W
,,Y angkeren"
IT IYUIDS 00 CPIYCCIW
ZLAD Mk VII Dust
KOLI l AMIM
uclslvet If
daisls Luther-s Pol-listin- Inse.
mail-, Fehl-Isla
OsmkkrsM uclgssk Onsclss i hvek Use.
Pkis pr. Ast-gang
De Poren-ekle states- 8l·50. Ucllanclet Os.00
Mde bctsles i FonlmcL
Bestilling. Bettlan Altes-ebnan
etc. mal Undttgolse tk Blon- tll
made-to lnckhold mirs-serv
DAMSH LUTll. PUBL. H()Uslsj.
Blcir. Nehmt-km
Alle Bidmg til Blulets lndlsolcl —
Korrespoaclsveek, Annackliagek o- such-e
Utikler —- sendes til Gott Rahlttjn
A. M. ANDBRSEN Bloß-. Nebr.
bEvidetecl It Blsik Post offioo U second
clus matten
Accsepttmce kot- Mailing It spocisl
rate of postngo, provided kot- in soc
tioa 1103, Act of Oct. s. l9l7, author
lzed on July s, 19l8.
Advertisiag rotes macle known upon
sppliestioth
l Tilkelde af, Blselet llclce malt-ges
kegeln-wulst, bedes man klsse til det
socklige Postkontor. slmlde dette lltke
hjælpe. bedes man lieuvemlo Dis tll »Don
Ilcetea"s Kontor.
Nut- lsome list-sendet sis til soll-,
com nettes-et i Ell-nich evtea lot at
kjhe bog clea- cllet for at sc- Oplysulss
ot- tlct svetterede, bede- cke tlth ow
tsle. It de su- Avertissemeotet l stotte
slstL Det vll viere til gen-selig stjtttr.
En Gavcs paa Herren-s Alter-. For
lcden modtoq Vi Era et Par ældre
Folk i Nebraska ct Vrev sue-d 55500
til vort indre Mission Tot fkulde
være et Udtrnk for derei« Glæde
over, at Krigon var cndt Zankcn
var ftmks oundt ovad til Imm
5om cr den Virkeligc Tieerer og
Neids-stiften Det var en ska Maa
de at udtrykkc sin Tat til Herren
for Freden paa.
Etdr ftrkelia Zmnmenflntntng?
Rra New York meldes under U.
Tlcovetnben at Renrwsentanter for
ni protenantikffe Kirkesamnlnd var
mal-: jmod Jndbndelie fra den pres
dyterianske Rirke j United States-,
Am» til at mødc i Plnladeludia 3
——6 December for at overveje et
Forslag sra Presbyterianerne5»(6e
neral Assembly« am ,,organi«sk For
enjng af evangeliske Kirkcr i Ame
rjta.«
De otte Samiund er: Den Pro
teftanttske epifkapale Kirke i U. S«
den rcformerete Kirke i U. Z» den
forenede presbyterianske Kirke i
Nord Am·, den metadistixsbepiskopai
le Kitte, kongkegationale Kirker,
Kristi Disciple, evangeliske Zynode
i N. Am. og den tnæljrifke Kirkc i
Amerika.
Luther i Japan. Jdet Rad
»Augustana«« efter »Lunds Mis
sionstidninM fortæller am Zeitm
gen af Reformationsjubilaeet pag
Missionsmarkem rfiger det oxn Lu
ther i Japan: .
»Dette er frcmforalt Forlmldel
i Japan, der blandt alle Mission-s
lande staat most ndenior lut«l)erfk
Jndflydelse. Her arbejder nemlig
kun en mindre tysk Organisation
og et Par amerikamske lutyerske
Missionsselskaben Men trodg det
te hat Japanerne nnkrket -fig Lu
thers Jndfatfer og ivrigt studeret
hans Strifter Denne Interes
se for Lutherg Personlighed tukde
delvis hænse sammelt med den ja
panske Folkekarakter: Japaner-en dar
altid holdt af Heltedraget i Kri
stendommem «han fer med Fortset
ligst i Kristus den fejkeitde Edeln
os han staat gerne foran Billeders
ne as Mkkehistariens ftore Mand,
hope date Træk innes at dumme
re. Jste underlisgt, at Lutheraeftals
ten fanget hanc Interessel
W
Mast-wiss si de ire ftm
Wüste-sie Erkennst-d
New York, Js. Nov. —- Den fokes
nede lutherste Kirke i Amerika, en
Weins af de tre lutherike
Sowme incomreredes her. iDas
Spe- 1000 Deleaater fra satt-»
M W Mc katificerede Sam
W zisc- Dr steh-riet
M W m- vork, »Hm-Ha
,W Dr. M. O Cz
« JC M O· Willst
nnmster Baker-s Repræsentanhskaps
taij L. Jrvan, til at yde Bestand
i Bekwmpelsen af Bolshevisthpæ
geordan —- Past. Kildsig over-Decke
de jsølge Meddelelse her til Hnset
Zammenslumingen, saa oi venter
nærmere Meddelelse dewm sra hang
Haand
Hvor Regeringshjælp behenecix
Under Oper-strikten »Tbe Abolition
of Private Labor Agencies« stri
ver Ihn. Luth. Zum bl. a.: »Der
som noaen Klasse of Menneskek
bebt-ver scrrlig faderlig Omsorg og
Beskyttelse As Negeringen, saa er det
den·store Klasse as arbeidslsse i
Viintermaanederne. Te er saa hjæls
peløse, sont de ofte er ligegyldi
ge, sløve sog nbekymrede. Saldo
nenes Lnkning j Minebyer og Ste
der i Nasrlseden as Entekpriser, bvor
store Arbejdersmrkek sordres, er en
umaadeligs Gnvn for -:»lxbejderne»
og for Zamsnndet i sin Almindeligi
bed. Men samtnen med denne Be
skytte1«se for Arbejderen imod ham
selv for-eligger Afskasfelsen as Ar
bejds-Age11t-Ztmderen, og der lmr
vi en ny Illustration as det Fak
tnm, at Negeringen eksisfterer sørst
og skennnest sur den indimdnklle
Bot-new Gavn sog Besknttelse.
T1)sk-Belsheoif Zammensvcergelse.
Vi dar lige Era »Eommittee on
Public Information« i Washington
modtaget en Pampleck, der saht-hol
der Dotmnenter, som offen at ncers
Vcerende Hooeder for BolsbevjksRes
gerningen s— Lenine og Trotskn og
dereski Jlisfocierede — er tnske Illng
ter. Te vise1·, at Bolsnevikdsievolw
tionen var arrangeret as
den tyske store General
stab og ftøttedes financielt as den
toske kejserlige Bank og andre ty
fke Finansinstitntioner. De viser, at
VrestOLitovsk-Traktate11 var et Zor
msderi as de tyske Agenter Benine
og Trotsfy mod det russisfe Falk
— at en tysk ndsøgt Korn-mande
valgteg til at »Tai-sinke« Vetrograd
imod Trifft-tue —— at toske Offi
cerek hemmeligt modtoges as Vol
sbevistegeringen sum militcere
Randgivere, jom chjdere mod Rus
Iands alliereredes Ambassader,son1
Dfsicekek i den rugsiske Hær og
sog som Bolshevikeknes Militasrdis
reitst-er hienian og nde. De oder
kort sagt, at ncewæreude Volshevik
Regering slet ifke er russisk,- men
tny Regel-ing, der lsandlcr ndelnf
Lende i Tvsklpnds Interesse og kor.
madek det russjske Falk, sum den
sokraader Russland-Si natnrligt at
lieu-de alene for den fefserlige ty
ske -J’.cgeri:1gs Fordel
ssvorledes bot vj tagt nie-»i
Friedens
Dct er Vol m let Lag i-):· Licen.
der gaar fojrcudc nd as m si1·jg, at
tage jmod Frcdm Tot or dan mer
at ovcsrvcsje.
Historie-u miser usk Nimm-stund
nsok mu, m der er Dunst-Ihm for de
fcjrende at tagc rjgtjgt inwd Fre
dcn. Foss ut nannte blut out Ess
cmpcl: Tyssemo tug langt fra rig
tigt incod den Frev, de sum Erfr
herrer vandt i HTU
Det er i fin godc Erd-cu, at ni,
som har vist vor Loualjtct og Pa
triotisme under INqu yt oi vcds
bliver at visc Vor Patriossmc under
Fredsslutningen
Der hat under Krigen i stor
Udftrwkning vist fig Zaudhed i vor
demokratiske Forfatning List er it
ke Regeringen, der har drcvet
Folket under Krigem den hat tun
ledet Folket. For vort Lands
Vedkommende var dct Folkctg Krig.
Lad dkt nu ogfaa blive Folketsz
Frei-, Elle alene sanledes, at vi
glæder os over five-dem meu meget
mere sanledcs, at lvi alle-samtnen
er med at tænke over, lworlodes vi
fkal tage imod Freven·
Landets lebende Statstnænd hat
allerede talt og strevet ikke saa lidt
am den ConomiskOSide af den Sag.
Dei er over-ordentGC vigstige Stroms
maq1,hvordan Soldckterne skal faa
ordentlig Bejkæftiqells og Fortjene
fis-, og hvordan alle Samfundsllass
set W flal sind-site ftg under de
somit-km skmmiske Fpkhsrv dek«
Wis vit» Mge Oder-ganzen
M MorhoksF
XII-s «- W sNxsss M ef Os
vimset pas at dkffie iet
OJJVAUWFT Jota
L
H
Det for-staat- Landcts ledende State
ntcend og Økonomer meget bedre ettd
vi.
Nei, det di tcenker pcta lter at
droste, det er, livorledeis tti sont
kristne Mennesker skal ta
ge iniod Fiedem Zeirvinderensd
Fied.
Det ligger fristende nch for Zeit
vinderne at tnge imod Freden ined
Zelvtiliredszlted og --— vlisve liotnno
dige.nvorf1n Gtid i Rande betteln
o—J, tlii Hovmod sinnr sot Zald
Det bedste Rand, di fettder finin
sdenne Fristelse, det et i Sandlted
nt ta i t e Nnd sor ZUjren og Fre
den.
Lg tti ltnr Ost-nnd til at gere det.
Vort Land hat« iffe sig selv at tat ;
ke for den Evne og de Kræster,T
littortned vi sont Nation delteg i’
Krigen
Pel sandt -— det vat· U. S. ;’l.,
der njotde lldslnget De Allietedc
nilde rinieligvi5, eiter at Russland
vnr gaaet til Grunde sont Kein-J
mcmt, kontmet til at bnkke under
i Knntveit, ont Amerika ikke mi«
txt-innin med.
Terined stnl dog ingetilntide iste
rs sagt, at Amerika lmr gjort nie:
re eller sm·ltold-:—vii:s läge san tiieget
sont di-, der var tned sm forst til
sidst.
Men di sont nied on lioldt de
andre-J Hasnder entity sorst bed ow
nontisi Hiælpx og Ilnierikasz Hicelp
dnnde til Land-J og Bands-, sidett
det kotn nied, bar jo ogsaa meet
itxsrnrtei.
Alt dette tnget nted i Betragtning
-—-— hvem giw us san i Zinde at nun
nied? Vi mein-r, at det var Und-d
Fot·snii-:sstnt·else, der giot«de, at vi
sont med.
Tet var de nltorte Urnsombeded
sont ein-dess, der drog ogs med. Jst-it
Brnddet paa Velgiensti Netitmlitet
og den brumle Beltatidling as Vol
gierne. Zaa Erenkningen as »Un
sitonin « J det liele taget Krisen
itttod ,,Nonrombcitctnt:« til Lands-»
og til Vandz og sra Lasten
Man det ikke siges3, at Harmen!
over sligt var sra Gndl Vigseligks
Tet tog endda lang Tid, for vi
sont sit-ed eller begnndte at gsre For
beredelser dertiL
Men satt ndstedtes Præsidetuens
og derived vor Regerings Pxotest
itnod den ubegkænsede Undewandss
feig ttden Bat-set Do dette frygteLlige
Ums-en saa attek optoges i Fama
ret WIT, vat- vi sorpligtede til at
gaa med.
Vi skol ikte her drein-, sont vi
hin-de grebet ind for eller ikle, nten
—— timer det! —- det var tvungenl
Of den Lttisttnvisitittg otn Jltt og
Uret sont Gnds er given-, dek.
gjorde, at vi tom nied, og derfor
nat det Gnd, det« gav o-:- i Zinde ot!
non med. !
Lwordan tun-de vi sont Nation;
nied rolig Zatnoittiglied have sets
paa, at de Allierede havde bukketi
under for den grusontme, barbariskei
Magd sont trnede need at knuse deniSj
Vi dnrde endogsaa takte Gudi
for, at hatt drog og drev sos nied, at
vi sit Lov til at være nted at over-«
vinde den ntest grusomtne og tyrai
niste Magi, sont Ver-den hat tendt.
Lg saa Evnen og Krwsterne og
Hjælpekildernty vi kunde stille til
Tienestel Hveni gav os Evnerne til
at lede Krisen, til si en urimlig fort
Tid at udrnste en vceldig Hatt og
Flaade, og san vore nnge Mænd,
vore Ssnnen til at optaqe Kant
pen, og Midlerne til at sende dem
og alt, hvod de skulde beuge i Kom
pen og til at leve of, over Hat-etc
ossv., osv.
Jo, der er intet at hovmode os
as, men meget at takke soe, og Er
kendelsen deeas vil holde Hovmos
det siede. Det glæder os i denne
Forbindelse at stle os sorviöset
om, at vor Regel-ins delet- dette
Syri. «
Der er en anden Fristelse, sont
ligger sor Sesrhertekne, det..er Fri
spelsen til» H æv n. Hvor vilde det it
ke have meet behaaeth soc mon
soc at have met iud over Tosk
londs Grænse og give-Systeme de
iees ogen Medicinl
i Ren -— lkh olene Amt-statem
MMMldeollierwe
WWWiMM
Devise-d senkt-derwde
MetereeW
LW -
i
M- klin- —- Ists-e
he d er, hvad der under Fredöfors
handingerne maa hcevdes, Aether-»
dighcd mod dem, der har bidt Uvet,"
førft og fremmcst. Jngen Medynk
med dem, der har øvet Vold og ris
vet og plyndrct, hvor de er faret
frem. De bar drivcs til at erstatte
alt, faa vidt det er muligt.
Og til at øve Rctfærdlghcd me
ner vi sogsaa dct hører, at baadc
Wilhelm Halm-zoller og hvem der
bar delt Stykclscu mcd yam, bør
stille-«- for en international Dom
ftol og dømmesz sum andre Forlsrys
dere
Jkke fordi han bar illarfag til
Krisen-J Udbrud kan Exlcjser Wil
helm dømmchy men fordi han brød
Belgiens Neutralitct og for Brud
det paa andre internationalc Bed
tcrgter, for Krig mod frcdeljge Vor
gere, Knindetz og Born og for at
scruke fredclige Passagcrer i Ha
vet m. m·
Skal der værc Menjug i at
talc om en Liga af Nationernö til
Afgørclse af luternationale Tviftig
beben faa maa der begnudcss mcd
nu at dømmc de Fyrftcr, der bar
forbrudt sig iutod internationalc
Lovsc og Traktatcr og forgrebet sig
paa frenuncd Ljo og Efcndom og
jmod Humanitctens almindelige
chlcr.
th øve streng Rotfærdighcd imod
storc sont smaa det er i fuld Sam
klang mey Guds Lov Vg Gudis
Ord i det hele taget, og dest kan
ogsaa helt godt for-ones mvd i Sand
hcd at takke Gud for Zeiten og
Frcdekr.
Mcn Hævucn, den lnsrcr mig
til, sigok Hist-roth jeg vil beraten
Gud f Lkw og Taf-, at Ewigkfo
Maul ::::aedes. san give baade
vort Land og de Alljcrcdcy ja vg
Iaa de ovekvundne, at nvdo godt
beruf, timcligt og anndeligt.
—W--»
Ptæsideutcns Iaisigelfss
—- protlamation
Prirsjdent Wilson bar i en Pro
flaiuation, von udsiodth den lT.
dis, beste-un Torsdag den Es. No
vember foni Taffigclsesdag Han si
gcr swrlig, at dvt anusrikansic Falk
Aar dar fpcciel Grund til at tak
te Gud og glæde fig. Protlama
tionen folger:
»Bei liar lasuge onst-et Vor Eff
oni Eitismaiet at vendc osz i Lod
prisning og Tat til den almasgs
tigc Gud for hang- niangchaaude
Visiisignclsisr og Miskundhcd iiuod
oc- soni cn Nation. J Aar liar oi
jpecicl og dcoægcndo Grund til at
værc kanns-unwing og glasdc os.
Gud Var i sit Betheng giinst osz
Frcd Don er ific koinnnsn sont blot
Baadeufiilfiaud, blot Lindring asi
swigcnii chrnding og Rom-die
Den isr koniunsn soin cn sior Noth-r
diglndeisScsjn Fulsiændig chr link
bragt «o-3 ikke dlot Fin nirn tillige
tilforladebigt Løftc oni cn ni) Tid,
i hoiltcn Retsaskdighed sial mais
Plndfon for Magt oq ffinfng Jn
trigc uicllcni Nationcsnn-· Von- tuu
us Hast-r hat« tagct Tscsl i on Sein
der ikte er fordaswct euer plcim
of not et sclvisk Augrrdszs Hensigt
J on retfærdig Sag har di- onndct
udodzslig Hædisiz og de hat« nobelt
tjcsut den-s Nation i at tjcue Men
ncsskclicsdcn Gud hat i Zunde vir
rct naadig. Vi har Grund for sau
dan Jubel, foin genopliorr og stor
fcr i og vor Nationalcnftories bed
fte Traditionen En ni) Dag lyscr
omkring os, i hvilken vi satte-r nyt
Mod i’Hjektct og spk freuan mcd
nyt Oaab imod nye og starre Pisiq
ter.
Medens vi figer Tat for disse
Zins-, lud os ikke glemme at fsge
guddommelig Vejlednsing i Udstvcll
sen af disse Pligtcr og Gudö Noa
dc og Dilqivelse for alle Fejlckrin i
Handling cllcr Heitsigt, og bede
oin, at vi i alt, hvad vi got, niaa
ftyrke Venskabets og den gensidige
Agtelses Baand, hvortil vi maa
stitte os under Opfsrelsen af den
nye Its-ds- oh Vetoillies Bygning
blandt Nationen
Dei-for bestemmer jeg, Woodww
Willen« United States of Ameri
cas Præfident, Toksdag den 28.
Dag af November som en Das til
Takstgelfe as Bin, p- anmoder
Folc. over heb Landes til at affade
fya der-i qlmindeläge Wgelfe
stiWOimszuWievps
feude Tak til Gub, alle Nationen-s
Styx-et
Underskrevet i Distrikt of Colum
bia den M. Nov. i vor Hist-res- Aar
eet Tufiudcy ni Hund«-de og atten
»og i U. S. of Amerikas eet Hundres
lde og trc og fyrretyoendc Uafbæns
gighedsaar.
Wondrow Wilson.
Jud-OF-.
Tit Älienighcdkr og jitæstrtx
iJowv Krebs-. I
Da vor Krebs-fasse scr i Unber
lmlance, og vi as den Grund er
nødt til at laanis Pcnge til at be
tale vore Missionsprcrster med
hensriller Krcdsstyrelsen herbei-, km
ligt til vorc Menigbcdcr, at der
optach et Ofka for at made Bod
paa Glossen-: jlkmmlot
Vi lusnvondrz «. til Mektigbcdcrg
ne ad drum ’ · IIan mcgct more
sont Kredfen lm-.· rnmlngt osJ at go
rc opnmsrlsom n.1 den financicslle
Ztilling. chrfor vor Krebs-wiss
mission gældksr ogsaa Herren-J Ord:
»Herr-on lmr dem lwlwv.«
F. Plnd2;:rva1 Peter Bonho
.M NW
—s-—. s- « -
Eis Tal og en Opfordriug.
Tet lii1-11d—.-1«, at en Nedaktor ftnnr
Einlegen over int« en Jndsendelse, ug
snadnn ei« det qnnet Tile Red.
over sur det eiterfelqende Men jeg
fnler iiiiq form-Zier ent, at det er
skrevet i nl Lprigtiglied, og jaa
Inder jeg det, efter nagen Overuejs
elfe, tunnne »oui« sont det er niod
itaget Det indelmlder en Tat til
·flei«e og fcm en Lpfoi«dring, og lieg
s) Tele ev- sikfert net-sitz ment Ind
Isend-elfen folger:
»Im lim« i over Flor og Tag
suejdet i Tmisferen eilen oni der
ikle inn« en Lasqnmnd der mi- lige
san interesseret i Jndholdet as Bla
det, sont jeg er, og sont tnnde brin
ge Nedattøren en bedre Tok, end
jeg jin-umar, Inen hidtil forgasvesz
Der er je slere Mauder at sige Taf
paa, Inen det skal not passe, lwnd
en tasr gannnel Mund sagde til mig
for nrerved 50 Aar fiden: ,,Bøn
nen er «for altiug godt, men at
fige Tat of hele sit Hierw- det er
anget, der er Krcester i.« Dvor er
det Menneste, der ikke trænger til
lidt Opmiintring, og hvem trasns
get niere til det end en Redaktør,
der inaa lasgge alle sine Evner og
liele fin Energi ind for at« tilfredsi
stille sine Lcrsere Jeg vil sammt-d
diese Linier bringe hanc niin op
rigtige Tat ior den belækende og
oplmggelsige Lassning, vi nwdtai
get fra hans Haand hver Uge. For
blot at nævne hanc- Bibelforllw
ringen lyvor mange eller hvor faa
der drager Lpbyggelsc af dein,
ved jeg ikke, nien jeg «ved, det kan
have Evigliedsbetndning for dein,
sont gør det.
Jo, inin Tat sfnlde ifle alene
gaslde Danskerens Redaftisr nien
alle vore Blades Rede-steten Tei
lmk jo vieret bedt ont flere Holde
re: tworfor itke eftertonnne Opfer
dringeii. Zlulde der unsre en Fa
der, sont bar Vgl-n og ikke holder
Børiiebladet, saa ved du knap
lwilken Velgerninq dn gar iniod
dem, lyvig dn holder det. Blot et
Eisen-pel. Jeg kender en lille Pi
ge paa l» Aar: til hnn var 6·
Aar gammel læste hendes Moder
eller Bedftemodek det for heade.
Men fra den Tid læfer hun det selv
ined en faadan Interesse-, faa jeg
ved file-, hvad der sknlde hindre
hende og faa hende til at lasgge
det sra fig, fsrend det er lasst Og
hvad man i« Ungdommen mem
mer, man fjældcn si Alderdommen
glemmer.
Sitt, at alle vore unge var lige
san ivrige efter at læse ,,De Unss
ges Blad«, og vi ældre »D. l. Kir-»
liebladP Hvilken Forlængclsc af;
Substriptionslisteriiel Og Opbygs
gelfen for os lelv. Man ikke det
er nsdvendigt at werder at vi
lever i en Tisd, hvor saa at fige
hele Berden er i Ohr-r. Og hvor
det pasfer bogstweligh hvad vor
Freller siser til sine Disklple, Mc
24. Kap» om Hin snarliigie Gen
lomst Læs det seh-; jeg tret det.
’ Oghck Tat til de Priester, der
sitt-ei i wre Mode Kyn Stude,
at llle flere fllqer detes Ets
empel. , N. P. Bill-,
; Such Wis.
Boganmeldelfr.
Til Anmeldelse hat vi fra Aug-Is
burg Publislying Honig Minne
apolis, modtaget ,,Tt)e Open Bi
ble.« Bogens Forfattciz Olaf M.
Norlie, Ph. D., Pd. D., S. T. D.,
Litt. D» er den Nordmand, vi en
gang forsøgte at talde til vor Ita
le som engelsk tcologisk Professor,
og haiks :sissistent, Nov Johu N.
Andcrfem er Søn af Niels Ander
sen herude ved Drum, Veft for
Blaiit Han er dausk Præst i den
iioist lutbcrste Kitte.
For at give Lasset-ne et B grob
om Bogen-J Jndhold skal vi her
meddele de forskellige Delos Oder
ftrifter. Da Bogen er engclsk, gi
Ever vi disse Paa Eugclsk
iPart l Character of the viole.
iPart 2. Text of the bible
IPart B. Geograpbn of the biqu «
sPart t. Clirouology of the Wall-·
kPart Z. Antiquitjes of tle- bit-le
Port 6 Interpretation of the bibch
I Desudcu ei der bag i Bogen in
lciwnologist Tabel, »Da-U inde
oq .,-Zubikct index«.«
i :!I«’nu vil af ovenftaqcndc fkøuniy
at foreligguidcs Bog er en O a a n d
bog til Hjaslp ve Studin nf Vi
bcslm Den cr sittlig egnct til Brug
for Priester og Studenten men den
er ogsita tiortsgnpt paa Sondagsftoi
lvlwrcre og Vsibelklasser. Deus Zud
liold, forudeu nævntc Tabcl sag Ne
qistmy or dclt i 52 ,,Lcssons«, iaa
den tcvutcs gennemgaoet just i et
Aar. Deus Storrclse er 693 Sidm
og dens Pris i Zhertingbind er
81.5(). Den faas i Augb. Publ.
Hause-. Miiiiieapolsis, og den tun
ogfna faags gennem Dan. Luth.
Publ. sonst-, Bleir, Nebr.
Ekidnu steil net-ones, at ,,«Tl)e
Oppn Bilde-« csr rigt forsonet med
oplyfendc Billodcr og Umringt-r
Dcn er den bcdfte fortfattcde Haands
bog til .cchrlp ved Ztudict af Vi
belen. vi bar trusset
« .—..«...- —
El Kittevlad i Landels
Sprog.
En ljulig Diskussion dar fnndet
Zted med Hensyn til, lwilkot Sprog
vi bsr bruge i vort kirkelige Arbei
de. Feg, ital Mc forisge at fkkive
i den Zag. prgspsrgsnmalet staat
for Deren, og vi Inaa nmde det;
men lad os viere klar over, at Los
ningen af det Spsgrsmaal vil brin
ge flore og vidtmskfende Folger
med fig, tnaasfe stem- end vi for
Tiden fer.
Den forenede Ksirke dar vestemt
sig til at opmge et kirleligt Arbei
de i det engelske Zprog. Dersor
hat« vi et engelsk Vgrnedlad cg et
engelsk llngdontcsblad Derser er di
bleoen fortalt, hvilfe engelfke Zang
en Zaltnebøaen Zamfnndet ausser,
vi sfol bruge, og derfor blev fol
sqende Beslntning vedtnget af Alam
Ynmden ,«;’lat«sittødi-t beste-unten at
Unsre-siec- fan ingen teoloqsifk Ern
ldent opnaa Efsnniensbevjs u«.sd nor
Stole »den at være i Stand til nt
mesdike i det engelske IMM« Jlt
det like er nden Grund, fadr vj et
lille Jndblif i, naar vi læser i Aar-J
lseretningem at ud af -l-3 llngdoinss
isoreninger der rapporterede, var
de fnu li, der brngte udelukdende
jDanft »De Ungeäs Blad« vandt en
JDel nn Holdere Um fidfte Aar,
og Grunde-n. der angives i Aar-Ide
retningeth er, at Halsvdelen of dets
Jndhold er engelik. Hka mange af
vore Søndagsskoler der bruger udcs
luliende Dansk ved jeg iste, men
i Aal-Eberetnsingen lasset vi, at Bor
nebladet« hat tabt en Del Holdere
(106), oL at »The Little Luther-an«
dar vundet 270. Dette og---meget
andet tydek paa, at vi staat midt i
en Overgang fka det ene Zprog til
det andetl og at voke Wenigheder
er vaagne ogiaa over for den Sag.
Men hvordan med Heilsyn til Frem-»
tiden? Voller vore nnge old som
Samfundsfiolk med Zorstaaelfe og
Interesse for vort Samfnnd? Vot
ler de op med Kendfkasb og Kerllglped
til vor luthenlke Mrke og dens«
Principper? eller faar de Jndtkyk
noqet i Retnlng af, at den Ins Kir
ke er llgc lau god fom den andenJ
og at det at væke Lutheraner og
Amerikaner lkle lau harmonere
fammen? Man der slkke er megen
Mlöfoestaaelse af disie Ting dlandt
den ynqre Staats Dei er vistsphm
