,,Danskeren,«
ei holvugentlig Nyheöss og Oplsss
Ilngsblad for del danske Folk
i Amerika,
udgivct as
VMSII LTWIL PUBL. HOUSE,
Bleir, Nebr.
»Da-ihren« udtommer soc-' :..3««das vg
Freduk ,
Iris It. Iargang i De Forenede Stater
Il.50; til Udlandet 82.00.
W Wes iForskud. Veftilling. Be
Mäus, Adresseforandring og alt ander
angaaende Bladet adressekov
DÄNISHLUTH PUBL. HOUSE,
Blair,Nebk.
.Dansketen« ledes indtil vidcte af Pasti
I.M.Anbersen. !
Alle Jndsendelfer —- Afhatsdlinger. kor-;
tere Irtikler vg Korrespondancer sendesi
Ul Past. A. M. Anderer, Plain Nebr.
cyhedet sendes direkte til »Danfkeren«,
vi. D.. Maik, Nebr. i
Istetkd ist the Post Omec It Blatt-. Reh-.
- second-Ils- mutter. »
Advent-las liste- mcde kgowv upon
Westwo
»Danskeren«
sit-er lendt til Subskribenter, indtil nd I
itskkelig Opsigelse mvltages af Udgivemel
Isal Geld er betalt, icverensslemmelfe
seh De Iorenede Staterg Poftlove.
staat Les-ferne henvendcr sig til Falk, der
sperterer l Bladet, enten for at ksbe has
dem eller for at faa Lplysninger om det
werteredh bedes de altid omtale, at de faa
Ivertiöfememet i dem Blut-. Det vil være
Cl qensihig Num.
Præficmødei i Bloik. Nebr.
Jeg blev paaPkcesiemødei anmodex
km at give et lille Omrids saf Dcts
Forhandlinqey hviltet jeg saa her
vil gørr. Men et Præitiempde er jo
hvao man lalder »set luilet Jliøde«,
hvillei Dis-g ilte er at fsrfiaa som on:
der blev forhimdlet hemmeläge Lager,
men Dei er simoelt hxn at forstasi
faule:e9, at paa et Præstemøde be
handler man Emnek, fom enten helt
eller bog væseniligst angaa Præfier
og deres Gerning· Af denne Grund
er sligg Ali-der tun beregnei paaPrcri
ster. Og Dei-for mener man, at Dei
et ikte paa sin Plads at give nogn
egeniligt Referat af et Præsiemzdez
Forhandlinger, men tun at fremfætiz
en mere almindelig Betragtning over
Gangen i dei. Og det er saa Vette,
jeg her siulde gere.
Og jeg vil da begynde med ai sige,
ai bei er imod min Natur og da
ogsaa irnod min Ocerbeviåning at
tale i for høje Ton-er om nagst
knien det saa er Moder eller anbet.
Dei er min Orzrbevigning, at de: i
dei hele og ftore paser paa vor TiD
og dort Arbcjde: »Her iniei sker Ved
Kæmpehcand«, eg at vi dexfcit ist
maa hjælpe os med ai synge for es
felv: »Foragter «:j De ringe Dage.«
Og aandelig Ædruselighed er en gcd
Ting, er unget, Der frier og fra alt
dti opstyliede og paaiagne. Og nu
hvad Prcesiemødet i Vlair angsaar,
saa er der itte store eller mcettelige
Ting at fortælle. Mødei var jævnt
og godi, der blev tali og drøfiei en
Del, fom tunde væte baade oplysen
de, belcerende og besiyrkende for os.
Der et jo sagt om alle Kriftne, ai de
stulle »vokse i Jer Kristi Ertendel
fe«, men dette gcelder paa dobbeli
Mai-de for dem, der stulle vcere Or
deis Tjenete. Thi en Qrdets Tie
ner sial, lige som anlvre Ktifine stile
fremad mod Maalet, sont er at volse
pp ,,til Monds Modenhed« i auswe
lig Forstansd. Men en Herren-Z Tie
ner stal ogfaa votfe i den ForsianeJ
at «han tan blive mete og met-e stif
iei og dsygiig til svtn en god Hast-ol
bet, ai fremdrage nyt og gammelt af
Gudö Riges Form-»Ur Vor Tid troc
ver megei af tristne Ordsprere, for
drer, at der stal være baade Klarhei»
Flngt, Liv og Var-ne i Faun-weisen
Og heraf fslget, at vi Priester tren
ge til ai benyiie alle de Veje og de
Midia, sum staa es aabne, for ai vi
kunne blive saa dygtige som muligi
bacde til ai næke og fremme dei tri
siselige Liv vg til at dtage He forlprne
Himm- og Ditte til Herren. Og ei
elf ditse Mit-let tnnne W Butsu
ist-der vone. Qg Msdet i Blatt gav
vgl » " - den Reintngp
site M due is
de der visi oksaa nenne-g et Pttnkt,
sont man ikke kom ind paa. Naar
vor Mission tidligete, og det i begge
Kirkesamfnnd, forholdsvis havde
sinne- Iremgang end nu, saa kan Vet
vist for en Del fortlates derhen, at
i Missionens Begyndelfe og noget
fremd, da blev der spurgt og bedet
km titkelig Beijening, da hptte man
en Genklang af det makedoniste
Mal-: »He-m over og hjælp os. Der
serv troende Sjcele her og der, sotn
forftod, at de kunde ikte leve af Btød
alene. Men dette Raab er fiden ble
vet noget mere sjeeldent og lavmcelet.
Saa nu stal man, bogstavelig talt,
lede vort Fsolk op, og hos mange
findet man faa endda lulkede Oren
Dette gør Sagen og Arbejdet dunste
ligt.
Jeg maatte for-lade Modet Tots
dag Morgen for at gaa til Missionsd
mode i Hampiom vg var faaledes
itke med ved Modet Torsdag For
middag, da Emnet om »Sindsforny
elfe« siulve drøftes. Men jeg var
glad Ved det, jeg fik af Moden og jeg
haaber, at ogfaa dette Mode hat ydet
en Stærv til den Fremgang i Atm
den, sotn er et af Livets gode og usvi
gelige Kendetegn. Dei-for Gud sie
Lov for det!
J. Pedersen.
Baubo-L
W
En lillc Meddclelfc
Um
Missionsnmdct i Hampton
Nebraska
i Tagkne 2.— 4. Oktober.
Hvor Oi end mode-J her Daa Jud,
Ftelserenss III-on at pchalde,
Flut-J han med Aand cg Licetz
Ronmer meo Fred tii DE- alle.
Leb
Tiefe Verglinier tunne pagfemc
sætteg fom en Loetftrif: over Medct
i Haku-ten Man gjorike Den keifig
neDeErfarinqxat »bet er gott, at Br
itre do f.:!mp:n,« hoiilm krer Vil fng
at ket er gort c: mode-:- fcit at take
fannnen orn De Einig, der be:e GRE
.1iis. e til. Ende-er bar Vel fine Irr-Tons
me cg tunge Timer, da alt t: r: sc
Iryktienoe og truenkse uD. L: uncer
flipe Livetg Heime trwnqe Vi so.n
Kristne haardt til at metek med Ven
ncr, Brodre cg Eesxre i Ktistuk
for at blire ovlivete co· befmrkere III
:en Lzandtinz, der bar ten F-: rjrt
:else, at »dem« sidste Trin f· l bli
gndt, ret Isqe isp paa Zions-; Etl:
Det hat aktiu noget forunterlig re
Vertvægende og cpmuntrende ved sisg
at blire mindet om og fao Fomexii«
melse af, at man ikte er aiene ou
Erget, entcn bei faa er Sorg ell«:r
G1æ:e, Tebel-lag eller Seit-, men sit
Vet irr fom Apostlen Peter siger, at der
femme ukrbyrreg paa nore Brodre i
Betst-In
Af fremmede Pmsier til Modet
var der Past. Vilhelmsen og under
tegnedr. De to spgne Tage havde ti
to MøDer om Bogen, og cm Spuk-a
gen vor Vi forfamlede tre Gange.
Osm Fotmiddagen havde vi Gabs
tjeneste med Altergang og Mode igen
om Eftermiddagen og Slutnings
Ins-de om Aftenen, ved hvilket sidste
ogsaa Siedets Præst, Past. Land,
talte et Ord til Forsamlingen. Ved
Gudskjenesten Sondag Formisvdag
blev der optoget et Osser til- Missio
nen, csg det vor ille noget lille Of
fer. Og jeg species-, seen sagt, at vk
havde et gvdt og velsignet Mode, og
det Isob da ogsao til, at Forsamlin
gen havde samme Forstoaelse of det.
Og vor Herr-e hat da ogfoo en Flok
Bsrn ude i Hamptom hvor mange
det er, ja det sendet Herren alenr.
Men det er da et kæri Sted ot kom
me, et Sied, hvot man werter For
ftaaelle og Deliagelsr. For dette som
fpt oli stal Gud have Tak, vg hons
Not-n være ptisett Der var ikke
mange tilrejsende til Modeh men paa
en sama Plads kon jo Menigheden
og Befvltningen selv give fuldt Dus,
hvcd di do ogsao hat-de ved hvekt
Mtde, og om Stuvagen kunde Kir
ken taldes prahlt-L
Som noget, der ogsaa hjolp til at
gtke Stern-ringen hpjtidelig lau med
ues det, ct Mkdets ftkste Dag var
Post. Lands Ftdselzdag. Ved MI
W Slntniieg i Mel-u deune Dass
Teich Zusamt-jagen indbudt til
w over i Wghedeni dankte
Chief-ce- »O Rette en sop Las-X
Mit vidste Me, hob des sinkt-e heil-:
it; the set por« je ev ,,Sutprise,«
W sig em. Met- do kvi vor ble
me sei-m- s Stock-, met-vert- sa
,
k
»ganile Hausen«, som hatt selbst-, at
dette var i Anledning asf detesPtcefts
Føoselsdag, og med et Par hjertelige
Ord onsiede han, i sit eget og Wenig
hedens Nackt, Past. Land til Lykke,
og steskede ham Guds Belsignelse i
de kommende Dage. Og med det
famme oplyste han« at der ovte i
Præsteboligen stod nogle Genstande
som Fødselsdagsgave. Det viste sig
ut være et rigtig smutt Strivebord
og et Par kenne Stole. Past. Luno
tatkede hjerteligt for kenne Paastpm
nelse, og der blev saa talt og fanget
ved Sitzen af. Og det hele fortgik
sag jævnt og naturligt, at ogsaa den
ne Stund kunde regnes til de opbyg
gelige. Og saa vil jeg Hutte denne
lille Beretning med de bedste Ønstec
for de kære Ptcestefolk besude, og for
Menigheden det, at de tilsammm
man faa mange lyktelige og velsigneis
de Dage, Gud til Æte og til hans
Riges Taro! Ja »Gud sie Lov for
Dag, der gaar, og for den, der kom
s»
mer« J.Pedetsen,
Yantton. »
As .
Heere giv mig — .
H. E. Fr
«Herre, giv mig en « laDI, bror det
ringer til Kitte,
Enten til en, der er reist, eller en, der
steil bog-geg;
Gio mig en Blase-z hvor tet ringet til
Sang og til Højtid.
Herre, og giv mig en Plank» hvor det
ringer til Arbejd
lld over Horden-T ret stere, ftøvede
Verristed
—- her, hvsr til Odems-AS oi bngger
ten Bett-sein du gav os.
Lg naar jeg engang ljscrr sluttet mit
Tags-wert hernere,
Gio mig Da, Herre, en Plato-J i hin
Dejnil derc ppe
Ter, bvor De himmelfle Htloller sta .
time og tinge
Højtiden no over Verren, mens Eng
lene synger:
Besser nu since fcr nu lommer Koti
gen til Kittel
Herre, ja, giv mig, at alt, hvad jseg
leved betriebe,
Gio, at ket Lin, du lot- for-es og gro
i mit Hjerte,
Alt· hvad jeg bao kg forfiod og for
tnndte og virted,
Alt sig man famle engen-g til en bee
vente Tone
J Det livfalige Væld fm de himinek
ste Klotler.
Si toer et Mennestebarn da llernebe
cg sulker,
Zyne5, hans Tag et saa lang og han
trwnge r til Hvile ,
Herre, da zin mig at røke de Wolle-»
der ringer
"Zolen til Hvile ca Mennesledagskn
til Ende;
Zaa lommer Kotigen og lalder fin
Ven fra bang Dagværl,
Gicer heim Haanden og ferer hain
ind til sin Gliede:
Kom, du min Tjener; se, tro over list
hat du vceretz
Trostaben grot, og i Morgen du fakt
tes til mere!
Og orn der sidder et Menneslehjerte
og suller,
Synes, at Strengen er bristet og
Kraften et lammet,
»Menneslets Maul er saa hsjt og for
" fjeknt til at vindes,
MennesletsLiv er en Bei og en Strid
uden Ende, —
Giv mig va, Herre, at rste de Klot
lek, der limer,
Kimer vg lalder de siygtende Kraf
ter tilbage,
Kimet og lalder til Stormgang mov
Fjendernes Staufe,
Sau der af sultet maa jedes en
Arbejdets Opsang, —
Herre, ja giv mig at este de Money
der meldet:
Glced dig, for Solen er oppe og Da
gen begtynderl
Og am der siddet et hier-te hernede
og stiller,
Sidder og grober og synei, at him
len er lullet,
Siddet i Feygt for den Verder hvor
wen-denke flollei,
Sidder l Angst og Stank pg i Re
derlags Smette,
Hm- med Orts fr- bver Krieg: Du
H er stytvts for Dommen
Ameisjuesenpleh htmdeas
Vom blev lasset-t, — ’
cis-stut- da, dem-- at ringt bei
hieri- tll Mete,
Ringe og meide: Nu nennst READ-i
i des the.
Ringe og kalde: Nu venter han pag
dig detoppe,
Rom nu og incel for din Brudgsom,
og Fred hat du vundeti
Herre, ja, giv jeg Inaa tøte de him
melste Klotier
Blot for en enefte Sjcel — om du!
vil — i dens Vaande.
Giv mig at væres det mindste dlandt "
dine Miratlet,
Som bringet Budstab om dig tundt «
til Livet, du -stabte,
Budsiab om Længden og Bredden «
og Heiden og Dybden
Af det Altærligheds Under, som in
gen tan tande,
Dog det er Tanterneö Tante og
Hjettetnes Hjekte,
Gnisten og Livet og Kraften i alt, der
hat straften
Herre, toni mig i Hu, nu dn er i dit
Nige;
Giv mig en Plads i din helligeKreds,
der sial ringe
Hoftiden ind, faa din Vetden og alt,
hvad den nimmer,
Finder sig selv som en Pakt af din
Hekligheds Tempel;
Giv mig en Plads i det salige Kor,
der stal time
Stilkzeden ind, saa at Englenes Hit
sen ian here-s:
anet nu Kuck, for nu tommet Kon
gen til Ritte.
Bcvkegedc Tage.
Tral nf Rirtciaxnren i Rorgc·
Y.
Pastor Fixaoeness foarede Bistov
Heuch i nogliz Artiklcr i Kriftianm
lladet »Aftenpoften«. Ta detteEvar
i mange Ijkaadet hidkagek til nt Aas
Here Klassen-III Standpunkt, gengi
ver Di det her:
»Der er vist monqu en, fom Ved
Emth of denne Bcsg t»Mcd Strom
men«) udbmdeu Aa, at de, fom stal
Eprtnnde og Freiens Evangelium,
«:1:rig kcn holt-e Fred med bretans
Tre! Hvotfor stnl de mig, bestxmdisg
strikng — Hvotfok vi bestandiq man
ftride5, vil jeg itte indiade mig paa
ct fortlam men nu vil jeg fotsoge
med ncple Ord at fortla:-e, hvvrfcr
kenne Tid nødrendigdis traa være en
Ztridens Tid for al protestantifk
Theologi.
Dei 17. Aarhundrede efterlod sig
et Lirkelipt Lærefnfkem hvor alt ind
til d-: mindfte Enkeltheder var fast
naglet og fastflanet. Hverf Bogstav
og hrer Teddel i Biblcn bkev anfe
fom bitterer ei Gud rg var derfkr
ufejlbar Sand-Her; cg i Biblen fand:
mcn mdciizgt en ils-i udtalt hvet ene
Tje en of re Formen hvori den kir
keliqe Lasre om Synden, orn Sud-Z
Verfer Krifti Person, Retfætdigges
reisen, Guts-dessem o. f. v» havde
faaet fm faste, prægnantc For«m.
Alt var thr, urollelig, fast og c
vig Sandhied.
Dei 18. Aarhundtedes theologisie
Kritik oplssie denne stcette Bygning
Stykte for Styttr. Tet 19. Aarhun
dtede spgte dereftet dels at føre den
gamle Vygning op igen, dels at bog
ge fra nyt af. Men det blev bare
famle::de Ists-g Først kuldlastedcs
den gamle Jnspitationsopfattelse.
Studiet af Biblen godtgjorde Umn
ligheden af at betragte den som di- «
rette dikteret af Gut-. Dektil bar
hvett eneste Strift i Bibelen alt for
tydelige Spuk af de Menneskehænder,
som hat nedsstrevet det. Selv Pto- l
fessot Gisle Johnsen, som ellers i
det hele og store fornyede det gamle,
otthodoxe System, opgav den gamle
Jn[pitationslcete. Selvfslgeligs for
fsgte han at scette en ny i Siedet,
svm bedre siulde spare til Biblens
Bestassenhed, famtidig med at den
vergede vm dens væsentlige Ufejlbar
list-ed Det samme hat alle Dogme
titete fotssgt, som hat sinnet paa kri
stelig Grund. Men ingen af dem hat
mngtet at fremstille en Opfattelse af
Juspiwtionen, som kunde slaa igem
nom. Alle er de enige am, at den
gamle Opfattelse itke san vom rig
kig; men livad der saa stal staa i Ste
sej, can de me stge os. Pan de
seyenng J hvillen Inst-and er
III-o inspitereif Og book taugt
saht den« Ufejibatligheds givet be»
Illx samtnen hin-ruhen mpvsigeude vs
M famlende Svar.
- M demed et flubt en knfcrdeliss
siech- i det gamle Lerci-Mem msa
Heere tlartcfor enhrer. Diet er jfo set
se Grundvotden for Systernet, som
Her vakler. Men dertil kommer, at
Man Forbindelsen rnellem Grund
wlden og det, som hviler paa den
kr lssnet
De gamle mente, at de tirtelige
Zerreformer uden videre tunde læses
tdxsaf Bibelen. Et indtrcengende
Studium hat dist-, txt-dem itte lader
lg getre. Det tirtelige Tteenighedæ
Dogme f. Ets. tnytter sig not til den
v)ibelste Fortnndelfe, at Gud har
"endt sin enbaarne Sen til Verden,
:g at Ssnnen sendet Menigheden sin
Uand fra Gud. Men det er langt
fra, at denne Fortyndelse og hint
Vogme dætter hinanden. Der er i
Dogmet tommenBesternmelfer til,som
Biblen itte tender. Der vil saaledes
Fra Biblen umuligt tunne bentes Be
Iis for, at Faderm Sønnen og Ann
den er hverandre »fuldtornmen lige i
Versen og Værdigljed«. Tvckrtimod
— Sonnen siger med ligefremme
Ord, at Faderen er starre end han
l"Jot). 14, 28). — Det samme gcelder
orn de andre Dogmen De kirtelige
Leereformler og den bibelfte Fortun
delse dætter slet itte hverandre. Den
bilselfte Fortyndelse ligger not til
Grund; men idet de folgende Timä
aldres Menighed hnr bygget Leere
ltesternmelser paa denne Grund, er
der tommet Elementer med ind fra
enhner Tidsaldeks Aandsliv. Den
græste Kirte tog snaledes den græste
Filofosis Logogtanter med ind i
Formnkngen nf Dogmerm osn
Treenigheden og Kriti to Naturen
Midrelalderen og det 17 Aartnlndre
des Etolastit tog dereg Tit-H-, Aste-j
csq sltctsjbenreber med ind i Formnins
den af Forfonings- ng Messer-Winge
retsesdogmet o.s.v. De samme i
mere
deres Tid, —- altfaa rtte adcetvate
lldtrnt for selve den evige Sandheo.
Dette er neiget, fom naenlig den be
tendteHarnact bar paavist i sine don
tnahiftorifte Bartes cg som al The
ologi i vor Tid man tage Stillqu
til. Det nntter itte at ville stjuie
renne Kcndsgsetning; den tirtelige
Lerrebngninq tm i ever et Nathan
drede Verret vatlenzse on er det frem
teles.
Dette tan jo inne-J fortdivlet o-·:,
faretruende og vertte Lcrngsel efter at
faa den gaxnle Fas«l)ed tilbage. Jeg
vil til saadan Langsel spare: den
gamle Fasthed var Vogftadens Fast
bed. Bcgstnven var slaaet fast; stn
alt, hvad man stulde tro eg gere, var
Ord til andet ditteret of Gnd; men
riet er itte de Knar, sent er lot-et Her
rens Menigked Da Jequ forlrsd
sine Difciple, lodede han itte at dil
tere dem Sandheden fra Hiinle:1;
mcn tmn lodede at sende dem Stunden.
Aanden, itte Wagners-ern stulde rei
lede dern til al Sandhed Aandens
Vejledning til Sandheden gaar gen
nem idelig Segen og alvorlige stam
pe; intet gioes en sovende pr. Dit
tat.
Man man heller ttte glemme, at
Im et Mennefle itte tnn tlargøre ftg
Biblens eller Kristi Guddomnrelighed
saa tan vi derfor lige fuldt gribes
deraf· Man heb-ver intet Inspira
tionsdogme for at opbygges as Bib
len heller intet Dogsme onr Forenin
Zen af Kristi to Naturer for i ham at
le Guds Afglans og udtrytte Billede.
Det siger sig imidlertid selv, at
under ilige Omftændigheder vil de
Eriftne navnlig de triftne Forlyndere,
rsdvendigvis komme til at ftaa over
Ior hverandre som to divergerende
Ketningen nogle splger med,,Str-rn
nen«, andre stiller sig op mod den.
Begge Parter ser, hvorledes det garn
e vattet og smuldrer; men de ser
set med forstelltge Øjnr. Den ene
Bart fer det sokn noget, der tun gel
xer den Stal og Form, som stiften
wrnmens evige Sandhed i de for-:
kangne Tider hat itlcedt sig for at
omme diöle TiderS Mennester mer.
Xerrnen bersres itte derai; den taster
un den garnte Hasen for at ifsre iig
n ny, som passer for de nye Tider.
De ser derive paa Beveegelsen med
Zympati og glsde Forhaabninger,
elv om de i den ser noget, sorn er
dem tatst-, og som de sttnner maa
seteempes. — Den enden Port tan
tte se det sue-lebet De synes, at det
r selvhskctnejh fom holder paa at
muldte Orts-web Stellen.
leih-« pag Wen med Dtg og
see-. Wes-We to» Netntnger
pl Msdee Mittelhle Damm det Inn
tte est-te anderledeix sial vel heller
tte me anderledes. Begge Retnlni .
er treuem der vel»til: den beste.
or at brinqe Meten freund, san den
Descr
eller mindre Grad Vørn cis
«
holder Sktldls need den Tib, den Mkk
i, den anden for al bevate den paa
den eoige Grundvold, den for alle
Tider er byggiet paa. Man still M
sor ikle tilraabe de stridcnde: Slui
eders Krig! Hold Fredl Men oel
bør man iilraade dem: Kæmp PA«
trisielig Vis! Fortsetter ilte dres
andrel »
Dei er ingen ny Kamp. Ven- lWI
nu er udbrudst hos os. Te celdre as
vs oil not mindes Femti- Vg SCHU
aarenes Kamp mod Grundtvigianis
men. Hvem as os mindes ille gamle
Wexels med den bøjede Ryg Og M
surede Ansigi, som bar sicerie Spec
as de Lidelser, lirkelige Lampe AFUJJ
volder sinere Naturer? Grundtonlls
anistnen faldl gansle bist ikks TM
men med det, man nu lalcer Oder
gangstheologsien ,eller den not IM
kyndetse J de slefte Punkt« M
den paa mere gannnezdognmlifl
Grund. Men den hAVDk JUNGer
og Sympati for dei no, foll! ten fMI
rote sig i Tiden. DenS Betoning M
Daabspagten som den egentlige He
redsag i Krislendommen, sammenliW
net med hoillen Læresormlerne var
Biting; dens Leere otn, at det sam
ne Menneske endnn haode en Rest tit
bage as Gnds Billede, on rens Heer
delse as del rent mennestelines Ret.
— Alt deiie gsorde Anmut-midnig
men til en udprcrget Fremslrith
retnin·q. Som saadan bleo den hef
tig delæmdet as den ortlscdoxe Dog:
matisme, som dar inderlint forbnni
den med Tidens piciitistc Llæiielssri
Den fidle sejrede. Gntndtxinianiis
inen bled trcengt tildane J Huld
fjerdserne var Orlhodorien exkcoasldig
i den norsle Kitte.
Da hdldt Professor Fredcril Pe
iersen red Kristiania Etistmnøkse
1880 sit Fors:drng: »Weder-es bor
Kirlen mode Ruticens Vanlro".’« Ter
er iali faa er i den norsle Flieh
som har hast mere oidlrcetlenke BI
tydning. Med eet Slng dar Situa
tionen fcrandret. Den crilwdore
Tryghed var jagei paa Teren, cg
den slutiede orthodor : pielististe FI
lnux var sprængL Man lyadde aller
to Retninger, som stcd stnrdt mod
binandetn Den ene solle meo Pro
fessor Petersen Nodoendiqheksen cis at
nennemtcenie Tidens Tanlek for at
lunne seemstille de eoige Enndlnsdex
i en Dragi, hoori Tidens Born entt
ne lilegne sig den. Den anden oisie
harmfuldt elhvett sligi Arno fra stg
sont et Fcrrædderi mod Sand-deren
Forrest blandt de sidsie stod den dr
værende Sognepræst til llrnnienbokg
J. C. Heuch· De, som i Fitskrne var
fortrolige med de tirlelige Stroms
ninger, Hunde ndl ofte sra Eli-ish
Pelleis og senere Uranienboeglirlens
Prcedikeslol høre Udfald, bdis Adres
se var sendelig nol. Og ille ret lern
gse e«fter, ai Hench var bleer Bislcp i
Krisiianssand, blussede Lampen op
detnede. sBisloppen og den resideren
de Kapellan oed Domlitlen, J. H.
Btochmann, locnede samtnen idlnled
ning as den sidsles Forspg for at gi
oe Retsætdiggprelsesdogmet en ny
Formulering. Næppe var denne
Kamp stilnet as, ssr der blussede en
ny op, og det over hele Linien.
Anledningen heriil dar to indirus
ne Begivenheder. Forsi Harnacls
delendte Bog om »Kristen·dommens
Vasen«. Visinok hat ingen Teolog
her i Landes gidei denne Bsg ubeiin
get Tilsluining. Men at Mænd som
Professor Brandtud og Sogneprcesl
Jansen ossenilig lunde udiale, ai den
irvds alt lunde blive adskillige as
Nulidens samlende Born til Mistg
nelse, dei var nol til ai ocelle en For
særdelse i den ortshodoxe Lejr, som
Sogneprwsi Tandberg gjorde sig til
lsmand for i ei Utal as Artillet
«Morgenbladet« og «Luthersk Kir
leiidende«.
Den anden Begivenhed var mit
Foredtag ved Konserencen i Land
.,med sin anbenbare og stolie Udsoli
delse as Odergangsiheologienö Ferne«
som Heuch siger. Deite Fondng blev
heftigi angrebet as Professor Dr.
Ddland i «Luthersk Meteiidende«
eg synee seemsor alt andel at have
spranlediget Bist-pp heuch iil ai strive
sm Bog. Naar ieg nu hat iaget Or-.
dei, da oeniet ingen as missen-jens
laldet objettio Feemstilling.-1«Jeg et
Port i Sagen, og strimisom sqadau
— Jedwed-insowan oil. Jeg
hocher,-iolidlstttbssciss kunne strioe dei
ie need at Ugielse set nein Modseans
Iet og uden ais handle mod band Mu«
na- me ais .«eode l band Vierte on
Insekt IV im not at iukde sitze,
n »det »nt rede i djette ig Note-«
er en Sporn sont vi, der betet ski- .
.
