Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Nov. 20, 1918)
W ,,Y angkeren" IT IYUIDS 00 CPIYCCIW ZLAD Mk VII Dust KOLI l AMIM uclslvet If daisls Luther-s Pol-listin- Inse. mail-, Fehl-Isla OsmkkrsM uclgssk Onsclss i hvek Use. Pkis pr. Ast-gang De Poren-ekle states- 8l·50. Ucllanclet Os.00 Mde bctsles i FonlmcL Bestilling. Bettlan Altes-ebnan etc. mal Undttgolse tk Blon- tll made-to lnckhold mirs-serv DAMSH LUTll. PUBL. H()Uslsj. Blcir. Nehmt-km Alle Bidmg til Blulets lndlsolcl — Korrespoaclsveek, Annackliagek o- such-e Utikler —- sendes til Gott Rahlttjn A. M. ANDBRSEN Bloß-. Nebr. bEvidetecl It Blsik Post offioo U second clus matten Accsepttmce kot- Mailing It spocisl rate of postngo, provided kot- in soc tioa 1103, Act of Oct. s. l9l7, author lzed on July s, 19l8. Advertisiag rotes macle known upon sppliestioth l Tilkelde af, Blselet llclce malt-ges kegeln-wulst, bedes man klsse til det socklige Postkontor. slmlde dette lltke hjælpe. bedes man lieuvemlo Dis tll »Don Ilcetea"s Kontor. Nut- lsome list-sendet sis til soll-, com nettes-et i Ell-nich evtea lot at kjhe bog clea- cllet for at sc- Oplysulss ot- tlct svetterede, bede- cke tlth ow tsle. It de su- Avertissemeotet l stotte slstL Det vll viere til gen-selig stjtttr. En Gavcs paa Herren-s Alter-. For lcden modtoq Vi Era et Par ældre Folk i Nebraska ct Vrev sue-d 55500 til vort indre Mission Tot fkulde være et Udtrnk for derei« Glæde over, at Krigon var cndt Zankcn var ftmks oundt ovad til Imm 5om cr den Virkeligc Tieerer og Neids-stiften Det var en ska Maa de at udtrykkc sin Tat til Herren for Freden paa. Etdr ftrkelia Zmnmenflntntng? Rra New York meldes under U. Tlcovetnben at Renrwsentanter for ni protenantikffe Kirkesamnlnd var mal-: jmod Jndbndelie fra den pres dyterianske Rirke j United States-, Am» til at mødc i Plnladeludia 3 ——6 December for at overveje et Forslag sra Presbyterianerne5»(6e neral Assembly« am ,,organi«sk For enjng af evangeliske Kirkcr i Ame rjta.« De otte Samiund er: Den Pro teftanttske epifkapale Kirke i U. S« den rcformerete Kirke i U. Z» den forenede presbyterianske Kirke i Nord Am·, den metadistixsbepiskopai le Kitte, kongkegationale Kirker, Kristi Disciple, evangeliske Zynode i N. Am. og den tnæljrifke Kirkc i Amerika. Luther i Japan. Jdet Rad »Augustana«« efter »Lunds Mis sionstidninM fortæller am Zeitm gen af Reformationsjubilaeet pag Missionsmarkem rfiger det oxn Lu ther i Japan: . »Dette er frcmforalt Forlmldel i Japan, der blandt alle Mission-s lande staat most ndenior lut«l)erfk Jndflydelse. Her arbejder nemlig kun en mindre tysk Organisation og et Par amerikamske lutyerske Missionsselskaben Men trodg det te hat Japanerne nnkrket -fig Lu thers Jndfatfer og ivrigt studeret hans Strifter Denne Interes se for Lutherg Personlighed tukde delvis hænse sammelt med den ja panske Folkekarakter: Japaner-en dar altid holdt af Heltedraget i Kri stendommem «han fer med Fortset ligst i Kristus den fejkeitde Edeln os han staat gerne foran Billeders ne as Mkkehistariens ftore Mand, hope date Træk innes at dumme re. Jste underlisgt, at Lutheraeftals ten fanget hanc Interessel W Mast-wiss si de ire ftm Wüste-sie Erkennst-d New York, Js. Nov. —- Den fokes nede lutherste Kirke i Amerika, en Weins af de tre lutherike Sowme incomreredes her. iDas Spe- 1000 Deleaater fra satt-» M W Mc katificerede Sam W zisc- Dr steh-riet M W m- vork, »Hm-Ha ,W Dr. M. O Cz « JC M O· Willst nnmster Baker-s Repræsentanhskaps taij L. Jrvan, til at yde Bestand i Bekwmpelsen af Bolshevisthpæ geordan —- Past. Kildsig over-Decke de jsølge Meddelelse her til Hnset Zammenslumingen, saa oi venter nærmere Meddelelse dewm sra hang Haand Hvor Regeringshjælp behenecix Under Oper-strikten »Tbe Abolition of Private Labor Agencies« stri ver Ihn. Luth. Zum bl. a.: »Der som noaen Klasse of Menneskek bebt-ver scrrlig faderlig Omsorg og Beskyttelse As Negeringen, saa er det den·store Klasse as arbeidslsse i Viintermaanederne. Te er saa hjæls peløse, sont de ofte er ligegyldi ge, sløve sog nbekymrede. Saldo nenes Lnkning j Minebyer og Ste der i Nasrlseden as Entekpriser, bvor store Arbejdersmrkek sordres, er en umaadeligs Gnvn for -:»lxbejderne» og for Zamsnndet i sin Almindeligi bed. Men samtnen med denne Be skytte1«se for Arbejderen imod ham selv for-eligger Afskasfelsen as Ar bejds-Age11t-Ztmderen, og der lmr vi en ny Illustration as det Fak tnm, at Negeringen eksisfterer sørst og skennnest sur den indimdnklle Bot-new Gavn sog Besknttelse. T1)sk-Belsheoif Zammensvcergelse. Vi dar lige Era »Eommittee on Public Information« i Washington modtaget en Pampleck, der saht-hol der Dotmnenter, som offen at ncers Vcerende Hooeder for BolsbevjksRes gerningen s— Lenine og Trotskn og dereski Jlisfocierede — er tnske Illng ter. Te vise1·, at Bolsnevikdsievolw tionen var arrangeret as den tyske store General stab og ftøttedes financielt as den toske kejserlige Bank og andre ty fke Finansinstitntioner. De viser, at VrestOLitovsk-Traktate11 var et Zor msderi as de tyske Agenter Benine og Trotsfy mod det russisfe Falk — at en tysk ndsøgt Korn-mande valgteg til at »Tai-sinke« Vetrograd imod Trifft-tue —— at toske Offi cerek hemmeligt modtoges as Vol sbevistegeringen sum militcere Randgivere, jom chjdere mod Rus Iands alliereredes Ambassader,son1 Dfsicekek i den rugsiske Hær og sog som Bolshevikeknes Militasrdis reitst-er hienian og nde. De oder kort sagt, at ncewæreude Volshevik Regering slet ifke er russisk,- men tny Regel-ing, der lsandlcr ndelnf Lende i Tvsklpnds Interesse og kor. madek det russjske Falk, sum den sokraader Russland-Si natnrligt at lieu-de alene for den fefserlige ty ske -J’.cgeri:1gs Fordel ssvorledes bot vj tagt nie-»i Friedens Dct er Vol m let Lag i-):· Licen. der gaar fojrcudc nd as m si1·jg, at tage jmod Frcdm Tot or dan mer at ovcsrvcsje. Historie-u miser usk Nimm-stund nsok mu, m der er Dunst-Ihm for de fcjrende at tagc rjgtjgt inwd Fre dcn. Foss ut nannte blut out Ess cmpcl: Tyssemo tug langt fra rig tigt incod den Frev, de sum Erfr herrer vandt i HTU Det er i fin godc Erd-cu, at ni, som har vist vor Loualjtct og Pa triotisme under INqu yt oi vcds bliver at visc Vor Patriossmc under Fredsslutningen Der hat under Krigen i stor Udftrwkning vist fig Zaudhed i vor demokratiske Forfatning List er it ke Regeringen, der har drcvet Folket under Krigem den hat tun ledet Folket. For vort Lands Vedkommende var dct Folkctg Krig. Lad dkt nu ogfaa blive Folketsz Frei-, Elle alene sanledes, at vi glæder os over five-dem meu meget mere sanledcs, at lvi alle-samtnen er med at tænke over, lworlodes vi fkal tage imod Freven· Landets lebende Statstnænd hat allerede talt og strevet ikke saa lidt am den ConomiskOSide af den Sag. Dei er over-ordentGC vigstige Stroms maq1,hvordan Soldckterne skal faa ordentlig Bejkæftiqells og Fortjene fis-, og hvordan alle Samfundsllass set W flal sind-site ftg under de somit-km skmmiske Fpkhsrv dek« Wis vit» Mge Oder-ganzen M MorhoksF XII-s «- W sNxsss M ef Os vimset pas at dkffie iet OJJVAUWFT Jota L H Det for-staat- Landcts ledende State ntcend og Økonomer meget bedre ettd vi. Nei, det di tcenker pcta lter at droste, det er, livorledeis tti sont kristne Mennesker skal ta ge iniod Fiedem Zeirvinderensd Fied. Det ligger fristende nch for Zeit vinderne at tnge imod Freden ined Zelvtiliredszlted og --— vlisve liotnno dige.nvorf1n Gtid i Rande betteln o—J, tlii Hovmod sinnr sot Zald Det bedste Rand, di fettder finin sdenne Fristelse, det et i Sandlted nt ta i t e Nnd sor ZUjren og Fre den. Lg tti ltnr Ost-nnd til at gere det. Vort Land hat« iffe sig selv at tat ; ke for den Evne og de Kræster,T littortned vi sont Nation delteg i’ Krigen Pel sandt -— det vat· U. S. ;’l., der njotde lldslnget De Allietedc nilde rinieligvi5, eiter at Russland vnr gaaet til Grunde sont Kein-J mcmt, kontmet til at bnkke under i Knntveit, ont Amerika ikke mi« txt-innin med. Terined stnl dog ingetilntide iste rs sagt, at Amerika lmr gjort nie: re eller sm·ltold-:—vii:s läge san tiieget sont di-, der var tned sm forst til sidst. Men di sont nied on lioldt de andre-J Hasnder entity sorst bed ow nontisi Hiælpx og Ilnierikasz Hicelp dnnde til Land-J og Bands-, sidett det kotn nied, bar jo ogsaa meet itxsrnrtei. Alt dette tnget nted i Betragtning -—-— hvem giw us san i Zinde at nun nied? Vi mein-r, at det var Und-d Fot·snii-:sstnt·else, der giot«de, at vi sont med. Tet var de nltorte Urnsombeded sont ein-dess, der drog ogs med. Jst-it Brnddet paa Velgiensti Netitmlitet og den brumle Beltatidling as Vol gierne. Zaa Erenkningen as »Un sitonin « J det liele taget Krisen itttod ,,Nonrombcitctnt:« til Lands-» og til Vandz og sra Lasten Man det ikke siges3, at Harmen! over sligt var sra Gndl Vigseligks Tet tog endda lang Tid, for vi sont sit-ed eller begnndte at gsre For beredelser dertiL Men satt ndstedtes Præsidetuens og derived vor Regerings Pxotest itnod den ubegkænsede Undewandss feig ttden Bat-set Do dette frygteLlige Ums-en saa attek optoges i Fama ret WIT, vat- vi sorpligtede til at gaa med. Vi skol ikte her drein-, sont vi hin-de grebet ind for eller ikle, nten —— timer det! —- det var tvungenl Of den Lttisttnvisitittg otn Jltt og Uret sont Gnds er given-, dek. gjorde, at vi tom nied, og derfor nat det Gnd, det« gav o-:- i Zinde ot! non med. ! Lwordan tun-de vi sont Nation; nied rolig Zatnoittiglied have sets paa, at de Allierede havde bukketi under for den grusontme, barbariskei Magd sont trnede need at knuse deniSj Vi dnrde endogsaa takte Gudi for, at hatt drog og drev sos nied, at vi sit Lov til at være nted at over-« vinde den ntest grusomtne og tyrai niste Magi, sont Ver-den hat tendt. Lg saa Evnen og Krwsterne og Hjælpekildernty vi kunde stille til Tienestel Hveni gav os Evnerne til at lede Krisen, til si en urimlig fort Tid at udrnste en vceldig Hatt og Flaade, og san vore nnge Mænd, vore Ssnnen til at optaqe Kant pen, og Midlerne til at sende dem og alt, hvod de skulde beuge i Kom pen og til at leve of, over Hat-etc ossv., osv. Jo, der er intet at hovmode os as, men meget at takke soe, og Er kendelsen deeas vil holde Hovmos det siede. Det glæder os i denne Forbindelse at stle os sorviöset om, at vor Regel-ins delet- dette Syri. « Der er en anden Fristelse, sont ligger sor Sesrhertekne, det..er Fri spelsen til» H æv n. Hvor vilde det it ke have meet behaaeth soc mon soc at have met iud over Tosk londs Grænse og give-Systeme de iees ogen Medicinl i Ren -— lkh olene Amt-statem MMMldeollierwe WWWiMM Devise-d senkt-derwde MetereeW LW - i M- klin- —- Ists-e he d er, hvad der under Fredöfors handingerne maa hcevdes, Aether-» dighcd mod dem, der har bidt Uvet," førft og fremmcst. Jngen Medynk med dem, der har øvet Vold og ris vet og plyndrct, hvor de er faret frem. De bar drivcs til at erstatte alt, faa vidt det er muligt. Og til at øve Rctfærdlghcd me ner vi sogsaa dct hører, at baadc Wilhelm Halm-zoller og hvem der bar delt Stykclscu mcd yam, bør stille-«- for en international Dom ftol og dømmesz sum andre Forlsrys dere Jkke fordi han bar illarfag til Krisen-J Udbrud kan Exlcjser Wil helm dømmchy men fordi han brød Belgiens Neutralitct og for Brud det paa andre internationalc Bed tcrgter, for Krig mod frcdeljge Vor gere, Knindetz og Born og for at scruke fredclige Passagcrer i Ha vet m. m· Skal der værc Menjug i at talc om en Liga af Nationernö til Afgørclse af luternationale Tviftig beben faa maa der begnudcss mcd nu at dømmc de Fyrftcr, der bar forbrudt sig iutod internationalc Lovsc og Traktatcr og forgrebet sig paa frenuncd Ljo og Efcndom og jmod Humanitctens almindelige chlcr. th øve streng Rotfærdighcd imod storc sont smaa det er i fuld Sam klang mey Guds Lov Vg Gudis Ord i det hele taget, og dest kan ogsaa helt godt for-ones mvd i Sand hcd at takke Gud for Zeiten og Frcdekr. Mcn Hævucn, den lnsrcr mig til, sigok Hist-roth jeg vil beraten Gud f Lkw og Taf-, at Ewigkfo Maul ::::aedes. san give baade vort Land og de Alljcrcdcy ja vg Iaa de ovekvundne, at nvdo godt beruf, timcligt og anndeligt. —W--» Ptæsideutcns Iaisigelfss —- protlamation Prirsjdent Wilson bar i en Pro flaiuation, von udsiodth den lT. dis, beste-un Torsdag den Es. No vember foni Taffigclsesdag Han si gcr swrlig, at dvt anusrikansic Falk Aar dar fpcciel Grund til at tak te Gud og glæde fig. Protlama tionen folger: »Bei liar lasuge onst-et Vor Eff oni Eitismaiet at vendc osz i Lod prisning og Tat til den almasgs tigc Gud for hang- niangchaaude Visiisignclsisr og Miskundhcd iiuod oc- soni cn Nation. J Aar liar oi jpecicl og dcoægcndo Grund til at værc kanns-unwing og glasdc os. Gud Var i sit Betheng giinst osz Frcd Don er ific koinnnsn sont blot Baadeufiilfiaud, blot Lindring asi swigcnii chrnding og Rom-die Den isr koniunsn soin cn sior Noth-r diglndeisScsjn Fulsiændig chr link bragt «o-3 ikke dlot Fin nirn tillige tilforladebigt Løftc oni cn ni) Tid, i hoiltcn Retsaskdighed sial mais Plndfon for Magt oq ffinfng Jn trigc uicllcni Nationcsnn-· Von- tuu us Hast-r hat« tagct Tscsl i on Sein der ikte er fordaswct euer plcim of not et sclvisk Augrrdszs Hensigt J on retfærdig Sag har di- onndct udodzslig Hædisiz og de hat« nobelt tjcsut den-s Nation i at tjcue Men ncsskclicsdcn Gud hat i Zunde vir rct naadig. Vi har Grund for sau dan Jubel, foin genopliorr og stor fcr i og vor Nationalcnftories bed fte Traditionen En ni) Dag lyscr omkring os, i hvilken vi satte-r nyt Mod i’Hjektct og spk freuan mcd nyt Oaab imod nye og starre Pisiq ter. Medens vi figer Tat for disse Zins-, lud os ikke glemme at fsge guddommelig Vejlednsing i Udstvcll sen af disse Pligtcr og Gudö Noa dc og Dilqivelse for alle Fejlckrin i Handling cllcr Heitsigt, og bede oin, at vi i alt, hvad vi got, niaa ftyrke Venskabets og den gensidige Agtelses Baand, hvortil vi maa stitte os under Opfsrelsen af den nye Its-ds- oh Vetoillies Bygning blandt Nationen Dei-for bestemmer jeg, Woodww Willen« United States of Ameri cas Præfident, Toksdag den 28. Dag af November som en Das til Takstgelfe as Bin, p- anmoder Folc. over heb Landes til at affade fya der-i qlmindeläge Wgelfe stiWOimszuWievps feude Tak til Gub, alle Nationen-s Styx-et Underskrevet i Distrikt of Colum bia den M. Nov. i vor Hist-res- Aar eet Tufiudcy ni Hund«-de og atten »og i U. S. of Amerikas eet Hundres lde og trc og fyrretyoendc Uafbæns gighedsaar. Wondrow Wilson. Jud-OF-. Tit Älienighcdkr og jitæstrtx iJowv Krebs-. I Da vor Krebs-fasse scr i Unber lmlance, og vi as den Grund er nødt til at laanis Pcnge til at be tale vore Missionsprcrster med hensriller Krcdsstyrelsen herbei-, km ligt til vorc Menigbcdcr, at der optach et Ofka for at made Bod paa Glossen-: jlkmmlot Vi lusnvondrz «. til Mektigbcdcrg ne ad drum ’ · IIan mcgct more sont Kredfen lm-.· rnmlngt osJ at go rc opnmsrlsom n.1 den financicslle Ztilling. chrfor vor Krebs-wiss mission gældksr ogsaa Herren-J Ord: »Herr-on lmr dem lwlwv.« F. Plnd2;:rva1 Peter Bonho .M NW —s-—. s- « - Eis Tal og en Opfordriug. Tet lii1-11d—.-1«, at en Nedaktor ftnnr Einlegen over int« en Jndsendelse, ug snadnn ei« det qnnet Tile Red. over sur det eiterfelqende Men jeg fnler iiiiq form-Zier ent, at det er skrevet i nl Lprigtiglied, og jaa Inder jeg det, efter nagen Overuejs elfe, tunnne »oui« sont det er niod itaget Det indelmlder en Tat til ·flei«e og fcm en Lpfoi«dring, og lieg s) Tele ev- sikfert net-sitz ment Ind Isend-elfen folger: »Im lim« i over Flor og Tag suejdet i Tmisferen eilen oni der ikle inn« en Lasqnmnd der mi- lige san interesseret i Jndholdet as Bla det, sont jeg er, og sont tnnde brin ge Nedattøren en bedre Tok, end jeg jin-umar, Inen hidtil forgasvesz Der er je slere Mauder at sige Taf paa, Inen det skal not passe, lwnd en tasr gannnel Mund sagde til mig for nrerved 50 Aar fiden: ,,Bøn nen er «for altiug godt, men at fige Tat of hele sit Hierw- det er anget, der er Krcester i.« Dvor er det Menneste, der ikke trænger til lidt Opmiintring, og hvem trasns get niere til det end en Redaktør, der inaa lasgge alle sine Evner og liele fin Energi ind for at« tilfredsi stille sine Lcrsere Jeg vil sammt-d diese Linier bringe hanc niin op rigtige Tat ior den belækende og oplmggelsige Lassning, vi nwdtai get fra hans Haand hver Uge. For blot at nævne hanc- Bibelforllw ringen lyvor mange eller hvor faa der drager Lpbyggelsc af dein, ved jeg ikke, nien jeg «ved, det kan have Evigliedsbetndning for dein, sont gør det. Jo, inin Tat sfnlde ifle alene gaslde Danskerens Redaftisr nien alle vore Blades Rede-steten Tei lmk jo vieret bedt ont flere Holde re: tworfor itke eftertonnne Opfer dringeii. Zlulde der unsre en Fa der, sont bar Vgl-n og ikke holder Børiiebladet, saa ved du knap lwilken Velgerninq dn gar iniod dem, lyvig dn holder det. Blot et Eisen-pel. Jeg kender en lille Pi ge paa l» Aar: til hnn var 6· Aar gammel læste hendes Moder eller Bedftemodek det for heade. Men fra den Tid læfer hun det selv ined en faadan Interesse-, faa jeg ved file-, hvad der sknlde hindre hende og faa hende til at lasgge det sra fig, fsrend det er lasst Og hvad man i« Ungdommen mem mer, man fjældcn si Alderdommen glemmer. Sitt, at alle vore unge var lige san ivrige efter at læse ,,De Unss ges Blad«, og vi ældre »D. l. Kir-» liebladP Hvilken Forlængclsc af; Substriptionslisteriiel Og Opbygs gelfen for os lelv. Man ikke det er nsdvendigt at werder at vi lever i en Tisd, hvor saa at fige hele Berden er i Ohr-r. Og hvor det pasfer bogstweligh hvad vor Freller siser til sine Disklple, Mc 24. Kap» om Hin snarliigie Gen lomst Læs det seh-; jeg tret det. ’ Oghck Tat til de Priester, der sitt-ei i wre Mode Kyn Stude, at llle flere fllqer detes Ets empel. , N. P. Bill-, ; Such Wis. Boganmeldelfr. Til Anmeldelse hat vi fra Aug-Is burg Publislying Honig Minne apolis, modtaget ,,Tt)e Open Bi ble.« Bogens Forfattciz Olaf M. Norlie, Ph. D., Pd. D., S. T. D., Litt. D» er den Nordmand, vi en gang forsøgte at talde til vor Ita le som engelsk tcologisk Professor, og haiks :sissistent, Nov Johu N. Andcrfem er Søn af Niels Ander sen herude ved Drum, Veft for Blaiit Han er dausk Præst i den iioist lutbcrste Kitte. For at give Lasset-ne et B grob om Bogen-J Jndhold skal vi her meddele de forskellige Delos Oder ftrifter. Da Bogen er engclsk, gi Ever vi disse Paa Eugclsk iPart l Character of the viole. iPart 2. Text of the bible IPart B. Geograpbn of the biqu « sPart t. Clirouology of the Wall-· kPart Z. Antiquitjes of tle- bit-le Port 6 Interpretation of the bibch I Desudcu ei der bag i Bogen in lciwnologist Tabel, »Da-U inde oq .,-Zubikct index«.« i :!I«’nu vil af ovenftaqcndc fkøuniy at foreligguidcs Bog er en O a a n d bog til Hjaslp ve Studin nf Vi bcslm Den cr sittlig egnct til Brug for Priester og Studenten men den er ogsita tiortsgnpt paa Sondagsftoi lvlwrcre og Vsibelklasser. Deus Zud liold, forudeu nævntc Tabcl sag Ne qistmy or dclt i 52 ,,Lcssons«, iaa den tcvutcs gennemgaoet just i et Aar. Deus Storrclse er 693 Sidm og dens Pris i Zhertingbind er 81.5(). Den faas i Augb. Publ. Hause-. Miiiiieapolsis, og den tun ogfna faags gennem Dan. Luth. Publ. sonst-, Bleir, Nebr. Ekidnu steil net-ones, at ,,«Tl)e Oppn Bilde-« csr rigt forsonet med oplyfendc Billodcr og Umringt-r Dcn er den bcdfte fortfattcde Haands bog til .cchrlp ved Ztudict af Vi belen. vi bar trusset « .—..«...- — El Kittevlad i Landels Sprog. En ljulig Diskussion dar fnndet Zted med Hensyn til, lwilkot Sprog vi bsr bruge i vort kirkelige Arbei de. Feg, ital Mc forisge at fkkive i den Zag. prgspsrgsnmalet staat for Deren, og vi Inaa nmde det; men lad os viere klar over, at Los ningen af det Spsgrsmaal vil brin ge flore og vidtmskfende Folger med fig, tnaasfe stem- end vi for Tiden fer. Den forenede Ksirke dar vestemt sig til at opmge et kirleligt Arbei de i det engelske Zprog. Dersor hat« vi et engelsk Vgrnedlad cg et engelsk llngdontcsblad Derser er di bleoen fortalt, hvilfe engelfke Zang en Zaltnebøaen Zamfnndet ausser, vi sfol bruge, og derfor blev fol sqende Beslntning vedtnget af Alam Ynmden ,«;’lat«sittødi-t beste-unten at Unsre-siec- fan ingen teoloqsifk Ern ldent opnaa Efsnniensbevjs u«.sd nor Stole »den at være i Stand til nt mesdike i det engelske IMM« Jlt det like er nden Grund, fadr vj et lille Jndblif i, naar vi læser i Aar-J lseretningem at ud af -l-3 llngdoinss isoreninger der rapporterede, var de fnu li, der brngte udelukdende jDanft »De Ungeäs Blad« vandt en JDel nn Holdere Um fidfte Aar, og Grunde-n. der angives i Aar-Ide retningeth er, at Halsvdelen of dets Jndhold er engelik. Hka mange af vore Søndagsskoler der bruger udcs luliende Dansk ved jeg iste, men i Aal-Eberetnsingen lasset vi, at Bor nebladet« hat tabt en Del Holdere (106), oL at »The Little Luther-an« dar vundet 270. Dette og---meget andet tydek paa, at vi staat midt i en Overgang fka det ene Zprog til det andetl og at voke Wenigheder er vaagne ogiaa over for den Sag. Men hvordan med Heilsyn til Frem-» tiden? Voller vore nnge old som Samfundsfiolk med Zorstaaelfe og Interesse for vort Samfnnd? Vot ler de op med Kendfkasb og Kerllglped til vor luthenlke Mrke og dens« Principper? eller faar de Jndtkyk noqet i Retnlng af, at den Ins Kir ke er llgc lau god fom den andenJ og at det at væke Lutheraner og Amerikaner lkle lau harmonere fammen? Man der slkke er megen Mlöfoestaaelse af disie Ting dlandt den ynqre Staats Dei er vistsphm