Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Nov. 25, 1904)
Den lyte Gub ("’l’tte Wir Gott«.) Roman om Mexikos Erobring. Uf Lewis Wallace. Paa Danst Ved Vilh- III-Eltern CertsaU Der blev nvgle Øjeblits Tavshed, -— saa fagde Guatamozim »J mener, at Kotigen har forurettet Jer? Nu, det er muligtt Men hvad Grund giver det Jek til at nvve Mv med mig?« »Ih, det er sandt!« svarede Jztltkl niad fotandret Stemmetlana. »Bei Jet tierovet, saa Slaverne itke tan inmi« Guatanwzin blev siddende tet op. Men Jztiil sæn tede Stemmem »Komm hat en Dotier, svm han lalder Tala, ta ivm san elfler sont Lyset i sit Paladg.« Intet Svak. »F iender heade?« »Wenn ille hendeg Navn!« bruste saa vlndsetia Staatenstoin op. ,,Hv-vrfor ittes Jeg elsler spende, - og hvig itle J havtde vieret, ’Tzin, faa vilde ogfaa hnn have elslet mig! . . . Dgfaa J hat ajvrt mig Uret!« cuatamvzin sad med ryntede Zjenbryn og stinkt-: over thd Lysstæret over Staden. »Hun et niin Slægis ning,« sagde han saa, »vi er votfet op, næsten som Broder da SIfier, fra vi var smaa. Oderalt var di samtnen, - - jeg maatte jv elste hende!« .,J ntsfotstaar mig,« svarede JztliL »Im vil have bende til Hustru; J atttaar hende af Ærxierrighed J set i hendes Oer tun ester hendes Fadeks Zwar-« Saa stiftede pludsclig GuatamvzimHoldnina »Na tan det væke nsv"«t, Tezcncanek!« udbtød han· ,,«fvrrædeci mod Konqem Udæsining va Haan imvd mig, - -- ved den heilige Soll J slal komme til at staa mig til Ansvar, Stjold ismod Sljcsldi Sandt not, jeg udgyder nødig Landsmænds Vlod. Mcn s-« i Morgen hat vi Quetzal Fest; saa sial der tamves mod de bedsie Fanger fn Tenwlerne, i Adelens va hele Foltets Paasyn Tor Zu iaa bevise, at der er tonaeltat Blvd i Dia? Jeg ospfordrer Dig, Ssn af Hualpilli, til at dele Faren med mig!« Tezcncaneten tav, og Guatamozin forftyrrede ham itte i sin Grublen. Han gav blot sine svrte Slaver en Orqu — og Baadene fle afsted svin vinaeløse Fugle . . . Midt ude paa Søen havde man stundom maattct dkeje If for svønnnende Hader, smn enten laa for Anker eller Iom dkev for den svaae Brise. Nu, da de nasrtnede sia Baden, blev disse Hader talrigeke, faa man tilfidst tvede iom i et Artipelag. Fra mange af dem lnfte Falter, fra andre lød Sang og Flnjtespii. Hvett Øjeblit mødtc man Vaade med Lyater paa kaftavnem som roede ud til Haveknr. Jnde i Stab-In steg Flammerne fta utallige Altekbaal til Vejrg vg belaste ilygtiat Templernes Taarnc, hvide Bygninger. Tkæet i Hamme. Og man saa’ dcn nendelig lange Pia-Man inde bag hvillen der lød en uafi brudt Summen vg Butten . . Saa tdrejede man ad en Kanal ind i selve BUen Los faldt ad over den Vei, som Baaden siulde, —-—« den abe iteznte Summen blev til Menneistestendier og Stvj af Al flens Arbede Atter modte man Baade, fokn snatt bragte Fragt ellek paa Tvtvet indtøbte Vater, og snart igen rvede assted med unge Mennester, der sang lystiat Hist og her fsrte Travpetrin fka Kanalen op til en Portal, hvor der stvd btoget ticedte Mennesier. ---- det tog sia nd næsten fin et Sitylle Kaknevat Men rwdelig naaede man hen til Hovedqaden, som fra Judgangspvrten mod Svd lob gennem Staden i hele deng Mengdr. Saa bøjede Jztltll sig til Siden og wrxe let red sin Medtejsendes Stall-en »Hualpillis Søn tager imod din Udfvtdring, letet!« fagde han. »Altsaa i Mor gen, paa Idanvpvladsen!« Indte Ovd blev der itte vetsleL De to Fjendcc stiltes va ssgte hvet sin Mi. lll. Spnadommen paa Væggen. Den over Staden lød Tempel Bagterens Raabt nu var den føtlte Fjerdedel af Ratten gaaet. St af Byens talrige Templek laa i Ncetheden af en stoe aaben Plads. Det var bngget af en af de førftc Konger i Terwititlan og bestod lsom alle Tempel-Pyg ninserne fta den Tid) tun af en Etage og et Taam Mod Syd vendte det ud til en KanaL paa de tre andre Sidek hegnedes det af ntsandshøje, stensatte Mute. Det bavde Form af en Fittant og stralte sig over et ftokt Rum. Jsfølge den aængse Tro, at Morgensolen btagte Held og Lytle, vendte Facaden mod Ost. Her fette en mægtig bked Ttappe op paa det flade Tag, paa hvig Midte den var tejst et rundt, med sælsomme religrrøse Symbolee udlkasaret Taarn as Tra. Traadte man ind ad Taarnets Dere, stod man stralö for Guden Quetzals hellige Aasyn. . . . Uden paa Taarnet føete en Vindeltrappe ap til Toppen, hvor en evtg Jld flammede fka en llrne. Og endelig git der imtrent midt ud for Taatnet, mod Vett, en bred Tkappegang fta Taget ned til et Gaardgnnn, sont inde sluttedes as en Sojlegang. Fta Ssjlegangen fpkte attet Dste og Vinduet tnd til et Myldet af Vaaningstum og Gange. Herinde, i en evig Sturm-ing, havde l fordums Ttd et talktlgt sog mægtigt og simmnelt Præstestsab bedt oq dtmt og ltudeket. Thi den Gang husede hver af Bya ningeng utalllge Celler en bodfcerdig Man-l, og naar Ida-gerne var vendt tilsbage fka Reig, havde deteg fortte Gang været til dette Tempels Alter. Wen Montezuma havde ladet opføre en nn Bygning og havde i den ladet opstille et nyt Afgudsibtllede. Og ret som tm en Konge maatte væte Uogere end Traditionen til at slabe Gaben havde Follet hurtigt vendt den gamle Helligdom Ryggen. Oppe i det gasmle Tot-Zaum tkonede vel endnu den Billedstøtte, sotn man sagde, at Quetzal fels hcwde udsiaaket; endnu bestandtg siuede dens hellige Unsigt ned fra del luftkge Rtge, og Bindene viftede med »J!d-Fjetene«, soim twnede dens hovety og l den lsftede hqand holdt den endnu et gyldent Seel-ten t den anden et Ialet Sliold, —· Sindbtlledet paa Quetzals Mast og l, .Herli(shed. Men de pr-æfteklce’ote Tjenere var forsoundne. og Bygningens Celler ftod tonvme. Kun en enefte paba (Præft) boede her endnu, ozogtende det hellige Billed samt Den heilige Jld . . . og forøvrigt i sin blindt begejstrede Tko forvetslende saa temmclig sin Mensing med Gub dominens. Jlden deropspe i Urnen spaa Taarnets SOids kastede et kwligt Stier ned over det flade Tag. Tcet henne veo Taarnet itod hin Templets sidste og eneste Pkæst, Mualox, Ilwitiflachnet og i en Slags hvtld Mesfefærk. Erindringen Iom Dage, som havde verket bewmmeligere for hans Tempel og hang Nutz lagde ham bitte Ord paa Leben; han lmumlede ljen for sig: i »Al, Azatlans Born, J er flvatet fra hans Alter, »der ligger Stov paa bang Sljoldt Morgenen gaar søvnig ;op over hans Trappe, intet Fodttin vætker hom, ingen sp Jger hans Velsignelse. Er Dalen maaste blevet uden Fragt weg Haderne nden Blonsiter, siden ha n maa savne Gaver og Ofre? . . . Men oe Jer, Dagen er ncer, da han atter ;flal ser ned coet Talent Han sial komme, itte fom 1 jgamle Dage, da rig Høst msodnedes under hvert af hans »Fodtrin, nej, ifort Mictlanssy Magt stal han komme med »llglen i sit Slød og Die-den i fin Haand. Vend om, vend jom, Born, at itte Tenoktitlan ital lægges ode!« - Der lod pludselig Trtkn fra Sandal-betlcedte Fødder »Na Tagetg Fliser. To Mcend tom hen til paba’en og Istanosede Den ene havde Heette over Hovedet og lang »sort Kjortel sum en Præftx den anden var isprt fuldsftcendig Krigerdtaah ftammet, fferbefat S-olv-Hjelm, fort, stetem tet, Delssbmwnmet KjotteL Tnnika samt Skærf om Livet; i Haanoen lyoldt han et Kastespyo, paa Forsiden af hans Stjold var Der malet en Ugle. Han var hof, udmærtet velftabt on forte sig Incd regte syrftelig Anstand; det stcerkt folbracndte Ansigt havde et mandigt og dog mildt tldtryt; lmn tunde vel væke en 25 Aar· Det var thn Guata—1nrs, et JJionstcr naa en Ast-el, udtuftet med alle sin Rates bebtte on med tun faa af deng flette Egenftaber. »Mnalor!« sagde Monden, Tom Var klcedt i Preneste dragi. ; Puban vendte sig oni imosd dem og tnælede faa nsd "og tyssede Tagets Stenflise. ,,Tilgiv, Konge, Ebers Ska ve!« sagde ban. »Jeg stod og drømte om mit Land.« »Rejs Dig, Mualor,« svarede Montezuma og flog Hceten tilbage fra Hebel-et »Velsianet er det Stov, som th Slæg bekørert« Lyfet derospspe fra Taarn-Spidsen stinnede Monte znma lige i Ansigtet. Han havde en bred, traftig Bande, buede Øjenbryn, lige Næsex over Overlæben bar han en tynd Knebel-shari, om Hagen tyndt, mørkt Stæg. Hallen var rund on svaet og indfattedes af en Ftraoe af Neid Itraakx Han havde et meget bindende Poeten, talte llakt jog tlangfuldt. I »Manqu en Stierne er gaaet op,« sagde Mualox than havde reist sig og ftod nn med nedslagne Aue og Hænderne foldeke foran Brhst"et), ,,siden Monteznma sidste Wann tnælede for det gamle Alter-. Der er ikte faa stunk mel en Reanvejrcskag i en Fnrrestov, fom der er n:1 i Quetzals Sind!« Kongen rtmtede Pande, men sparebe itle. J Siedet for rorte han med Haanden ved GnatamozinZ Arm oa fpurgtu »Sagde J itte, at Puban havde voget at for tcetle mig?« Mualox tog Ordetk »Jo, saadan er det, Kongek Palmen hats tun beholdt faa Venner nu, da hans Reli exion og hans Gud spottesz men Tzin Guatanio er blevet hatn tro. Eiter min Anmsodning begav han sig til Pa-» tat-set Vil Montezuma værdiges at folge fm Tjener?«! ,,.f,)vorhen?« »Ach i quningen.« stongen betcrntte fig et szeblil. ,,Naa, lad Anal« saqde hcm til fin Ledfnger. Og de fulgte med Paban. Han forte dem først ind i Taarnet, hvor purpur farvede Lamper brrknbte rundt om Gudebilledet, fom de tnælede for. Sau tog han et Lys sra Alteret, og git foran dem ned i litaavdsrummeh og derfra gennem Sinke gangen ind i en ftor Hal. Vejen fnoede sig som en La byrilntlz og bacwe Kotigen og bang Ledsager studsede, da te atter og atter fteg ned ad Trappetrin og git og blev Ved at qua. Men Mualox ftred husvant fotan, han be tænlte sig ilte et Øjeblit. Endelig stawsede han og holdt Lyset højt i Vejret. Eaa faa’ de en raat udhugget Mut Aabning, som var lige stor not til, at de en for en lunde flippe igennem den. »J hat jo ltkst lesunnlnxthL Vise Kongc".3« sagde han. »Mindes J det Stiel-, hvor der staat-, at før Tenottitlnn blev bygget, var der blevet ipaabegyndt et Tempel med Kanne, som stralte sig langt ind under Søen? Og hufler J fremdeles, at der staat-, at i hkne Kantre opbevaredes en umoadelig Stat, oq Pan Væggene stod at lasse Spaadonnne, som en Gud havde sitevet?« »Ja, jeg mindes det!« svarede Kongen. . »Seit betro Eber til mig, og jeg sitt-l vise Eber det altsamsmen!« Han traadte ind i IlluvAabningen og tilføjede: ,,Nu staat jeg under hint gamle Tempels Istlige Mur!« - -- Te to andre fulgte efter ham —-— og studsede: »Se Eder Din, Sionge!« sagde Mualot. »J et i et af de Kanne, som ncevs nes i den hellige StriftP Lsnset osplyste tun en lille Strælning, saa det var ille let at siønne, hvor stort Rumsmet var. Det saa’ ud sont en stor, af Naturen frembragt Hulex men Gulvet var belagt med dels røde, dels graa Flisek, og Hist og her var store, ntilhuggede Sten væltet ovenpaa hinanben for at støtte Loftet. Medens de qil videte, fagde Mualox: ,,Paa begge Si der af os er der Rum, hvorigennem vi lunde blive vev at gan, indtil vi i Stormvejr vilde tunne here Søen bruse "oppe over vore Hoveder.« -— —- Lidt efter rom de forlii nogle Søjler og detefter til en stor P-ort-Bue, hvorfra der flog dem i Mode et mesten dagllart Lys. »Der er Stedet, Konge!« sagde Pabaenx «saml nu jekt Mod!« De traadte ind gennem Portbuen og stod i førlte Øjebllsck helt blændede. Mualox var gaaet lkdt i For-beim hen til et ftort Stett-Vom ,,J studierW fagde han· »Ja ·) Astekeknes Helmshe; Uglen vik Diervlens Sindbilled. «) Den guddommelige Bog euer Azteternei Bibel. « ogsaa jeg hat st"ndset, indtil jeg sorstod, at her hat en Gud boet. Se Eder om, Konge, betragt, hvad Quetzal hat siadt!« Rummet var stsort og sirtantet. Plumpe Søjlet med allehaande sælsomme Udstcetinger bar Lsoftet, det var over truket med et Gitterværk af glinsende hvisdt og gult Me tal; Lamper, som Mualox havde tcendt i Anledning as det kongelige Beng, brcensdte rundt omtring. Mellem Søjlerne stsod svcere Vorde, sog paa dem igen stod wand-H høje Urnet og Staale as Sølv og Guld, hvori der var tidset G«ude-Billeder. Og mellem Staalene og Urnerne laa Dynger af Rubinet og Perler og Brillanter, hvots iblandt den vkostelige, matgrønne aztekiste Smaragd lhstc med tnssldt Stern Men som Vogtere over at den begtavne Hetlighed stod hist og her paa høje Sotler kronede oa vaabenssmhtkede Statuer, et stort og ktigetist Folks Konget eller Halvguder . . . Montezuma var malløsz han saa’ og saa’ sig om i det gyldne Statlam·tner. Endelig vendte han sig med en cpselraende Mine osm til Mualsox. »Vil Kongen saa tro, at han-«- Tjener talet sandt?« saade denne. »Quetzal hjalp mig til at finde Kamret; her er Statten, hvsorom der staat strevet. Men jeg har nd gravet as Mørstet en Stat, som er rigere endnu, end hvao J hat set: et Budslab til Eder, Konge, fta selve Guden!" Montezuma blegnede og saa’ ængsteligt paa ham. »Jeg slal vise Edcr, strevet as Quetzals egen H-aano, at snart er det nde med Ebers Kejsetrige, og at hver en Jordens Vind er svanger med Nød og Jammer for Eber oa for EdergZ Sttisten staat paa Væggene. Folg med!« Han forte Kongen (hvem Guatamsozin folgte) hen til Begyndelsen af den østnge Verg, hvsor der i firkantede :IJtatm-or-Paneler var udhugget, i Basrelief-Stil, Billcds strist og Billedser as Menneste-S«tilkelser. Øjensynlig flhldtes de den samme Haand, som havde skiabt de for o:n lalte Statuen Rundt ornkting de hvide Skikkelser var der indlagt grsove gtaa Korallen saa Figurerne traadte starpt frem. »Dette er Stristen, Konget« sagde Mualox; »den l-—eaynder her og loher Vetggene rundt. Om J behaget at liøte eftet, slal jeg læse den for Edet! . . . Denne Figur et Stammens sørste Ronae; de andre Figuret er hans Tjenete. Boastaverne fottæller om Vandringen herhen fra Norden. Lasa Mcrtle til, at den forste Del af Stristen -— Begnndelsen —- findes her i det notdllkgste Felt paa den astte Vag!" De git videre, fta Fett til Felt. Allesammen frem slillede de Optrin af Stammens ErobringS-Togt paa dens Vej mod Snd fta Azatlan, dens fjetne nordlige Fædte land. Saa tom de til det forste Felt paa den sy dlige Vasa. ,,Hvad vi hidtil «saa’,« sagde Mualox, »var det sotste Assnit af Folketg Historie; her« beghndet det andet Afsnit. Set J, Kongen staat paia en Klippe; en Prasst peaer paa en Ørn, sotn sidder paa en Kaktus, med en Etat-ge i Nat-bet; endelia hat Stammen naaet det Sted, hvor Tentttltlan slal bygaes.« - - Han ait videte til nceste Felt: »Der set J Templer og Paladser7 Kongen hvilct paa et Lese. Staden er bygget.« «g idet han ttaadte hen foran det tredie Felt, tilføjede han: »Lceg nøje Mcette til dette Billede, Kongel Her indføres en ny Figur. Se: J, han staar for-an et Alter, hvotpaa der ostes Frugt og Blsomstcr. Det er Quetzall Til hans Ære, ved J, brin aes der ille Zlagtofre. Mine Haku-der er itte smittede af Blod.« Gnden med det lnse Anstat, de flaarende Lotker og den jckvne Drnat lod til at gøre et starlt Jndtryt paa Montezntnax thi han blev lcenae staaende og saa’ Paa Billedet. Lidt langer-e fremme tom den samsme Figur Egenx mei! her qit den ned tnod en Baad, og langt til-— bage i Baaarnnden saag Folt, Templer og Paladset Mnalor fortlarede: »Ze, Konku, her drager den lyse Gnd bort fra Tenottitlam man hat forjaget ham. Det var den sorgeligste Dag af alle sorgelige Dage!« Og videre gik de fra Billede til Billede af den azte tiste Historie- Saa koin de til den v e s t l i ge Mut-, hvsot man i det føvste Fett faa en nna Mond feje Traplpen op til et TempeL Da blev Monteznma oiverrastet staaen«de, og for forstc Gang undslap der Guatamozin et Par Ord: ,,Konnen!« usdbrød han, »Kongen!« Saa fuldlomment lignede hin unne fejende Mandgperfon Montezuma. De folgende Felter paa denne Vceg fremstsillede Montezumas Kronina, bans Felttog fangne Konger, der Ihyldede heim. Paa et as de allerfidste Billeder saas igen iMontezuin-a, oa hele 30 tongeligt klcedte Figurer nærinede Jsig heim, hver med en Krone i Haanden. Montezuma blcv staaende. ,,Hsvad betnder det?« spurgte ban. »Vil Kongen behage at sige sin Slave Tallet paa de Stæder, som han bar erobret?« Monteznma tæntte et Øjeblik efter. ,,Tredive,« spa rede han. s »So-J er Bereiningen ogfaa paa det Punkt nøjagtig, Konge!« sagde Mualor. »Den begyndte med den første Konge over Tenottitlan og hat fulgt Foltet helt ned ind til dette Dieblit Mener J, at et Mennestes Haand tan have siabt dette Stattannner og bestrevet disse Vægges Hvem andre end Gnd tnnde for setz Slægtled siden for udse, at Montezuma nu føret Hersterne over tredive erob rede Stæder med sig paa sit Sejrstog?« Montezuma lyttede aansdeløs. Han havde forstaaet den hemmelighedsfukde Strift og ftjalv for, hvad me:e den vislde fortnnde ham. Men han føgte at forjage sin Frngi. »Spaadomme,« sagde han til Palmen, ,,angaar Fremtiden; men J har hisdtil intet vift mig, soin itle Blilledbnggerne og Jnvelerne i mit Palads kunde gøre efter. Vil J have, at jeg ital tilslrive QnetzaL hvad iea hav set, faa vis mig det Tiltommensde oa ikte det Form nangne!« Mualox forte hasm ftsiltiende hen foran det neeer Felt. Der saa’ man Kongen sidde i hele sin Pragt under en Baldakin; rundt om ham var bang Hossolk og hans Huftruer grupsperede, ved hans Fest-der sntd Folkei. Oa alle saa’ paa to Krigere, ssoni kæmspedr. »J forlangte en Spaadom,« sagde Mualox, »her har J den! Er det ikte Kainrpen, som sial finde Sted i Morgen? Og tunde Eders Billedhuggere, om de ogsaa blev Oaret ad straks, naa at fremstille den?« Kotigen blev saa sbelg som et Lig. »Og se, Konge,« fortsatte Mua'box; »J ser der Edec ,——————s———- » · — selv og Eders Folt og Ebers Krigere; men hvatd er detf Han pegede lidt høejre op paa en Stilkelfe, sont stei i Land fra en Baad. »S-idste Gang vi saa’ Quetzah var ovre paa den sydlige Verg. hvor han drog Gott fra Te n-oltitlan. Men han hat lovet, ved I, at han vil vende tilbage, og han vil selv bestemme Dag og Time for sit Attertomst. Se nu! medens wongen og hans Krigere og Foltet er Tsilstuere ved Kam-pen, stiger Quetzal i Land fra -Baa«den!« Sslikkelsen paa Billedet var itte stritt mete send et Kvarter høj, men akdeles fortræsselig udftntz del ’ qav et Swt i Montezuma sva hcm saa den »Og nu, sluttede Mualox, ,,l)ar jeg holdt mit Lofte Der staat tun tilbnge, at J, som jeg sagde, lasset Solens Busostab til ’ Eder « ! »Lces selv!« Palmen bøjede sig ned over Strifttegnene og lttstg langsomt og indtrsaengendu »Saaledes striver Quetzal til Monteznsmm Kongenl Paa den yderste Dag vtl han stge at stanose min HceVn; han vil talde alt Folket sammelt cg foranstnlte en Kamp i Tenoktitlan Men midt under Festen vil jeg lande ved hans Kyst og for evig end Azatlans Dage.« »Fo: evig?« Inumlede Kongen bestyrtet. »Nei! nei! lud os gaa osdere -— til det næste Billede!« »Der er itte flere, Konget Dette var det sidste.« De havde gaaet langs de tre as Salenss Vægge. Nu vendte Kongen sig om mod den n o r d l i ge Væg: den var nøgen, uden Billeder, uden Strifttegn! Da lynede Kon gens Øjne, og han formelig streg inkod Mualox: ,,Løgner: Det er willigt, at Quetzal kommer i Morgen, men han tommer som Ven! Her staat ingen Forbandelse optegnet!' Pnbaen bøjede sig dybt for Kongen og svarede lang somt og betymret: »Den vise Konge stusser sig med et tomt Haaln Da Qnetzal havde ontegnet den sidste Beremmels sen-; Dag, holdt han op at strive, fordi Azatlan saa var fm Undergang ncer. Det er Forbandelsen, ulytlelig Kotige, og den behøvede ikte at optegnes!« Montezuma studtede scg heftigt. »Før mig bort her sta!« raubte han. »Jeg vil passe paa. Og hvis Quetzal itke kornmer i Morgen under Kamplegene, saa svcerget jeg. at ieg slal lade dette Tempel jævne med Joan vg ledie Evens Vande ind her Ei Kamrene, og Dig, Paba, om Du saa not saa meget er Padu, skal jeg lade drukne hec nede som den ugleste Slavel . . . For mig bort herftak Mnalox adlød stiltiende. Med Lvset i Haanden ledte han Konqu og bang Ledsagere on gennem de Vildsomme Gange, ud i Gaardsrummet, og derfra op paa Templetl Tag. Da Msontezuma og Guatamozin steg ned ad Trav pen mod Øst, tncelede ban devoppe og lysfede Stenflisetx som Kongen havde betraadt. lY. Fu Handelsmand i Tenokt flun. Chaleaneren Xoli gik for at vwre den rigseste Borget · Studen· Blnndt andre Gjendomme ltavde han et Has, sont lau Dem den øfttige Side af Stadens ftørste Torw ;xslads.«4. Forballen i dette Hus havde et pragtfuldt Loft. Hom bete-J of setsZ moeqtige Marmorsøjler og af lige sau ;nn1nne Eviler of qrønt Porphyr Mellem Søjleme hang stockte sturlagensrøde Tæpper, og inde H Midtsen var det et Springvand Brenke belagt med Hynder stod rundt eintrinep : Hufet var paa en Gang en Zslogs Restavratison, et iTeater og et Magie Kontor. J et Rum udftcenskedes de ’J)xitte, fom scerlig yndedes af den foknemnre aztekistr Werden, derifsstondt den let berusende pnlthcs. J det næstr Meint ferveredecz der Mad, sont ellers kun det kongelige FBord knnde opvise Magen til. Andre Lokaler igen vate zqueoirrelseL Lceseværelser, Spilleværclser; navnlig blep Jder flitigt spillet et Slags Hafard, som Montezuma var Ien lidenstabeliq Elfter os, og fom hedtut»l()que. Og sendeliq bebenede man, lwad Tid paa Degen det end var, tun at Dinge med en Kl-okte, —— straks indfandt der scg saa hins En en Sonnen en Gøgley en Danserinde, alt efterfom man nn ønsiede det. Selvfølgelig var Husek stærtt bestand Tidlig og silde lød der Musik nd derfra. ved Aftenstid tændtes der Masser af Lamper, altid var der fuldt af FOU. »Nun san din Fader Tepaja vilde helft haft, at Du stnlde vasre blevet ved Hondelens« sagde Xoli. som sad lcenet tilbage inde i sin Forhal og baggede oelbehageligt pem sin Pibe. Ved Siden af ham sad den« nnge Viandringks mand fra Tjhnacanox hansz NaOn var Hualpa ,,J-a,« sharede Hualch »Jeder er gammel nn og mener, at striqu er faadant et farligt Haandværk." »Nei, der hat Du minorftaaet hom! Han mener bar-e oq det mener jeg med —-—, at det er andekledes reelt at være rigtlg rig og at byde over mange Slaver. Eftetbaanden fom din Fader er blevet ældre, er han ogfaq blevet vise1e, Du! . . . Naa, men Du hat nu engem ingen Lyst til Handelen! Hos hvem vil du saa tage Tie nefte?« »Hos Iin Guataino.« (Fortfættes). Gode BøLey som anbefale5: Mikjllm Rofcnbllllm. Eu Fest-mag m Wir-M. 125 Sim, t Omslag, 25 Cents, tut-banden so Senkt Martyren i St. Atcdrews. E. Heu-k- m m M Kikkr. 98 Güter« i Omflag W Cents, indbunven 40 Grau. Martyterne i den lutherfte Kitte. »Juki«-· ( Tyst. 224 fmaq Stdn-, indbunden i Shittingsbind 40 Gott«-. Bcn Hut. Eis set-klomm Fern-mag ika stimmt-. en « Amerikas bedste Byger. As Lewiz Wallace paa Dunst sei Bill-. Wollen Pris, godt tndbunden, I1.25. Din Bruders Blodo En Fortælliug, tout stildcet Liveti Drienten, feugstende og Wer-sinnt Pan Dunst veb R. I Madtcm 174 Güter« t Omilag, 40 Cents. · Herren er mit Skiolds En Fortælling, som stildm I kristeltge Liv t Ausland Ist) S» i Umst. Asc, indis. scr Alle Esset sendet pottofrtt. Betalinaen heb-I tobt-Im Jan-I und Besttllingen. Frimckker modtages ihm Getan-. Vanifh Lutbetaa Publtihtng Deus-, slaiy sie-VO