»O angkeren"
IT Habs- Oc OPKYWIM
KLAD FOR Dck DAISII
Pol-K l MKA
adgivot It
Mai-h linker-u Publiqu III-h
Hab-, Nebraska.
»Dir-ROHR udgaak Ovsdsx i hvet Use.
Pri- pr. Ast-gang
De Foroktede stater 81.50. Udltudet M
Blsdet bebst-IS i For-tust
Zesrjljing Betaliag, Adressskotsmlklsk
etc. mesd Undtagelse ak Vieh-IF tll
Bladssts lndhoch mikessekes
DAXlRH LUTkL PUBL. HOUSIL
Nah-. Nebrask-.
Alle Bidrag til Blatt-Its Indholck —
Korrespondancek. Afhatniliagek og Ins-o
Artikler —- Senckes til dets Redsktjrg
A. bl. ANDERSEKL Blsih Naht-. (
Enteked at Blaik Post office as second
dass matten
Acksixsptsnce for Majling at special
rate us ;,-();-:tage, provided kot- in set
tion 1103. Ach of Oct. 3. 1917. author
izssd on July 8. HIR.
Advertiging rotes made known upon
Ippjimtiom
l Tilfælde ak. Bladet ikke modttges
kegelmevssigt. bedss man kluge til det
sedlige Rucken-steh sktüde dette ikke
hjelpe bedes man benvemje sig til »st
skeren"8 Kontos-.
Nun-r Leg-gerne henvender Iig til Falk.
· Dom are-steter i Bladec, ersten for at
ksbe bog dem euer kot- st fa- Oplysvjng
ota det avertekede, bedes de altid oms
tale. at de san Avektissementet i dette
VII-C Det ril make til gen-selig stjtte.
Ton fodcmle Fuod Admjnistras
tion for Nebraska lwnftillor, at den
Imc vacdeavl bringess paa Marked
saa fuan som muligt. Den væfcuts
lige Grund for dennc chstilling cr
a: Transportationsmidlerne ev be
dre nu, end de vil blive senere,
ncmr den incer Trank-spukt begun
dcsr. —- Mvrne kan bemle fqr
Horden, kwad de vil, men der er
Tat Grænser for, hvad de kan ta
ge for ,,flonr« og MollesFodcn
Saale-des vil Prifen paa dct one fæts
te Grænse for cht andet. Farxnerne
or dog .sifrct 8218 pr. Bufbcl for
Hvede, mindre Prisen for Fragten
tilsOmaha
For at Fädxsaa Misforstaaelse be
kendtgør Food Administration for
Nebraska, at Farmcre, som giver
Hvede for ,,flour« paa en Mollch
belud-ver ika at tagc ,,substi:utes«
paa Moll-m Men de skal under-stri
ve en Fotpligtelse, at de i samme
Tidsrmth som de brugcr chdemcs
let vil bruge ligesaa meget aner
kendt ,,fubstitutc«· Den Bekendtgøs
telse, at Møllen maa byttc Zlour
for Hvede, er blcven apfatct derben
at de, der bytter, er frigjort fra
Subftitutschlm Mcn Substitut
Reglen gælder alle uden ForfkeL
bekendtgør Food Adminiftrationcn.
SukkeriForbrugcre i Nebraska,
der sendet til »Mail Order« HULf
after deres Sukker til Præserves
ring, skal-frem1ægge Certifikat,
udstedt ai M Adminiscraxor i
Countiet. Denne Regel er Iaak md
af A. C· Lau, Vieeälldminingspi
Nebraska cfter Atwisnimx Ffra
Washington Ordrcn tagot sccrligt
Henfyn til andcn cller folgende
,,lots«, der ikke kan købes i større
Portiouer end 25 Pund ad Gan
gen. Mail Order Hase kan ikke af
fende Sukker uden eftcr Ccrtifikat,
der er udftedt og folgerOrdrm For
btugere, som forsømmcr at faa et
saadant Certifikat, vil blive forfiw
fede, idet Sukkerct ikke vil blive af
fendt, fsr Reglens Fordring er ef
terkommet
Lgsqa äfVTspstTcx formel
les fka en vis By i Minnefom, at
det bidtil bar kostet Vyens »Groccry
Stores« 828,000 om Aaret at leves
te Vater ttl der-es Kunden Nu
bar man indfsrt »Cafh and Earch«
Meinem saa de 828,000 spat-es. Kun
Oerne faar, eller forudfsættes at -faa,
Fordelen shetaf i Form af laveve
tPrsisen Hvert »Store« betalte tidi
ligerc fra 81,800 til 82,500 otn Aa
ret i Udgjftkr for at bringe Varer
-omkring. FoodiAdministrackion har
erklæret «slige Udgifter for unødveni
dige, lhvorfor de bør undgaas, og
Pegt spaa dem fom een af Aarsagerk»
ne til de Ihjje Priset. Afskaffelfen
of Leveringssystemet medfsrer ogsaa,?
qtenlspsMandäByen nu kanl
bruge der-es Tdd og Knefter til nnd-!
Witwe Arbeit-e
W
« - Or. P. M. STIMME For-standest
ist den svettfksTWke Augustana
- ·MW Jam- Dvspital og Dig
WÆ i W, er« den E
ps. uveupet aliud-selig skqwt vedI
Dis-den i en Alder af tun 54 Aar-—
Bi læsre om shans Død si The Oma-»
Ha We ais 7. ds. siden i August-J
na«. Hans Dødsaarsag augives somi
Myocarditis (B·etændselse af Hierteii
mustlern«e). Past. sLindberg var født
i Ssverigc 24. Maj, 1864 og kam
samtnen nie-d sine Formler til Ame-«
rika 1881. 1886 graduerede han
fra August-atra Collegse, Rock JslandJ
Jll. ’
Gster at have gennemgaaet Au
giustana Synodens teologtske Stole
samme Steds, ordineredess hcm i
1889 til Præft i Augusstana Sym
derr. 1898 kaldteö han til Prasst
ved Jmmanuelskirken i Omaha, og
8 Aar senere til Forstandet for Sy
nodens Barmhjertighedsanstalter, i
itwikken Stilling hcm virkede til jin
DO. J Reformationens Jubelaar
(1917) tilkendtes han af Augustana
Colleges teolpgifke Semtnar Doktor
graden i Teolagi. J 7 Aar (18«91
—1898) var han Lærer i Kriftew
dom ved Auguftana Callege. Bladet
Augustana fis-Or, at Inn-oben i Tr.
HLindberg bar mistet en af fiue verr
fdjfuldesfte prasstelige streckten
Hoordan prædikes der? Den eu
gekske Bifkop ChrinEford sagde for
nagen Tid Isiden i et Fokedrag:
fJeg mener som faa at kende evan
gelifk Tankegang Verden over —
og jeg figer med tilbørlig Folclse
ckf mit Anwar: Det gamle Evange
Iium prædikes ika som vors Fædre
prædikcsde det, eller sum Paulus priv
ditede det. For nagen Tid siden Hor
te jeg en Prædiken i XSogm i hvils
Den Ordene Gud, Kristus, Jesus,
Synd, Frelse, Tro, Himmelen ikkc
Flød en eneste Gang! Det var fik
kkert et Undtagelsestilfwlde —- men
set vi fom evangeliske bestemte paa,
«naar vi betræder Prædikestolen, ,,ikte
at vide andet end Jesus Krisrus og
Aha-n korsfæstet?« Prwdikeftolen kan
blive ·Stedet, twor est ynkeligt Ne
-derlag lides.
Jotvcnsz Salt.
For fort« Tid sidcn Mör. Lin op
tog ni en Artikel af Past. LI. Schock
devbjexnme: den Var Locrsfriftcu
»Saltct«; Di heuledte Doknærffomtws
den.7paa den, mon »vor Inst-gen LU
mækkfomhsed der blev skasnkct den«
bar vi intct erfarct Om. Der var
imidlcrtid megct j den, xcr zur ricer
Opmwkffomyed og Eslcrtankr.
Artiklcn var en T;d-:—d—.s:ir.1s,1:ning.
Den brgundtc found-sc »Ur Krismc
syncss at Unsre enigc o:11, m Werden-zi
krigcn stilandt ander tm wogt dgn
kr57mc mästssk EIAJJCT Ton Aar
kuu i rings Wind Csrznsact a: gcrk
nkintmsnj c I 11111Ddcrnc si.:j:".n« tncd
«:rrftk:id:s11nnsk-:i ;·!c1:1d.«
Jdet der Um pssassks ma, It ::k II
dsovcsdoxsgaoctspxx Hur Den trgcnds M:
uigich cr, at den ganktc gkidcrludcsk
end IIidtjl Oljvsr ,.J.-t«Ic:1-:s Eul:«,
Tiger Furfattcrcm
huFasgmcrndem »wi« .:11 11 It Ilee
Forsåg ma at bljvc »Aus ni- Ins-J
og th or 11I111cvrkct, Ost J »Ist-w
det, de er kaidedk til. --— Mer Ost
stons sog nigrng wai.xisinaal cr:
Vil de un mrd dcst hnnuc Unska
paa at tile »J-.7rdeni:i Zalt«·.- Hydr
dcm dette fkal qaa til, »Er dct jfke faa
vanskeligt at sc. Falter sfal mod
arbejde den strraadnsclfcsprocez der
er san aabewbar i Oele det moderne
Kultur- og Folkcliv. Hvad der er
Aal-sagen til denne Tilscand, ved
vi i Grunden alle, — dct cr Pengei
griskheden, Mammondyrkelfem som
med stigende Magt shar tagt-: Luven
fra Gudsdyrkelsen. Tot ser den, der
hat den egentlige Skyld i Kri
igen, smvel som i de indre natio
fuqle sutykkek Og det ek let at se,
fast her er et Punkt, hvor sikke Præs
sterne, men newp Stigma-irdene
fperielt Forretningsmændene, er kal
dede tit at ga« i Spidsm Den tw
xetrde Fortetningsmand kenderGrundi
fskaderne i Handelle sanfte an
Tderledez end Præfterne i Regelen
M kunne bet; — han er udsat
»fo: de »Mei! Winde Fristelfey
sont Wien vfte sanfte undqsaarz
--— sog W Ord vil detfor i didse
IesV-IV M DER-Ue MM W
smd PkW iom qul vil kunne
sein«-· Den trat-m Wams
M M M W LGJM til at
Fig in M » soc-Mk W
Oe Her M Wiss ör
Mi- —«W U W TM
YW CI M W for W
rettænkende Menneske.« Den troende·
Foreetningsmand er Jndehaver af;
Aktien kommer paa Generalforsams«
Unger, fidder i Bestyrelser, og bar;
derigennem Lejligshed til at gere«
kristelige og tnoralske Synspunktcr"·
gasldende for ftørre eller mindre
For-sam1inger, seln am dette maa-«
fke as niange maatte blive ilde dank
Og der er sikkert ogfaa nogle tros«
ende Forreiningschnd, der Ihar Eise-I
ne til at tale og sskrive, og som der
Vor genuem Foredrag, Bladarttller,«
Pjecer, Besen vil kunne blo:te«
disse dybe Samfundsbrøst, fom nøD-«
nendigvis grinndig maa blottes, oni
»du chr sknl vindew l
I Ved at lasse denne Artikel af Past «
Schock (k)vem Red hat haft dn
Fornøjelse at here og til Dels at«
felge Ined gennem Bladartikler i"
new disk) kom det til at stah klarti
for os, at her var sagt noget prak
tiii s; rannnende med Herriin til
Kristendommetu Jndflydelfe baade T
Pan den »moderne Kultur« og
Beiden-J Hverdagåslin
Txt er rigtigt nokn at stille Fordrini
ges 111 P ræste baade iwad i
Zins i-: ,s·.rkyndelfe og dans andet A
oejds nngaar. Ulkkei det so 1 f la a r«
ec.
Vi mindes en Gang for over 40
Aar siden, at en Mond fagde«i en
and-eng Forsamling i et Privat
-:ni—:-: »Fa, faadan siger Præsten, o,1
der er iian jo nedt til, for det er
Jan-: Jcsrretniiij3, Jan-I Leoeb1·ød«——
eilkc omtrent faalcdess saldt shanss
er.
Efent Forkwldet : Reglen sikkert
ei- uniosendh nemlig at Privsten hat«
Vaigt sin Leneveh Entdi han
trxi r, san findet vantru Menneske:·
331 gnm til uaa flig Maade at slaa
den i Veired Ovad Præsten since
Misn Liegniandens Vidnesis
dnrd 021 Liv og Handlinger
kan Sian ikke aisasrdige paa den
Mande.
»Es-er falder os et Trask ind, sont
vi bar fertalt ved Flere Lejlighedet
En kendt Friiænker derhjennne kom
i Hirten, og da Præften saa yam
gjorde ban ssig i Hin Prcediken al
Flid for at ovevbeoise sham, men
sorgte-Des Ta Folk -faa aik usd as
Kirkem traf Fritasnkeren en gammel
Kone uden for Tieren, som stod soran
en lille Plet Js, som hun itkcturde
giaa over. Fritænkeren hjakp hende
faa ever Jsm Hain saa ham i Øjs
neue, takkede Kam og til«fsjede: »Ach
hoor jeg Inskeh min Frelser var
din«.
Dei faldt anderledess ved han end
Pisa-Treus dngtige Prwdiken Fritcrns
keren fi! et Jndtryk af, at den ganilc
Kone bavde en Frelfer, hun var
glad Ded, og sum hun gerne vilde
sfnxde vasre ogjaa band Fräser
Lg det er det, vi faar ·stadig
Jndtryk ask ved at lasse og studere
straften-n Pest-ers Binsen-, at del or
alniindelige, am vi vil læg c Krisi
n s, IYian Imponder- sinc Lrid til; dct
ir den-is "io og gode Vandel i Va
den, han drioer paa. Tet er du«
der sfszi vern- Jordenszs Salt.
Priestens Arbeit-: kan aldrjg
egentlig blioe Jordens Salt Hans
Forfyndelfe og Lin kan og bør abso
hit indehobde Salt, men det for
slaar ikke. Hans Okrning faldcr
ellch met-e i Retning af »Wenn-us
Lys.«
Men Saltet man blandesz med
det, spædes imellem det, som det skal
bevor-e sfra Ferraadnelse. Gnds Me
nighed san aldrig blive Jordens
pSalt uden aennem alle de troeni
sdeSOLivdaBandelogkdand-«
linger. I
i Dei rammer sikkekt liqe i Cen-(
krummen naar Past. Schrack sigen
T-Dei er Pengegrifkhedem Mammon
dyrkeisem iom med stigende Magt
Her taget Our-en fra Gudsdykkeksen
Dei er den, der khatt den egentliåe
- i Krisen saa vel som i indu
Fett-Male Motten «
k Og her kommer vi ind paa Om
e
anders, hon Priqtetne som Regel!
Fer beredet Ante-drangen tii at gaai
formt —- vi tænker paa Wapeyj
ital Lese- aenuem Penaeofxe J
Dei hat kostet, os det vil bereitet
ski- manae Wie at befest- apii
pg M Sud- Mge. Gut-i
« Loh da W sfoe den Wlliai
M Muse Sag bis-m o- pg.
« ,- Frem- vssd pg Instit sha
J
Den kan ins-en as osö Priester fere?
frem, sauledes sont en -Lægmand,s
der shar Øje for Sagen, Lande
Tet er naturligt sfor os Priester
at tcenke som swa: Anser de Meinte
fker, vi hat avbejdet iblandt, vor
Oserning vasrd et rikneligt Livsops
liold ogsaa nd over den Tid, da «vi
er arbejdsdygtige, saa saar de fige
og viie det.
Der er Velstand nsok iblandt dort
Folt, ogsaa iblandt vort Kirkeiolt;
det er bl. a. de mange Automobiler
Veviser sor. Jkke at vi har imod, at
zolt tin-er i AutomobiL Men ingen
ei osJ kan vel sige til en Mand:
Du hat givet 82000 sor en Automos
bil, kan du ikke give 81000 til Pen
iionssondetL
Men en kristen Lcegmand kunde
iige til en ligestillet: »Se Nest-ml
Herren hat rigelig velsignet o-: ;·
vi ihar et Prægtigt Hieni, vi haH
fint Køretøi Ser du, jeg unser
mist ndoinnien sur Livetö sterite
(:30de, og hoad vilde de tiinelige
Moder vasre vckrd uden den med«
Frelse sor Tid og Eviglied Jegysys
nes, di godt kunde give hver et Tu
iinde Tollars (eller 50(), eller 200
eller sein Evnen er) til den Sag.
den, der selv kan dire, kan langt an
deli edi: smiordre aner til at dir-e
end Priesten kan
Lg der er en anden Zag, vi tæns
ter paa, at lckge troende Mennester
znmi gaa i Zpidsen for, ein dets kal
liskkess at sere den igenneni. Det er
en Sag, der griber rigtig dnbt End
i dort Kirkelige Lin og derigennem
ogsaa i vokt nationale Lin. Dei er
Ziele-sagen
Vi leoer i en Kn l t u r t i d, og
det vil vi blive oed nied egsaa eitcr
Krisen. Er end ,,tyik Kultur« tem
men i Vaan gennem steigen, det
fordømnier ikke Kultur i og for sig.
IMen Kultur sei-er altid Fri
stelse til Homnodnicdiig,til——inm
iannne Tisd som den sliøiner Meinte
itelivet til at de der er kommen paa
et hsjt Knltnrtrin, vil niene, at de
er noget dsv.
tDersor gælder det ein, at den
Kultur-, der er leite-net sm Kristens
dommen, ikte iaar Oderhaand Tet
er je netosp det, der klagt-s over,
at Mistendommen »i inge Grad
dar formaaet at gennemtrcenge den
lmodetne Kultur-. « i
Gen itsrste Hjæbp vi ser til at gi
ve mistendoimnen Jndilydelse paa
den moderne Kultur er —- ved Si
jden as troende Mennesters Jud
;ilydekie i Fortetningslivet og el
fleks i det daglige Liv — tristelis
e Stolen Kirtestoler.
Og de maa være tidssvarende,
om de ital knnne drage de kultur
lystne unge Mennester og hævde
tin Jndilndelie ved Siden ai Statis
stolek. Det gælder baade Lærekræis
tesr og andet.
Men det nil trceoe Pengeesre:
og after inener vi, at Priester
ne som Regel er beredet Lejligl)-3
»den til at gaa for-an. Tet er tlcirtsr
ieende Regina-nd, der sei-stand ast
det er Kristendom og krisitelig Dau
nelie, der gioer Livet sit Værd,
Lcegniænd, sont med var-ne Hierter
for Kristendonnnens Sag forener
fRand til selv at dire, der er kal
i
i
i
i
i
dede til og stiftedse til at gaa i
Spidsen for den Zugs Frennne
En isaadan Cro iom Randegas
sve hat vi Brug sor, og den tun bli
Zve til itor Velsignelse for vedtoms
mende selv og soc Kittens Jndslys
Messe i Ver-dem
Kagsen er Tom.
Hvillcn Kasse? Pensionskasse-L
M har ingen Penge til Pensioncr
i Oktober Kvartal Mem jeg derior
bede alle dem, fom ille hat betalt
deres Medlemssbidrag for 1918, at
gsre det fnarest muligt. Ligesaa vil
-jeg bede alle de Kvindofoteninger,
sllngdomsioreninger og enkelteVew
net, ssom trofcrst stottede Vræsteeni
kelasfem at komme Peitsionssfondet
i Hu med en god Gave i Sept» saa
»vi kan have tilftrasllelig Pcnge til
«1. Oktober. IOg jeg vil gerne Eben
stille til deut, sonk ikke ifsr har vir
rct med, at de stiller sig i deres
Melke, som ydek til denne Sag;
thi vibebøver eders Stein-, Ven
ner. Enhver kan nol for-staa, at det
er særlig det fskfte cller de firste
Äm, det kyibeh da vi beqyndte
wa bar Budd.
.Glem lau ikke at lendes cn Gave
i Sept. Maaned til Pensionsfon
dets Kasferer, Mr. S. C. Weder-l
seu, Elk Hoxm Ja. l
J droderlig Ærbødighed
Jl. E. Weismanw
- l
Gov. 11.ui.1)1x(»k·s Axswmq
Editor, « « Danslceren ’ ’,
Bleir, Nebr.
Muth-wen :·—
Referring to our eotnmnnieast
tion of August 9th,—we wish tol«
intorm »von that we have tocleyl
received a letter from Governor»
Harding ok Iowa, enelosing eopyl
of a reply to en inquiry on the?
subject, made by a kriencl ok hie
in which he emphetieally denies
hering made any remark ok a
derogatory natnre against Ame—
rieans of Danish deseent or Den
mark.
Among other things the Go
vernor stated —
«’I’he word «t’ilth" is not in
rny voeabulary. l have gone«
through all of my reported
speeehes and the written ones,
and nowhere did I find that I
have used this word «filth".«
City-one reading the report
of the speeeh in the See city
sun, whieh of course, was less
than one-thir(l ok what I aetuel
lsy sai(l, but n eummendetory
report, wonltl gather the very
impression that I have outlineci.
Not a sonl lett the meeting with
che impression or the thought
that an unkind thing was saicl
Tahout the Denk-s (nnd there
Fwasn’t), or that l had referred
Yto their hahits ok living. This
»was not in my mind and it was
lnot in the mind of n single soul
wh« heerd me Speak.«.
XVe think it hnt kair to the
Governor to apprise you of this.
Yours very trul»v,
sJueoh A. Riis League,
Carl Antonsen, see’»v.
Tot nehmer alle Amerika
neke af danlk Afitamning.
J Dauslcrcn as snvcndc Au
gust findes et Par Aktikler, siom er
intisrcssantc og vedrøker ruher
Amerikaner af danff Alsstamninq
Den farstc ihar til Oversfrift:
,,lTanfszlcrnc i Ebelby og Audui
sbon Col-mirs, Ja., bcskyldes for at
Daer utro imod De Forcncde Sta
ter«.
Ton anden Artikel er Amerika
«nisering og Sprogct«.
Alt dct er sakgcligt at lcrso« san
dan m Voskuldning imod dct dau
flks Roll, tmde i Ein-Um og Au
»dnbon Contttios, Iowa, san iffr umg
:txs—:«. Lq misfcsligt var det, om Grun
ldc til for-dama- Vksslnldningcr ika
tmdtc—:s i Fromtidcu Insel-ten imod
Tnuskcmu j lelbn og Vlltdulmn
Eimntikcs cllksr nugist andrt Stud,
Lwnr :’lmcrjt«anms as dnnsl Jlfslmu
Eli-m but-, sollt-r lmor den sonstwdc
Dunst-- un. Entheer Mit-le lim- siuc
Tsjrffdlnlusdctx »
Rot-inneren as furstc un-.-11Iccr:mtc
Artikel swrgcn ,,.stad i al Ver-den
er dng slct i dls tut-Unu- Eunntiessz
Sigm-»du spumch der vij nul as
mutig-en en :’l111c-rifanc1«, der frommer
im Tauman Lg del liggcr vol ile
Fiel-m at spørgcx »Wind or Grnndcn
:tjl, at dct danstc Falk i diLifc Conn
tiksis er do mein- Danilc i Staren
Iowa, sum bcskylchi for at være
utko inwd De fortsmsdc Statt-r, da
der nmnge andre Ztcdcr i Iowa
bor vaadc Dunste og Anwrilancre
as dankt Afstanming, fom affcttcres
es Guvcrnmns Proklamation.
Hvad Grunde-n or hvcrkcn lan clsj
ler skal jeg forsøgc at fügt-. Mcn il
»Danskckcn« iArtillcn Amerika-I
uilcring og Sproget« lælcr vi, hoadI
Bladcts Redaktør lägen staat html
Jlkrivotz at ,,vi er kommen til Ame-»
rika iflc blot for at blivc her, men
for at blivc Amcrilancrc, for at«
"doltagc i baadc Landcts Be og Vol.
Vi vil arbede web-for at blive
Ton enig Nation.«
Saa langt or Redaktøron med,
oq dct or rigtigt og godt. Mcn saa
Iller han: »nu-» slige radilale For
Iholdsrcglen iom Jowcks Guvernør
log Nrbralkas Councll of Defean
Ihar protlameret et vi ikkc med paa.«
I Altqu dct mgotigk i Redakte
Irens Syn vaa Amcrilanilering og
iSproget er bette, at laa lasnge det
,kun kraver lksnne Talemaadey tun
»in-ver Amerikanlserlng l Teoriem
lau ex hqn med; men miar der for-«i
.- « .
langes, at man skal leve det, man
skal praktiscrc det, saa vil man hol
lorc aaa udcn am Negeringcnk Lu
sl;«!«, saa ist« man ilkc med«
La dssrsam Nksdastarcngs »Zw«
paa :’-lausrikanjscrina og Zprogct
islsistmsr iblandt dct danika Falk
i Saalbe oa Finduva Cmtlttics. saa
sorckunnmsk de: mia, at man kan
im fortwnfc dis: amorifanitk Falk
Ja Preissa at de befknlder dem for
at vasrc utro imod de for-onst Eta
Ist'.
Etwaij i Emfkct am Ameri
fauifcrina soa Emoaet lasset· vi:
»Und ais nasvne i sin Illmjndclighed
at hvad der lkdcr as, der or Hen
fnnrt til. lwad der or Wann-hat og
maktisk«, »og dct er baadc natur
liat og VraltjiL at alle, sank or
kamle til dem Land for at bli
Vr lnsr Da Linde dotss Ngdclz blivcr
Ilutcrifamsre oa lwagcr sig Iftck at
law Baader-J Zorng saa snart kam
dnuliat«.
Illccn or del iffcs Faftnn ca bar
act im ncd iacnnum Tid::: Jist fig,
at :’l!ncriks.:::jscri11a Da at læaac sig
s.--·t.«1« Ein-Dank Uaa den-ex- Maade
cfaa inart ils-m nmljats its-s dringet
Izu-gen Nriulmsf Istme Dort-c ikke
mr Finan saa blcv dgl ist«-s sagt,
squ um« For unliat bar hat-T, at for
Zlcshraissz Its-kli- Vcdfommxdfs staat
over Isalptrcdjindiituvo Procent af
bist danle Fall frismmscd »Ur dct
amonfanslc Zpraa
lik« dxsrzc Jlntal paallO.-.:at for
:lc1-.sbrasfa-:s Vcdkotntsmldc, U or dct
«1nuljat, at saa mangc as Don dan
islc Bei-allnan staar frcmmisd over
Tor der axmsrjtausfc Izu-va- saa furc
«t«annn.-« del mig. at disk er add Grund
lfar Nrdraslav Eouncil of Ideal-As
fProllatmnimh ag at vi sont ameri
Ekansku Tansfc innde VIII-.- .::-.sd til
Hat frcmiitmdc Ilmerikanissrncg og
Izu-Mel i State, CoumiL Vu, Hjcm
lag nllad mia at tilfajse Vor-s Mcnigs
Etsch
Man der ists final-is manae Tan
skc i Dort Eamsund, du« hat« lcvct i
Amerika malum fnrrrttwc ja maaike
lzalvtredssindiityve Aar og iffc for
staar dct amerikanssc Sproß eller
faar mager lldbyttc as en Tale i
dcttc Land-:- 3prog? Er diet natur
ligt og praktist2
»Hvad der lcdcr os, det er Hen
synct til, hvad der er naturligt oq
praktiit«. ch lænkcr "paa mine
Barudotnsdagc. Der var i den Tib,
da Paftot Th. Helvig betjcnte Me
nigbeden i min Fsdcba Da var
dot naturligt og Praktifk for Menigs
hcdcsn at have sin Hvetdagsskolc for
sinc Vom En otte a ni Aar var
Paftor Hclvig Laster for os. Vi
lpavch tre Tages danfk Undervisi
nina aa to Tage engele om Ugcn
de ti Maanodor as Aal-et. Langt sra
og Staat oillc det svaercy am jeg i
nagen Maadc vjldc kingeagtu det,
sont den Hang for min Moden min
Prcvst og zlllcnialch var naturligt og
Vraftift. Tcrimod hat jeg atmet
.at alasdo mig over fra de Tage og
at vaer lvaade Moder, Pmsft og Mc
niahisd takuismuuslig for.
Blau M vil jcg germ- lnsrtil spie-:
»Man-je Gange bar jcg ksnsfct at
have more Kcndsfab til miu Bibel
yag Inm- lludervisznjug paa de re
lligøsc Omraadcr i del aimsrikanfke
Sprach thi uaar vi, fom bar faaet
hole vor bibelsie Undcrvigsniug i det
danske Spros, ital vckslc Tanter
om de aandcliae Ting paa det ame
rikansie Sprog, saa Marter man,
at dcst naturligc og det praktifkc hat
Ivi ikkc faul-t.
Naar man tasnkcsr paa de unge
»Men»esker i vort Samfund paa
Banne-m der vol-soc op iblandt os,
Hei-v har jcq fem), Hvad er faa na
turligt og praktistF «
De fleste af vorc unge Manne
ziker og Bsrnene bkuger udelukkende
del amerikanstc Sprog ved dercs Leg,
ved dcrcs Beskæftigelie, de tænker oq
de Taler Amerikanih
; Wen naar det gelber at, give
zdcm del bedste, vi bar til dem, del
stetigisfa deres aandeligc Fade, saa
Zaivcs det til dem i et Spwg, de er
lfrcmmcde for, et Sprog, der ikke
ler dcrcs eget. Er dct ikke Tidm at
Amerikanssere ogsaa Sproget, iaa
at de« unge Man-reitet og Vsrnene
Monat os blivcr udruftet til at gaa
ud l Livets bliver bedro til at
veksle Taufe-r am, hvad der er vor
Tw eg Leere, om de satwcliae oq
bjbclske Ana« lau dö bllverj Stand. «
lil at tale om dlsie Tlng intelligent
saa de bllver hehre til det, end vl bar
ver-» - -- -
« TM del blinkt-- hast«-fol- Mang
)
,,--f ;
