Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Oct. 16, 1903)
,,Danskeren,« ei holvugentlig Nyheöss og Oplsss Ilngsblad for del danske Folk i Amerika, udgivct as VMSII LTWIL PUBL. HOUSE, Bleir, Nebr. »Da-ihren« udtommer soc-' :..3««das vg Freduk , Iris It. Iargang i De Forenede Stater Il.50; til Udlandet 82.00. W Wes iForskud. Veftilling. Be Mäus, Adresseforandring og alt ander angaaende Bladet adressekov DÄNISHLUTH PUBL. HOUSE, Blair,Nebk. .Dansketen« ledes indtil vidcte af Pasti I.M.Anbersen. ! Alle Jndsendelfer —- Afhatsdlinger. kor-; tere Irtikler vg Korrespondancer sendesi Ul Past. A. M. Anderer, Plain Nebr. cyhedet sendes direkte til »Danfkeren«, vi. D.. Maik, Nebr. i Istetkd ist the Post Omec It Blatt-. Reh-. - second-Ils- mutter. » Advent-las liste- mcde kgowv upon Westwo »Danskeren« sit-er lendt til Subskribenter, indtil nd I itskkelig Opsigelse mvltages af Udgivemel Isal Geld er betalt, icverensslemmelfe seh De Iorenede Staterg Poftlove. staat Les-ferne henvendcr sig til Falk, der sperterer l Bladet, enten for at ksbe has dem eller for at faa Lplysninger om det werteredh bedes de altid omtale, at de faa Ivertiöfememet i dem Blut-. Det vil være Cl qensihig Num. Præficmødei i Bloik. Nebr. Jeg blev paaPkcesiemødei anmodex km at give et lille Omrids saf Dcts Forhandlinqey hviltet jeg saa her vil gørr. Men et Præitiempde er jo hvao man lalder »set luilet Jliøde«, hvillei Dis-g ilte er at fsrfiaa som on: der blev forhimdlet hemmeläge Lager, men Dei er simoelt hxn at forstasi faule:e9, at paa et Præstemøde be handler man Emnek, fom enten helt eller bog væseniligst angaa Præfier og deres Gerning· Af denne Grund er sligg Ali-der tun beregnei paaPrcri ster. Og Dei-for mener man, at Dei et ikte paa sin Plads at give nogn egeniligt Referat af et Præsiemzdez Forhandlinger, men tun at fremfætiz en mere almindelig Betragtning over Gangen i dei. Og det er saa Vette, jeg her siulde gere. Og jeg vil da begynde med ai sige, ai bei er imod min Natur og da ogsaa irnod min Ocerbeviåning at tale i for høje Ton-er om nagst knien det saa er Moder eller anbet. Dei er min Orzrbevigning, at de: i dei hele og ftore paser paa vor TiD og dort Arbcjde: »Her iniei sker Ved Kæmpehcand«, eg at vi dexfcit ist maa hjælpe os med ai synge for es felv: »Foragter «:j De ringe Dage.« Og aandelig Ædruselighed er en gcd Ting, er unget, Der frier og fra alt dti opstyliede og paaiagne. Og nu hvad Prcesiemødet i Vlair angsaar, saa er der itte store eller mcettelige Ting at fortælle. Mødei var jævnt og godi, der blev tali og drøfiei en Del, fom tunde væte baade oplysen de, belcerende og besiyrkende for os. Der et jo sagt om alle Kriftne, ai de stulle »vokse i Jer Kristi Ertendel fe«, men dette gcelder paa dobbeli Mai-de for dem, der stulle vcere Or deis Tjenete. Thi en Qrdets Tie ner sial, lige som anlvre Ktifine stile fremad mod Maalet, sont er at volse pp ,,til Monds Modenhed« i auswe lig Forstansd. Men en Herren-Z Tie ner stal ogfaa votfe i den ForsianeJ at «han tan blive mete og met-e stif iei og dsygiig til svtn en god Hast-ol bet, ai fremdrage nyt og gammelt af Gudö Riges Form-»Ur Vor Tid troc ver megei af tristne Ordsprere, for drer, at der stal være baade Klarhei» Flngt, Liv og Var-ne i Faun-weisen Og heraf fslget, at vi Priester tren ge til ai benyiie alle de Veje og de Midia, sum staa es aabne, for ai vi kunne blive saa dygtige som muligi bacde til ai næke og fremme dei tri siselige Liv vg til at dtage He forlprne Himm- og Ditte til Herren. Og ei elf ditse Mit-let tnnne W Butsu ist-der vone. Qg Msdet i Blatt gav vgl » " - den Reintngp site M due is de der visi oksaa nenne-g et Pttnkt, sont man ikke kom ind paa. Naar vor Mission tidligete, og det i begge Kirkesamfnnd, forholdsvis havde sinne- Iremgang end nu, saa kan Vet vist for en Del fortlates derhen, at i Missionens Begyndelfe og noget fremd, da blev der spurgt og bedet km titkelig Beijening, da hptte man en Genklang af det makedoniste Mal-: »He-m over og hjælp os. Der serv troende Sjcele her og der, sotn forftod, at de kunde ikte leve af Btød alene. Men dette Raab er fiden ble vet noget mere sjeeldent og lavmcelet. Saa nu stal man, bogstavelig talt, lede vort Fsolk op, og hos mange findet man faa endda lulkede Oren Dette gør Sagen og Arbejdet dunste ligt. Jeg maatte for-lade Modet Tots dag Morgen for at gaa til Missionsd mode i Hampiom vg var faaledes itke med ved Modet Torsdag For middag, da Emnet om »Sindsforny elfe« siulve drøftes. Men jeg var glad Ved det, jeg fik af Moden og jeg haaber, at ogfaa dette Mode hat ydet en Stærv til den Fremgang i Atm den, sotn er et af Livets gode og usvi gelige Kendetegn. Dei-for Gud sie Lov for det! J. Pedersen. Baubo-L W En lillc Meddclelfc Um Missionsnmdct i Hampton Nebraska i Tagkne 2.— 4. Oktober. Hvor Oi end mode-J her Daa Jud, Ftelserenss III-on at pchalde, Flut-J han med Aand cg Licetz Ronmer meo Fred tii DE- alle. Leb Tiefe Verglinier tunne pagfemc sætteg fom en Loetftrif: over Medct i Haku-ten Man gjorike Den keifig neDeErfarinqxat »bet er gott, at Br itre do f.:!mp:n,« hoiilm krer Vil fng at ket er gort c: mode-:- fcit at take fannnen orn De Einig, der be:e GRE .1iis. e til. Ende-er bar Vel fine Irr-Tons me cg tunge Timer, da alt t: r: sc Iryktienoe og truenkse uD. L: uncer flipe Livetg Heime trwnqe Vi so.n Kristne haardt til at metek med Ven ncr, Brodre cg Eesxre i Ktistuk for at blire ovlivete co· befmrkere III :en Lzandtinz, der bar ten F-: rjrt :else, at »dem« sidste Trin f· l bli gndt, ret Isqe isp paa Zions-; Etl: Det hat aktiu noget forunterlig re Vertvægende og cpmuntrende ved sisg at blire mindet om og fao Fomexii« melse af, at man ikte er aiene ou Erget, entcn bei faa er Sorg ell«:r G1æ:e, Tebel-lag eller Seit-, men sit Vet irr fom Apostlen Peter siger, at der femme ukrbyrreg paa nore Brodre i Betst-In Af fremmede Pmsier til Modet var der Past. Vilhelmsen og under tegnedr. De to spgne Tage havde ti to MøDer om Bogen, og cm Spuk-a gen vor Vi forfamlede tre Gange. Osm Fotmiddagen havde vi Gabs tjeneste med Altergang og Mode igen om Eftermiddagen og Slutnings Ins-de om Aftenen, ved hvilket sidste ogsaa Siedets Præst, Past. Land, talte et Ord til Forsamlingen. Ved Gudskjenesten Sondag Formisvdag blev der optoget et Osser til- Missio nen, csg det vor ille noget lille Of fer. Og jeg species-, seen sagt, at vk havde et gvdt og velsignet Mode, og det Isob da ogsao til, at Forsamlin gen havde samme Forstoaelse of det. Og vor Herr-e hat da ogfoo en Flok Bsrn ude i Hamptom hvor mange det er, ja det sendet Herren alenr. Men det er da et kæri Sted ot kom me, et Sied, hvot man werter For ftaaelle og Deliagelsr. For dette som fpt oli stal Gud have Tak, vg hons Not-n være ptisett Der var ikke mange tilrejsende til Modeh men paa en sama Plads kon jo Menigheden og Befvltningen selv give fuldt Dus, hvcd di do ogsao hat-de ved hvekt Mtde, og om Stuvagen kunde Kir ken taldes prahlt-L Som noget, der ogsaa hjolp til at gtke Stern-ringen hpjtidelig lau med ues det, ct Mkdets ftkste Dag var Post. Lands Ftdselzdag. Ved MI W Slntniieg i Mel-u deune Dass Teich Zusamt-jagen indbudt til w over i Wghedeni dankte Chief-ce- »O Rette en sop Las-X Mit vidste Me, hob des sinkt-e heil-: it; the set por« je ev ,,Sutprise,« W sig em. Met- do kvi vor ble me sei-m- s Stock-, met-vert- sa , k »ganile Hausen«, som hatt selbst-, at dette var i Anledning asf detesPtcefts Føoselsdag, og med et Par hjertelige Ord onsiede han, i sit eget og Wenig hedens Nackt, Past. Land til Lykke, og steskede ham Guds Belsignelse i de kommende Dage. Og med det famme oplyste han« at der ovte i Præsteboligen stod nogle Genstande som Fødselsdagsgave. Det viste sig ut være et rigtig smutt Strivebord og et Par kenne Stole. Past. Luno tatkede hjerteligt for kenne Paastpm nelse, og der blev saa talt og fanget ved Sitzen af. Og det hele fortgik sag jævnt og naturligt, at ogsaa den ne Stund kunde regnes til de opbyg gelige. Og saa vil jeg Hutte denne lille Beretning med de bedste Ønstec for de kære Ptcestefolk besude, og for Menigheden det, at de tilsammm man faa mange lyktelige og velsigneis de Dage, Gud til Æte og til hans Riges Taro! Ja »Gud sie Lov for Dag, der gaar, og for den, der kom s» mer« J.Pedetsen, Yantton. » As . Heere giv mig — . H. E. Fr «Herre, giv mig en « laDI, bror det ringer til Kitte, Enten til en, der er reist, eller en, der steil bog-geg; Gio mig en Blase-z hvor tet ringet til Sang og til Højtid. Herre, og giv mig en Plank» hvor det ringer til Arbejd lld over Horden-T ret stere, ftøvede Verristed —- her, hvsr til Odems-AS oi bngger ten Bett-sein du gav os. Lg naar jeg engang ljscrr sluttet mit Tags-wert hernere, Gio mig Da, Herre, en Plato-J i hin Dejnil derc ppe Ter, bvor De himmelfle Htloller sta . time og tinge Højtiden no over Verren, mens Eng lene synger: Besser nu since fcr nu lommer Koti gen til Kittel Herre, ja, giv mig, at alt, hvad jseg leved betriebe, Gio, at ket Lin, du lot- for-es og gro i mit Hjerte, Alt· hvad jeg bao kg forfiod og for tnndte og virted, Alt sig man famle engen-g til en bee vente Tone J Det livfalige Væld fm de himinek ste Klotler. Si toer et Mennestebarn da llernebe cg sulker, Zyne5, hans Tag et saa lang og han trwnge r til Hvile , Herre, da zin mig at røke de Wolle-» der ringer "Zolen til Hvile ca Mennesledagskn til Ende; Zaa lommer Kotigen og lalder fin Ven fra bang Dagværl, Gicer heim Haanden og ferer hain ind til sin Gliede: Kom, du min Tjener; se, tro over list hat du vceretz Trostaben grot, og i Morgen du fakt tes til mere! Og orn der sidder et Menneslehjerte og suller, Synes, at Strengen er bristet og Kraften et lammet, »Menneslets Maul er saa hsjt og for " fjeknt til at vindes, MennesletsLiv er en Bei og en Strid uden Ende, — Giv mig va, Herre, at rste de Klot lek, der limer, Kimer vg lalder de siygtende Kraf ter tilbage, Kimet og lalder til Stormgang mov Fjendernes Staufe, Sau der af sultet maa jedes en Arbejdets Opsang, — Herre, ja giv mig at este de Money der meldet: Glced dig, for Solen er oppe og Da gen begtynderl Og am der siddet et hier-te hernede og stiller, Sidder og grober og synei, at him len er lullet, Siddet i Feygt for den Verder hvor wen-denke flollei, Sidder l Angst og Stank pg i Re derlags Smette, Hm- med Orts fr- bver Krieg: Du H er stytvts for Dommen Ameisjuesenpleh htmdeas Vom blev lasset-t, — ’ cis-stut- da, dem-- at ringt bei hieri- tll Mete, Ringe og meide: Nu nennst READ-i i des the. Ringe og kalde: Nu venter han pag dig detoppe, Rom nu og incel for din Brudgsom, og Fred hat du vundeti Herre, ja, giv jeg Inaa tøte de him melste Klotier Blot for en enefte Sjcel — om du! vil — i dens Vaande. Giv mig at væres det mindste dlandt " dine Miratlet, Som bringet Budstab om dig tundt « til Livet, du -stabte, Budsiab om Længden og Bredden « og Heiden og Dybden Af det Altærligheds Under, som in gen tan tande, Dog det er Tanterneö Tante og Hjettetnes Hjekte, Gnisten og Livet og Kraften i alt, der hat straften Herre, toni mig i Hu, nu dn er i dit Nige; Giv mig en Plads i din helligeKreds, der sial ringe Hoftiden ind, faa din Vetden og alt, hvad den nimmer, Finder sig selv som en Pakt af din Hekligheds Tempel; Giv mig en Plads i det salige Kor, der stal time Stilkzeden ind, saa at Englenes Hit sen ian here-s: anet nu Kuck, for nu tommet Kon gen til Ritte. Bcvkegedc Tage. Tral nf Rirtciaxnren i Rorgc· Y. Pastor Fixaoeness foarede Bistov Heuch i nogliz Artiklcr i Kriftianm lladet »Aftenpoften«. Ta detteEvar i mange Ijkaadet hidkagek til nt Aas Here Klassen-III Standpunkt, gengi ver Di det her: »Der er vist monqu en, fom Ved Emth of denne Bcsg t»Mcd Strom men«) udbmdeu Aa, at de, fom stal Eprtnnde og Freiens Evangelium, «:1:rig kcn holt-e Fred med bretans Tre! Hvotfor stnl de mig, bestxmdisg strikng — Hvotfok vi bestandiq man ftride5, vil jeg itte indiade mig paa ct fortlam men nu vil jeg fotsoge med ncple Ord at fortla:-e, hvvrfcr kenne Tid nødrendigdis traa være en Ztridens Tid for al protestantifk Theologi. Dei 17. Aarhundrede efterlod sig et Lirkelipt Lærefnfkem hvor alt ind til d-: mindfte Enkeltheder var fast naglet og fastflanet. Hverf Bogstav og hrer Teddel i Biblcn bkev anfe fom bitterer ei Gud rg var derfkr ufejlbar Sand-Her; cg i Biblen fand: mcn mdciizgt en ils-i udtalt hvet ene Tje en of re Formen hvori den kir keliqe Lasre om Synden, orn Sud-Z Verfer Krifti Person, Retfætdigges reisen, Guts-dessem o. f. v» havde faaet fm faste, prægnantc For«m. Alt var thr, urollelig, fast og c vig Sandhied. Dei 18. Aarhundtedes theologisie Kritik oplssie denne stcette Bygning Stykte for Styttr. Tet 19. Aarhun dtede spgte dereftet dels at føre den gamle Vygning op igen, dels at bog ge fra nyt af. Men det blev bare famle::de Ists-g Først kuldlastedcs den gamle Jnspitationsopfattelse. Studiet af Biblen godtgjorde Umn ligheden af at betragte den som di- « rette dikteret af Gut-. Dektil bar hvett eneste Strift i Bibelen alt for tydelige Spuk af de Menneskehænder, som hat nedsstrevet det. Selv Pto- l fessot Gisle Johnsen, som ellers i det hele og store fornyede det gamle, otthodoxe System, opgav den gamle Jn[pitationslcete. Selvfslgeligs for fsgte han at scette en ny i Siedet, svm bedre siulde spare til Biblens Bestassenhed, famtidig med at den vergede vm dens væsentlige Ufejlbar list-ed Det samme hat alle Dogme titete fotssgt, som hat sinnet paa kri stelig Grund. Men ingen af dem hat mngtet at fremstille en Opfattelse af Juspiwtionen, som kunde slaa igem nom. Alle er de enige am, at den gamle Opfattelse itke san vom rig kig; men livad der saa stal staa i Ste sej, can de me stge os. Pan de seyenng J hvillen Inst-and er III-o inspitereif Og book taugt saht den« Ufejibatligheds givet be» Illx samtnen hin-ruhen mpvsigeude vs M famlende Svar. - M demed et flubt en knfcrdeliss siech- i det gamle Lerci-Mem msa Heere tlartcfor enhrer. Diet er jfo set se Grundvotden for Systernet, som Her vakler. Men dertil kommer, at Man Forbindelsen rnellem Grund wlden og det, som hviler paa den kr lssnet De gamle mente, at de tirtelige Zerreformer uden videre tunde læses tdxsaf Bibelen. Et indtrcengende Studium hat dist-, txt-dem itte lader lg getre. Det tirtelige Tteenighedæ Dogme f. Ets. tnytter sig not til den v)ibelste Fortnndelfe, at Gud har "endt sin enbaarne Sen til Verden, :g at Ssnnen sendet Menigheden sin Uand fra Gud. Men det er langt fra, at denne Fortyndelse og hint Vogme dætter hinanden. Der er i Dogmet tommenBesternmelfer til,som Biblen itte tender. Der vil saaledes Fra Biblen umuligt tunne bentes Be Iis for, at Faderm Sønnen og Ann den er hverandre »fuldtornmen lige i Versen og Værdigljed«. Tvckrtimod — Sonnen siger med ligefremme Ord, at Faderen er starre end han l"Jot). 14, 28). — Det samme gcelder orn de andre Dogmen De kirtelige Leereformler og den bibelfte Fortun delse dætter slet itte hverandre. Den bilselfte Fortyndelse ligger not til Grund; men idet de folgende Timä aldres Menighed hnr bygget Leere ltesternmelser paa denne Grund, er der tommet Elementer med ind fra enhner Tidsaldeks Aandsliv. Den græste Kirte tog snaledes den græste Filofosis Logogtanter med ind i Formnkngen nf Dogmerm osn Treenigheden og Kriti to Naturen Midrelalderen og det 17 Aartnlndre des Etolastit tog dereg Tit-H-, Aste-j csq sltctsjbenreber med ind i Formnins den af Forfonings- ng Messer-Winge retsesdogmet o.s.v. De samme i mere deres Tid, —- altfaa rtte adcetvate lldtrnt for selve den evige Sandheo. Dette er neiget, fom naenlig den be tendteHarnact bar paavist i sine don tnahiftorifte Bartes cg som al The ologi i vor Tid man tage Stillqu til. Det nntter itte at ville stjuie renne Kcndsgsetning; den tirtelige Lerrebngninq tm i ever et Nathan drede Verret vatlenzse on er det frem teles. Dette tan jo inne-J fortdivlet o-·:, faretruende og vertte Lcrngsel efter at faa den gaxnle Fas«l)ed tilbage. Jeg vil til saadan Langsel spare: den gamle Fasthed var Vogftadens Fast bed. Bcgstnven var slaaet fast; stn alt, hvad man stulde tro eg gere, var Ord til andet ditteret of Gnd; men riet er itte de Knar, sent er lot-et Her rens Menigked Da Jequ forlrsd sine Difciple, lodede han itte at dil tere dem Sandheden fra Hiinle:1; mcn tmn lodede at sende dem Stunden. Aanden, itte Wagners-ern stulde rei lede dern til al Sandhed Aandens Vejledning til Sandheden gaar gen nem idelig Segen og alvorlige stam pe; intet gioes en sovende pr. Dit tat. Man man heller ttte glemme, at Im et Mennefle itte tnn tlargøre ftg Biblens eller Kristi Guddomnrelighed saa tan vi derfor lige fuldt gribes deraf· Man heb-ver intet Inspira tionsdogme for at opbygges as Bib len heller intet Dogsme onr Forenin Zen af Kristi to Naturer for i ham at le Guds Afglans og udtrytte Billede. Det siger sig imidlertid selv, at under ilige Omftændigheder vil de Eriftne navnlig de triftne Forlyndere, rsdvendigvis komme til at ftaa over Ior hverandre som to divergerende Ketningen nogle splger med,,Str-rn nen«, andre stiller sig op mod den. Begge Parter ser, hvorledes det garn e vattet og smuldrer; men de ser set med forstelltge Øjnr. Den ene Bart fer det sokn noget, der tun gel xer den Stal og Form, som stiften wrnmens evige Sandhed i de for-: kangne Tider hat itlcedt sig for at omme diöle TiderS Mennester mer. Xerrnen bersres itte derai; den taster un den garnte Hasen for at ifsre iig n ny, som passer for de nye Tider. De ser derive paa Beveegelsen med Zympati og glsde Forhaabninger, elv om de i den ser noget, sorn er dem tatst-, og som de sttnner maa seteempes. — Den enden Port tan tte se det sue-lebet De synes, at det r selvhskctnejh fom holder paa at muldte Orts-web Stellen. leih-« pag Wen med Dtg og see-. Wes-We to» Netntnger pl Msdee Mittelhle Damm det Inn tte est-te anderledeix sial vel heller tte me anderledes. Begge Retnlni . er treuem der vel»til: den beste. or at brinqe Meten freund, san den Descr eller mindre Grad Vørn cis « holder Sktldls need den Tib, den Mkk i, den anden for al bevate den paa den eoige Grundvold, den for alle Tider er byggiet paa. Man still M sor ikle tilraabe de stridcnde: Slui eders Krig! Hold Fredl Men oel bør man iilraade dem: Kæmp PA« trisielig Vis! Fortsetter ilte dres andrel » Dei er ingen ny Kamp. Ven- lWI nu er udbrudst hos os. Te celdre as vs oil not mindes Femti- Vg SCHU aarenes Kamp mod Grundtvigianis men. Hvem as os mindes ille gamle Wexels med den bøjede Ryg Og M surede Ansigi, som bar sicerie Spec as de Lidelser, lirkelige Lampe AFUJJ volder sinere Naturer? Grundtonlls anistnen faldl gansle bist ikks TM men med det, man nu lalcer Oder gangstheologsien ,eller den not IM kyndetse J de slefte Punkt« M den paa mere gannnezdognmlifl Grund. Men den hAVDk JUNGer og Sympati for dei no, foll! ten fMI rote sig i Tiden. DenS Betoning M Daabspagten som den egentlige He redsag i Krislendommen, sammenliW net med hoillen Læresormlerne var Biting; dens Leere otn, at det sam ne Menneske endnn haode en Rest tit bage as Gnds Billede, on rens Heer delse as del rent mennestelines Ret. — Alt deiie gsorde Anmut-midnig men til en udprcrget Fremslrith retnin·q. Som saadan bleo den hef tig delæmdet as den ortlscdoxe Dog: matisme, som dar inderlint forbnni den med Tidens piciitistc Llæiielssri Den fidle sejrede. Gntndtxinianiis inen bled trcengt tildane J Huld fjerdserne var Orlhodorien exkcoasldig i den norsle Kitte. Da hdldt Professor Fredcril Pe iersen red Kristiania Etistmnøkse 1880 sit Fors:drng: »Weder-es bor Kirlen mode Ruticens Vanlro".’« Ter er iali faa er i den norsle Flieh som har hast mere oidlrcetlenke BI tydning. Med eet Slng dar Situa tionen fcrandret. Den crilwdore Tryghed var jagei paa Teren, cg den slutiede orthodor : pielististe FI lnux var sprængL Man lyadde aller to Retninger, som stcd stnrdt mod binandetn Den ene solle meo Pro fessor Petersen Nodoendiqheksen cis at nennemtcenie Tidens Tanlek for at lunne seemstille de eoige Enndlnsdex i en Dragi, hoori Tidens Born entt ne lilegne sig den. Den anden oisie harmfuldt elhvett sligi Arno fra stg sont et Fcrrædderi mod Sand-deren Forrest blandt de sidsie stod den dr værende Sognepræst til llrnnienbokg J. C. Heuch· De, som i Fitskrne var fortrolige med de tirlelige Stroms ninger, Hunde ndl ofte sra Eli-ish Pelleis og senere Uranienboeglirlens Prcedikeslol høre Udfald, bdis Adres se var sendelig nol. Og ille ret lern gse e«fter, ai Hench var bleer Bislcp i Krisiianssand, blussede Lampen op detnede. sBisloppen og den resideren de Kapellan oed Domlitlen, J. H. Btochmann, locnede samtnen idlnled ning as den sidsles Forspg for at gi oe Retsætdiggprelsesdogmet en ny Formulering. Næppe var denne Kamp stilnet as, ssr der blussede en ny op, og det over hele Linien. Anledningen heriil dar to indirus ne Begivenheder. Forsi Harnacls delendte Bog om »Kristen·dommens Vasen«. Visinok hat ingen Teolog her i Landes gidei denne Bsg ubeiin get Tilsluining. Men at Mænd som Professor Brandtud og Sogneprcesl Jansen ossenilig lunde udiale, ai den irvds alt lunde blive adskillige as Nulidens samlende Born til Mistg nelse, dei var nol til ai ocelle en For særdelse i den ortshodoxe Lejr, som Sogneprwsi Tandberg gjorde sig til lsmand for i ei Utal as Artillet «Morgenbladet« og «Luthersk Kir leiidende«. Den anden Begivenhed var mit Foredtag ved Konserencen i Land .,med sin anbenbare og stolie Udsoli delse as Odergangsiheologienö Ferne« som Heuch siger. Deite Fondng blev heftigi angrebet as Professor Dr. Ddland i «Luthersk Meteiidende« eg synee seemsor alt andel at have spranlediget Bist-pp heuch iil ai strive sm Bog. Naar ieg nu hat iaget Or-. dei, da oeniet ingen as missen-jens laldet objettio Feemstilling.-1«Jeg et Port i Sagen, og strimisom sqadau — Jedwed-insowan oil. Jeg hocher,-iolidlstttbssciss kunne strioe dei ie need at Ugielse set nein Modseans Iet og uden ais handle mod band Mu« na- me ais .«eode l band Vierte on Insekt IV im not at iukde sitze, n »det »nt rede i djette ig Note-« er en Sporn sont vi, der betet ski- . .