Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (June 19, 1918)
,;» pet, degzestaar Petetg feksie Btcv. — Endnu et Tilbageblik. Sfeiit Jndlmldet af leoftelen Pe ter-S forer Brev vcesentlig er Fki r m a n i n g e r, stilet til troende Men nesker, sont vi bar paavift, saa fo relommer der dog ogsaa betydningss fulde L re r d o m in e i det. Vel bar vi i Forbigciaende heu ledt Opmærksombeden paa disse,z men vi meinst-, de fortjener at blive gjort til Genitand for en scerskilt Betragtning. Det første, ni trenker paa er U d vcelgelseuog Genfødelfens Tet er straks i Begyndelsen (V.« L) Peter kalder dem, lian skriser til, ,,udvalgte«, og han lægger til »efter Gud Faders Uorudvidem Ved Arm dens Helligelse til Lydighed og Be stcenkelse med Jesu Kriin Blod.« Peter leerer altsaaq klart saa Vel som Paulus (Roin R, W) en Ud vcelgelie efter Guds Forudviden, og» han tager baade Aanden og ZøniH nen med i Udvcelgelseus eller FrelJ sen-I Fuldførelse Lg allerede i Z. Vers siger han »Mir genfødt ask-", idet han tager sig selv med. Han nævner ikke her hvorved Gud Fader han gen født os men derimod hv o rtil — til en ufokkrænkelig og ubesmittelig og uvisnelig Akti, som bevares i Dimlene Siden (1, EIN nævner ban, at de er genfødte af uforkrcvnkelig Sæd, v e d Guds levende og blivende Ord. Vi nævner disk-se to Ting, Udvæls gelse og Genfødelfe og ncevner dem sa m m en, fordi de tilsammen paa en klar Maade viser, at o o r F r e l se ikle bar sin Lprindelse el Ier Grund i Mennefket, eller no get vi bar gjort, men i noget G u d bar gjort med oq i os. Der gives faa intet videre til at tilfredsftile dem, der vil speku lere videre over, bvem der er nd valgt, eller om nogen skulde vcere forudbeitemt til Fortabelfe Er du bekymret for at vide, oin du er nd valgt, saa gaa du kun ud fm dette Pauli Okd til Timotbeus: Gud dil at alle Mennesker skulle frelses og komme til Sandheds Erkendelfe. (1 Tim. 2, 4.) Og hvad Peter saa for svrigt gør, det er, han arbejder paa de udvalgtes og genfødtes Helligs gerelfe, at det i dein begyndte gode Vcerk maa fortfcettes og fulds endes i Herlighed Den anden færegne Lcerdom, vi vil standse ved, er hvad vi lceser Kap· 3, 19—20 og 4, 6 om Kristi Nedfart til Hades og bans Prwdiken for Aanderne i Forvaring. , (Vi bruger Qrdet Kindes-, fordi det er det Ord, der bruges Ap. Gr. 2, 27, og Helvede, der nærmest be tegner Pinefted, er en daarlig Ober scettelfe af det og kan næppe bru ges til at betegne det Sted, Je sus nedfor til. »De dødes Rige« er ogsaa en haltende Qverfættelse). Der er enkelte Ting, som med Vestetntbed kan sluttes ud fra de nævnte Vers i Peters 1. Bren. Det ene er, at Jesus mellem Døden og vatandelfen var i en saadan Til stand, at han kunde prcedike. Han sagde ja paa Korset: »Fader,’ i dine Hænder befaler jeg min Aand«, og her staat-, at han »le vendegjort i Aanden« gik bort og »prædikede for Aandserne«. Og der med er der peget paa det anbet, der med Vestemthed kan fluttes, dette nemlig. at de Runda-, han prcedikede for, var i en saadan Til stand, at de kunde hsre og satte-, hvad han predikede Kap. 3, 19-—20, fammenlignet med 4, 6 tyder bestemt paa, at det var Evangelium Jesus prædikede for de dsde; men der er en Muligs M fqb at han prædilede for andre dsde md de mute, »Am-deme, Tom we i Fort-attac, som fordum vare — Me, W Gavi- Langmos bis-M ventede «i Moos Dage« W besiegt-es nemlig Opholdzs Lebst for band- wende oq vsemtw Esset « MI- M Lande-. l H i— ler vcere de samme som før — nemlig Omvendelse og Tro paa Jesus som Verdens eneste Fräser Genfedelse og Bedarelse i Gudii Zamfund Vel ligger det ncer for et troende Menneske, der elsker andre til Frels se, at tænke paa —- ikke dem, der bar haft Anledning til at here Guds Ord, Frelsenss Evangeli1nn. Inen var genstridige — men paa de Inange bnade for og efter Kristi swnnnc til Verden, der ikke har hert Frelsens Evangelium, og Muligheden af de res Frelse Men det hører til de fkjulte Ting, Gud alene reader over; kun de aabenbarede Ting er for o—:s. os. Hvad det derfor gælder otn for os, det er ikke at spekulere over Gnader eller Hemmeligheder, knen at glæde os over, at vi lever i den lykkelige Tid og under de lykkelige Omjtændigheder, da Frelsen er til budt og skasnket os frit, ,,uden Pen ge og nden Betaling,« at tage inwd og benytte, hvad der er os skasnket, og saa vjse vor Lmsorg for andre-: Frelfe Ved at tage kraftigt» Tel i Arbejdet for Hedningers og Jeder-J Omvendelse J Forbindelse med det sidst betrag tede Sted nævnesz Dauben, og der siges noget om den, sont er vcerd at tage med eg genaue Det er et af de Væsentligste Udtalelser om Dau ben, vi hat i Bibelen. Peter siger der: ,,hvilfet nu vg saa frelser eder i sit Modbillede fom Daub, der ikke er Fjernelse af Ke dets Urenhed, men en god Zamvits tigheds Pagt Ined Gud ved Jesu Krifti Opstandelse.« Her er Frelfen tillagt Band daaben; thi Stedordet ,,hvilket«, vi fer tilbage paa Vandet. Det var Band, der bar Arken oppe, hoori de otte Sjcele, Noa og hans Slægt, frelftes. Peter ser saa paa Dauben sont Arten-s Modbillede og tillægger den Zrelsen. Det harmonerer godt med andre Steder, f. Ets. Jesu Qrd Joh· Z 5 og Pauli Ord Tit. Z, lö; men no get mere end F relse kan der ikke tillcegges Dauben. Det er rigtigt nok, at Jean stri stus hat forhvervet Frelfem at den forkyndes og tilbydes gennem Evan geliet og modtages i Tro. Men hvor underlig ftort det dog er, at Jes sus har indstiftet et vist Middel (Daaben), hvorigennent han nieder den enkelte og under Navns Nævnelfe gør ham (yende) personlig delagtig i den Frels fe, som gennem Evangeliet forkyns des for alle. Det er noget fast at falde tilbage paa i Zristelsens Stund: Gud har .i Dauben skænket mig sin Frelfe· Det er en af den lutherske Kirkesti ftore Fortjenester, at den hævdet Sakramenterne som virkelige Frelsesmidler. —-.-.-.--— va er dct sEvangelifksLutyekike? As Biskop Dr. P o ulfe n. Il. Bis man finde Zuaret, saa gaar det ikZe an at blioe ftaaende ved Aa rot 1549 og sc fig om efter, hvad der paa der Lidispnnft haude Hieni fted i den lille danskc Kirkcsprouittg. Drt luthcrffc tjltwrer den alnnsnc Kirkeviftarie, og ReformationcnsInd bilceutn minder o«m, at« dct hat et Liosløb ika paa ca. T« Aar, men paa 400 Aar. Zorn enthr aandclig Bevægelsc har det lntherskc Krav paa, at man oftcrsporor de Versen i dets Oprindclse, der hvor Kälber ne sprudler frifkeft og gav dct dctsz grundlæggendc Prckg. Man maa sti gc tilbage til Aarcnc fra 1517 til 1530 cller saa. Det kan gsres gen ncm læ·rde Undcrføgelscr; mcn det kan ogsaa jtc ad en for Lægfolt til gasngclig Vejs J bcgge Tilfælde um dcr man en Rasmpcskikkelse Incd saa væcdigt ct Aandsiudhold, der sprud ler from med en saa betagctkde reli giøs Kraft, og en saa skarpt tvgnet Personlighed, at det far den, der fan og vil modtagc aaztdelige Jttdtryk, vil være umuligt at sige: Jeg vcd ikke, hvad det lutherfke er. Den for Lægfolk tilgængeligeVej er fflgende ganske ligefremme og i det hele lidet besoætlige: Tag fsrst en god Fremstilling af Lutheks Liv. J den Henseende er vi heldigt stil lede med gebe ther bar-de fra aels Jdrt og nyere Tib. Les en eller et TM af disse Blau-, ou lass dem grundigt, ikke blot til Underholds ning eller af Knndskabstørst incn med et lærvilligt Sind og et Hier te, som higer efter at finde den inst ste Zanleed til at leoe paa! Tn oil man faa et levende, gribende In klart Jndttyk baade af Luther-S Pet sonliglied og as det, han keemped for-; isan Vil ticede Lcrseren i Mode sum en Profetsfifkelsei « Lighed nie) Gndss Profeter i Bilde-leih og da bli ver der ingen Uviished din, hvad der lntlierske er. Det vil ikke sige, at en lzver Lasset saa ogsaa vil vcere : Stand til at ndtrykke det i klare TJ tisceiiende er paa udtømmende Maade, end sige sont et theologjsk ndformet Ocerebegred Men den, dei asrliqt iordnlier fig i en as de for-q liggende Lutlierboger og dertil seit Lassning i lianis resornmtoriit Zkriiter og vil leve noget nied nan IkrædikenerU og ikfe er fornd bin-l den i Katholicisjsme eller en files-« fisk Livsansknelse eller forvirrei og surkrelslet as ,,Fritcenkeri«, iitl ikke komme til at svieve i Umle oni det centrale i det Lutherske in er det indontaget i Villien og Fe lelsen, saa vil ogsaa Begreberne kln re sig sanledeT at man kan sigcx Jeg lied, lnnid jeg sont lnthersk Kr: sien ejer og vil, og nieder der niia noget, sont er i afgjort Modstrik med det lntherske. saa sfal jeg og saa not Vide at holde inig det fn Livet, selv oni jeg ikte evner i klein sorninlerede er paa smaende Fod at udsige, lsvad det lutberske er. Et saadant Standpunkt vil i Al inindeligned Viere tilstraskkeligt for lutlierske Kristne, og indtages det, vil for den aondeligt interesseredsx efterhaanden Klnrltedeii og den tan kennessige Tilegnelse i stigende Grad indfinde sig. En anden Ting er, ni de, der bar faaet den scrrlige Uddan nelse, og hveni det paa en eller an den Maade paalwiler at vejlede an dre med Hensyn til det lutherske niaa knnne give klar Besked og sor ninlere Udtrnkfene derfor, ifke paa juridisk Monde, nien til aandelig Forstaaelse VedReforniatonskssnbilæet dreier det sig ikke oni den fuldstæn diqe tlnsologiske Redegorelse, som man vcere vore Togniatikeres Sag, men at tlarlcegge Hovedtrækkene i det» lnthersie Dersor skal det i det søls ! gende forsegesz at angive de tre Ort-J vedtreef, som tiisammen udgør det Contmle i den lntherske Reforma tion. Ill. Det ferne Hovedtræk i det evan geliskslntlserske er ikke Renselse af Lee ren, nien et keligiøst Livsgennemss brnd af enestaaende Kraft, saaledesj sont det itte var set siden Aposile-; neS Tage. Selve den grundlcrgq gende Vegivenbed den 31. Oktobers 1517 vidner om dette. Det var de 95 Sei-minnen som fandtes opslaaeL ved Eiterniiddagsgudstjenesten paa « Slotgitirkenö Tor i Wittenberg. Her var det ifie Univerfitetsprosessorem» der talte, nagtet de var formulerede som Jndbndelse og Enmer for en Dispntatsz vaa Wittenbergs last-de Hsjskole Nef, det var Evangelieinrs kynderen, d n religiøse Gekos sein skaffede sit beinegede Werte Lust sog meldte sig som det, ban, sig selv uasvidende, sknlde blive, en Guid-s Profet i Tidens Merke og Bank-kir kens aandemægtige Bekcempeix Tet note-J allerede as den farste Seer nina: »Nam· vor Herre Jesus Kri stus siger: »Hm-endet eder o. s. is (Mt. 4, 17), saa har han villet, at de Troendesz hele Liv skal vcere Linvendelse«, og navnlig i den l;2., som er Luthers Hovedsætning: »Mi kensJ sande Skat er det allerherlig ste Evangelium om Guds Herligbed og Naade«, og i de to sidste: »Man sormaner de Kristne til at befline sig paa Estersplgelse as den-s Horn-d Kristus gennem Strasse Mars-L Ded og Helvede og saaledes hellere stole paa at indgaa i Himmerige gennein mange Trængfler end genneni den Fortwstiiing: ,,Det har ingen Red« Fra førsttil sidst er det Trog-li vets, Hiertelivets inderste Kcerne bus den Kristne, som ndgsr det mest iøjs nefaldende Hovedtræk, det doininei rende Centrale i den« lutherske Re formation —- ikke en Lære om Ret færdiggskelse as Tro, men Genua-m bruddet af det Liv i Samfundet möd Gut-, sont Jesus Krisis-s hat-de beugt Bei-den on bettoet sine Apostle «) W Mk 2 og s eller It Mira oq Kaper: LI resormqtwisdcskkistet « i Udvalg. IM. L fr f at vidne, og sont Paulus sik sin ejetts dotttnielige storfte Talsmand sontHed ningernes Apostel Dekfor katt man ogsatt udtrykte det saaledes, at Gen oplioelse af det Pttulinste Vidness bter«i detsjs oprindelige Kraft, sont vat- bleven dcentpet, lavntaslt og si den forvttnsfet og bragt til Tttttshed i dett officielle Ritte, og et dertil svarende Personlighedslin og Me nighedsslitx det er det ferfte og as gørende Hovedtrcet i det evangelisks lutherske . Ettaledeszi nttta det wert-, fordi Retortnationen er bleoen til soitt ett »ittniddelhar Virlning af, l)vad Mar tin Luther selv haode oplevet. Det er spekendh hvorledes hatt sont Munl jhar toentttet i strengefte Undighed nn tder stlosterlioets Regler for at faa sen iorsouet Hind, at httn trodis alt tdette itke kttnde faa Fred i ·Ltjet«tet, itnen var i dogstavelig Forstand syg tindtil Døden i Zantvittighedsnod Toder sine Sonder. Det er lige saa ;helendt, at det set-ste, det- hragte Ihant nogen Littdring, nat- eret sta Jden tredie TroLsartikeL sotn den gam le Mund ritneligoiss Novicetttesteren, Proveninnkenes Foresatte. Johann lerefsettsteith soreholdt hant: »Im trot« paa Ennderneszs ForlttdelseA Tet oar et levende Frotorm sont ira den gatnle stirfe hleo ratt til den ttne, sont stulde komme. Det ltlev Reforntationeng Doggen Men den egetttlige Zolopgang soregik, sotn naar Nattentorfet lot-sc langsontt ttiger og Eulen tiltned findt-r Einer paa Hitnnteleth der atter og atter inaa getttteittbrttdes, indtil det bliver strattlende Zolskin Forst nicht-Wes ledning af hatt-S oberste Foresatte, LllngnftinerntnnkenesJ Getterttlvikar Johannes non Etaitttitz og gennetn Leesning af Bernhardt og »Ist-gn stins Zkrister og frentfor alt ved Fordnbelse i Vibelen var det, at Luther sortesJ freut til at onlette Zolovgang fra det Hose, littornted Nefortnationens afaorende Fødsels time slog. Allerede tidligere hctvde kliotnerhreveth 1, 17 fasstnet sitt i liaan Eitel. Men det var under For heredelsen til Zalnteiorelceszsumger ne i Vinteren 1512—1:I, at Und Lland besøgte Luther gennent Pro set- og Apostelordet, »Den retfasrdii ge skal leve of sin Tro« tned saas dan Klarhed og frigørettde Varitte, Lys og Kraft, at alt i hatn sublede i Tatttentntelighed ttted tilbedende Würde over, at Gttds ttssorstnldte Nactde i Kristns havde sejket og sor trrengt Zjælekatttpens Motte. Fett ttn as var Syndernes Forladelse, som ved Troen qitter »Sitz oct Zo lighed,« det undtønttnelige Væld i Luther-J Petsonlighed, hvoraf hele haan Resornttttorgerning itdsprattg. Derfor nttar der spørges om, hvad det Evattqelisksltttherske er, eller det Centrale i den luthersle Refor mation. saa er dette TroensI Lin i Hiertet og Gudszbttrttets Lttdiglted sottt Folge deras at ncevne sont det første Hovedtrash det alt beherskett de. Sont det andet og netop tun sont Idet andet, nten i den nadskjlleligste Forening tned det forste ntelder sig stritt-J Gndis er i Vittelett Lit saa ont dette and-et Hottedtrask gtezs der det, at det er en Folge af Un tlters personlige Lnlevelse. Bildt-lett havde hatt uel allerede sont Stole dreng i Magdebnrg haft Leslighed til at se og lasse lidt i. Den var Hifke i Middelalderen saa sjtelden sen Bog, sont tnatt lættge blandt Pro testanter har sortalt. Zotten sor slellige Oveksættelser paa neders tysl,« højtysk vidner om, at Inter essen sor den levede stadig, hoveds sagelig vel i Klostrene Men en var indett Vogtrykkerknnstens Op sindelse en tneget kostbar Von og uhandlelig stor og derfor en lidet lasst Bog. J Klostret i Ersnrt mod te Luther den, og vi ved, at han i sitt Sjcelenod ogsaa er tyet til den. Men soreløbig var den hant en Bog til Frygt og Bæveit Gnds strenge Lott, den gnddotntnelige Hellighed, Kristus sont Dontnteken ntødte hant i den« og Ordet »Retfoerdigl)ed« var ham det tungeste as alle: hvent kunde tilvejebringe den selv med alle Bodsøvelser og Helllggørelsess kantpe ved Dag og ved Nat, saa at den kunde behage Gud og staa Maul sor Kristusz hvetn knnde no gen Sinde haabe at tilsredssttlle Guds hellige Retscetdlghed, om mein sent erhejdede derpaa i al Entg hebl Dersor blep Bibeletn hvm hatt kttn sltsor oste Mte dstte sum-do Oxd, vet den heilige sog Gør Landbrugsarbejcket let! Hinle- (l(-I· on ..Jl(),(,s·nl" l’(st1«0l(sntns chitur Imn Jin l«"ann.’ llvis jkk(«. vil disk Initsrkiss visil Klang-il Imn Vol« Hist-(- ug "l"ilt·t·(s(lslns(l 1n·-(l tlit drin-Neu llsns nntn tsn »Mugnl" Mutur Vil Munglign nf Ar I«-«j(lsj"ulk ikko Miw san f«»l·slig.k. Mut-gen «»s.k Akttsn vil den kunn(l nähn-(- nllii Je snninarbojdcsr Jus islksrs plai («I" nt Ynsns sein kotlisligis ug ti·itschn(1(s.. Mutnnsn Nin-I il(k(s trat-l, tsj lnsllus sigcsr ilcsn »I) »in-et sont, nnsn Immka dcsn most. ist-kanns nmn 1·01·st. lwor billigt (l·,-n knn ar l)(s«j(10. knhor nnin Mnskinisr tltsr knn drinss vesd den Og lznlcsr Jcsn 1nlt·0n- nlt l(1"nt"t-II«I)«-·j(lp pnn l«’nmnsn. Jlugnsp Mann-or vil knnno foranO tlig nnsd stnslig ng Isnitlicl(sli;: MuskinkrnfL l)·- H- ok()nmnisk», iclost cl» drin-s wd del billig-tx- 31·nsn(lsisl. innn knn knhkk In«tnlig l’(-tt·»lc,snni olle DistillnL l)(- ·-1· jew- nt sustto i Hang-, gnnr stm ug vil Imnins gut-(- ",1’·j(sn(-stis i Innngu Anr Knli tsn ..Jl()g.:nl,’ »g- (11«ix" tlil Linnllnsug ins-il Hut-— ns l"(«)ytt(s ng unan- Ärlnzjclin Bose-g tlisn lokalss Hund lcsr tsller skriv (st«1(-t· um« Kntnlugisr hniri vol-is sowle ligcs Mann-ist« i Stonselscs km 1 til 25 Mem-kraft Ins-kri x"(ss. De drivtss alle Vul I(111()·jl(s. 7 lNTliRNATlUNAL HARVlstTBR Public-ANY (’lll(’.-x(i(), (Inco1-1.)(n-ate(1) F. S. A. (’ltn1npiun——1.)(.s(-1·ings—chcormjc«k—Milwaukoe Usb()1-no. 20 Dansli lutlierslc Mission i Amerika I TIDBN FØK 1884. Af Prof. l'. S. HG. Ulgjvet af Den formele danske ev. lntixf Kjkke chd Fu Komjtcn PRIS 81.00. Danish Lin-heran Publishiag Bomo. Blau-, Nebr. ,,The Dragoon«. Bn engelsk Udgave ak Past. N. P. Madsens bekendte Fortælling »P«2-«l". 0versat ak E. P. Trykt meci store uye Typek pag godt Papil- o hæktet i smukt og stikrkt Osmia-; Pris 25 Geists 6 Eksemplarer for sum I Kommission hos DANISII LchL PUBL. IIOUSFL Bis-ir, Nein-. Pansy - Bøgcrnc. Wer Nied. Firc chindcr. Trc Mcnukfkcbøtn. Alle indbundne i net og solidt Shjrtmgsbind. Pris for hvet Bog 80 Seins-. Eckcik«ti' Naat alle Z Boger bestjlles Nu ern Gang faas de — porto frit tilsendt — for 82.25. Tanifh Luther-m Publisliing Haufe, Blatt, Nebr. 0 W Luthers christelige Betragtninger Der-ne fortrinlige gsmlo Avdsgw og Opbyggelseshug mod Lmestykkek til hvek Dsg i Ast-et udvalgte If Luther umlcde Skrjktek, og som an fort-Egger i uyt og sum-dele tjlttlonde Udstyr. bjk un i Rotomstjom-Pemcket Linde lud ssvg i ethvett luthsksk kristoligt Niem, hvor den ikka sue-« rede Linde-. Felsen ek Ist korholdsvis messi- lcvt, — nen UI til U.00· Psrtipkis opgjvos pas Poklsncende til Kolpoki tjkst ok Pokhuckleke. DM LWM VIII-Ums Loka, M, Isbt