Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Nov. 22, 1904)
b« SWO III-i F«spsren« udkommer hver Tirsdag og Fredaq. . »G, ) " , , « « M ,,Danskeren« kostet kun 81.50 pr. Uargang. TirsdagLs-Udgavs;« — - .--—-——----« -- —-:—-- WITH zjkgdag v. 23 November l904i N-. W. , Fra krigsskuepladsen To slere Fortek taget ved PoktAttbuL — Rolint oppe pan Elinlhc Siden szdit bar LUieldingerne fn Firiggstueplndfen i Lften bietet me sten mere modsigende oni inuligt —— end nogen Zinde fet. Dette gekl der da sasrlig, hvad der hat værct sagt om Port Arthursz Evne til at ndkixlde Belejringen. Ilion hat ille ksglig faaet Rede pim Gen. Ziøgselg Rappott til lsznreih J Løtdags lom folgendeTelegkaxn iil ,,Jtalia Mililaire" i Rom, fors givende at være fra St. Petersburg: ,,L5,,zaken dar ielegmferet tilKuropot lin oq ordret ham til at bede Max sclial Oyama om at leite Reisen for en russisl Envoy, som fendes tivatt Artlnir for nt indlede Forhandlingcr km Fæftninqens Rapitnlation.« Tenne Meldinq stolet vi dog ikle Van. Men en anden Melding lydet pas-i, at General Støssels Udsagn ein« at Fckftningen not lcm holde sin i sleke Maoneder, flnlde dcere besin get af, at Garnifonen sil ny Forfyi ning of Ammunilidn og Proviant Telegram fxaChefoo fortællek om, at Japanetne i de sidfle 10 Dage hat modtaget 1000 Mund Fotsiærlning om Dagen, vg den H. ds» saa Kinei ferne, at der bled bragl 50 Kanoner til Volum Nogle as dem var i Styl ler. Japanerne fande, at de havde iimet dem fm Rutzsetne Kinesekne saa pgsaa 150 fangnc Rngfete, deri dlandt lre Ofsicerer. Lamme Tele fgismn nienerv at der den 24. vil blive gjort et nyt almindeliql Angrkb poii Fceftningem soetlig pag Etsijetgci. W andet Tennan im Juli-J, meldet, nl lfrlunq da Sanflninshan Fortune som Felde af Japaner-nec Innnelgravninki forcengtes i Lufien TorgdagEftermiddng Ill. Atm. Dis se dar de vigligste Forfvaksvckrter ved Port Arthnr. Japanerne ho: kmnpet i to Mnanedee for at tcme diese Futter. Te liqkier i Nord for Bnen og lige ved den Tal, hvorigen nein Jernbanen gaa!·. J Zlf og Syd plt for disse to Forter er de lenftiqe Riclwan »Form« tre i Tal, paa Bier gel as lamnie Navn. Digse lre For ter fammen med Erlung og San shunshan dannek den Istlige Felt ningsrcrlle on bestntter Byen imod direkte Slonn i Japaaetne boinbardemde disse I» Forter den 27· til 30. Ockt. og ins-J vede detpaa at tage dem med Storm men blev siaaet tilbage med Tab afi 2,l)00 faldne og faatede. · Siden hat de aribejdei paa For-H langelsen af detes Tunneller, og dell synes, Tom del er lylledes at flirren-i ge de to. Men Sladens Udslrwl-: ning lau ille fuldl bedpmmes for ef-«H tek nsjere Underspgelfer. ( Der meldes ogfaa, at StssselsH Rapport er ossentliggjotl, hvori hani fort-euer om Japanetnes Angteb ogi del-es state Tab, hans Soldaier ers alle ved godt Mod, de et alle Helle» Men den flal intei indholde one, hvor" længe han deuten de lan holde Fast ningen, heller inlel om al han maa have Ammunition og Proviant Nord fta lyder Bereiningekne vg saa fokslrlkiai. Men Summen of det; hele bliver bog, at der er toligt end-i nu. Ncqle Korrespondentet hacj bset Konontorden og menl, at et nnl shri Slag var i Gang, men seh-, sie Eflex«äiiinger lyder paa, at del ikle er sac-. i Riegel af det underligste ek, at der ogsem er forlalt om en; gansle ein fallende Bevægelse af Gen. Kutle tel iom vm der aldrig havde vaeect sasl noget em, at han var dad. Dei ladee til, at han er laa splllevende sden nagen Sinde. Men let-ern san dlive lldg paa del. Sydcn og Præsidenten. ! Det fortcelles fra Washington, at EOberft Jolm S. Mosby for noch EMaaneder siden knode et Brev fra vVommer Roulbac i Birmingham «Ala., som udtalte sig om Sydeus Forhnld over for Prwsidenten per fonlig. Oberst Mosby sendte Brevec til Øyfter Bay, da han mente, at De Felder fom var udtrylte deri af m tonfødekeret Beteran, «vilde glæde Prcksidentm Han modlog et Spar, Tom han ikke vilde ossentliggøre un der Valgkampagnen, da han havde paa Følelsem at Præsidentens Mo tiv til at sltive Brevet derved vildk blive mistolleL Her er Brevet. »Min kcere Oberst Mosby. Dei er et fint Brev af Roulbac, og jeg stell-« ter det højt. Jeg er altid bleven sorg fuld snateke end vred oveti de An gteb, der er gjokt paa mig i Sydeu. Jeg er halvvejs selv en Sydlændinq, og jeg san sige med alt muligt Al vor, atSydens Jnteressek ligger mig akkurat lige saa ncer som Nordens. Tag ikke imod Bengene. Det bereites fra Clay Cenire, Nebr» at Tax-Aotnmissionær Pollard for Burlington Bauen tilbødeuntys Rasserer Swanson 815,507.47 som fuld Betaling af nævnle Baues Tax i Clay Co· for 1904. Tilbudet af-l sieges. Den Tax ellet Stat. som er paa likmet Burlington Bane i Clay Co., beleber sig jil s20,270.33 eller 8841,66 mindre end Taten for 1903. Til vuvet dar lmferek paa Værdscettelsen for 1902 med Tillxrq of 20 Procent TaxKommissionasr Pollatd sagde, at han havde vceret i 61 Counties i Staten og gjott Till«ud, men i de siefteCounties var de blcsven afsiaaede. Denne Beretning stger af, m Jeknbanerne tror seli: at lunne be stemme dereS Statteafi1ifl, men viser tillige, at de flefte Grimm-MIserere mener, at de faar retke sig efter sam me Statseligning seyn Smaafolt l l l Minister Duft paa ch. Ter hat i den senkte Tid været Ugler i Mosen angaaende Kanalen i Panama. Ptæsidendenten besiuts tede saa at iende Krigsminifter Taft ivm sin særlige Repræsentant til Panama ined et Amitets-.Budftal). (Venftabsstrivelse). Ministeren fini de i Gaar aisejle sra Pensacola, Fla. spaa Krydseren Columbia. Ministeten hat i sit«Følge Mig. Tast, Senot Don Abaldia sPanas mas Gesandt), Kontre Admiral J. G. Wallet fPanama Kanal Kom msissiisonens Form-undi, Dommer Chatles G. Magoon Montissionens Lovtyndige), N. W. Crotvell (ligesaa en Lovtyndig) og stere. Fremont Butter-. Vor nye Kirte ncektner sig sin Fuldendelsen Vi faar et vætdigt Gndshus herude. Kirten et tøbt of en ameratanst Gendøbermenighed on var beliqkiende 2 Mil Nord for, men er fo nu slyttet ben, hdor vor ganm Mitte lau. Menigheden hat tobt Al ter og Prædilestol fta et belendt Fir ma i Milwaulee. J Stedet for As terbillede faor vi en nndelig Krist115 Statue (Thorvaldsens), 4 Fod og Z Tommer høj. Jndvielsen var destemt til føtfte Sondag i December, men paa Grund -af, at Kitten vitlc lan blive færdiq til den Ttd, hat vi vcetret wsdt til ist ndsctte den til s. Ssndag i Decem iber. Bsenner fra ncer og fjern inv tbydeö til at komme og dele Festste isden med oö i de Dage. Gaseksplosion og Brand i Chicago. 22 Gosbeholdete i Syd lshicago fprcenges og vol: der Død og Ødelceggelse. Atter ei Par store limited To kg Tnve aqetylene Gasbeholdere, til-« botende »Pyle Notionol Eliktric !Headlic1ht« Kompagni, 74. Str og »T- Chicago Ave. eisploderede i Lor Idcms Mindft site Pers-mer vides at vasue dtwbie og monge flete of Kom Dagnietg Arbejdere blev faorede. » Der eksplcsterede 11 Beholder lige efter hverondre, de andre folgte efict med korte Mellemrum. Der brød stkats Jld løg, som spredie sig til omliggende Bygnins get, hvotof en iilhørte »Peoples Gas Lighi ond Coke Co.«, og dersfra irus cde det med at naa dette Kompagnig vceldige Gasbeholderr. En vceldig Sinkt-e Pairolmomd hoidi Vogt i Nobolaget i en Mils Omkreds og hab Folk, som opholdt sig indenfot denne Kreds,som at fjerne sig. Eisplosionerne vor sao voldsom-— me, at Ryfielsen føltes i en Mils Onitkeds, og Vinduer sloges i Siyk ier i Bygninger i en Kvari Mit-I Afstand. Mange Byoninget umwo neredes, og en almindelig Bestyrielse greb Folk i Nabolagef. Monge rømte fra HjemmeL Af Frygi for endnu vierte Eigplosioner turde hvers ien Politi eller Brondmondsiabet ftrals nwrme sia Siebe-L AarfogetHl til Eisplossonerne kiendes ikie. Enj onihygqclia Underiøgelse er ivaskkfat.« si- -s- Isi- i Somme Dag vor der Jldløs i Wider Port Holl, hvor Brondsiadm ansioos iil 7,000 Dollors. Vekdcnø ftorste Vandfald. Jndtil for aanste nylig hat alle Mennester og alle Geografer troet, at« Vetdens stotste Vandfald var Nia garas oa BittokiafaldeL Det siditev Danneg af Floden Sambcse i SydaI tita. Men paa en Geograflongrcs i New-York fforleden meddelte Sen nor Horacia Anasaqasti. Kommixs sckr for Argentina, at han havde op daget et Vandfald, Yguassufaldet i Sydamekila. Det dannes af Floden Yiguasfu, der er Billod til Parana, og under en Del af sit Lob, i en Lcrnde af 110 Kni. dannet Gransen mellem Argentan oa Brasilien. Grunden til, at man hidtil itle hat lendt dette Vandfald, er, at det er somgivet af en tæt Urstov, og at man maa tilbagelægge 1500 Km. i Baad fra den nærmeste By, for man naer Vandfaldei. Floden snor sin igeni nem Bjerge og Kloster Omttent 18 Kin» for den loher fammen med Parana, dtejet den til Hojke og her dannes Vandfaldet. Tet ftyrter i en 210 Fod dyb Afgrund, medens Ni agara kun er ca. 167 Fod højt og del er 12,12«k Fod bredt, altsaa ZZHGanq saa bredt som Niagarcn Man hat anslaaet, at 100,000,000 Tons Band bver Time styrter ned fta Niagam men Yanassufaldets Vandmasser be lober sig til 140,000,000 Tons i Ti men. Det stal vcere det betydelialte na største Vandfald, uafhængigt af Ilarstidernr. Men særlig i Renn tiden er det imponerende. Sa-! ftrømmek Floden over sine Btedder i sen Bredde af 20,000 Fod oa Bank-et staat 10 efde høft, saa alle Øer lse araves. Saa lanat man kan se, set man saa lnn flammendes hvidt Band, der frembrinaer en aansie oredøvende Larm. »Dansteren« udkommer hvet Tit-s dag oq Feedag og kostet tun 81.50 narllg. E ,,Open« eller ,,Union Shops« ,,Atnerican Federation of Labor« holder i digfe Dage et stort na ltionalt Mede i San Francisco, Cal. » UIillleisc i Det, der i Dette Mode har vakt stor ste Opstgt, er Præsident Goimpers sin Jndberetning om ,,union shops«. Han l;ævder, at Ar bejoerforeninger hak- absolul Ret til 1t fordre ,,union shops« eller insiftere ma Udelulkelse of ,,nonunion« Mel-no Det er et Livsspørggmaal for Fagforeningerne. Han rcessones rer som saa: Arbejdsgiverne hat ; Nle tkl at gøre Kontrast for Ar l«-.ejoe Denne Ret medfører en Ag nende Ret for Arbeit-um« Men har «Ilrbejoerne Ret til at sælge deres Ar beide, fom de vil, saa har de ogfaa Ret til itle at sælge uden paa Betin-; Felle af, at Arbejdsgiveren benytter ubelukkende Fokeningsmcend. . At paastaa, at en Mund ilke hat sauoan Ret, det er det samme som at. ville sige, at Arbejderen skal sælgc le Ilrbejde, aldeles som Arbejdsgiverenk Dil, oq ikie, soin han selv vil. ! Ja Reiten — at Arbejdekne hat« Ven, det tcm aldrig nægtes. Mch med det samme maa det indrøinmes, belade at Atbejdsgiveren hat Ret til at insistete paa ,,open shop«, og en E l l hcer Arbejder ogfaa har Ret til i stille fig udenfor Forenkngen Sich kommer det an paa, hvis Ret, der er siærtest Kan Avbejderforeningeps ne iike anbefale siq felv ved starre Dngtighed og fuldt saa god Moral-« soin andre, saa kommende ikle langt! med Reiten. Selretcetens Rapport vifte, at det gennemsnitlige Medlemstal i Aarets« Løb hat været 1,776,200, en For · kgelse af 210,400 over 1908. Sis den 1901 er Medlemstallet mere - end fokdobhen s I Foreningen hat bl. a. befluttet at: lindeoftøtte de strikende Textilarbejij bete i Fall River, Mass. med 5525,-31 000 om Ugen for Z Uger. Om Stri-J ten itke endes i denne Tib, vil Eises-l tu«·vkomiteen fatte neermere Besteue melfe for Fremtiden. " Mn lovede Sum skal tilvejebrinij ges ved en Ligning af 1 Cent om U-i gen paa hver af Foreningens Med lemmet. si· si· Il Socialismefi anerkendes ikle. J GaarI Session var den mes! oprømte, Foreningen har holdt. Te: var et Stammenstød med Social«-S men. Llnledningen var et Forslag If Delegat Viktor Berger fra Milwaik-Z tec, Wis. Det lob fanledes: Da den mageløse Ophobning as Rigdom i De forenede Stater og den hurtige Udvitling af Trusts i wwsten alle Jndustriens Grene gør det ind lysende, at Kapitalismen sum vit naa sit Kulminationspunlt og ois komme til at give Plads for en an dcn Phafe af Civilisation, og — Da det er klart. at denne Nation er bestemt til at tagc Ledelsen i den vældige Kamp for bedre Tilstande m højete Kultur, — san befluttesz At vi horch anbefaler til alle Or ganisationen som er afsilierede mkd American FederatTon of Labor, at de faar deres Medlemmer til at ftudere de ølonomisie Villaar, at de faar holdt Foredrag om disfe Genstande og gør alt muligt for Proletariatets Oplvsning og intellektuelle Inmit ling«. Der opstoo en heftig Debat an qaaende dette Forssags første Bewun telsespunlt, da dette, særlig Udttyl ket »en and-en Phase af Civilisation«, pegcr tydeligt paa Socialismeus Teori om en nySamfundsotden. Qg under Debaten angreb socialististe Medleistmet Gompers og Mitchell og bestyldte dem for at have forraadt ArbejdernesSag. De havde nemlig spist Store i Washington. -—, Venstab mellem United States og Tystland. Som Entendtlighedsbevig for den ftønne Modtagelse, der« overalt listes Prins Henry, da han i 19023 besøgte De forenede Stater, og sosm Udtryk for Venftab hat Kejfer Vil helm flæntet en Statue af Frederik den Store til Amerika. Den bleo af-— sløret i Washington i Lordags. Der celcbreredes stott. Et Bifaldsraab fra 5,00s) Stemmer, »berettes der, fyldte Luften,da den amerikanftfødte Baron-esse von Sternburg, Keiserens Ambasssadør i Wushingtons Huftru, drog Sløret af Statuen. Prcesident Roofevelt og Baron Von Sternburg talte i Anledningen. Von Sternburq sagde bl. a.: »Denne Steine er fendt over Ha pet som en Venslab5-Gave til det omeritanste Foll og som et varigt Minde om den hiertelige Modtagelse, der blev vist Prins Henry«. Prcesidenten sagde bl. m. a.: l i ,,Jeg modstager denne Gave, ikth blot fordi det er enStatue af en mægst tig Soldat, men som et Symbol paa det Venslabsbaanoog den gode Vil lie, fom jeg haiaber slal binde det a merikanste og det tysle Folt stedse tættere flimmern Der er Blodsslægts stab mellem de to Nationer.« Fiejser Wilhelm fulgte med levende Interesse sin BrodersBevcegelser ber! i Amerika, og hnn nat dybt grebet afl den utilslørebe Venlighed, der visteö ham overalt. For saa at give dette Be«søg, som sit saa heldigt et Udfald, et varigt Minde, henvendte han sia til Tystlandg mest brømte Bill-Ahas ger for at stabe en Statue af denne hans ftore Forfader. Ncrrvcerende, nu ufslørede Staine er Udfaldet. Flere talte i Anledningen, form den de nævnte tilliqe General Chaf fee og General von Lowenfeld, Kei-( serensJ sperielle Kommissionær, foml overgavStatuen til Ambasfadør vons Sternburg,der faa atter overgav den til Præsident Roosevelt o·a det ameri lanske Folt. Gammel Veteran dId. Oberst W. C. P. Breckinridge do de Sondag Aften i sit Hjem i Lex ington, Ky. Oberst Vreckinridge var en Bete ran fra Krigen mod Mexico og fn Vorgerkrigen J 1874 blev han valgt til Kongresmand fra sit Distrilt og blev flere Gange genvalgt. Begravels sen forcgil i Søsndags. Han var Demokrat, indtil han i 1896 git over til det republikansle Parti og holdt Taler for McKinley cq Hobarts Balg. til Middag sammen med Præsident lsliot af Harvard Universitet. Gom tssers indrømmede, at de havde spkft Dinnet samtnen med PræsidentEliot, men nægtede bestemt de Slutninger, man brog derfra, og han hcevdeoe, at saa lcenge han stvd i Forbindelse meo Arbejdetibevcrqclsen, VLlVe han kennpe imod, at Politilken blev blan Det fammen nied Foreningsspørgkss inaalet. Mftchell sagde til Viktor Bergen at hvis han ikke var i Stand til at bevise sin Paaftand, at han (Mitchell) var en Forrceder af Arbei dernesSag, faa maatte han staa over for alle tilfledværende svm en bevist Løgner. Delegationen udtalte ved et vældigt Overtal sin Tillid til Gompevs og Mitchell. Ex-!Utinister Root Var den 18. ds. i Washington for at deltage i Af fløringen af en Stiatue for erderik den Store Jbet der taltes om Ub fnldet of Bsalget, gav han Senator C-.ocltellaf Missouri et stønt Bib nesbyrd ,,Jeg fotmoder,« sagde han, ,,at Missouris republilanske Legisla tur bliver nødt til at sende en Re publikaner til De forenede Statets Senat, men det stulde gloede mig, »nur man kunde glemme Partistillin Heu længe nok til at beholde en JMand, der har gjort sig saa fortjent Tom Senator Cockrell, i Landets Tie neste. Hans lange Erfaring, hans Gvney hans Flid og Hengivenhed til Forretning, hans ophojede Be qreb om dffentlig Pligt og hans høje Stilling som Borg-er gør ham til en uvurderlig offentlkg Embedsmandn. Jngen Mond vil savnes mere i den offentlige Tjenesste end Senator Ceci rell. Som en Republikaner, des er ham modsat i Politik, kan jeg bog sige, at det bedrøver mig alvorligt, at Regeringen stal mifte en Mand fem Senator Cockrell Root om Senator Cockkell. I l Et interessant Oldfund. Det Sted, hvor Pete Marquette førsst flog fig nsed ved Beet-den as Chicanglodem fynes nu endelig at vcere fastslaaet med Siklerhed ved et Fund, som er gjort af Arbejdere for Trcelafthandler Cameron L. Willen, 1225 Robey St., Chic-ago. Et Jsernkors, fom, paa en Wiesent lig Undtagelse ncer, er lig det, som blev fundet paa det gamle Kapel ved Cahokia, og som nu er i Chicago Hi storisle Selfkabs Besiddel«fe, er fun det ved Flodens Nord-Gurt i Mer heden af Robey Si. og ,,S(lip E« af Willen Lumber Kompaqni. J Ste det for et ,,-«Fleur de Lis« vaa Top Pen af Korfed hat det sidst fundne et lille Kors. Det er den enefte Ferslel mellem de to. Det Sted, hvor Jernkorset blev fundet, er nøjagtig det samme, som for otte og balvtredsindstvve Aar si den af Osfian Guthrie blev erklæss ret for at være Marquettes Lejnplad3. Brand paa Udstillingen. Missouris Bygning paa Udftillin gen blev fuldstændig ødelagt ved Brand i Lordags. Tne Brandmscend mistede Livet under Ulykten, og w blev farlig saareL Tabet paa Pyg ningerne med Jndhold udgør ZWEI 000. Jntet var assureret. Blandt andet brændte en Samling Vom-Et ter af Statens tidligere Gusoernmer on Hsøjesteretsdommere· Dette Tab er nerftatteligt. Brand-en var et storartet Sckue. Dei var den mest imponerende Jllu min-ation, man endnu havde seet paa lldftillingen. Der blæste en siwtk Bind, og flere nærliggendeBygninger Var i Fute; men de blsev stellt Fest for Chor-les S Dcneen. Lørdag Aften gav Marquette Klub 7 Chicago en Bsanket for den ntyvalqte Gnvernør, Charles S· Deneen. Kons kucginiand Voutell var Toaflmaster, ca Taler blev holdt af Nov O. West, B. A. lfscthurh Dommer Freenmn, Albert C. Barner og den nyvalgte Statsadvokat, John J. Healy. Mr. West omtalte det gobe Arbejde, sum Dieneen havde udført for det tepubli lanste Parti, sasmt somsStsatsadvokaL Charles S. Deneen holbt en lan gete Tale og henvendte sig specielt til Medlemmer af Matquette Klub ben. Taleren blev flete Gange ap plauderet.