedsat fta 50c. til 20c. 319. Missions - Foredtag af A. E. L. Grove - Rastatt-few 344 Si der i Omslap Nedsat fta 8140 j sit 7oc. ZW. Bidtag til han- Egedet og den gttnlandsie Missions - We 1721—1760 —- efter ttylte oq utrylte Nil-der of h. M. samt-. 348 Sidet i DURCH Nedsat frs 82,20 til soc. 821. Mindre Arbeit-eh Fedtelandi st- erthold og Aultggender as Dr. heutik Ritplai Elausen. Udgtvet efter hau- M as Dr. Wams .— Clausen. 788 Sider i Omslag. Nedsat fka 85,00 til 81,00. 822. Den Christelige Vished, Apolos getille Underføgelser med scrligt Hensyn til Franks »System der Christlichen Gewissheit« af Henrh Ussing, Sogneprcest. 242 Sider i Lmsl Nedfat tm kflLH til Mc 323. Dei Evangelisle Kitlelivs, Nu tid og Iremtid of Dr.Hentil Niko lai Clausen. Anden, af Fokfatm ten gennem og omatbejbede, sor øgede Udgave. Udgivet eftet hans Ded. 2 Bind. 815 Sidet i Om slag. Nedsat fra 82,40 til sl,00. 324. Johannes - Evangeliet, For tollet af Dr. H. N. Elaufen. 422 Sider i Omslag. Nedsat fra 82,40 til 81,00. 326. Leb-je Ritte. For og Nu, ved J. P. Jørgensen. Personal historifle Optegnelser om Geistligs heben og Lærestanden i Leb-je — Smotum Pastorat, med 6 Billedek udgivet med underftøttelse af Uni versitetet. 68 Sider i Lsmslack Nedsat fra 40k. til 25c. 327. Den dansle Landsbysloles Hi storie til 1848, af L· Koti. 116 Sidet i -L)mslag. Pris nedsat fka 35c. til 25c. 828. Kristelig sLedsager. En For manings- og Trostebog for unge og garnle, af Lauritz N. V. Bals lev, Sogneptcest for Haarslev Me nighed paa Fyn. 208 Sider i Omflczg nedfat fra 80c. til 40c. 829. Ny og pralltsl Dyrlcegebog som leerer, hvorledes andmanden lan lende og med lidet belostlig Midler let og sillett helbrede de hos Heile, Horntvæg, Faar og Svin almindeligfte fotetommende Sygdomme. Tillige indholdende Anvisning til de i Bogen fere sttevne Lergemidlers Sammenfxti ning. Udgave as 1876. 336 Si der i OmsL Nedfat fta 352 til 5(Ic. Ists-O. Norden, Tyflland og Bis-rn ftjerne Bjørnfon. Af Vilhelm Bir ledal. 44 Sitzen i melag. — Nedsat fra 20c til Mc. Isl. Den lristelige Visbed eller »Troens fulde Forvisning«. 101 Sitzen Godt indbundeit Nedsat fra 8120 til 60c. 332. Hoad er Tennode As Fiede rit Jungersen. Et Jndlæg i vore Dageg Trossttid. 228 Sitten Godt indbundm Nebs. fra BLLO til 90:. 333. Jatob holnn Udvalgle Styl ler af Menigheoens hellige Stiift til hver Dag, Morgen og Alten; lnyttede til Evangelietetsten. 241 Sitzen Fint ind"b. Nedsnt til 60:. its-L En Aatgang Jndre Missions Tidende,1896. Jndbunden. Nev fat til 80c. 835. Jesu Samtale med Thomas og Philippus om Vejen til Himlem Udlagt af Luther. 148 Sidet. Ind -bunden. Nedsat til 30c. 336. En Aatgang af Missionsbus det, 1894. Jndb. Nedfat til 40c. 387. En Aatgang as Missionsbudeh 1897. Jndb. Nedsat til 40c 338. En Aatgang af Missionsbudet, 1908. Juw. Nedsat til 40c. 339. En Aatgang at Kristelig Sam lek, 1903. Jndlx Nedfat til soc. 340. En Aargang af Almindeltg Kirtetidende, 1894. andbundem Nevlat fra 81.50 til 75c. 341. En Aargang Almindelig Kitte tidende, 1895. Jndtbunden. Nevfat Ofta 8150 til 75c. 342 En Aatgang Almindelig Kitte ttdenve, IM. anundem Nedfat fta 81.50 til 75c. 343. En Aargang as De Unges Bib M, 1M. sSttcerlt insbundem Mal M 75r. Bitt Davids Salmer. Oversat fta Weidan og stwsislt tut-deli, samt oplyft ved Anmætlntnget as s, J. heile, Mag. 223 Sider. Juki-indem Nevlat til soc. Muts-I pususmno must-. seist-MERMITH