-——, i w »
gpauskerews
it Wugemlig Nykiedg- og Oplyk
- uingsbiad for der dauskc Folk
i A m e r i k a ,
ndginet as
« DANISU umt. PU i L. 11(1·sE»
Blau, Nedr
-Dcnskekm-— udgam hver Tit mag og Inbeg
Brig pk Ausgang
III For-nein Statcr 81.50« Udlandet 8200
Bladet betales i Knäul-.
sestillittg, Bet.iling, Adkegjmmndting og
under angaacnde B! idst ak-rccseres:
DANleIl LUHL PUBL. llucskh
Blum sieht-.
Nebuktpn A. M. Astdekjett
Alle Vidmg til »Dansk«s1cn«s Jndhold:
Ifhandtmzcy Rotteipoüvanccr og Amtxek
If enhver Art, bedksz aduisserets
A M It »den«en, Blatt, Nebr
stttered m the Pust Utkice at Weis-. Neh»
II second klug matt-In
Advektising Rates made knows upon
Ipplicatiuw
,,Danskeren«
blivec findt nl Substxidemer. indtil udtryki
kehg Qpsigetie modtages af Udgioerne, vg al
Geld er betalk i Lonmsftemmelfe med de
Forencde Franks Postlovr.
Naak Lassetan benvender sig til FI lk bit
averteket i Binden enten for at kpbe has dem
ellet for at sum Lplygnmg om det avenetede,
bedes de altjd o. male, at de san Ave-Hish
mentet i deneL tad Der vix være itl gen
sidig Nym.
Læg og lærd ligc Net.
Tet er angaaende Jndsendelferne
i Anlecning af Past. Vigg Artikel
Im Metodisme o.s.v., jeg endnu maa
sige lidt for at undgaa Misforstaaelsc.
Der er de, som hat faaet den For-s
staaelfe, at det tun var Præstet og
Profesiforer, der maatte faa Ordet i
denne Sag, Lægfolket skulde hare
Mundlurv paa o.s.v.
Saat-an forholder det sig nu slet
ikkr. De forste to Svar til Past.
Big, hvilte fandt Bej til ,,Danfte:
ren«s Spalter, vat af Lcegmænd, og
den sprfte Artikel, der blesv fendt til
dage sen belt velftreven Artikel), var
sta en Priest. Hsan bemætte«de, at hatt
oilde have den for Ossentliaheden, og
derfor bad han om at faa den til
bage, kivis den Elle blev optaget i
»Dansleren«. Endnu henligger der
to Artitler angaaendse samme Sa-.
fra Pisa-ster, desuden nogle fra Læx
solt.
Naar jeg sitev, at ,,det var min
Tanke, at nogen af Samfundets
Embedsmcend maasie naekmest vilde
fple sig opsordrede til at svare«, sa».
foretrat jeg jo derved absolut ingen
uden for deres Embedes Skle. Der
Var ikke rettet Besiyldninger mod en
kelte, men imod Samfundet, og da
var det jo blot naturligt, om noger,
der i folge sit Embede respræsentetede
Ssamfundet, svarede. Thi om alle
Samfundslemmer, baade laerd og
lceg, tog fat paa at spare, hvor vilde
det saa ende?
Ten Tanle bsottvtser jeg altsaa be
ftemt, at jeg i denne Sag stulde have
foretruttet Ptæstetnes Jndlceg.
Et helt andet Spsrgssmaal er det,
hvot vidt det er rigtigt at aabne et
Vlads Spalter for et Spprgsmaals
Vehandling uden at give Anledning
tli dens grundsge Drsftelse eller la
de den uddebaterr. Derom faar en
hver have sin Meniug. Vi hat givet
Anledning til temmelig udføtlige Ub
talelfer paa begge Sidet, og det er
alt, hvad vi stylder Patterne i Sa
gen.
Bi lod Pasft. Vigg Betragtning af
Samfundet komme for Ossentlighe
den, og vi hat givet Plads for den
modsatte Betragtntng, og saa er der
Unledntng til paa anden Maade og
ved Lejligfjeder at fortsætte Amts
stonem lyoem der hat LML Person
ltg hat Redattmn ingen Tro til, at
Mater otn stige Spstgsmaal bidra
get til Guds Ringes Fremme kblandt
od. Og allmnindsi tm vi, at en
Irodertfttid tun-de tjene Werken
vott Kistefamfuud eller Guds Rtges
Sag i Mmtwdeligthed
Mr asinpd vi Fvchandlingem
faa Inart fom vt Forde.
Ossaaerdetjosietitteomut
W, sum der faat Ordet, men der
,M, M der Mr fast og strevei.
, Qsherer »Mit-c saa uheldkg
. Tiva man M) Milch
de, imod hvad der sitives, at deck si
ger og striver han, fordi han et Præfi.
Men der er en anden Forstel, jeg
et tilbpjelig tIl at gete. Der et vog
le, fom lau strive et ordentlig Spros,
udtrytke sig natutligt og godt, og der
er andre, fom ikke lan det. Somme
Tiber faar vi noget, fom det næsten
er umuligt at finde Meningen i. Et
hvert kimeligt Menneske vil fortw
dentlig holde os tilgode, at vi fere
trækker en velstteven Artikel for en
daatlig streven.
Dem-te Redegørelfe menet vi itke
just at stylde nogen; men paa den
anden Side maa Lcesernc godt vide,
hvokledes der Feldes Hus med Jud
jendelferne. Og Forstaaelsen mellem
os og vore Vennek kan itke let blive
for god.
CHka hvem der kan og vil og send
os Bidrag, som lan vceke til Gavn og
Velstgnelse for Reserve
A. M. A.
Opliøjelfcn af Kristus i Tro,
i Gudstjencftc og i Livet
As M. Rhode s, T. D.
iLrerfat af Ftlnver.i
Etorbeden og Trian i Vor lu
therfle Theolcgi ligger i den ovlmjedc
Plads, sont Den aiver Jesus Kristus.
Han er Grundvolden for Vor Tro,
Driotraften i vor Gudgtjenefte, stil
ren til Livet J bam bar vi alt, ca
tun i ham er vi fuldtonine. Tetre
er itte nni, og bog føler vi os over-»
bevift om, at det er det eneste, foxn
lsehøves at fremlicldes baade fra?
Prcedikestolen oa uden for. VantroenI
er virt"som, itle mindft i vor Tid niedl
de mange fotflellige Retninger, foin
Folt slutter sig til og gaa op i. eti
er muligt at drive bort fra en sil
ler Anketgtund uden at mcetle det.
Der er meee end not as Stenticisncel
. vor Tid til letteligen at tilfredss
stille mange med det, fom inkelioldikk
i den ydre Gudstjenefte, medens de
nmærtelig draaes dort fra det, soxn
bog er Grundvolden i vor leistne
Tro. Livet er alvorliat. Te fleite
er tilfredfe, naar det blot aiver e:
tilsparende Udbytte i Forretnina II
—ler Foknøjelsr. En let tolerant Reli-.
aion fordtes. Kot-set er en Fotfmcesz
delse for mange i note Dage. Jeiw
Kristi Fotdtinger er for store. Grund-l
lssetingelferne for et fandt Kristenlvl
er fcr fvcete at onfvlde. Det, ioin des-«
set Samvittigheden og giver en Fe
lelse as Silleched, blivet af manve
ketragtet sorn godt not. Tet er itte
saa haatdt at iaattaae Reistendowi
mens ndre Former. nied andre er
at vcete titlelia. Men at bcere Vio
nesbyrd om den gode Belendelle i
Tide og Utide, det et for meget. Nan
Tkoen hat tabt "sin beerende Kraft,
saa er al Inspiration og Sang dorte.
Kkiftus hat itle lcenger sin Trone i
Hiertet
Enten det et i Forlyndelsen, i Til
lsedelfem i Erfaringen eller i Pligts
iepfyldelfem saa maa Jesus Kristug
labsolut have førfte Plads. Er det
ilte en Grund til ftot Svaghed i
Menigheden, at den bestenite Beten
telse bliver faa lidt dtugt? Hvor
meget Fortyndelsen fra Predileftvlen
ei anfvarlig for dette, tst vi ikle sige.
Vi frygter for, at det mer end noget
andet styldes Tilbsjeligheden til at
asre det, som er lettest. Hvotdan der
nu er,saa et der ingen som helstTvisol
om Trangen til et sitnpelt, werben-.
sende Bidneglbytd om Naaden, som
sden er i Jequ Kristus. Paulus
lendte intet anbet, heller ille gjoede
Luther, efter at han vendte sig dort
fta alt andet, as hoff-let nvget i sig
»selv var godt, men dlev gjoet stadeligt
ved Misbrug. Oboe-for stulde vi
Ketstne holdes ttwage fka en bestemt
Udtalelse inn, paa hvem vi trot.
varsfoe saa billige til at tale vm alt
andet end Krtstui seh-. Det et en
ligefreni Pltgt og et Privilegium at
htte til Mentgheden og at iagttage de
ydke Former; men Orden en Forentng
med Krista- selv i fand lebende Tto
er vi ille hanc. Bi stal veete Hans
Btdner, men Ost-lede- ndeei at sende
liaml
Jeg ded, paa M ieg trot. Des
var heimlicqu i Wiens Mast«
W Mldm til dass WILL Der
et tagen and-n M, tagen andeu
»Mit-mode- R U me fande,
H
log Ore, hellere end det, som røret de
drybere Strenge i Sjælen, og alt bette,
Tvivlefngen er virtfom, Luntenheden
tryktende og Kirlens hellige Missirn
alvorlig truet. Dersom Jesus Kri
ftus i Sandhed fattes højeft hos alle,
vilde det faa være faadan?
T Et betimeligt Ord i den Retning
’sra »Ihr Lutheran«: ,,Lad os ikke
gletnme i denne vor Tid, at de yer
Former, Glaner og Ritualisme og
de embedstncrsftge Knerfald er itte
Centrum-met eller Kernen i vor Kri
ftendom, men Kriftns korsfæftet, op
ftanden og ophojet. Lad os itte gem
me ham bag menneftelige Former og
Ceremonier, men fom Luther og alle
de troende, der er gaaet spend, ophøje
vor Frelfer, hans Evangelium og Sa
tratnenter til Helbredelfe for Foltet,
til Frelfe for ndødelixte Sjæle«·
Trcessende og noble Ord. Lad os
vcere trosafte i at adlnde og over-holde
de as Gud beftemte Regler, men lnd
us sorftaa og holde det ftcerlt i For
arnndem at Maalet er aanfte sorfejlet
uden en bev:dft Lnbøjelfe as Jesus
Kriftus i og over alt. Han er Begon
kelfen og Enden i al Gndstjenefte.
Hvad vi trænger til, er mindre
Forvirring as Viltaar oa mere
Beftemthed i den relative Fremstilling
med afgjort Estertrnl paa Navnet
Jesus Kristus. BE er itle sene til
at sortaste Marinixnrtelfe, Helgem
Mellemtomfter o. l. Men er Prasse
siantstnen helt fri for saadant? Dei
crndrer itte Sagen, at den bar valgt
andet at lwile paa, fom om den stække
Sen as Gnd itte længere var «
Stand til at bcrre frn Menighed
frem. Er vor Tids osmsiggribende
legaliferede Losvlndiabed i on udenfor
Kirten meget bedre? Mænd og
Ftvinder vil helft vaere fti for det, der
tsdmnger, det, fom lover Liv gennetn
Tod. Det er let at holde sig til
Formen on cverholde Forftristterne;
men at tage Korfet op oa folge Jesus,
det er befværligt. Jetfuö lagde intet
fom helft Trnk paa det ydre, han
fremhævede sig felv. Seeren vor
fvldt tned hellkg Rædsel, da han sit
Lje paa hom. Hvor betegnende er
ilte de Ord, der folget ester- »Hm
lagde sin Haand paa rnig og fagde:
irygt itte!« Han dringet sig felv i
Verering med den ydmyg belendende
ved hans Fødder. Han gør det til
alle Tider· Derved stadsæster niJ
Eefeglet shan sin Ret til den umiddei
bare Forening mellem sig felv os.
fine benaadede. Han, cg han alene
indtager Hsjsædet i enhver troendcs
Lisette Hvillen ubodelig Stade
asftedlotnmes der ilte ved at totnine
bcrt sra det fande Centrum for Lin
og Kraft Hvor onrlsnggelig siuide
ket itte undgaasi Konsirtnantklassen
cg hvor som helft. Det, fotn flal
fretnholdes i Tide og Utide, ssrft cg
sidst, er Jesus Ariftus. Det er en
blind Leder, sotn fsætter noget fom
helft imelletn en Sjæl og dens Ful
fer. Mefteren felv har i sin SamsJ
tale med Kvinden ved Brsnden læet
es at omgaas Sjcele. Paa famnte
Maade tog Phillip paa Gildingen.
Hvor betegnende et itke hans Juve
hed angaaende det vdre. Hans For
langende var dette: Dersom du tret
cis ganfte Hiertr. Denvfastsatte An
ordning var itte gletnt, men den ind
tog den sekundæte Plads. —
En blot og bar Antagelfe as en
beste-at Trosretning er intet Vidnesi
byrd om Jer Kristt Rande. Meint-,
sotn ingen stelsende Kundislab hat
hast otn Jesus Kristnö, hat were end(
en Gang gjort fig til thkænwere fort
en eller anden Trostetning og derved
afstedkvtnmet met-e Fortrced end godt.
Den enefte«Maade at gaa seetn paa
over-for de Meelste er at holde Kristqu
frem svt dem, at instftere paa en suld
cg apktgtig Zusagen- «f hqm vevl
peksmrlig Tro, han« svm dsde soej
von Syudek pg meines in m net-H
fett-these Dette maa sie baade
for deres Freife og for, at stiftete
tan met derived Dette ee Tit-eng
Mach og dette alene givet Trer
sm Verdi. Kristns er alt sor den
sit-W. Frist-us er alle Ting i hom.
»Im et den fttlte vg den sivste Jeg
M- leg W. Jeg les-et i al Entg
hed, jeg slplder Malen-M Selig den,j
sont t Tro, t Stil-We ist«-Me
W, t W fnldeligen Vater Btdness
M ptn de Ded, som« hugh Price
W steile-mi- ew m sin;
We ;»
; HWI III-satt leg-Iw
) Quer end alt i Ug fes sandt. « «
En Oplysning.
I Da jeg bar etfaret, at ver er nagen
suksakhed mev Hensyn til, hvad vsi
Koffer at tage Regeringsland i Dane
1vlle den nye Koloni i North Dak»
steil jeg oplyse at fokuden de 16 Dol
lars og 25 Cents, fom man maa
betale i Williston for at faa Paspikerne
uvfccrdiget og ..ssled«, kostet det end-—
videre 5 Dollars for at faa sit Land
udvist og andre 5 Dollars for Kote-·
)tksj nd til Landet. Levnedsmidler
’medindbefattet. Alt i alt foruden
Billeten til Williston Lager det omttent
26 Dollats for at faa Landen
» Ter er nu over 50 Danskere, som
bar taget Land i den nne Koloni —
«og der er Plads for flere endnu.
L Je n s D i xe n·
Eu Smule af Ungatns
Historie.
Med steigen i Øiiasien endt ng
Krisen i Højnotden vceientlig over
ftaaet et Verdens Opmcerksonihed for
ijslstittet nied støkre eller mindre
Exiasnding benvendt paa llroliahedew
ne i Ungarn, bdilke truer med at san-—
derrde Baandet melleni de to Lande«
bdie Feroner dviler paa Frants Jo
scig Herein og derved forftnrre Li
sgevasaten i de eurospceifte Forbold
Tet snnes som der bog Steinbi
navet, saavel som maaske oafaa h:s
alle andre vesteuropceisle Felt, fin
deg en vi-. Tilbøjeliahed til at se ned
paa llnaarerne som et lavtsunlent,
halvt civiliseret Folteiærd Dette er
doa vist verfentligt ugrundet. En en
gelst Historiestriver talder dem de
bedfte af Liiteuropas Follesiag, cg
med Heniyn til Frihedssians og Na
tionalfslelie fortjener de at nævnes i
Forbindelse med Srejtserne.
Teguden dar det aldrig forglemi
mee, at Ungaterne hat gennem man
ge Aar-hundreder været Civilizatio
nens og Kriitendommens Bolvært
nnd anternes og Tartarernes An
gieb
Ungarerneå Fuhrde der taldte
fiq selv Magiarer, oa sagt-e fia at
nedstamnie fra Magoa, der Mde
,,3ttcck«, forlod tidlig deres optici
delige Hjemstavn paa Centralasiens
vilde Eletter og opslog dekes Telte
ved Faden as Uralbjærgene og langs
Volgaflodens øde Bredder i den fnds
astlige Del as det nuvaetende Rus
kand. Derfra brod de op i Slutnin
gen af det Lende Aarhundrede og
oveksvptnmede og indtog de frugtbare
Donaulande mcd Vesi. Ligesom At
tila 400 Aar tidlxgere med sine Hun
nen saaledeg rasede Magiarerne nie-d
Jld og Svætd under Anførsel af
Arpod, der blev detes istste Kotigen
og hvis Slckat sad paa den ungarfte
Trone indtil Hapsburgernes Tid,
indtil de blev overvundet af Henrit
Fuglefanger Aar 934 og af Otto den
Stote 955. Dermed var detes Magt
kmdt og Kristenheden befriet for en
kverheengende Fore.
Detefter flog Magiatetne sig til No
i Egnen oinkring Donaufloden, hvok
de endnu bor, og imn gradvis under
Jndflydelie af Aristendommen nead
Stutningen af det 10. Aarhundrede.
J de folgende Aarhundredet maatth
de fsre stadige Kampe mod Tartare:,
Kosatteiz og Tyttet, der vilde for-,
trænge dem fra deres frugtbate Lands
lworfor de maatie ssge Hjæslsp hos
deres Nat-ver mod Nord. Allerede
Aar 1487 blev Albekt af Øitetrig,J
som den fsrste af det HopssburgsteH
Has, valgt til Konge eitet Dnsie af;
SigiMund, den sidste Herster as Ae-’
podz Sleegt. l
J Begyndelsen as det 16. Aarshunil
dtede blev Tyrtetneö Magt undekj
Sultan Salt-man den Pragtige iaa»
stot, at Ungakeneöv SelvsteendigheH
sont Nation aldeles git tabt, og das
Tyrkerne osmsidee blev trængt tilbagei
af de Ostetrigste Baadem reduceredes.
Ungarn til en titetriwsi Pwvins. !
i Lisesom i Mmen vandt Refor-?
staat-innen Maa i Ungarn stvr Frem-;
gang, men dette gav Anledntng ttl
kwgelle og Underteytkelse fta de
stateser Istrrrigsie berstet-es Side;
wen det haaWe Stag blev dog til
Met 1784, da det tysie Sproß blev
indfset som Rets og prg i
Landst.
Missotnsjelien med det Mretqste
Regtmente, Meist as den tatentsfulde
og energis- Mtriot LWg Wiss-Ah
den Gans redigevede et Mad,
T
815 for site Ugcrs Opboch og Linden-Entoz
Elevek optagcs til enhver Tid.
Skriv eftek Katalog. J. P. JENSEN. Box 337. slsik. Nebr.
Syst-Ex- .»GWLHMQUWHHJ Es
X ex Eis-»- IMSWGWW
DÄNA COLLEGE
FI smukk s.(-tig«kzssm18. ku Rsusz
L-» umks Tom meisthelscn Not-Ia
V Lyso sk»l»s.tuor. Izu-Inei- (sbokthand Tut-g u’l1’gs)pe— O
Es! UPWMWIUS VEC DUMps Äneis-sie Elementækfum
kJs «l’jsissmnsnclv GymnastilksaL cole (to ellek sit-e Aar).
61k Hur Ums-unlink Music CVICML UTLOI UT NEWTO
» » . . - Pol-beratende stil Sominmiket po
c! Mmsspn lllngmsz lytekniske og 1«:un!hrngs
fj Pure-(lrajx, Taler-, Oplæonins Maler o. s. v ). O
I .
is Kuhsimmtionsun(lekvisnlnk. VCMCSUSECOIOIIIY HEXE-NUMB
« Aktien-state (l«nns1brug). Z
Yes-M
I
t
f
»Rædslet lan blive forebygget.
—
net, cg da den ftore Fkihedsbevægelfe
gil hen over Europa i Aarene 1848:
50, saa bkød den ogsaa ud her i aas
bent Oprpr.
Under Kossuths Ledelse modftod
Ungaterne en Tidlang med Held de
pfterrigste Vaaben, men saa kosm Rus
serne disse til Hierw, og Ungakerne
maatte underkaste sig Paa Naade og
Unaade og måsftede derved deres Kon
stituiion og den sidste Ret af selbsten
oiahed. Dis-se og adslillige andre Ret
tigheker blev dem imidlettid tilbage
givet ved den nuvcetende Kejsers
Tronbestigelse 1867, og et Forhold
blev oprettet mellem de to Lande no
get i Lighed tned det, der indtil for
nylig hersiede mellem Nokge og Sock
tig. Frants Josef lod sig højtideliqt
lcone fom Ungaretnes Konge. Han
udstedte Amnesti til alle politiste For
brydete, og alt flulde verre glemt og
godtz men der fandtes bog et Patti
af Follet, som ille var tilfreds her
med. Kosssuth felv nagtede at aner
lende den nye Ostdning og maaite
deriot dlive i Landflygtighed i Ita
lien, hvot han døde 1894.
Detke Parti er det, hvis Ledete
nylig blev afvist med Hulde, da de
fvtspgte at bringe Foltets Krav for
Kejsetens Stre, og hvis Harme giver
sig Udslag i de hyppige Ukoligheder,
som Bladene meldet am.
Det staat imidlertid til at haabe, St
de mere besindige Elementet paa beg
ae Sider maa komme til at raade,
saa en Gentagelse af Botgerlkigens
H. Slov Nielsem
Sior Obstes-Ottqu
Izu-Her til iixscmnlcntlig nctlsut Pris
Itckt)·t Lorjligimncm Kuh nugle us klisyis
billige Zog-tr. imlcn de er udsolgL De
udchulte Nmnnk cr solch Da vi ikke
kim skistte Her-.- ikuqcr til st- unten-te
tax-e Frisch must Bestiman just-codes
saure-L »in man Onsiær nnglss Eis dtsm
its-gerne lud-ende- puri»lrit.
ji«-gerne bis-titles cftcrr Nummer
312. Den Notdisie Kitles Grund
lceggelfe og forste Udvikling af A.
D. Jøtgensen. 906 Siber og Til
læg 111 Sidet i Omflag. Nedsat
fra 36,40 til M,00.
813. Søstende, Jortcklling of Kap
pel Backen 271 Sider i Omsiag
Nedsat fka 60c til Böc.
314. Middelaldetens Magi af Vic
tor Rydberg. Overfat fra Svenst
med Forfatterens Tilladelsr. 170
Biber i LmsL Nebs. fra W tkl 4l)c.
315. Selterne i Danmarl med sm
lig Hensyn til deres Afvigelfek t
Lceten af den evangelist-luthersie
Kitte. As H. G. Saabye, Sowie
præst. 400 Sider i Omsiag. Red
sat fra 82,00 til 81,00.
316. Kristenliv i Danmart gennem
hundrede Aar (1741—1840)· En
gabelig ForfamlingB-historie af
Fredetit Nygaard. Den fynste
Opvceltelsr. 450 Sider t Omslag.
Nedsat fra 82,80 til 81,00.
317. En gammel Danmarlshistvrie
for Aar 826—1157, almindelig
laldet RoölildesKtsnnilm Oder
sat fka Latin as M. BtedödoM
32 Sidet. Nedsat fra Isc. til sc.
318. Episoder as det hauste Falle
liv, samlede af J. L. Rohmann.
204 Sider i Omllap Nedsat fta
50c. til 20c.
319. Missions - Foredtag af A. E.
L. Grove - Rastatt-few 344 Si
der i Omslap Nedsat fta 8140
j sit 7oc.
ZW. Bidtag til han- Egedet og den
gttnlandsie Missions - We
1721—1760 —- efter ttylte oq
utrylte Nil-der of h. M. samt-.
348 Sidet i DURCH Nedsat frs
82,20 til soc.
821. Mindre Arbeit-eh Fedtelandi
st- erthold og Aultggender as Dr.
heutik Ritplai Elausen. Udgtvet
efter hau- M as Dr. Wams
.—
Clausen. 788 Sider i Omslag.
Nedsat fka 85,00 til 81,00.
822. Den Christelige Vished, Apolos
getille Underføgelser med scrligt
Hensyn til Franks »System der
Christlichen Gewissheit« af Henrh
Ussing, Sogneprcest. 242 Sider
i Lmsl Nedfat tm kflLH til Mc
323. Dei Evangelisle Kitlelivs, Nu
tid og Iremtid of Dr.Hentil Niko
lai Clausen. Anden, af Fokfatm
ten gennem og omatbejbede, sor
øgede Udgave. Udgivet eftet hans
Ded. 2 Bind. 815 Sidet i Om
slag. Nedsat fra 82,40 til sl,00.
324. Johannes - Evangeliet, For
tollet af Dr. H. N. Elaufen. 422
Sider i Omslag. Nedsat fra 82,40
til 81,00.
326. Leb-je Ritte. For og Nu,
ved J. P. Jørgensen. Personal
historifle Optegnelser om Geistligs
heben og Lærestanden i Leb-je —
Smotum Pastorat, med 6 Billedek
udgivet med underftøttelse af Uni
versitetet. 68 Sider i Lsmslack
Nedsat fra 40k. til 25c.
327. Den dansle Landsbysloles Hi
storie til 1848, af L· Koti. 116
Sidet i -L)mslag. Pris nedsat fka
35c. til 25c.
828. Kristelig sLedsager. En For
manings- og Trostebog for unge
og garnle, af Lauritz N. V. Bals
lev, Sogneptcest for Haarslev Me
nighed paa Fyn. 208 Sider i
Omflczg nedfat fra 80c. til 40c.
829. Ny og pralltsl Dyrlcegebog
som leerer, hvorledes andmanden
lan lende og med lidet belostlig
Midler let og sillett helbrede de
hos Heile, Horntvæg, Faar og
Svin almindeligfte fotetommende
Sygdomme. Tillige indholdende
Anvisning til de i Bogen fere
sttevne Lergemidlers Sammenfxti
ning. Udgave as 1876. 336 Si
der i OmsL Nedfat fta 352 til 5(Ic.
Ists-O. Norden, Tyflland og Bis-rn
ftjerne Bjørnfon. Af Vilhelm Bir
ledal. 44 Sitzen i melag. —
Nedsat fra 20c til Mc.
Isl. Den lristelige Visbed eller
»Troens fulde Forvisning«. 101
Sitzen Godt indbundeit Nedsat
fra 8120 til 60c.
332. Hoad er Tennode As Fiede
rit Jungersen. Et Jndlæg i vore
Dageg Trossttid. 228 Sitten Godt
indbundm Nebs. fra BLLO til 90:.
333. Jatob holnn Udvalgle Styl
ler af Menigheoens hellige Stiift
til hver Dag, Morgen og Alten;
lnyttede til Evangelietetsten. 241
Sitzen Fint ind"b. Nedsnt til 60:.
its-L En Aatgang Jndre Missions
Tidende,1896. Jndbunden. Nev
fat til 80c.
835. Jesu Samtale med Thomas og
Philippus om Vejen til Himlem
Udlagt af Luther. 148 Sidet. Ind
-bunden. Nedsat til 30c.
336. En Aatgang af Missionsbus
det, 1894. Jndb. Nedfat til 40c.
387. En Aatgang as Missionsbudeh
1897. Jndb. Nedsat til 40c
338. En Aatgang af Missionsbudet,
1908. Juw. Nedsat til 40c.
339. En Aatgang at Kristelig Sam
lek, 1903. Jndlx Nedfat til soc.
340. En Aargang af Almindeltg
Kirtetidende, 1894. andbundem
Nevlat fra 81.50 til 75c.
341. En Aargang Almindelig Kitte
tidende, 1895. Jndtbunden. Nevfat
Ofta 8150 til 75c.
342 En Aatgang Almindelig Kitte
ttdenve, IM. anundem Nedfat
fta 81.50 til 75c.
343. En Aargang as De Unges Bib
M, 1M. sSttcerlt insbundem
Mal M 75r.
Bitt Davids Salmer. Oversat fta
Weidan og stwsislt tut-deli,
samt oplyft ved Anmætlntnget as
s, J. heile, Mag. 223 Sider.
Juki-indem Nevlat til soc.
Muts-I pususmno must-.
seist-MERMITH
