Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Oct. 20, 1903)
Umskeæcm« «D0Ukaken« UdkOMMEk hvek Tkksdag Og Fredag TIrSdags-mdgaveo «Danfkeren« koster tun 81.50 per Aargang. Nr. 83. Blair, Nebr» Tirgdag d. 2(). Oktober 1903. 12te Aarg. Amerika vinderi Alaska Sagen. Det eneste Punkt, dette Land · » Uhu-, er Poetland Kam-L x ? Landkottene et tigtigr. London, 17.0lt. — Alaska Gran selommission,soni hat undersogt Ka nadas og Ameritas Fordting paa Tertitotiet i Ratheden as Klondile og Yutcn i Alaska, naaede til en As ) gstelse i Dag. Kendelsen, sotn vil blive undetslte vet paa Mandag, anertender Ameri las Fordtina soin berettiget med tun een Undtagelse, nenilig Poetland Ka nal, som stal tilhøke det tanakiiste Territatiun1. Amerilas Fordting tecitercde Fal ta fya Ticen føt 1821 til Dato. Gen nemsnnet drøftede de diploinatiile Forbandlinaer inellem Ruslanix de sorenede Staler og England gennem alle disse Aar, Ruslands Besiddelsc as Territoriet ned til 18031 Asstaael sen as Bllasta til de ice-merk States cg den universaleksorstaaelse as Trak tnteng Bessernnrelser anaaaenke Gransen tioliaerc on den Tioen for Llssxaaclsen og de sokensde Eimer-: itaforttkte Vesiddqu aj Territcstiei siden. Argument-et Vlmcriianetne ajorrxe en Dimlit til det brixiste Argument, indstrckntst ti: tctnist kliesxitation as detg aeoarafisle Ford:in,1, sont var grundet paa urias tige Landtori. « Der beklagcm oasaa Tribunakei et Brev i Henhch til Traktaten as MAY-. Tet var en Lpsummering af« del Territorium, som hat været onii disputeret. De aineritansle Kommis sionazter sastholdt, at Ende Muzcsn var Punktet sor Begyndelsen as Getenselinien mellem de to Lande, aq! XII-Zeiten« anmotsrdes som cet sastsatte f Grausen,som den var antydet i Trot taten as 1825. Der argumentetedes oasaa sor, at Tribunalet slulde asgore, at det var Konventionen as 1825’ Mening, at der stulde blive i Ruslands udelul iende Besiddelse en Kyststtlmmel pac ti Somils Bredde mellem de britiste Besiddelser og Havet, strcetlende sig sea 56. notdlige Bkeddegtad til 41. vestlige Lang-degrad. Det amerikan sie Argument sluttede, som folger: Det henstilles agtelsessuldt, at detl et bleven asgotende dist, at i mere end 70 Aar sor nærvcetende Fordring sta4 England gfordes, hat Rissland ag» «de sotenede Stater svet Jutisdiltions over Bandet og Kysten, som er Gen-; stand sor Disput,og at Storbkitaniens aldtig i den Periode sagte at hævde7 sin Suverænitet over noaenDel heras,l og at England ved ossicielle Land lort samsstemtnede med de tydelige og sortsatte Fordringer, som Ruslands og United States Landtott var bas seeede paa, at Gransen lob om Hode det as Poetland Kanal otnlting alle Winters oa Jndlsbg Udspting. Kendelfen i Grensespörgsmaalet ikke fætdig euduu. London, 19. Okt. Alaska Kom fissionens Sekretær Cartet sagde i Dag, at der ikte var opnaaet nagen Afgørelse i Forhold til de fotssellige omtviftede Spørgömaal endnu. Han sagde, at den Rappott, som publiceredes i Lordags og lob paa, Yat alle Ameritas Fotdringer med Undtagelse af Vorstand Kanal var bleven indrpmmede, var uden Grund. ; «Kommissionen hat endnu ingen Af » stemning taget,« fagde Gatten »Ob« ten de, ej heller nogen anden ved endnu, hvad Nesultatet vil blive. Kommissionen vil formodentlig blivc nsdt til at sidde hele denne Uge, for en Overensftemmelse san naas.« Om Afgsrelsen bliver den samme, som Nyhedsagenterne bereite, saa vil det blive blot et Sammenitæf. Løtdags Beiendtgørelse ian itke have vceret andct end ,,a guess«. Jeg kcm ikte for ficerkt betone,at det er umuligt for ncgen at Lende Resultatet af den simple Grund, at Kommissionæterne sendet det itke sel-v. Den kanadiske Presse er bittre-. Toronto, Ont., 19. Okt. KanadisteJ Blade udtryller i Almindelighed stor; Skusselse og itte liden Bitterhed over« det Resultat, som det siges, at Alex-! sia Gtænsekommissionen er kommen! til. Det almindelige Jndttyl syncs’ at vone, at England hat ofret Ka-l nada for at bevare re fortnede Sta-· fters Gunst. ; ,,Toranto World« erklærer, at nu, da United States hat fundet ud, thr let det et at faa Gtænfe-Tvistigheder osgjotte i deis Favør, vil bei fort scrtte med Grcenfeftkidi gheder i det uendelige. Montkeal »LeJournal« scrtter sorn Oversttift over fin Beretning »Kom da« er osr—et«. Montreal »Es Canada« fixier, It Ufer-reifen er ct mai Zlag i Ansigth Ha Jxeiperiaiixssnenz Sag i Sucden --—- » - -«0-- --— s— — Dowec i New York. l Han si,;:r, at han er Der i« Folge anddoinmelia Jn spikntion New '».-,ort, lei. th Jobn Alexan rex T«otoic. Zion-: »lflias«, anton til wund Central --tatic-n Jll. du«-? i Takt Dir-Hex Han ljilstczi af flere Hund«-De sxf sine Tiltzcenqetse, hvorcfter han leite-J til Plaza Hotel for at nnde Hvile m Foefristninger. De ringere Brødre i Folget begyndte at anlomme Kl. o; og git til Madison Square Garben. Der lunde itte faas Sporvogne nct til at befordte Staren fta Statt-! nerne til Hadern Omleing Fastgebuset blev Team-gä len saa stor, at Politiet maatte træae til erelp og forme dem i Ræller. T-: Dotvie tom til Plaza HoteL togOvek opsnnsmanden ham til sit »suite« paa 7 Vatelser og sendte Bud ned til de ,,uigenspdte« Avismeend, at Dowie svilde modtage detes Bei-g Kl. 10.30 i Haven. En Time lenere, imidlertid, famlede Profeten med »ihe reporters« i et stort Bætelse og for takte dem om sin Tro, sine Planet og Hensigten »Jeg er kommen til New York i Lydighed imod Guds Befaling«, be gyndte Elias den 2. »Vi teoe paa Bibelen fka Pest-n til Parm. Den er en Recotd af Mcnnestehedens Fejlgkeb og Seite. Det er fvcerere for Mennefler at taale Medgang end Modgang.« »Sions-«flaeens Arbejde her vcl blive det famme som i Chicago,« fortsatte Dowir. Derpaa svarede han de mange Attila-, som havde paa Estaaet, at han og hans Disciple ikte vilde blive siedet Adang til Hat-m Avismændene lovede at forteelle Sandhcden. Madifon Square var besat med lange Vorde, om hvilte Sionifttrsm gene samlede sig, medens den nyng kige Ttsnge udenfor saa til. Oder ali var der Orden og tun lille For ftyrrelle. havde det itle varet for Sionsgardens Unform, vilde den hele Affekt-e ille have tiltkutlet stg ualmindelig Opmærtfomhed. i- ie se Et Sindagsblad betetter, at New Yokletne dtev Spot med Dowie og dehandlede ham som en Stotstryder. l Maasse det var den bedste Maade ati tage imod ham paa «Dansieeen« udgaar to Gange om Ugen. 81.50 aatlig. Prsve-Nt. seitT Norsk fom Verdens Sprog. Franckmanden Paul Posfy atmet-, at Vetdene Lande hsc antage Roksk fein et for alle Fett stelles internationnli Spros. —- Spöcgsmaalet mäste qanste livligt i et dqnst Blut-. Kristianich 6. Okt. — J det danfke Blad »Aathus - Posten« hat der vie-. ret fort en livlig Diskussion vm Spørgsmaalet: Norsk fom Vermis spwa Det var en af Bibliothekaterne vev StatsbineotheM i Aarhus, Erling Stensgaard, som først henledede nor diste Læseres Opmcetksomhed paa, at den franske Sprogforssker Paul Passy havde udkaftet Tanten om at gøre det norer Sprog til et internationnlt Sprog, hvortil det efter hans Mening havde alle Betingelfer. En Ratte Forfattere oa Sptoafo: siere har i det danfke Provinsblad ndet sine Bidrag til Diskussionen as rette Spørgsmaal, der, om riet tunde tealisere5, Dilde omknlfatre alle vorc Forhola Hnilte Widder vilde der i!: te aabne Ubsiat til for de norer Dia tcre ca Striktnjer, om Rossi bkexi ct mxi Volk-Fikt! Tot er dessvasrre ni beimqu ck Kampinekcn i Nie Tilfwlre Vil kølsir likje sna hin-LU, fcm Volapiit i sin Tid ais i Gleknmebazxm Den ers-Este L«?crdmand, som bar Deliaget i Diss iussienem Tr· August Ase-stern, ka ratteriserer Tanken om at oplec Norsk til Verdengsproa fozn en sinnt Drom, men hell-er intet mete. De as Passn anførte Grunde taaer sia nie aet fmutt ud paa Papirei, men staat ilte for den mere Iwaterne Kritik, som byggeg Paa historiske Fienvsgernini get. Latin biev i fin Tid Bei-dens sprog, fordi Romerriget var et Ver densrigr. og fotdi ingen as de andre Nationeks Sprog endnu var stikket som Literatutsprog. Norge er des vcere intet Verdensrige, oa der er in gen Mangel paa Sprog, fom lige saa gebt, for ikke at sige bedre, fylder den Opgave at være Vehikel for al Stags Literatur-. Det fynes faalekes at have lange Udsigtcr med bei notske Sprogs He gemoni. Men vi bot jo væte den franste Sptogmcmd taknemmeiige for den Æresplads, han hat tiltcentt Norges Sptog. ,,Skand.« .--·.-.-— »Vert- rimelig,« siger Mark Hamm. Ohio-Senatoten formanek Kapital og Arbejdc til at væreærligemodhinanden. ,,Org:miser ilte i nagen anden Hen sigt end gensidia Fordel for Arbejds-« giver og Arbejder. Organiser ille i en modvillig Aand. Det burde vcere under eders Bærdighed.« Senatot M. A. Hanna, som t)t rede disse Ord Lordag Akten ved en Fallesdinner mellem Kapital og At bejde i Auditorium HoteL Chicago, ertlækede, at han pnstede at sende dette Budslab ud over Landet som en Ap pel til Fortetningsmænd og til staa danne, som fotestod store Jnduftriet." Senatoren, fom er det elsetutive Ho ved over ,,tl)e National CiviecFedera tion«, under hvis Ansspicier Dinneten gaves, nød start Bifald. Han fagde videke: »Dersom De er den stærtere eller dygtigere, hat De saa meget min dre Undstyldning for at vise Unit lighed, fordi den anden Sid-: fun pelt beder om, at den maa faa sin Del. Der er en ceklig Forsiel an gaaende Spsrgsmaah som opkommet angaaende hvad det kostet at produ cere ellet andre Detailler angiaaende Fabtilsviklsomheden, og dersom der vises cerligt Hensigt, saa bliver det faa meget lettere at opnaa en For istaaelsz fom et ket og rimelig.«« Der var henved 500 Gesten Haand vcetletne sad ncest til Pengemanden, og de samtalede, som de var die hier teligste Venner. Der git en Følelse as Venslab gennem alle de Taler, der holotes. Vi stal endnn tun ans-re nogleOrd as Mk. Ectels as Chicago Street Railway Company. »Som en Einbedsmand as Spor vognsselstabet, interesseret i Sagen, stov jeg ov for Fotslaget, at en Ar bejdekö Ret til at slutte sig til en Organisation tan itle betvivles, og det eneste, der tan sorlanges as ham over set lmns Herre, det er, at hani gsr sin Pliqt « sagde Mr Edels. l »Jeg sorsvarer Unionsmændenes Ret til at arbejde sor hvem, de be haget, og til at ncegte at arbejoe. naar de sinder dette tigtigt«, fort satte han. »Men naat hsan hat slnt-i tei, saa lkar han i min Bettagtninal itle nrete Ret til at tvinge en andeu, hveklen DeD Ovettalelse eller Paa no gen andcn Maake til at forlade sin, Plads, end lznn har til at tvinge en’ tlrbejdeaicer til at hnre bani.« »Den t: miner maaske ilke, men om« ten Tag slul De komme, da man vill qcnneznicr "’rinciiet tounaen link-o :-.i-·.-.·ne, n ticr sea, at Bein-n selscn til Enden s. i arg-. inisx zet Eslrl esse til ice-re so- :-·)».1x:.en.' Tei tret ri ca fan. Jlrbeisz Ferne Gompers Vzi Mit check talt e sahn. Te var baalsefitlds3, ca særli.i den sicse haabere at Fin pitnl og Athen-e i Fremtioen liebte slulde lunne setl)anble. »Dir Dooley«s nblidc Stiel-ne. Tacoma, Wash» 1—7. Ott. Finleyj P. Dunne, teth i den læsende Ver-j ren sont »Me. Dooley«, tilbkaatei flete Maaneder i syblige Oregon scr slere Aar siden i Haab om at finde Rigdom i Form as en Guldmine. Et Telegram sra Grants Pass meddeler, at han tog en ,claim« i Guldqvarts beltet i det sydlige Oregon. Dunne og hans Kammerat vandt intet ved Forspget og reiste dersra modfalden, hvad Guldmining angil. Dunne er klcetede, »at der utvivlsotnt var Guid der, fokdi vi intet lunde sinde.« ,.Claim«en viser sig nu at veere rig, siden den er bleven udvitlet as en Mand, sont totn i Besiddelse as den, siden Dunne sorlod Ejendommen. Pisket sot at haane Flaget. En Engelskmand kalt-er vort Flag »a dirty rag« og saar Prygl as en Mine akbejdet. Joplin, Mo» 16. Oli. —- Fordi han tesererede til United States Flag sont en bestidt Pjalt, der re præscnterede en bestidt Klasse Folt, blev B. E. Dover, en Engelslmanv, akdentlig gennemtcerslet her i Astes as Haken Flynn, en Minearbejder. Et Dnsm Mennesker bevidnede Kampen og tiljublede Flynn deresBis sald, medens han tugtede Engelsl manden. En Nebraska Bank plyndrcs for 84,000. Eustis, Nebr., 17. Okt· — Far nam StateBant betøvedes for 84,0()0 sidfte Nat. Der var btugt Dynamjt, og en Del as Pengeskabet fandtes tværs over Gaben. Alt Bohavet var ovelogL Beatrice Blodhunde vil blive be nyttede i Dag. Sels maskerede Mænd udførte Værket. En er under Arrest, og Em bedsmændene et paa Spot eftet io andre. Børnesang. Det sorste danste Stolesougstcvncei Ramm- — Dei bliver ttte oet sidste. —- Kkastig Sang lydcr sra et Kot paa 600 Born. Aalborg, 28. Sept. — Der har vceret gjort Rede for Hensigten med zdet Forsetagende, der i Dag paabe gyndtes hier i Byen som det forste danske Stolesangstcevne.- Det saar rersor være not at gentage dette, at Maolet er at virke fremmende Pan Lysten til og Interessen for Sangen, csg at dette Maul tænles naaet ad samme Vej som den, der har ført Gymnastitten sna stærtt srem her» l;jcmme — gennem aarlige Stcevnexl Man Vil ilte blot leere Ungdommen Flærlighed til Sangen. Som mindst sidecrdnet Streben gaar TØnslet om at bringe vore gode dansle Ferme landgsange og Folleviser pau den op Votsende Slægts Lcelzcr for der ist fortrænge de halo- og helsrioele VE ser, Nenn- og Varietegenren, som ver Lirekakserneg og de familiære Halte brocdters Hjcklp Ustandselig spredeszs oder Lan-It Te J IZW frczxmrede Sie-lebten rer irrte les-me entro, Zelt erre sm Ssællmd irmtrnf i Olmr Gfljrrxxid Tags on sorpeltesz Funke o: let rundt i de Nonne-gen see as Wesens Berg-ers of alle Lag Var stillede til Ti,-3posi tion. Lg i Mond-II ted Niliress medic de me) Leerg- Lærere cg Leerer inrer i Tlseatret Da senntaten var olserstaaei. sam 1ede5 alle SO« Stolebørn Pan See nen ca afsang scnstemmig ,,Jyllnnr mellem tecnre H»rr-e'«, »Or. Oluf lnn rjder« on ,,3no.rt e: Ratten svuni den« under Sanginipeltcrem Profes sor Nebelonns Ledelse. Det var for ste Gang. Bornene sang sammen;mcn ilte desmindre søjede de sig villigt og sillert under Dirigentens Taktstok,o;1 den sorblosfende Prcecision hilstes da ogsaa med et ligefrem stormende BE scld, der dog naturligvis i lige san fuldt Maal gjaldt den ncrsten griben de Jubel, hvormed de lendte Toncr strømmede sra de 800 Bornestruber. San sulgte Enleltproestationerne med et Knatter sor hoer Stole· Og jo lcengere Tiden slred frem, des høj ere steg Forbavselssen over, hvad der prcestered-es. Der er ikke Anledning til at lomme ind paa Enkeltpræstatio nerne i Almindelighed, men tun til at sastslaa, at Stævnet var en sanglig Overraskelse, der borger for Sand beden i Kantatens Slutningsorsd: Foltesang higer Opad og stiger Fra trcelsomme, stovtunge Jord Ospad mod lysere, friere, siønnere Riger. Anden og sidste Dag. Aalborg, 29. Sept. — Dagen be gyndte med Kirkekoncert Den sandt Sted i Frue Kitte, som var syldt til Trcenqsel, endda mange maatte gaa bort uden at komme ind. Den kunstneriste Del as Program met besorgedes as Professor Nebe long med et sortræsseligt Orgelspil, Fru Lea Thorsen med Sang og kgl. Kapelmusikus Sosphus Andersens Violin. Men Stockesangerne ydede ogsaa deres Bidrag, idet de i samlet Kot assang et Par Salmer. Yder mere deltog Aalborgbornene under Organist Ernst i Underholdningen ved Assyngelsen as nogle Rumre sor trestemmigt Kor. Ved Tolvtiden begyndte man atter i Tsheatersalen, hoor Folk bogstavelig talt var stuvet sammen som Sild il en Tende. Forinden havde Skolernes faaet udleveret deresDiplom til Min-j de om Stævnet. Det viser i Kolleg ning den dansle Kvinde, der sra et Bur sendet jublende Sangsugle over Danmarls Band og Vænge. Jn slriptionen beder vedtommende Sto l le opbevare dette Diplom som et syn ligt Minde om de vellykkede Dage. Enkeltprcestationerne var atter i Dag meget interessante og lønnedes med kraftigt Bifald. Det var ster lig Biborg Kommunalstole og Aar hus Latinskole, der gjorde sig fordel agtig bemærket, men ogsaa de andre Skoler ydede særdeles respekiabel fletstemmig Sang. Endelig ved Totiden kam Affluts ningen. Samtlige Børn samledes at ter paa Scenen og sang under Pro fessor Nebelongs Ledelse tre Iebte landsfange. J den sidste sang alle Tilhørerne efter Professorens Ønste med; »Der er et yndigt Land« lød saa mægtigt, at Støvet ordentlig blev rysiet af Kulisserne. Saa erklcerede Løjtnant Schiøler, KommiteensSekretcer, det førfte dan ske Stolesangstævne for affluttet, og udbragte et Lebe for Aalbctg for nd vist Gcestfrihed. Steevnet forløb i det hele taget saa udmærket, som man nceppe havde tur Det haabse det. En Jrrgcr i Schweif-IV Bjcrge fanget en vild Kvindr. Genevn, Schweith 19. Lit. — Landsm;:x1Giedsenxmcr meqet op rømt crer Lpdnqelsscn nf en virkelig rsild Fusan i Bemerkt Medenis en Joeger paa Will-how fixlnte en sank-J Gemfe, hørte han en underxin LDD som nf et D:)r, ker pinteizk ann fulnte Lnden cg fandt seynde thm Var Pan det sidfte Sturm-n nf Hunger on Udmattelse. Lmn var tlkth blot i et Stykke Stet ketnj, og hendes siltrede Haar hængte ned om hendes Skuldre. Da hun saa Jægeren, skreg hun og forsøgte at undfly, men hun var for svag vertil. Der kom Hjaslp, og hun førtes til Byen. Da hun kom sig lidt, forføgte hun at undfly og blev vold«som, bed og rev dein, der holdt hende tilbage, og skældte paa dem i et Sprog, som ingen forst«od. Hun hat cjenfynlig vandtet i Bjergene i lcengere Tib. Hendes Negle er haaede »og ftarpe som et Dyrs, og hendes Fødder er desw tet af en tyk, hornagtig Saale. Satafoff er død. Beremingen om den makedonisie Jn futgentledets Döv er bleveu ffadfastet. Han var en "ung Mand. London, 17. Oktbr. Efteretninger fra Salonika em, at Boris Sarafosi, den makedoniste Jnfurrektions Leder og Aand, var bleven dræbt i en Regt ning med Tyrkerne, er bleven stadfnei stet. Sarafoss var en Fjende af Tyr kerne hele sit Liv, og han ledede met-e end 400 ,,raids« spaa tyrkifk Texti torium. Man mener, at han er Man den, fom planlagde Miss Ellen Stone, den amerikansie Wisse-Inner indes Bortsprelfe. Skønt kun 30 Aar gammel var han den lebende Aand i Kampen imod Tyriiei. ätimck IOWH Softrene Jensen i Latimer hat faaet en lille Forftming af danske VII ger, danske Kort og andre Sager fra Danish Luth. Publ. House i Blair, Nebr. De ønsker, at danske Folk i Latimer oq Omegn vil besøge deres Butik cg se paa Sagerne samt herk vende fig til dem, om re ønsier danske Beger eller KorL Iensen Ruck-. cat!mcr.10ws.