is
U
, V angk er en
IT W oc ABka
ILAV Ic- DIT DMSII
Pol-I l MIIH
ndglvet ss
Ist-ists Luther-s Pshlisiiq Inso.
Mast-, Nebst-km
»Du-kenns« udgcck Ovid-s i km Us.
Pri- pk. Ast-sus
De Pokeuode statet IIJC Udhødst M
Bludet bot-les i Fortbild.
Bestininz Datums Adkososcksvdtlss
etc. used Undtssslu If sichs-s til
Bladets todt-old Idteaqkes
DAMSH LUTEL PUBL. ROUSE,
Blüt-, Nehmt-.
Alls Bidns M Kinder- laddold —
Iorrupoadsuceh Modus-ot- os todt-O
Mit-let — sendet til det- stsktjn
A. M. ANDIOJRSIIJU Blatt-, Nod-.
Enteked at III-it Post office u coecsd
cis-s mittels
Accseptaace for Mailing It spseisl
rate of zweitng provide for in soc
tios 1103, Act of Oct. Z. 1917, author
ltcd on July s, 1918.
, Advertisiag kates msde known upo
sppkiectioth
l Tilfsslde sk, Bltdet ikke modttses
regelmæssigt, bedes ant- klass til def
sodlige Postkoadon skulde detto iike
hisle bedes man denn-de cis M »Du
skeken"s Kontor
Nut- lmeme dem-endet sitz til Volk
Iom svekterek i Ist-day ente- lok It
ksbe hos dem ellek kot- u ft- Oplysslss
out det over-tende, bode- de sltid ow
tsle«. It de sit Avettissementet i dette
Blsd. Det vil von-e til gemidis Stjtte.
Merk! Vi er blevcu nødt til at
fortaner vor Beftcmmelsc Umwäer
syn til Udgivelsen af dette Num
mer. Zidst skrcv vi, at da Juledag
falder paa en Onsdag. den Dag
Bladet skulde udgaa, oilde dct ikke
udkomme før paa Z. Juledag. Men
paa Grund af, at flere af vore
Folk snfker en lille Juleferie, maa
vi udgive det Dagen for-Juledag.
Men der er vel ingen Skade skct
derbes-·
Mere end een har anmodet oH
om ikke at optage for meget paa
Engelfk i Dsk. Dertil vil vi svare,
at det er slet ikke vor Tanke, at
Danskeren fkal til at være halvt
eller delvis engelsk. Men f· Eis.
Past. James C. Peterfen i Frankrig
hat anmodet os om at faa sine Bre
ve optaget paa Engelsf. Vi hat fle
te engelste Jndsendelser paa Hann
den, hville vi hat holdt tilbaqe for
ikke at faa for weget Engelsk i Bla
det.
Begondende med uæste Nummer
vil Danskeren (og Kirsebladey for
Fremtiden blive trytt med latinske
Typeri Heuyold til folgende Be
slutnjng, sum vor siirkeö fjdjte Aar-I
mpde fattede: ,,Danskcren og Kir
kebladet bliver for zrcmtjdcn trykt
med latinske Typer« Löwe 111).
Muligvis enkelte ikke vil synes om
denne Forandring. Men vær nu
ikke for kritiske eller vanskeligc,
Venner. Vi maa følge vort Sam
funds Beflutninger. Desudeu er der
jo baade i Danmark og Amerika
læst Dansk mcd latjnske Typcr i
over 50 Aar, og det er fjkkcrt for
at imødekomme et rimoljgt heran
fra Ungdommens Side, at Wars
msdet fattede ncevnte Beslutning
J sjdfte Nummer af »Zum-te
virke« slaaes der ftærft til Uyd for,
at naar Spørgsmaalet om Zønders
jydetnes Genforening med Dan
matk under Fredsforhaudlingen
kommer paa Tale, saa skal den »di
storiske Grænse«, Eideren og Ejdev
kanalen hævdes· Det tager Hr. C.
M. Køedt i Chicago Ordet for-;
Heu striver hl. a.: »Den Grænse
(Ejderen) har staaet gennem Tiber
ne til 1864, — og det er paa Tibe,
at den atter blivet anerkendt. Alle
System som bot Nord for Eide
ren, er ligefrem Usurpatorer, som
for de flestes Vedkommende tom
under Veuskabs Maske og blev For
vrasdere mod det Land, fom nærede
es Wehe dem.«
"· st. N. Overgaard hævder sam
mesustuelse med Hensyn til Græus
feu. Damens Redaktsr hævder der
W, med »Mgetforeningen« og
Mäusan ZU P. Hausen:
»W- det danske Port-fleva alt,
M der er damit men kun,
·Mdereth-Dethkmi
UW M set reif-Mk
l: -
wundes-; men det er at haabe, at
de, der stal lægge denne Sag for
Frcdiiskonferenfon. niaa nan til En
hed Din, huad do vil lnkvdkn
Ved Aarets Stutning.
l Naar vi ftnndfer insr Jlntnini
Inen af Llaret 1918 og ihn-r tildage
ipaa chivenlicderno i dette Rai-, san
kfnnger Blikket straksz ern Dogmen
bed, der imnfor andre ndinærtcr
dcttis Aar, neinlig de n sto r e
Verdenstrigs Slntniiig.
Der er en Vegivcsnbed der rager
i den Grad frem, at den vil blive
epokeqørende i Vordens Historie«
Tbi — denn-c Krigs Zlntning
indledor en nn Endka on nn Vers
densordein en nn Ztilling as Na
tionerne til tmerandre, nnc Land
gracnfm nne Regeringsrsfornier og
hvad dmncd naturligt folget-.
Tonne Kriqsks Zlntning er nein
Iig Antokratietss Zlntiiitig, Militcrr:
tnranniets Elntning og Zlutningen
paa den Team at Magt or Ret. del-J
ngsaa pan den Doktrin, at Henng
ten heiliger Elikidlct
Lg ligefaa er donne- Kriqis Zlnt
ning Begnndsslfcn til niere alinin
lelig at bævde ,,Negering af Fol
ket, Ved Folket og for Falk-IX alt
saa at Akt-geringen daade vaslgscss as
Folket og er ansparlig over for Ful
ket, selv om Formen blivcr Konku
dømme eller indskrasntet zllconarki
sum i de sfandincwistc Lande, Eng
land, Velgien Un nagte andnl Lan
de.
Det ist alticm nied et and-et er
Ftcden, vi scrrlig vil mindes, soin
det ftore G ode, der or schickst
os i Aar-et 1k)l.Q. Vj vil derfor og«
saai denn-e Forbinchsc niinde om
Englenes Juli-sang: »Was være
Gud i det bøjeftcsL og Fred paa Jor
den! i Mennefker Velbebnn!« (Lnk.
L, 14.)
Vi fknl ikke grnnde videre over,
bvorvidt Gud bar faaet sin Ære
ved Krigcsns Asgorclsiy nien vil
dog figc, at dist, der beendede as
United States og de Jlllåensdc dg
som fejrede, det bar Medbold i
Guds Ord.
Men der er en andcsn Zank-, vi
vil dvcrle lidt ved. Man har sagt,
at den store Krig, der bar værct
fsrt mellem saakaldtc triftne an
tioner, mellem Nationen-, fom offi«
cielt vedkender sig Kriftendommmn
den har vift Kriftendominens As
magt til at gennemsyre Nationerim
Lad os indrsmmcs det og saa
fpsrch Odem bar sat Kriftendom i
men et faadant Maul? cller loveH
at den fknlde kunne løse en fandani
Opgave? Ziriftcsn ellor vor Herre kin
Fressen Jesui- Krifth hat« cht fik
ksrts irrt-. E
uad OH nnjc inasrke os. dvorlksdeJ
Cnglesangen ved sein Fødsel Inder.!
Efter den første Etwka liedder ds.st:»
»Fred paa Jordenk i MennefkeH
Velbehag!« Saale-des lndck det i vor
nnc danske Odersasttelfa inson det
er nn alniindelig anerkendt blandt
SkriftsFortolkere, at dennc Duer
sættelse er mindre nøjagtig.
Blandt andre gør Dr. Etat Rot
dam opmærksom derpaa og jiger,
at det fkulde beddeJ Fred paa Jok
den i (eller blandt) Mennesker af
(eller med) Velbehag, nnderforftaacst
Guds, altsam Fted nat Inn-den
jblandt Wenn-sitt md Gndö Belie
ths. Der-til sparen hvad ,.Lutheran
»Enmmentary« siger« om dette Sted.
« Vi gsr opmærkfom paa dette,
fordi Gud eller Kriftendommen hat
aldrig lovet Fred blandt andre end
dem, der user imod Kristendommens
Land os, Leere, og i hvem Sud her
Pelbehag, fordi de tror paa Jesus
og ladet si4.lede Tf Gudz »Land
tænt m Jesu Lisnelse om de
sitz Staat Seedejord. Dem loher
Me, at M Otd stal bæte Fmst
Pan Beim, paa Stengrunden eller
Vlandt Tom· Gan fordrer illa au
den Retfctdiggsrelse for sit· ped
end at det betet Fragt, bvot det
mediuqu og bevor-es i kmukte og
Vet- har Wen Ret til at spielt-y
F Men —- vi bar saa alligevel faaet
jFred eller Ende paa Krisen, og
»de: er noget stott, overordentligx
stott, noget, som vi skylder Gud
hiertelig Tak for; thi» som sagt,
det er kriftne Principper, der har
fejret, og det et Gad, der gav bau
de Villie og Evne til at føre den
gods Sag igennem til Ser
Der staat jo meget tilbage at
ønske endnu. Eærlig tænfer vi paa
Bolfhevismens Forstyrrelse Den
Rand, der raadcr i dette chesem
er ika Vedrc end den, der befjæles
de Autokratiets Militarismez og
vi vil sige det i denne Fokbindelie,
Hat vi venter ikke nogen varig Fred
»blandt Mennesker cller mellem Na:
stionen uden for saa vidt de ladet
Fsig gennemtrænge af Kristendoms
Ymens Aand og Moral.
Lilligevel er det rigtigt, at vi,
sont tror paa Jesus sont »Freds
fyrstc«, at vi arbejder for at ind
fdre saadanne Et1)reptincipper, sont
kan hjcelpe til at hckvde kristelig
Moral og Broderiølelse blandt
Mennesker og mellecn Nationer
, Lg vi haabek, at det, som vor
Prcefident og Repræsentant Wil
sou hævder, Inaa tjene til, at Ret
fasrdighed fanr Lov at seer i Zredsi
forl)andlingerne; thi paa Retfcrrdigs
hed og Broderkærlighed skal Freden
«ln)gges.
Vi bor dog ikke undladei dort
Tilbageblik ogfaa at pege paa den
Epidemi, den spanske Jnfluenza,
sont farer hen over Horden ug sotn
i Aar-et 1918 hak kkævet endnu fle
re Ofre end selve den frygtelige
Krig.
Lg den hat jo det tilfælles med
;Krigen, at det er Mennesker i den
’kmftjgfte silber, den gør til Lfre
og river dort.
Den synes os at være en langt
stærkere Vækkerrsst end Kri
gen. For dem, der var med i Kri
gen og blev ftillet over for Sien
deus Kugler, kalte den maafke fuldt
Isan bøjt og kraftigt: men Influen
!zaen farer alle Vegne, den gilt ikke
Torskel paa Mund og Kvinde, rig
og fattig. lærd eller ulærd Den
ex en underlig Paaminder om 1kke
at bygge for fast paa denne Jotd
ellcr scette sin højeste Lykke i Nydels
sen of dens Goder, men ssges en
,,blivende Stad« og Soda- som
den ikke der-ver os NydelsetxL af
Z
Johannes Toben-r
En Studse i Advent-stiften
as -
Paswr E. Z. Rosenherg,
Frei-no, Cal.
zkknlingznsrlivet lsar en egen Glancs
over sig i Vore Dag. De gamle,
sein bar kendt en lille Zinulc til
dettc Liv, hat Gang paa Gang vib
net om de inange Besvcerligvedev
nien ugsaa am den Tilsredsl)ed, der
verstehe shlandt Nybyggersolket
Naar de unge nn ser paa Llrbejdeh
der lvlev udreitet, ser de mange
sinnst-c Hsetn i By og paa Land,
saa er del tun aiielsessois, at de fan
sorestille sig alt det, der gik samt-.
Naak jeg hak set paa Zlovboni
den, yvordan yan har slabt sit Hjem
nd as den vildene Zion, set de man
ge store Etendysser, han i Aarenes
Leb taalmodig hat opholxeh for at
Ploven knnde gaa sin Gang ulzins
dret, saa sei-den cunde yde hanc
Brodet til sig og sine, da sokstaar
jeg, hvilket banebtydende Arbejdch
han har øvet.
Saadan inaa vi jo ogsaa se a
Hjemmene herude, der er gaaet et
langt banebtydende Arbejde sorud
for det, som vi ser i Dag.
Lad os bare indrsmme, at det
banebrydende Arbejde paa alle Zel
ter er baade haardt oq anstrengende.
Johannes DMren havde saaet
den svære og siore Opgav : at baue
Vej sor vor Horte Jesus Nisus-.
Glem ikfe det svære Stykke Arbei
de, han hande, oa lyt mcd Opmætki
somhed til hans Tale, hvem ved
am hans Ord ikke kunde bane Bej
sedjertets Bildnis for Frelseken vg
saa i Dass thi endoq han er dtd
oa slumrer under Mulde, taler han
bog i Das til os. . -
Wen sit Johannes Dsberen tun
de beqynde at baue Bei for Jesus-(
mastte det banss Bei hos W«
seid first Devise ais W first i
skole hin-me hss sitt Ist- M
Inmle kreist Sake-rieth ossrasszn
. . fiz - . ««
1
Stole forflyttkdes han i jin Btyds
ningstid ud i Orkeneth der blev
hans tthogifke Seminar. Han har
bragt sin Bibel incd -sig, og der har
han læst am Guds store Gekningek
i den svundne Tib, og ban har læst
sig glad ved Guds Løfter for Frem
tidm Man ogfaa Natureus Bog
bar han grundet i, den laa ja op
slaaet for ham ude i Ørkenens Stil
hed, ag han har not følt baade En
fomycdcns Gru og Naturen-s Froh
En Ting kan sigcs med Bostemt
hed am hans Stolegang: lOan hat
haft et lydhørt Øre for Herrens
Rost, cllers vilde han aldrig have
kunnet give Ekkoet tilbage.
Sau en Dag kam Kaldsbrcvet,
og det findcr vi oven i Købct da
teket (se Luk 3,1) »F Kejfer Ti
bcrius 15.Regeringsaar« . . .
»kom Guds Ord til Johannes Sa
karias Zøn i Ørkenen«.
Hatt havde jgact Klarhcd over
sig selv og vidste nat, at lian itkc
var Lyset det Meile-, der til Gavns
kund-: lyskk op i den mørke Stoy
Men Luset skulde mild-c l)a1n, og
han skulde kende det og vedkendc
sig dct i fin Vetendclse —·baadi
for bans nkrrc Diiciplc, og dem, der
ellch vilde have Bosted as l)am.
Saa drog han ud til fin Ger
ning og holdt sin førstc Prædikcn,
saa den gis Tilliørcrnc gennem
Marv og Ben: «
,,Oiiivc11der oder, thi Hinnneris
ge er kommet nær!«
Himmerigcs Rige var kommet
nær, mcn vilde de have nogct at
ftaffe med dctte Rigc, saa maattc
de ogfaa komme næt til det.
Drmnmc fig i Himlcn ind, ,,dot
ej saa let er gjort,« lwerkcn den
Gang aller i Dag.
En total Sind-Is- og Baute-formt
dring, der forvandledc den gamlc
Katakter maatte til, faadan gav han
Bettngelscn for at gaa ind i dist
Rigc. En forfærdelig Smme hat
gtebek ham vcd at sc sit Falk, og
her ligner han Jeremias· For dct
forfærdelige Affald fra den lcvcui
de Gud var der kun est at gørc, at
taabc iaa syndigt og saa dystert,
fam han fande
» Lmvenchr oder !«
Mcsn naar han stille-de dette sont cu
almindelig Fordring og ftod uroki
selig fast lyerpam faa gjordc hatt
det heller ifke saa almindelig, saa
.,fa-lleS Skade blcv fælles Trøs1«
og intct blev opnaaet, nei, han spe
cificercde Kravrt for sine Tiller
re.
Til dem, der bavdc delcm lusd
det: ,,.«Zvo, som bar to Kjortlcr.
dkslc nred den, sum ingcn har; og
htm, som bar Mad, gøre ligesaa.«
Til Toldcre bisd det: »Im-ver
intct more-, end oder er forordnrt.«
Til -Soldatene: »Es-r ikkc Vald,
brugcr jfke Underfnndjglusd, oq la
dcr oder ijch mrd oder-s Zoldk«
Lg ban kmrdo ogfaa fige dct nega
tkvt, naar ban faa. Forudfætuinchn
for at blive for-stauen var til Zte
de, engang i et saadant Tilfccldc
lød dct fra baut: ,,Tr-t er dig ikko
tilladt at have din Bruders Huftr11.«
Mark 6, lRL
Hau havch praktisk Forstaaelfo
af jin Tckst, og det ukmrc tut-geh
jpm dct drejcde fig out, tvang hanc
til sclv at vccrcs praktisk, Ja, lwor
var hans Prædiken typisk for fin
Tib. Men naar vi i vore Tage faar
Lyst til at se den lsidt efter i Som
mene, faa kunde det maaske vere
at Joh. Dabei-en uden Skade kundi
holde den iamme Prædiken for vor
Tid — altfaa for os, der jo er
dem, der udgør Tiden.
AItsaa han taler blandt anbot
til dem, som hat Midler, det er
to Kjortler og Mad i Ovcrflod.
Man ikke hans gode og velmente
Rand, hvis set blev esterfulgt, vsila
de tage Livet af Bolfhwisme og
Anarkisme og andre Tokne af sam
me Stagsf
Der er ikke langt fra iaa at fisc
.,ingen Kjortgl« og en skrigende
Hunger til Bolshevisme. Og det
nymsr ikfe, hverken at tænke aller
at siqe, »det er deres egen Skyld.«
Det kan være det, men heb-ver ikke
aItid at vers-e bet. Men fein om det
Im var »dem esen Skyld,« faa
et ver flet heller Mc iaa langt ira
enLeute-theTHmketillIehderaq-4
fqa er »vor-es wen Alb-« OI Ism
U Mal scvished Use selt- kan af
sem m sum Baugme sk
qur M fis at Ulle Ws
-—————-s
og got-e os ski, dersont blot vt sit
det rette Sind eller rigtig sit Sorg
over vor egsett Elyld .
Lg sta dette rette Sind og saa
til at dele ett Ztnnle nd as Ottok
sloden sot ilke at sige halvt, er der
kttn eet eneste Stridt, og det Zktjdt
tttaa den tttt tage, det· onsler Hint
nterigesz Nasrlted
Eaa er dtsr ogsaa slere Tolderc
i Tag end Paa Joh. D. Tid, og dct
Cl« fttrgeligt at se, at der stal ttteget
stranttne Fortsoldoregler til for at
ltindre disse Toldere sra at tret-De
saa nteget for tut-get, satt at det al
ntette Folk dog lan ssaa lidt ltaade
til Føde og Klieden Jeg Ved not,
at stristondontntett hat« lidt eller nas
ften tntet at sitzt-, i dett konnnets
cielle Vet·dett, og det ntaa tti tned
Stank indrttttnne Gid der dog nat·
en Nost, der ktntde raabe nted Sten
torwstz ,,Lntttendet· edet·!« saa det
dlev ltort og einst-letter
Og ltvad st·al tttatt sige til de
sntaa Toldere Mand og Mand
jntellent? Hut-r trcetteo det« dog ogs
saa ind tltlandt detn, og det itte
ltlot, naar der kaltes og saelgoLi.
Man sorlanger Ære og Respekt, og
tttatt sorlanger stasrlighed og Ltts
osrelse og Tusinde andre Ttng -——
tneget ntere ettd de t« er sorokdnet o—:
-— og ilte et Efridt er tttatt kont
ntet nttsrntere det Hinttnerigty sottt
Hjettet trods alt ltegakten Ltder dn
as en ellet anden as diLsse ntattzte
Ting, satt tttoo at folge Johannes
Rand, glent det ttke, det var: »Ent
ttettder edor!«
Lg tnt et saa tätigen ovre ttl
Etade soc vor Tetst, tnen Joh. Dab.
otlde tkte hatte egnet sig sont Zelt
præst sor de Soldaten sont onede
Vold nnod tttattgfoldige ttærgelose,
sottt o: hat- hart og lckst saa meget
ont. Lg ltatts Tale ont ikte at bru
ge Understtttdiglted vtlde have vces
ret saare ttpassende i adskillige Ho
ttedtttatsterec Lg hvad stal ntan si
ge ottt en Vctncrrkning sottt detttte til
Soldater «Nøjes tned eders Sold!«
tnen-:« de stjal og plyttdrede sottt re
tte Jndbrttdszstyve Nes, han vilde
ikte have dttet sont Feltprcrst: thi
hatt vilde krwve Omvendelse, og en
eneste as den Slags Præditener vili
de have bragt hant Assked paa gkaat
Papir.
Ettdelig et- jeg bange .sok, at han
ogsaa vilde komme tilkort i vore
Dage med Hensyn til det, hantas
let til Hemde-s otn. Der var vist
mattgen en Ægtestobsbkyder. sont
nn gaar Skttd sorbi, sont hatt be
stemt vilde sige: »Det er dig itke
tilladt.« Blandt lristne Lande com
mer vt ind sotn en grim Nr. l,
i det Stylke Hver Gang, de brsd
det een Gang i Dattmaktx sont vt
sorlod, og sont just ikke staat- scerlig
hojt i tnokalst Oenseendh saa lan
vt herovre sont Zoll detragtet slaa
dettt 3 Gange.
Jkte sandt, hatts Dmvendelses
Tekst var heller ikte saa helt ude as
Besen ·t vore Dage — tværtimod.
Ja, Joh. Dsh stulde og vilde hatte
Vej sor Jesus-, og dersor tnaatte der
ryddes op, hvotdan stttlde ellersi
Hintnteriges Rige komme?
Men det Rige lomnter aldrig paa
Jord, sør det kotnntex ind i de en
kelte Mentteskehjerter. Det er netop
det, enhvet Johannes Rost vil sor
berede, dersor tnaa Santvittigheden
vaagtte til Betendelse of sitt Syttd
sont en passettde ForsBewdelse sor
Frelseretts Komme- «
Atdktg vtivek der Advent t c»
Mennestesjceh soc det er stet. Mett
sker det under stot Ferse-Idele da
hat Johannes endntt en Streng paa
Violinety og dens Tone er stærkere
end alt andet, oq da klinger det sa
liqt stdt:
»Se, det Guds Lam, sont hatt-er
Berdegts Synd,« altsaa ossaa din.
Oasdet er sskst das noar et Men
neste rigtlg hat hakt den Rost, at
der katt holdes Jttl i et Stern-. hvok
Ekkoet san synge:
»Himmerig paa Jokd vi eser i
vor Frelsers Mighedl«
Anten.
Aarssllstet
, agi. Inn- t Dok. ten-J
" I
Fiknnatåsmdekeitmåk
MWKW
Teime -
MMMMMMM
- ,
- -s-.
—
sder ej fok Ham i Støvet kam
sog Zieler der erkor —
det bar us i den gomle Pagt
Profetsen Lbadiasz sagt
i højc Nynnerss Ord:
»Im du bor i Klippelløitisns
lnic hiinnielstmltc Bolig
ellcr flyver bis-ji ssom Ørnen
og hlandt thenicr bygger Rede,
Gnsd sdog ier dit Hjcrtes Hovmoly
Ovornwd du dig fm din liøje
Tinde ncd til Jordcn styi«tc!'« —
En Hwnnser er Herren og suld of
Harm,
singen kan staa for hans Vældes
Arm!
Knn -den, »der ligger i Sstsvet nebe,
gaar iri as hans belligiy bkændens
de Vredel
EIN-link knsllig, liiellig er Han,
Herren Zehn-at,
og trcsoldig Pris og Ære
slnl Hain nn oq evig vcerc.
Nnd for alle Hiniles Hirn-,
Herligliedens Trot:
Thä Frelfe ai enig Miflundhed
Zion jisndte i Tidens Fylsde herned —
Hallelan
Til Frelic og Fred blev chn og
»Harm,
til Vasrn og Vers-ge den vældige
illrm —
Halleluja!
Til Tod os Frclferen Korfet gan,
til Liv i Sejer den aabne Gran —
Lsallelnja !
Nod for Korfetl Dct blev Vejen
for ewhverz der steler vill
Hort-d man ellers ved at nenne
slaar i Evighed ej till
Men sden SjæL der Syndcrpladsen
dbe i Knck for Kot-let fandt,
evigt Liv og evig Sejr
gennein Nebel-lasset vawdtl
Ned for Kot-lett Her er Stellen
for det Land, »der frelsfes vill
Bann-o Korsets Vej at vmge
er saa vildt et Vovefpill
Men det Falk, som Gab am fsre
ad den Vef, hvor Kot-set staat,
det lan ikke gaa til Grunde,
hvordcm det lau ellers gaarl
Net- fot Kot-Fet! Lch det mgbes
km yet- Mms Mund-«
Kun i M dybt for Lasset
findet Sjælen Unverstand-,
Fred i Hem, vor Frei-, oq Frelfe
fka den svare Buben-T
fra al Krisens dybe Rai-let
vg fm evig Dom dg· Ded.
Ned for Korietl Ned i Stil-il
Mactte her i Demutqu Land
vi forftaa, at ital vi foelles
fra den store Verdienst-rund
—— lige godt om vi stal qennem
cller flipper udenom —
iindes maa vi Bybt l Stil-et
for Guds Sen i Bad og Dosnk
A. L.
Wilfon.
(««.sir. Tgbl 1·Nov. Ists-«
Mms lndt end stumman Br-;
bar haus- Lpd vandret nd over
M;
tlyi sde varsler Dustausdelsms ZU
for en Werden iom Krügen beqmi
ved’. , ,.» »Es
Udeu Ahner og Krone og Prazc
som en Bot-get kun set vi dam
vonde
og sdog er shon en Bei-den of Magt
og san Verdenslsbet ferenda-.
Tot er Lny i Radslerneg Nat,
at en Borgo-r tar’ Masken im Tro
M
og at Folket ved Statsskjbets Rat
nu vil fwtte en Prop i Kanonen
Han har Væqtskaalkn —- Berdens
—- i Heu-Id
fok hans Loddek Nieren bringet-·
Mc han handle si Retfckth Rand,
mion han Vor-ten i Lisiqsvægt brin
get? '
Ml hast sitt-M Den Jst-Mk Om
uden Uret W Tysilmid blit« wet?
Bis hatt hielt-e vor Wende-Geld
Bsrys -
alk- Mf IX« , M de III-irrt
O
N
