»O angkeren" IT Habs- Oc OPKYWIM KLAD FOR Dck DAISII Pol-K l MKA adgivot It Mai-h linker-u Publiqu III-h Hab-, Nebraska. »Dir-ROHR udgaak Ovsdsx i hvet Use. Pri- pr. Ast-gang De Foroktede stater 81.50. Udltudet M Blsdet bebst-IS i For-tust Zesrjljing Betaliag, Adressskotsmlklsk etc. mesd Undtagelse ak Vieh-IF tll Bladssts lndhoch mikessekes DAXlRH LUTkL PUBL. HOUSIL Nah-. Nebrask-. Alle Bidrag til Blatt-Its Indholck — Korrespondancek. Afhatniliagek og Ins-o Artikler —- Senckes til dets Redsktjrg A. bl. ANDERSEKL Blsih Naht-. ( Enteked at Blaik Post office as second dass matten Acksixsptsnce for Majling at special rate us ;,-();-:tage, provided kot- in set tion 1103. Ach of Oct. 3. 1917. author izssd on July 8. HIR. Advertiging rotes made known upon Ippjimtiom l Tilfælde ak. Bladet ikke modttges kegelmevssigt. bedss man kluge til det sedlige Rucken-steh sktüde dette ikke hjelpe bedes man benvemje sig til »st skeren"8 Kontos-. Nun-r Leg-gerne henvender Iig til Falk. · Dom are-steter i Bladec, ersten for at ksbe bog dem euer kot- st fa- Oplysvjng ota det avertekede, bedes de altid oms tale. at de san Avektissementet i dette VII-C Det ril make til gen-selig stjtte. Ton fodcmle Fuod Admjnistras tion for Nebraska lwnftillor, at den Imc vacdeavl bringess paa Marked saa fuan som muligt. Den væfcuts lige Grund for dennc chstilling cr a: Transportationsmidlerne ev be dre nu, end de vil blive senere, ncmr den incer Trank-spukt begun dcsr. —- Mvrne kan bemle fqr Horden, kwad de vil, men der er Tat Grænser for, hvad de kan ta ge for ,,flonr« og MollesFodcn Saale-des vil Prifen paa dct one fæts te Grænse for cht andet. Farxnerne or dog .sifrct 8218 pr. Bufbcl for Hvede, mindre Prisen for Fragten tilsOmaha For at Fädxsaa Misforstaaelse be kendtgør Food Administration for Nebraska, at Farmcre, som giver Hvede for ,,flour« paa en Mollch belud-ver ika at tagc ,,substi:utes« paa Moll-m Men de skal under-stri ve en Fotpligtelse, at de i samme Tidsrmth som de brugcr chdemcs let vil bruge ligesaa meget aner kendt ,,fubstitutc«· Den Bekendtgøs telse, at Møllen maa byttc Zlour for Hvede, er blcven apfatct derben at de, der bytter, er frigjort fra Subftitutschlm Mcn Substitut Reglen gælder alle uden ForfkeL bekendtgør Food Adminiftrationcn. SukkeriForbrugcre i Nebraska, der sendet til »Mail Order« HULf after deres Sukker til Præserves ring, skal-frem1ægge Certifikat, udstedt ai M Adminiscraxor i Countiet. Denne Regel er Iaak md af A. C· Lau, Vieeälldminingspi Nebraska cfter Atwisnimx Ffra Washington Ordrcn tagot sccrligt Henfyn til andcn cller folgende ,,lots«, der ikke kan købes i større Portiouer end 25 Pund ad Gan gen. Mail Order Hase kan ikke af fende Sukker uden eftcr Ccrtifikat, der er udftedt og folgerOrdrm For btugere, som forsømmcr at faa et saadant Certifikat, vil blive forfiw fede, idet Sukkerct ikke vil blive af fendt, fsr Reglens Fordring er ef terkommet Lgsqa äfVTspstTcx formel les fka en vis By i Minnefom, at det bidtil bar kostet Vyens »Groccry Stores« 828,000 om Aaret at leves te Vater ttl der-es Kunden Nu bar man indfsrt »Cafh and Earch« Meinem saa de 828,000 spat-es. Kun Oerne faar, eller forudfsættes at -faa, Fordelen shetaf i Form af laveve tPrsisen Hvert »Store« betalte tidi ligerc fra 81,800 til 82,500 otn Aa ret i Udgjftkr for at bringe Varer -omkring. FoodiAdministrackion har erklæret «slige Udgifter for unødveni dige, lhvorfor de bør undgaas, og Pegt spaa dem fom een af Aarsagerk» ne til de Ihjje Priset. Afskaffelfen of Leveringssystemet medfsrer ogsaa,? qtenlspsMandäByen nu kanl bruge der-es Tdd og Knefter til nnd-! Witwe Arbeit-e W « - Or. P. M. STIMME For-standest ist den svettfksTWke Augustana - ·MW Jam- Dvspital og Dig WÆ i W, er« den E ps. uveupet aliud-selig skqwt vedI Dis-den i en Alder af tun 54 Aar-— Bi læsre om shans Død si The Oma-» Ha We ais 7. ds. siden i August-J na«. Hans Dødsaarsag augives somi Myocarditis (B·etændselse af Hierteii mustlern«e). Past. sLindberg var født i Ssverigc 24. Maj, 1864 og kam samtnen nie-d sine Formler til Ame-« rika 1881. 1886 graduerede han fra August-atra Collegse, Rock JslandJ Jll. ’ Gster at have gennemgaaet Au giustana Synodens teologtske Stole samme Steds, ordineredess hcm i 1889 til Præft i Augusstana Sym derr. 1898 kaldteö han til Prasst ved Jmmanuelskirken i Omaha, og 8 Aar senere til Forstandet for Sy nodens Barmhjertighedsanstalter, i itwikken Stilling hcm virkede til jin DO. J Reformationens Jubelaar (1917) tilkendtes han af Augustana Colleges teolpgifke Semtnar Doktor graden i Teolagi. J 7 Aar (18«91 —1898) var han Lærer i Kriftew dom ved Auguftana Callege. Bladet Augustana fis-Or, at Inn-oben i Tr. HLindberg bar mistet en af fiue verr fdjfuldesfte prasstelige streckten Hoordan prædikes der? Den eu gekske Bifkop ChrinEford sagde for nagen Tid Isiden i et Fokedrag: fJeg mener som faa at kende evan gelifk Tankegang Verden over — og jeg figer med tilbørlig Folclse ckf mit Anwar: Det gamle Evange Iium prædikes ika som vors Fædre prædikcsde det, eller sum Paulus priv ditede det. For nagen Tid siden Hor te jeg en Prædiken i XSogm i hvils Den Ordene Gud, Kristus, Jesus, Synd, Frelse, Tro, Himmelen ikkc Flød en eneste Gang! Det var fik kkert et Undtagelsestilfwlde —- men set vi fom evangeliske bestemte paa, «naar vi betræder Prædikestolen, ,,ikte at vide andet end Jesus Krisrus og Aha-n korsfæstet?« Prwdikeftolen kan blive ·Stedet, twor est ynkeligt Ne -derlag lides. Jotvcnsz Salt. For fort« Tid sidcn Mör. Lin op tog ni en Artikel af Past. LI. Schock devbjexnme: den Var Locrsfriftcu »Saltct«; Di heuledte Doknærffomtws den.7paa den, mon »vor Inst-gen LU mækkfomhsed der blev skasnkct den« bar vi intct erfarct Om. Der var imidlcrtid megct j den, xcr zur ricer Opmwkffomyed og Eslcrtankr. Artiklcn var en T;d-:—d—.s:ir.1s,1:ning. Den brgundtc found-sc »Ur Krismc syncss at Unsre enigc o:11, m Werden-zi krigcn stilandt ander tm wogt dgn kr57mc mästssk EIAJJCT Ton Aar kuu i rings Wind Csrznsact a: gcrk nkintmsnj c I 11111Ddcrnc si.:j:".n« tncd «:rrftk:id:s11nnsk-:i ;·!c1:1d.« Jdet der Um pssassks ma, It ::k II dsovcsdoxsgaoctspxx Hur Den trgcnds M: uigich cr, at den ganktc gkidcrludcsk end IIidtjl Oljvsr ,.J.-t«Ic:1-:s Eul:«, Tiger Furfattcrcm huFasgmcrndem »wi« .:11 11 It Ilee Forsåg ma at bljvc »Aus ni- Ins-J og th or 11I111cvrkct, Ost J »Ist-w det, de er kaidedk til. --— Mer Ost stons sog nigrng wai.xisinaal cr: Vil de un mrd dcst hnnuc Unska paa at tile »J-.7rdeni:i Zalt«·.- Hydr dcm dette fkal qaa til, »Er dct jfke faa vanskeligt at sc. Falter sfal mod arbejde den strraadnsclfcsprocez der er san aabewbar i Oele det moderne Kultur- og Folkcliv. Hvad der er Aal-sagen til denne Tilscand, ved vi i Grunden alle, — dct cr Pengei griskheden, Mammondyrkelfem som med stigende Magt shar tagt-: Luven fra Gudsdyrkelsen. Tot ser den, der hat den egentlige Skyld i Kri igen, smvel som i de indre natio fuqle sutykkek Og det ek let at se, fast her er et Punkt, hvor sikke Præs sterne, men newp Stigma-irdene fperielt Forretningsmændene, er kal dede tit at ga« i Spidsm Den tw xetrde Fortetningsmand kenderGrundi fskaderne i Handelle sanfte an Tderledez end Præfterne i Regelen M kunne bet; — han er udsat »fo: de »Mei! Winde Fristelfey sont Wien vfte sanfte undqsaarz --— sog W Ord vil detfor i didse IesV-IV M DER-Ue MM W smd PkW iom qul vil kunne sein«-· Den trat-m Wams M M M W LGJM til at Fig in M » soc-Mk W Oe Her M Wiss ör Mi- —«W U W TM YW CI M W for W rettænkende Menneske.« Den troende· Foreetningsmand er Jndehaver af; Aktien kommer paa Generalforsams« Unger, fidder i Bestyrelser, og bar; derigennem Lejligshed til at gere« kristelige og tnoralske Synspunktcr"· gasldende for ftørre eller mindre For-sam1inger, seln am dette maa-« fke as niange maatte blive ilde dank Og der er sikkert ogfaa nogle tros« ende Forreiningschnd, der Ihar Eise-I ne til at tale og sskrive, og som der Vor genuem Foredrag, Bladarttller,« Pjecer, Besen vil kunne blo:te« disse dybe Samfundsbrøst, fom nøD-« nendigvis grinndig maa blottes, oni »du chr sknl vindew l I Ved at lasse denne Artikel af Past « Schock (k)vem Red hat haft dn Fornøjelse at here og til Dels at« felge Ined gennem Bladartikler i" new disk) kom det til at stah klarti for os, at her var sagt noget prak tiii s; rannnende med Herriin til Kristendommetu Jndflydelfe baade T Pan den »moderne Kultur« og Beiden-J Hverdagåslin Txt er rigtigt nokn at stille Fordrini ges 111 P ræste baade iwad i Zins i-: ,s·.rkyndelfe og dans andet A oejds nngaar. Ulkkei det so 1 f la a r« ec. Vi mindes en Gang for over 40 Aar siden, at en Mond fagde«i en and-eng Forsamling i et Privat -:ni—:-: »Fa, faadan siger Præsten, o,1 der er iian jo nedt til, for det er Jan-: Jcsrretniiij3, Jan-I Leoeb1·ød«—— eilkc omtrent faalcdess saldt shanss er. Efent Forkwldet : Reglen sikkert ei- uniosendh nemlig at Privsten hat« Vaigt sin Leneveh Entdi han trxi r, san findet vantru Menneske:· 331 gnm til uaa flig Maade at slaa den i Veired Ovad Præsten since Misn Liegniandens Vidnesis dnrd 021 Liv og Handlinger kan Sian ikke aisasrdige paa den Mande. »Es-er falder os et Trask ind, sont vi bar fertalt ved Flere Lejlighedet En kendt Friiænker derhjennne kom i Hirten, og da Præften saa yam gjorde ban ssig i Hin Prcediken al Flid for at ovevbeoise sham, men sorgte-Des Ta Folk -faa aik usd as Kirkem traf Fritasnkeren en gammel Kone uden for Tieren, som stod soran en lille Plet Js, som hun itkcturde giaa over. Fritænkeren hjakp hende faa ever Jsm Hain saa ham i Øjs neue, takkede Kam og til«fsjede: »Ach hoor jeg Inskeh min Frelser var din«. Dei faldt anderledess ved han end Pisa-Treus dngtige Prwdiken Fritcrns keren fi! et Jndtryk af, at den ganilc Kone bavde en Frelfer, hun var glad Ded, og sum hun gerne vilde sfnxde vasre ogjaa band Fräser Lg det er det, vi faar ·stadig Jndtryk ask ved at lasse og studere straften-n Pest-ers Binsen-, at del or alniindelige, am vi vil læg c Krisi n s, IYian Imponder- sinc Lrid til; dct ir den-is "io og gode Vandel i Va den, han drioer paa. Tet er du« der sfszi vern- Jordenszs Salt. Priestens Arbeit-: kan aldrjg egentlig blioe Jordens Salt Hans Forfyndelfe og Lin kan og bør abso hit indehobde Salt, men det for slaar ikke. Hans Okrning faldcr ellch met-e i Retning af »Wenn-us Lys.« Men Saltet man blandesz med det, spædes imellem det, som det skal bevor-e sfra Ferraadnelse. Gnds Me nighed san aldrig blive Jordens pSalt uden aennem alle de troeni sdeSOLivdaBandelogkdand-« linger. I i Dei rammer sikkekt liqe i Cen-( krummen naar Past. Schrack sigen T-Dei er Pengegrifkhedem Mammon dyrkeisem iom med stigende Magt Her taget Our-en fra Gudsdykkeksen Dei er den, der khatt den egentliåe - i Krisen saa vel som i indu Fett-Male Motten « k Og her kommer vi ind paa Om e anders, hon Priqtetne som Regel! Fer beredet Ante-drangen tii at gaai formt —- vi tænker paa Wapeyj ital Lese- aenuem Penaeofxe J Dei hat kostet, os det vil bereitet ski- manae Wie at befest- apii pg M Sud- Mge. Gut-i « Loh da W sfoe den Wlliai M Muse Sag bis-m o- pg. « ,- Frem- vssd pg Instit sha J Den kan ins-en as osö Priester fere? frem, sauledes sont en -Lægmand,s der shar Øje for Sagen, Lande Tet er naturligt sfor os Priester at tcenke som swa: Anser de Meinte fker, vi hat avbejdet iblandt, vor Oserning vasrd et rikneligt Livsops liold ogsaa nd over den Tid, da «vi er arbejdsdygtige, saa saar de fige og viie det. Der er Velstand nsok iblandt dort Folt, ogsaa iblandt vort Kirkeiolt; det er bl. a. de mange Automobiler Veviser sor. Jkke at vi har imod, at zolt tin-er i AutomobiL Men ingen ei osJ kan vel sige til en Mand: Du hat givet 82000 sor en Automos bil, kan du ikke give 81000 til Pen iionssondetL Men en kristen Lcegmand kunde iige til en ligestillet: »Se Nest-ml Herren hat rigelig velsignet o-: ;· vi ihar et Prægtigt Hieni, vi haH fint Køretøi Ser du, jeg unser mist ndoinnien sur Livetö sterite (:30de, og hoad vilde de tiinelige Moder vasre vckrd uden den med« Frelse sor Tid og Eviglied Jegysys nes, di godt kunde give hver et Tu iinde Tollars (eller 50(), eller 200 eller sein Evnen er) til den Sag. den, der selv kan dire, kan langt an deli edi: smiordre aner til at dir-e end Priesten kan Lg der er en anden Zag, vi tæns ter paa, at lckge troende Mennester znmi gaa i Zpidsen for, ein dets kal liskkess at sere den igenneni. Det er en Sag, der griber rigtig dnbt End i dort Kirkelige Lin og derigennem ogsaa i vokt nationale Lin. Dei er Ziele-sagen Vi leoer i en Kn l t u r t i d, og det vil vi blive oed nied egsaa eitcr Krisen. Er end ,,tyik Kultur« tem men i Vaan gennem steigen, det fordømnier ikke Kultur i og for sig. IMen Kultur sei-er altid Fri stelse til Homnodnicdiig,til——inm iannne Tisd som den sliøiner Meinte itelivet til at de der er kommen paa et hsjt Knltnrtrin, vil niene, at de er noget dsv. tDersor gælder det ein, at den Kultur-, der er leite-net sm Kristens dommen, ikte iaar Oderhaand Tet er je netosp det, der klagt-s over, at Mistendommen »i inge Grad dar formaaet at gennemtrcenge den lmodetne Kultur-. « i Gen itsrste Hjæbp vi ser til at gi ve mistendoimnen Jndilydelse paa den moderne Kultur er —- ved Si jden as troende Mennesters Jud ;ilydekie i Fortetningslivet og el fleks i det daglige Liv — tristelis e Stolen Kirtestoler. Og de maa være tidssvarende, om de ital knnne drage de kultur lystne unge Mennester og hævde tin Jndilndelie ved Siden ai Statis stolek. Det gælder baade Lærekræis tesr og andet. Men det nil trceoe Pengeesre: og after inener vi, at Priester ne som Regel er beredet Lejligl)-3 »den til at gaa for-an. Tet er tlcirtsr ieende Regina-nd, der sei-stand ast det er Kristendom og krisitelig Dau nelie, der gioer Livet sit Værd, Lcegniænd, sont med var-ne Hierter for Kristendonnnens Sag forener fRand til selv at dire, der er kal i i i i i dede til og stiftedse til at gaa i Spidsen for den Zugs Frennne En isaadan Cro iom Randegas sve hat vi Brug sor, og den tun bli Zve til itor Velsignelse for vedtoms mende selv og soc Kittens Jndslys Messe i Ver-dem Kagsen er Tom. Hvillcn Kasse? Pensionskasse-L M har ingen Penge til Pensioncr i Oktober Kvartal Mem jeg derior bede alle dem, fom ille hat betalt deres Medlemssbidrag for 1918, at gsre det fnarest muligt. Ligesaa vil -jeg bede alle de Kvindofoteninger, sllngdomsioreninger og enkelteVew net, ssom trofcrst stottede Vræsteeni kelasfem at komme Peitsionssfondet i Hu med en god Gave i Sept» saa »vi kan have tilftrasllelig Pcnge til «1. Oktober. IOg jeg vil gerne Eben stille til deut, sonk ikke ifsr har vir rct med, at de stiller sig i deres Melke, som ydek til denne Sag; thi vibebøver eders Stein-, Ven ner. Enhver kan nol for-staa, at det er særlig det fskfte cller de firste Äm, det kyibeh da vi beqyndte wa bar Budd. .Glem lau ikke at lendes cn Gave i Sept. Maaned til Pensionsfon dets Kasferer, Mr. S. C. Weder-l seu, Elk Hoxm Ja. l J droderlig Ærbødighed Jl. E. Weismanw - l Gov. 11.ui.1)1x(»k·s Axswmq Editor, « « Danslceren ’ ’, Bleir, Nebr. Muth-wen :·— Referring to our eotnmnnieast tion of August 9th,—we wish tol« intorm »von that we have tocleyl received a letter from Governor» Harding ok Iowa, enelosing eopyl of a reply to en inquiry on the? subject, made by a kriencl ok hie in which he emphetieally denies hering made any remark ok a derogatory natnre against Ame— rieans of Danish deseent or Den mark. Among other things the Go vernor stated — «’I’he word «t’ilth" is not in rny voeabulary. l have gone« through all of my reported speeehes and the written ones, and nowhere did I find that I have used this word «filth".« City-one reading the report of the speeeh in the See city sun, whieh of course, was less than one-thir(l ok what I aetuel lsy sai(l, but n eummendetory report, wonltl gather the very impression that I have outlineci. Not a sonl lett the meeting with che impression or the thought that an unkind thing was saicl Tahout the Denk-s (nnd there Fwasn’t), or that l had referred Yto their hahits ok living. This »was not in my mind and it was lnot in the mind of n single soul wh« heerd me Speak.«. XVe think it hnt kair to the Governor to apprise you of this. Yours very trul»v, sJueoh A. Riis League, Carl Antonsen, see’»v. Tot nehmer alle Amerika neke af danlk Afitamning. J Dauslcrcn as snvcndc Au gust findes et Par Aktikler, siom er intisrcssantc og vedrøker ruher Amerikaner af danff Alsstamninq Den farstc ihar til Oversfrift: ,,lTanfszlcrnc i Ebelby og Audui sbon Col-mirs, Ja., bcskyldes for at Daer utro imod De Forcncde Sta ter«. Ton anden Artikel er Amerika «nisering og Sprogct«. Alt dct er sakgcligt at lcrso« san dan m Voskuldning imod dct dau flks Roll, tmde i Ein-Um og Au »dnbon Contttios, Iowa, san iffr umg :txs—:«. Lq misfcsligt var det, om Grun ldc til for-dama- Vksslnldningcr ika tmdtc—:s i Fromtidcu Insel-ten imod Tnuskcmu j lelbn og Vlltdulmn Eimntikcs cllksr nugist andrt Stud, Lwnr :’lmcrjt«anms as dnnsl Jlfslmu Eli-m but-, sollt-r lmor den sonstwdc Dunst-- un. Entheer Mit-le lim- siuc Tsjrffdlnlusdctx » Rot-inneren as furstc un-.-11Iccr:mtc Artikel swrgcn ,,.stad i al Ver-den er dng slct i dls tut-Unu- Eunntiessz Sigm-»du spumch der vij nul as mutig-en en :’l111c-rifanc1«, der frommer im Tauman Lg del liggcr vol ile Fiel-m at spørgcx »Wind or Grnndcn :tjl, at dct danstc Falk i diLifc Conn tiksis er do mein- Danilc i Staren Iowa, sum bcskylchi for at være utko inwd De fortsmsdc Statt-r, da der nmnge andre Ztcdcr i Iowa bor vaadc Dunste og Anwrilancre as dankt Afstanming, fom affcttcres es Guvcrnmns Proklamation. Hvad Grunde-n or hvcrkcn lan clsj ler skal jeg forsøgc at fügt-. Mcn il »Danskckcn« iArtillcn Amerika-I uilcring og Sproget« lælcr vi, hoadI Bladcts Redaktør lägen staat html Jlkrivotz at ,,vi er kommen til Ame-» rika iflc blot for at blivc her, men for at blivc Amcrilancrc, for at« "doltagc i baadc Landcts Be og Vol. Vi vil arbede web-for at blive Ton enig Nation.« Saa langt or Redaktøron med, oq dct or rigtigt og godt. Mcn saa Iller han: »nu-» slige radilale For Iholdsrcglen iom Jowcks Guvernør log Nrbralkas Councll of Defean Ihar protlameret et vi ikkc med paa.« I Altqu dct mgotigk i Redakte Irens Syn vaa Amcrilanilering og iSproget er bette, at laa lasnge det ,kun kraver lksnne Talemaadey tun »in-ver Amerikanlserlng l Teoriem lau ex hqn med; men miar der for-«i .- « . langes, at man skal leve det, man skal praktiscrc det, saa vil man hol lorc aaa udcn am Negeringcnk Lu sl;«!«, saa ist« man ilkc med« La dssrsam Nksdastarcngs »Zw« paa :’-lausrikanjscrina og Zprogct islsistmsr iblandt dct danika Falk i Saalbe oa Finduva Cmtlttics. saa sorckunnmsk de: mia, at man kan im fortwnfc dis: amorifanitk Falk Ja Preissa at de befknlder dem for at vasrc utro imod de for-onst Eta Ist'. Etwaij i Emfkct am Ameri fauifcrina soa Emoaet lasset· vi: »Und ais nasvne i sin Illmjndclighed at hvad der lkdcr as, der or Hen fnnrt til. lwad der or Wann-hat og maktisk«, »og dct er baadc natur liat og VraltjiL at alle, sank or kamle til dem Land for at bli Vr lnsr Da Linde dotss Ngdclz blivcr Ilutcrifamsre oa lwagcr sig Iftck at law Baader-J Zorng saa snart kam dnuliat«. Illccn or del iffcs Faftnn ca bar act im ncd iacnnum Tid::: Jist fig, at :’l!ncriks.:::jscri11a Da at læaac sig s.--·t.«1« Ein-Dank Uaa den-ex- Maade cfaa inart ils-m nmljats its-s dringet Izu-gen Nriulmsf Istme Dort-c ikke mr Finan saa blcv dgl ist«-s sagt, squ um« For unliat bar hat-T, at for Zlcshraissz Its-kli- Vcdfommxdfs staat over Isalptrcdjindiituvo Procent af bist danle Fall frismmscd »Ur dct amonfanslc Zpraa lik« dxsrzc Jlntal paallO.-.:at for :lc1-.sbrasfa-:s Vcdkotntsmldc, U or dct «1nuljat, at saa mangc as Don dan islc Bei-allnan staar frcmmisd over Tor der axmsrjtausfc Izu-va- saa furc «t«annn.-« del mig. at disk er add Grund lfar Nrdraslav Eouncil of Ideal-As fProllatmnimh ag at vi sont ameri Ekansku Tansfc innde VIII-.- .::-.sd til Hat frcmiitmdc Ilmerikanissrncg og Izu-Mel i State, CoumiL Vu, Hjcm lag nllad mia at tilfajse Vor-s Mcnigs Etsch Man der ists final-is manae Tan skc i Dort Eamsund, du« hat« lcvct i Amerika malum fnrrrttwc ja maaike lzalvtredssindiityve Aar og iffc for staar dct amerikanssc Sproß eller faar mager lldbyttc as en Tale i dcttc Land-:- 3prog? Er diet natur ligt og praktist2 »Hvad der lcdcr os, det er Hen synct til, hvad der er naturligt oq praktiit«. ch lænkcr "paa mine Barudotnsdagc. Der var i den Tib, da Paftot Th. Helvig betjcnte Me nigbeden i min Fsdcba Da var dot naturligt og Praktifk for Menigs hcdcsn at have sin Hvetdagsskolc for sinc Vom En otte a ni Aar var Paftor Hclvig Laster for os. Vi lpavch tre Tages danfk Undervisi nina aa to Tage engele om Ugcn de ti Maanodor as Aal-et. Langt sra og Staat oillc det svaercy am jeg i nagen Maadc vjldc kingeagtu det, sont den Hang for min Moden min Prcvst og zlllcnialch var naturligt og Vraftift. Tcrimod hat jeg atmet .at alasdo mig over fra de Tage og at vaer lvaade Moder, Pmsft og Mc niahisd takuismuuslig for. Blau M vil jcg germ- lnsrtil spie-: »Man-je Gange bar jcg ksnsfct at have more Kcndsfab til miu Bibel yag Inm- lludervisznjug paa de re lligøsc Omraadcr i del aimsrikanfke Sprach thi uaar vi, fom bar faaet hole vor bibelsie Undcrvigsniug i det danske Spros, ital vckslc Tanter om de aandcliae Ting paa det ame rikansie Sprog, saa Marter man, at dcst naturligc og det praktifkc hat Ivi ikkc faul-t. Naar man tasnkcsr paa de unge »Men»esker i vort Samfund paa Banne-m der vol-soc op iblandt os, Hei-v har jcq fem), Hvad er faa na turligt og praktistF « De fleste af vorc unge Manne ziker og Bsrnene bkuger udelukkende del amerikanstc Sprog ved dercs Leg, ved dcrcs Beskæftigelie, de tænker oq de Taler Amerikanih ; Wen naar det gelber at, give zdcm del bedste, vi bar til dem, del stetigisfa deres aandeligc Fade, saa Zaivcs det til dem i et Spwg, de er lfrcmmcde for, et Sprog, der ikke ler dcrcs eget. Er dct ikke Tidm at Amerikanssere ogsaa Sproget, iaa at de« unge Man-reitet og Vsrnene Monat os blivcr udruftet til at gaa ud l Livets bliver bedro til at veksle Taufe-r am, hvad der er vor Tw eg Leere, om de satwcliae oq bjbclske Ana« lau dö bllverj Stand. « lil at tale om dlsie Tlng intelligent saa de bllver hehre til det, end vl bar ver-» - -- - « TM del blinkt-- hast«-fol- Mang ) ,,--f ;