Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Dec. 25, 1918)
is U , V angk er en IT W oc ABka ILAV Ic- DIT DMSII Pol-I l MIIH ndglvet ss Ist-ists Luther-s Pshlisiiq Inso. Mast-, Nebst-km »Du-kenns« udgcck Ovid-s i km Us. Pri- pk. Ast-sus De Pokeuode statet IIJC Udhødst M Bludet bot-les i Fortbild. Bestininz Datums Adkososcksvdtlss etc. used Undtssslu If sichs-s til Bladets todt-old Idteaqkes DAMSH LUTEL PUBL. ROUSE, Blüt-, Nehmt-. Alls Bidns M Kinder- laddold — Iorrupoadsuceh Modus-ot- os todt-O Mit-let — sendet til det- stsktjn A. M. ANDIOJRSIIJU Blatt-, Nod-. Enteked at III-it Post office u coecsd cis-s mittels Accseptaace for Mailing It spseisl rate of zweitng provide for in soc tios 1103, Act of Oct. Z. 1917, author ltcd on July s, 1918. , Advertisiag kates msde known upo sppkiectioth l Tilfsslde sk, Bltdet ikke modttses regelmæssigt, bedes ant- klass til def sodlige Postkoadon skulde detto iike hisle bedes man denn-de cis M »Du skeken"s Kontor Nut- lmeme dem-endet sitz til Volk Iom svekterek i Ist-day ente- lok It ksbe hos dem ellek kot- u ft- Oplysslss out det over-tende, bode- de sltid ow tsle«. It de sit Avettissementet i dette Blsd. Det vil von-e til gemidis Stjtte. Merk! Vi er blevcu nødt til at fortaner vor Beftcmmelsc Umwäer syn til Udgivelsen af dette Num mer. Zidst skrcv vi, at da Juledag falder paa en Onsdag. den Dag Bladet skulde udgaa, oilde dct ikke udkomme før paa Z. Juledag. Men paa Grund af, at flere af vore Folk snfker en lille Juleferie, maa vi udgive det Dagen for-Juledag. Men der er vel ingen Skade skct derbes-· Mere end een har anmodet oH om ikke at optage for meget paa Engelfk i Dsk. Dertil vil vi svare, at det er slet ikke vor Tanke, at Danskeren fkal til at være halvt eller delvis engelsk. Men f· Eis. Past. James C. Peterfen i Frankrig hat anmodet os om at faa sine Bre ve optaget paa Engelsf. Vi hat fle te engelste Jndsendelser paa Hann den, hville vi hat holdt tilbaqe for ikke at faa for weget Engelsk i Bla det. Begondende med uæste Nummer vil Danskeren (og Kirsebladey for Fremtiden blive trytt med latinske Typeri Heuyold til folgende Be slutnjng, sum vor siirkeö fjdjte Aar-I mpde fattede: ,,Danskcren og Kir kebladet bliver for zrcmtjdcn trykt med latinske Typer« Löwe 111). Muligvis enkelte ikke vil synes om denne Forandring. Men vær nu ikke for kritiske eller vanskeligc, Venner. Vi maa følge vort Sam funds Beflutninger. Desudeu er der jo baade i Danmark og Amerika læst Dansk mcd latjnske Typcr i over 50 Aar, og det er fjkkcrt for at imødekomme et rimoljgt heran fra Ungdommens Side, at Wars msdet fattede ncevnte Beslutning J sjdfte Nummer af »Zum-te virke« slaaes der ftærft til Uyd for, at naar Spørgsmaalet om Zønders jydetnes Genforening med Dan matk under Fredsforhaudlingen kommer paa Tale, saa skal den »di storiske Grænse«, Eideren og Ejdev kanalen hævdes· Det tager Hr. C. M. Køedt i Chicago Ordet for-; Heu striver hl. a.: »Den Grænse (Ejderen) har staaet gennem Tiber ne til 1864, — og det er paa Tibe, at den atter blivet anerkendt. Alle System som bot Nord for Eide ren, er ligefrem Usurpatorer, som for de flestes Vedkommende tom under Veuskabs Maske og blev For vrasdere mod det Land, fom nærede es Wehe dem.« "· st. N. Overgaard hævder sam mesustuelse med Hensyn til Græus feu. Damens Redaktsr hævder der W, med »Mgetforeningen« og Mäusan ZU P. Hausen: »W- det danske Port-fleva alt, M der er damit men kun, ·Mdereth-Dethkmi UW M set reif-Mk l: - wundes-; men det er at haabe, at de, der stal lægge denne Sag for Frcdiiskonferenfon. niaa nan til En hed Din, huad do vil lnkvdkn Ved Aarets Stutning. l Naar vi ftnndfer insr Jlntnini Inen af Llaret 1918 og ihn-r tildage ipaa chivenlicderno i dette Rai-, san kfnnger Blikket straksz ern Dogmen bed, der imnfor andre ndinærtcr dcttis Aar, neinlig de n sto r e Verdenstrigs Slntniiig. Der er en Vegivcsnbed der rager i den Grad frem, at den vil blive epokeqørende i Vordens Historie« Tbi — denn-c Krigs Zlntning indledor en nn Endka on nn Vers densordein en nn Ztilling as Na tionerne til tmerandre, nnc Land gracnfm nne Regeringsrsfornier og hvad dmncd naturligt folget-. Tonne Kriqsks Zlntning er nein Iig Antokratietss Zlntiiitig, Militcrr: tnranniets Elntning og Zlutningen paa den Team at Magt or Ret. del-J ngsaa pan den Doktrin, at Henng ten heiliger Elikidlct Lg ligefaa er donne- Kriqis Zlnt ning Begnndsslfcn til niere alinin lelig at bævde ,,Negering af Fol ket, Ved Folket og for Falk-IX alt saa at Akt-geringen daade vaslgscss as Folket og er ansparlig over for Ful ket, selv om Formen blivcr Konku dømme eller indskrasntet zllconarki sum i de sfandincwistc Lande, Eng land, Velgien Un nagte andnl Lan de. Det ist alticm nied et and-et er Ftcden, vi scrrlig vil mindes, soin det ftore G ode, der or schickst os i Aar-et 1k)l.Q. Vj vil derfor og« saai denn-e Forbinchsc niinde om Englenes Juli-sang: »Was være Gud i det bøjeftcsL og Fred paa Jor den! i Mennefker Velbebnn!« (Lnk. L, 14.) Vi fknl ikke grnnde videre over, bvorvidt Gud bar faaet sin Ære ved Krigcsns Asgorclsiy nien vil dog figc, at dist, der beendede as United States og de Jlllåensdc dg som fejrede, det bar Medbold i Guds Ord. Men der er en andcsn Zank-, vi vil dvcrle lidt ved. Man har sagt, at den store Krig, der bar værct fsrt mellem saakaldtc triftne an tioner, mellem Nationen-, fom offi« cielt vedkender sig Kriftendommmn den har vift Kriftendominens As magt til at gennemsyre Nationerim Lad os indrsmmcs det og saa fpsrch Odem bar sat Kriftendom i men et faadant Maul? cller loveH at den fknlde kunne løse en fandani Opgave? Ziriftcsn ellor vor Herre kin Fressen Jesui- Krifth hat« cht fik ksrts irrt-. E uad OH nnjc inasrke os. dvorlksdeJ Cnglesangen ved sein Fødsel Inder.! Efter den første Etwka liedder ds.st:» »Fred paa Jordenk i MennefkeH Velbehag!« Saale-des lndck det i vor nnc danske Odersasttelfa inson det er nn alniindelig anerkendt blandt SkriftsFortolkere, at dennc Duer sættelse er mindre nøjagtig. Blandt andre gør Dr. Etat Rot dam opmærksom derpaa og jiger, at det fkulde beddeJ Fred paa Jok den i (eller blandt) Mennesker af (eller med) Velbehag, nnderforftaacst Guds, altsam Fted nat Inn-den jblandt Wenn-sitt md Gndö Belie ths. Der-til sparen hvad ,.Lutheran »Enmmentary« siger« om dette Sted. « Vi gsr opmærkfom paa dette, fordi Gud eller Kriftendommen hat aldrig lovet Fred blandt andre end dem, der user imod Kristendommens Land os, Leere, og i hvem Sud her Pelbehag, fordi de tror paa Jesus og ladet si4.lede Tf Gudz »Land tænt m Jesu Lisnelse om de sitz Staat Seedejord. Dem loher Me, at M Otd stal bæte Fmst Pan Beim, paa Stengrunden eller Vlandt Tom· Gan fordrer illa au den Retfctdiggsrelse for sit· ped end at det betet Fragt, bvot det mediuqu og bevor-es i kmukte og Vet- har Wen Ret til at spielt-y F Men —- vi bar saa alligevel faaet jFred eller Ende paa Krisen, og »de: er noget stott, overordentligx stott, noget, som vi skylder Gud hiertelig Tak for; thi» som sagt, det er kriftne Principper, der har fejret, og det et Gad, der gav bau de Villie og Evne til at føre den gods Sag igennem til Ser Der staat jo meget tilbage at ønske endnu. Eærlig tænfer vi paa Bolfhevismens Forstyrrelse Den Rand, der raadcr i dette chesem er ika Vedrc end den, der befjæles de Autokratiets Militarismez og vi vil sige det i denne Fokbindelie, Hat vi venter ikke nogen varig Fred »blandt Mennesker cller mellem Na: stionen uden for saa vidt de ladet Fsig gennemtrænge af Kristendoms Ymens Aand og Moral. Lilligevel er det rigtigt, at vi, sont tror paa Jesus sont »Freds fyrstc«, at vi arbejder for at ind fdre saadanne Et1)reptincipper, sont kan hjcelpe til at hckvde kristelig Moral og Broderiølelse blandt Mennesker og mellecn Nationer , Lg vi haabek, at det, som vor Prcefident og Repræsentant Wil sou hævder, Inaa tjene til, at Ret fasrdighed fanr Lov at seer i Zredsi forl)andlingerne; thi paa Retfcrrdigs hed og Broderkærlighed skal Freden «ln)gges. Vi bor dog ikke undladei dort Tilbageblik ogfaa at pege paa den Epidemi, den spanske Jnfluenza, sont farer hen over Horden ug sotn i Aar-et 1918 hak kkævet endnu fle re Ofre end selve den frygtelige Krig. Lg den hat jo det tilfælles med ;Krigen, at det er Mennesker i den ’kmftjgfte silber, den gør til Lfre og river dort. Den synes os at være en langt stærkere Vækkerrsst end Kri gen. For dem, der var med i Kri gen og blev ftillet over for Sien deus Kugler, kalte den maafke fuldt Isan bøjt og kraftigt: men Influen !zaen farer alle Vegne, den gilt ikke Torskel paa Mund og Kvinde, rig og fattig. lærd eller ulærd Den ex en underlig Paaminder om 1kke at bygge for fast paa denne Jotd ellcr scette sin højeste Lykke i Nydels sen of dens Goder, men ssges en ,,blivende Stad« og Soda- som den ikke der-ver os NydelsetxL af Z Johannes Toben-r En Studse i Advent-stiften as - Paswr E. Z. Rosenherg, Frei-no, Cal. zkknlingznsrlivet lsar en egen Glancs over sig i Vore Dag. De gamle, sein bar kendt en lille Zinulc til dettc Liv, hat Gang paa Gang vib net om de inange Besvcerligvedev nien ugsaa am den Tilsredsl)ed, der verstehe shlandt Nybyggersolket Naar de unge nn ser paa Llrbejdeh der lvlev udreitet, ser de mange sinnst-c Hsetn i By og paa Land, saa er del tun aiielsessois, at de fan sorestille sig alt det, der gik samt-. Naak jeg hak set paa Zlovboni den, yvordan yan har slabt sit Hjem nd as den vildene Zion, set de man ge store Etendysser, han i Aarenes Leb taalmodig hat opholxeh for at Ploven knnde gaa sin Gang ulzins dret, saa sei-den cunde yde hanc Brodet til sig og sine, da sokstaar jeg, hvilket banebtydende Arbejdch han har øvet. Saadan inaa vi jo ogsaa se a Hjemmene herude, der er gaaet et langt banebtydende Arbejde sorud for det, som vi ser i Dag. Lad os bare indrsmme, at det banebrydende Arbejde paa alle Zel ter er baade haardt oq anstrengende. Johannes DMren havde saaet den svære og siore Opgav : at baue Vej sor vor Horte Jesus Nisus-. Glem ikfe det svære Stykke Arbei de, han hande, oa lyt mcd Opmætki somhed til hans Tale, hvem ved am hans Ord ikke kunde bane Bej sedjertets Bildnis for Frelseken vg saa i Dass thi endoq han er dtd oa slumrer under Mulde, taler han bog i Das til os. . - Wen sit Johannes Dsberen tun de beqynde at baue Bei for Jesus-( mastte det banss Bei hos W« seid first Devise ais W first i skole hin-me hss sitt Ist- M Inmle kreist Sake-rieth ossrasszn . . fiz - . «« 1 Stole forflyttkdes han i jin Btyds ningstid ud i Orkeneth der blev hans tthogifke Seminar. Han har bragt sin Bibel incd -sig, og der har han læst am Guds store Gekningek i den svundne Tib, og ban har læst sig glad ved Guds Løfter for Frem tidm Man ogfaa Natureus Bog bar han grundet i, den laa ja op slaaet for ham ude i Ørkenens Stil hed, ag han har not følt baade En fomycdcns Gru og Naturen-s Froh En Ting kan sigcs med Bostemt hed am hans Stolegang: lOan hat haft et lydhørt Øre for Herrens Rost, cllers vilde han aldrig have kunnet give Ekkoet tilbage. Sau en Dag kam Kaldsbrcvet, og det findcr vi oven i Købct da teket (se Luk 3,1) »F Kejfer Ti bcrius 15.Regeringsaar« . . . »kom Guds Ord til Johannes Sa karias Zøn i Ørkenen«. Hatt havde jgact Klarhcd over sig selv og vidste nat, at lian itkc var Lyset det Meile-, der til Gavns kund-: lyskk op i den mørke Stoy Men Luset skulde mild-c l)a1n, og han skulde kende det og vedkendc sig dct i fin Vetendclse —·baadi for bans nkrrc Diiciplc, og dem, der ellch vilde have Bosted as l)am. Saa drog han ud til fin Ger ning og holdt sin førstc Prædikcn, saa den gis Tilliørcrnc gennem Marv og Ben: « ,,Oiiivc11der oder, thi Hinnneris ge er kommet nær!« Himmerigcs Rige var kommet nær, mcn vilde de have nogct at ftaffe med dctte Rigc, saa maattc de ogfaa komme næt til det. Drmnmc fig i Himlcn ind, ,,dot ej saa let er gjort,« lwerkcn den Gang aller i Dag. En total Sind-Is- og Baute-formt dring, der forvandledc den gamlc Katakter maatte til, faadan gav han Bettngelscn for at gaa ind i dist Rigc. En forfærdelig Smme hat gtebek ham vcd at sc sit Falk, og her ligner han Jeremias· For dct forfærdelige Affald fra den lcvcui de Gud var der kun est at gørc, at taabc iaa syndigt og saa dystert, fam han fande » Lmvenchr oder !« Mcsn naar han stille-de dette sont cu almindelig Fordring og ftod uroki selig fast lyerpam faa gjordc hatt det heller ifke saa almindelig, saa .,fa-lleS Skade blcv fælles Trøs1« og intct blev opnaaet, nei, han spe cificercde Kravrt for sine Tiller re. Til dem, der bavdc delcm lusd det: ,,.«Zvo, som bar to Kjortlcr. dkslc nred den, sum ingcn har; og htm, som bar Mad, gøre ligesaa.« Til Toldcre bisd det: »Im-ver intct more-, end oder er forordnrt.« Til -Soldatene: »Es-r ikkc Vald, brugcr jfke Underfnndjglusd, oq la dcr oder ijch mrd oder-s Zoldk« Lg ban kmrdo ogfaa fige dct nega tkvt, naar ban faa. Forudfætuinchn for at blive for-stauen var til Zte de, engang i et saadant Tilfccldc lød dct fra baut: ,,Tr-t er dig ikko tilladt at have din Bruders Huftr11.« Mark 6, lRL Hau havch praktisk Forstaaelfo af jin Tckst, og det ukmrc tut-geh jpm dct drejcde fig out, tvang hanc til sclv at vccrcs praktisk, Ja, lwor var hans Prædiken typisk for fin Tib. Men naar vi i vore Tage faar Lyst til at se den lsidt efter i Som mene, faa kunde det maaske vere at Joh. Dabei-en uden Skade kundi holde den iamme Prædiken for vor Tid — altfaa for os, der jo er dem, der udgør Tiden. AItsaa han taler blandt anbot til dem, som hat Midler, det er to Kjortler og Mad i Ovcrflod. Man ikke hans gode og velmente Rand, hvis set blev esterfulgt, vsila de tage Livet af Bolfhwisme og Anarkisme og andre Tokne af sam me Stagsf Der er ikke langt fra iaa at fisc .,ingen Kjortgl« og en skrigende Hunger til Bolshevisme. Og det nymsr ikfe, hverken at tænke aller at siqe, »det er deres egen Skyld.« Det kan være det, men heb-ver ikke aItid at vers-e bet. Men fein om det Im var »dem esen Skyld,« faa et ver flet heller Mc iaa langt ira enLeute-theTHmketillIehderaq-4 fqa er »vor-es wen Alb-« OI Ism U Mal scvished Use selt- kan af sem m sum Baugme sk qur M fis at Ulle Ws -—————-s og got-e os ski, dersont blot vt sit det rette Sind eller rigtig sit Sorg over vor egsett Elyld . Lg sta dette rette Sind og saa til at dele ett Ztnnle nd as Ottok sloden sot ilke at sige halvt, er der kttn eet eneste Stridt, og det Zktjdt tttaa den tttt tage, det· onsler Hint nterigesz Nasrlted Eaa er dtsr ogsaa slere Tolderc i Tag end Paa Joh. D. Tid, og dct Cl« fttrgeligt at se, at der stal ttteget stranttne Fortsoldoregler til for at ltindre disse Toldere sra at tret-De saa nteget for tut-get, satt at det al ntette Folk dog lan ssaa lidt ltaade til Føde og Klieden Jeg Ved not, at stristondontntett hat« lidt eller nas ften tntet at sitzt-, i dett konnnets cielle Vet·dett, og det ntaa tti tned Stank indrttttnne Gid der dog nat· en Nost, der ktntde raabe nted Sten torwstz ,,Lntttendet· edet·!« saa det dlev ltort og einst-letter Og ltvad st·al tttatt sige til de sntaa Toldere Mand og Mand jntellent? Hut-r trcetteo det« dog ogs saa ind tltlandt detn, og det itte ltlot, naar der kaltes og saelgoLi. Man sorlanger Ære og Respekt, og tttatt sorlanger stasrlighed og Ltts osrelse og Tusinde andre Ttng -—— tneget ntere ettd de t« er sorokdnet o—: -— og ilte et Efridt er tttatt kont ntet nttsrntere det Hinttnerigty sottt Hjettet trods alt ltegakten Ltder dn as en ellet anden as diLsse ntattzte Ting, satt tttoo at folge Johannes Rand, glent det ttke, det var: »Ent ttettder edor!« Lg tnt et saa tätigen ovre ttl Etade soc vor Tetst, tnen Joh. Dab. otlde tkte hatte egnet sig sont Zelt præst sor de Soldaten sont onede Vold nnod tttattgfoldige ttærgelose, sottt o: hat- hart og lckst saa meget ont. Lg ltatts Tale ont ikte at bru ge Understtttdiglted vtlde have vces ret saare ttpassende i adskillige Ho ttedtttatsterec Lg hvad stal ntan si ge ottt en Vctncrrkning sottt detttte til Soldater «Nøjes tned eders Sold!« tnen-:« de stjal og plyttdrede sottt re tte Jndbrttdszstyve Nes, han vilde ikte have dttet sont Feltprcrst: thi hatt vilde krwve Omvendelse, og en eneste as den Slags Præditener vili de have bragt hant Assked paa gkaat Papir. Ettdelig et- jeg bange .sok, at han ogsaa vilde komme tilkort i vore Dage med Hensyn til det, hantas let til Hemde-s otn. Der var vist mattgen en Ægtestobsbkyder. sont nn gaar Skttd sorbi, sont hatt be stemt vilde sige: »Det er dig itke tilladt.« Blandt lristne Lande com mer vt ind sotn en grim Nr. l, i det Stylke Hver Gang, de brsd det een Gang i Dattmaktx sont vt sorlod, og sont just ikke staat- scerlig hojt i tnokalst Oenseendh saa lan vt herovre sont Zoll detragtet slaa dettt 3 Gange. Jkte sandt, hatts Dmvendelses Tekst var heller ikte saa helt ude as Besen ·t vore Dage — tværtimod. Ja, Joh. Dsh stulde og vilde hatte Vej sor Jesus-, og dersor tnaatte der ryddes op, hvotdan stttlde ellersi Hintnteriges Rige komme? Men det Rige lomnter aldrig paa Jord, sør det kotnntex ind i de en kelte Mentteskehjerter. Det er netop det, enhvet Johannes Rost vil sor berede, dersor tnaa Santvittigheden vaagtte til Betendelse of sitt Syttd sont en passettde ForsBewdelse sor Frelseretts Komme- « Atdktg vtivek der Advent t c» Mennestesjceh soc det er stet. Mett sker det under stot Ferse-Idele da hat Johannes endntt en Streng paa Violinety og dens Tone er stærkere end alt andet, oq da klinger det sa liqt stdt: »Se, det Guds Lam, sont hatt-er Berdegts Synd,« altsaa ossaa din. Oasdet er sskst das noar et Men neste rigtlg hat hakt den Rost, at der katt holdes Jttl i et Stern-. hvok Ekkoet san synge: »Himmerig paa Jokd vi eser i vor Frelsers Mighedl« Anten. Aarssllstet , agi. Inn- t Dok. ten-J " I Fiknnatåsmdekeitmåk MWKW Teime - MMMMMMM - , - -s-. — sder ej fok Ham i Støvet kam sog Zieler der erkor — det bar us i den gomle Pagt Profetsen Lbadiasz sagt i højc Nynnerss Ord: »Im du bor i Klippelløitisns lnic hiinnielstmltc Bolig ellcr flyver bis-ji ssom Ørnen og hlandt thenicr bygger Rede, Gnsd sdog ier dit Hjcrtes Hovmoly Ovornwd du dig fm din liøje Tinde ncd til Jordcn styi«tc!'« — En Hwnnser er Herren og suld of Harm, singen kan staa for hans Vældes Arm! Knn -den, »der ligger i Sstsvet nebe, gaar iri as hans belligiy bkændens de Vredel EIN-link knsllig, liiellig er Han, Herren Zehn-at, og trcsoldig Pris og Ære slnl Hain nn oq evig vcerc. Nnd for alle Hiniles Hirn-, Herligliedens Trot: Thä Frelfe ai enig Miflundhed Zion jisndte i Tidens Fylsde herned — Hallelan Til Frelic og Fred blev chn og »Harm, til Vasrn og Vers-ge den vældige illrm — Halleluja! Til Tod os Frclferen Korfet gan, til Liv i Sejer den aabne Gran — Lsallelnja ! Nod for Korfetl Dct blev Vejen for ewhverz der steler vill Hort-d man ellers ved at nenne slaar i Evighed ej till Men sden SjæL der Syndcrpladsen dbe i Knck for Kot-let fandt, evigt Liv og evig Sejr gennein Nebel-lasset vawdtl Ned for Kot-lett Her er Stellen for det Land, »der frelsfes vill Bann-o Korsets Vej at vmge er saa vildt et Vovefpill Men det Falk, som Gab am fsre ad den Vef, hvor Kot-set staat, det lan ikke gaa til Grunde, hvordcm det lau ellers gaarl Net- fot Kot-Fet! Lch det mgbes km yet- Mms Mund-« Kun i M dybt for Lasset findet Sjælen Unverstand-, Fred i Hem, vor Frei-, oq Frelfe fka den svare Buben-T fra al Krisens dybe Rai-let vg fm evig Dom dg· Ded. Ned for Korietl Ned i Stil-il Mactte her i Demutqu Land vi forftaa, at ital vi foelles fra den store Verdienst-rund —— lige godt om vi stal qennem cller flipper udenom — iindes maa vi Bybt l Stil-et for Guds Sen i Bad og Dosnk A. L. Wilfon. (««.sir. Tgbl 1·Nov. Ists-« Mms lndt end stumman Br-; bar haus- Lpd vandret nd over M; tlyi sde varsler Dustausdelsms ZU for en Werden iom Krügen beqmi ved’. , ,.» »Es Udeu Ahner og Krone og Prazc som en Bot-get kun set vi dam vonde og sdog er shon en Bei-den of Magt og san Verdenslsbet ferenda-. Tot er Lny i Radslerneg Nat, at en Borgo-r tar’ Masken im Tro M og at Folket ved Statsskjbets Rat nu vil fwtte en Prop i Kanonen Han har Væqtskaalkn —- Berdens —- i Heu-Id fok hans Loddek Nieren bringet-· Mc han handle si Retfckth Rand, mion han Vor-ten i Lisiqsvægt brin get? ' Ml hast sitt-M Den Jst-Mk Om uden Uret W Tysilmid blit« wet? Bis hatt hielt-e vor Wende-Geld Bsrys - alk- Mf IX« , M de III-irrt O N