,;»
pet, degzestaar
Petetg feksie Btcv.
—
Endnu et Tilbageblik.
Sfeiit Jndlmldet af leoftelen Pe
ter-S forer Brev vcesentlig er Fki r
m a n i n g e r, stilet til troende Men
nesker, sont vi bar paavift, saa fo
relommer der dog ogsaa betydningss
fulde L re r d o m in e i det.
Vel bar vi i Forbigciaende heu
ledt Opmærksombeden paa disse,z
men vi meinst-, de fortjener at blive
gjort til Genitand for en scerskilt
Betragtning.
Det første, ni trenker paa er U d
vcelgelseuog Genfødelfens
Tet er straks i Begyndelsen (V.«
L) Peter kalder dem, lian skriser til,
,,udvalgte«, og han lægger til »efter
Gud Faders Uorudvidem Ved Arm
dens Helligelse til Lydighed og Be
stcenkelse med Jesu Kriin Blod.«
Peter leerer altsaaq klart saa Vel
som Paulus (Roin R, W) en Ud
vcelgelie efter Guds Forudviden, og»
han tager baade Aanden og ZøniH
nen med i Udvcelgelseus eller FrelJ
sen-I Fuldførelse
Lg allerede i Z. Vers siger han
»Mir genfødt ask-", idet han tager
sig selv med. Han nævner ikke her
hvorved Gud Fader han gen
født os men derimod hv o rtil —
til en ufokkrænkelig og ubesmittelig
og uvisnelig Akti, som bevares i
Dimlene
Siden (1, EIN nævner ban, at de
er genfødte af uforkrcvnkelig Sæd,
v e d Guds levende og blivende Ord.
Vi nævner disk-se to Ting, Udvæls
gelse og Genfødelfe og ncevner dem
sa m m en, fordi de tilsammen paa
en klar Maade viser, at o o r F r e l
se ikle bar sin Lprindelse el
Ier Grund i Mennefket, eller no
get vi bar gjort, men i noget G u d
bar gjort med oq i os.
Der gives faa intet videre til at
tilfredsftile dem, der vil speku
lere videre over, bvem der er nd
valgt, eller om nogen skulde vcere
forudbeitemt til Fortabelfe Er du
bekymret for at vide, oin du er nd
valgt, saa gaa du kun ud fm dette
Pauli Okd til Timotbeus: Gud dil
at alle Mennesker skulle frelses og
komme til Sandheds Erkendelfe.
(1 Tim. 2, 4.)
Og hvad Peter saa for svrigt
gør, det er, han arbejder paa de
udvalgtes og genfødtes Helligs
gerelfe, at det i dein begyndte
gode Vcerk maa fortfcettes og fulds
endes i Herlighed
Den anden færegne Lcerdom,
vi vil standse ved, er hvad vi lceser
Kap· 3, 19—20 og 4, 6 om Kristi
Nedfart til Hades og bans Prwdiken
for Aanderne i Forvaring. ,
(Vi bruger Qrdet Kindes-, fordi
det er det Ord, der bruges Ap. Gr.
2, 27, og Helvede, der nærmest be
tegner Pinefted, er en daarlig Ober
scettelfe af det og kan næppe bru
ges til at betegne det Sted, Je
sus nedfor til. »De dødes Rige« er
ogsaa en haltende Qverfættelse).
Der er enkelte Ting, som med
Vestetntbed kan sluttes ud fra de
nævnte Vers i Peters 1. Bren. Det
ene er, at Jesus mellem Døden og
vatandelfen var i en saadan Til
stand, at han kunde prcedike.
Han sagde ja paa Korset: »Fader,’
i dine Hænder befaler jeg min
Aand«, og her staat-, at han »le
vendegjort i Aanden« gik bort og
»prædikede for Aandserne«. Og der
med er der peget paa det anbet,
der med Vestemthed kan fluttes,
dette nemlig. at de Runda-, han
prcedikede for, var i en saadan Til
stand, at de kunde hsre og satte-,
hvad han predikede
Kap. 3, 19-—20, fammenlignet med
4, 6 tyder bestemt paa, at det var
Evangelium Jesus prædikede
for de dsde; men der er en Muligs
M fqb at han prædilede for andre
dsde md de mute, »Am-deme, Tom
we i Fort-attac, som fordum vare
— Me, W Gavi- Langmos
bis-M ventede «i Moos Dage«
W besiegt-es nemlig Opholdzs
Lebst for band- wende oq vsemtw
Esset « MI- M Lande-.
l
H
i—
ler vcere de samme som før —
nemlig Omvendelse og Tro paa
Jesus som Verdens eneste Fräser
Genfedelse og Bedarelse i Gudii
Zamfund
Vel ligger det ncer for et troende
Menneske, der elsker andre til Frels
se, at tænke paa —- ikke dem, der
bar haft Anledning til at here Guds
Ord, Frelsenss Evangeli1nn. Inen var
genstridige — men paa de Inange
bnade for og efter Kristi swnnnc til
Verden, der ikke har hert Frelsens
Evangelium, og Muligheden af de
res Frelse Men det hører til de
fkjulte Ting, Gud alene reader over;
kun de aabenbarede Ting er for o—:s.
os.
Hvad det derfor gælder otn for
os, det er ikke at spekulere over
Gnader eller Hemmeligheder, knen
at glæde os over, at vi lever i den
lykkelige Tid og under de lykkelige
Omjtændigheder, da Frelsen er til
budt og skasnket os frit, ,,uden Pen
ge og nden Betaling,« at tage inwd
og benytte, hvad der er os skasnket,
og saa vjse vor Lmsorg for andre-:
Frelfe Ved at tage kraftigt» Tel i
Arbejdet for Hedningers og Jeder-J
Omvendelse
J Forbindelse med det sidst betrag
tede Sted nævnesz Dauben, og
der siges noget om den, sont er vcerd
at tage med eg genaue Det er et af
de Væsentligste Udtalelser om Dau
ben, vi hat i Bibelen.
Peter siger der: ,,hvilfet nu vg
saa frelser eder i sit Modbillede fom
Daub, der ikke er Fjernelse af Ke
dets Urenhed, men en god Zamvits
tigheds Pagt Ined Gud ved Jesu
Krifti Opstandelse.«
Her er Frelfen tillagt Band
daaben; thi Stedordet ,,hvilket«, vi
fer tilbage paa Vandet. Det var
Band, der bar Arken oppe, hoori de
otte Sjcele, Noa og hans Slægt,
frelftes. Peter ser saa paa Dauben
sont Arten-s Modbillede og tillægger
den Zrelsen.
Det harmonerer godt med andre
Steder, f. Ets. Jesu Qrd Joh· Z
5 og Pauli Ord Tit. Z, lö; men no
get mere end F relse kan der ikke
tillcegges Dauben.
Det er rigtigt nok, at Jean stri
stus hat forhvervet Frelfem at den
forkyndes og tilbydes gennem Evan
geliet og modtages i Tro. Men
hvor underlig ftort det dog er, at Jes
sus har indstiftet et vist Middel
(Daaben), hvorigennent han nieder
den enkelte og under Navns
Nævnelfe gør ham (yende)
personlig delagtig i den Frels
fe, som gennem Evangeliet forkyns
des for alle.
Det er noget fast at falde tilbage
paa i Zristelsens Stund: Gud har .i
Dauben skænket mig sin Frelfe·
Det er en af den lutherske Kirkesti
ftore Fortjenester, at den hævdet
Sakramenterne som virkelige
Frelsesmidler.
—-.-.-.--—
va er dct
sEvangelifksLutyekike?
As Biskop Dr. P o ulfe n.
Il.
Bis man finde Zuaret, saa gaar
det ikZe an at blioe ftaaende ved Aa
rot 1549 og sc fig om efter, hvad
der paa der Lidispnnft haude Hieni
fted i den lille danskc Kirkcsprouittg.
Drt luthcrffc tjltwrer den alnnsnc
Kirkeviftarie, og ReformationcnsInd
bilceutn minder o«m, at« dct hat et
Liosløb ika paa ca. T« Aar, men
paa 400 Aar. Zorn enthr aandclig
Bevægelsc har det lntherskc Krav
paa, at man oftcrsporor de Versen
i dets Oprindclse, der hvor Kälber
ne sprudler frifkeft og gav dct dctsz
grundlæggendc Prckg. Man maa sti
gc tilbage til Aarcnc fra 1517 til
1530 cller saa. Det kan gsres gen
ncm læ·rde Undcrføgelscr; mcn det
kan ogsaa jtc ad en for Lægfolt til
gasngclig Vejs J bcgge Tilfælde um
dcr man en Rasmpcskikkelse Incd saa
væcdigt ct Aandsiudhold, der sprud
ler from med en saa betagctkde reli
giøs Kraft, og en saa skarpt tvgnet
Personlighed, at det far den, der fan
og vil modtagc aaztdelige Jttdtryk,
vil være umuligt at sige: Jeg vcd
ikke, hvad det lutherfke er.
Den for Lægfolk tilgængeligeVej
er fflgende ganske ligefremme og i
det hele lidet besoætlige: Tag fsrst
en god Fremstilling af Lutheks Liv.
J den Henseende er vi heldigt stil
lede med gebe ther bar-de fra aels
Jdrt og nyere Tib. Les en eller et
TM af disse Blau-, ou lass dem
grundigt, ikke blot til Underholds
ning eller af Knndskabstørst incn
med et lærvilligt Sind og et Hier
te, som higer efter at finde den inst
ste Zanleed til at leoe paa! Tn
oil man faa et levende, gribende In
klart Jndttyk baade af Luther-S Pet
sonliglied og as det, han keemped
for-; isan Vil ticede Lcrseren i Mode
sum en Profetsfifkelsei « Lighed nie)
Gndss Profeter i Bilde-leih og da bli
ver der ingen Uviished din, hvad der
lntlierske er. Det vil ikke sige, at en
lzver Lasset saa ogsaa vil vcere :
Stand til at ndtrykke det i klare TJ
tisceiiende er paa udtømmende
Maade, end sige sont et theologjsk
ndformet Ocerebegred Men den, dei
asrliqt iordnlier fig i en as de for-q
liggende Lutlierboger og dertil seit
Lassning i lianis resornmtoriit
Zkriiter og vil leve noget nied nan
IkrædikenerU og ikfe er fornd bin-l
den i Katholicisjsme eller en files-«
fisk Livsansknelse eller forvirrei
og surkrelslet as ,,Fritcenkeri«, iitl
ikke komme til at svieve i Umle
oni det centrale i det Lutherske in
er det indontaget i Villien og Fe
lelsen, saa vil ogsaa Begreberne kln
re sig sanledeT at man kan sigcx
Jeg lied, lnnid jeg sont lnthersk Kr:
sien ejer og vil, og nieder der niia
noget, sont er i afgjort Modstrik
med det lntherske. saa sfal jeg og
saa not Vide at holde inig det fn
Livet, selv oni jeg ikte evner i klein
sorninlerede er paa smaende Fod
at udsige, lsvad det lutberske er.
Et saadant Standpunkt vil i Al
inindeligned Viere tilstraskkeligt for
lutlierske Kristne, og indtages det,
vil for den aondeligt interesseredsx
efterhaanden Klnrltedeii og den tan
kennessige Tilegnelse i stigende Grad
indfinde sig. En anden Ting er, ni
de, der bar faaet den scrrlige Uddan
nelse, og hveni det paa en eller an
den Maade paalwiler at vejlede an
dre med Hensyn til det lutherske
niaa knnne give klar Besked og sor
ninlere Udtrnkfene derfor, ifke paa
juridisk Monde, nien til aandelig
Forstaaelse VedReforniatonskssnbilæet
dreier det sig ikke oni den fuldstæn
diqe tlnsologiske Redegorelse, som man
vcere vore Togniatikeres Sag, men
at tlarlcegge Hovedtrækkene i det»
lnthersie Dersor skal det i det søls !
gende forsegesz at angive de tre Ort-J
vedtreef, som tiisammen udgør det
Contmle i den lntherske Reforma
tion.
Ill.
Det ferne Hovedtræk i det evan
geliskslntlserske er ikke Renselse af Lee
ren, nien et keligiøst Livsgennemss
brnd af enestaaende Kraft, saaledesj
sont det itte var set siden Aposile-;
neS Tage. Selve den grundlcrgq
gende Vegivenbed den 31. Oktobers
1517 vidner om dette. Det var de
95 Sei-minnen som fandtes opslaaeL
ved Eiterniiddagsgudstjenesten paa «
Slotgitirkenö Tor i Wittenberg. Her
var det ifie Univerfitetsprosessorem»
der talte, nagtet de var formulerede
som Jndbndelse og Enmer for en
Dispntatsz vaa Wittenbergs last-de
Hsjskole Nef, det var Evangelieinrs
kynderen, d n religiøse Gekos sein
skaffede sit beinegede Werte Lust sog
meldte sig som det, ban, sig selv
uasvidende, sknlde blive, en Guid-s
Profet i Tidens Merke og Bank-kir
kens aandemægtige Bekcempeix Tet
note-J allerede as den farste Seer
nina: »Nam· vor Herre Jesus Kri
stus siger: »Hm-endet eder o. s. is
(Mt. 4, 17), saa har han villet, at
de Troendesz hele Liv skal vcere
Linvendelse«, og navnlig i den l;2.,
som er Luthers Hovedsætning: »Mi
kensJ sande Skat er det allerherlig
ste Evangelium om Guds Herligbed
og Naade«, og i de to sidste: »Man
sormaner de Kristne til at befline
sig paa Estersplgelse as den-s Horn-d
Kristus gennem Strasse Mars-L Ded
og Helvede og saaledes hellere stole
paa at indgaa i Himmerige gennein
mange Trængfler end genneni den
Fortwstiiing: ,,Det har ingen Red«
Fra førsttil sidst er det Trog-li
vets, Hiertelivets inderste Kcerne bus
den Kristne, som ndgsr det mest iøjs
nefaldende Hovedtræk, det doininei
rende Centrale i den« lutherske Re
formation —- ikke en Lære om Ret
færdiggskelse as Tro, men Genua-m
bruddet af det Liv i Samfundet
möd Gut-, sont Jesus Krisis-s hat-de
beugt Bei-den on bettoet sine Apostle
«) W Mk 2 og
s eller It Mira oq Kaper: LI
resormqtwisdcskkistet « i Udvalg.
IM.
L fr f
at vidne, og sont Paulus sik sin ejetts
dotttnielige storfte Talsmand sontHed
ningernes Apostel Dekfor katt man
ogsatt udtrykte det saaledes, at Gen
oplioelse af det Pttulinste Vidness
bter«i detsjs oprindelige Kraft, sont
vat- bleven dcentpet, lavntaslt og si
den forvttnsfet og bragt til Tttttshed
i dett officielle Ritte, og et dertil
svarende Personlighedslin og Me
nighedsslitx det er det ferfte og as
gørende Hovedtrcet i det evangelisks
lutherske
. Ettaledeszi nttta det wert-, fordi
Retortnationen er bleoen til soitt ett
»ittniddelhar Virlning af, l)vad Mar
tin Luther selv haode oplevet. Det er
spekendh hvorledes hatt sont Munl
jhar toentttet i strengefte Undighed nn
tder stlosterlioets Regler for at faa
sen iorsouet Hind, at httn trodis alt
tdette itke kttnde faa Fred i ·Ltjet«tet,
itnen var i dogstavelig Forstand syg
tindtil Døden i Zantvittighedsnod
Toder sine Sonder. Det er lige saa
;helendt, at det set-ste, det- hragte
Ihant nogen Littdring, nat- eret sta
Jden tredie TroLsartikeL sotn den gam
le Mund ritneligoiss Novicetttesteren,
Proveninnkenes Foresatte. Johann
lerefsettsteith soreholdt hant: »Im
trot« paa Ennderneszs ForlttdelseA
Tet oar et levende Frotorm sont
ira den gatnle stirfe hleo ratt til
den ttne, sont stulde komme. Det ltlev
Reforntationeng Doggen Men den
egetttlige Zolopgang soregik, sotn
naar Nattentorfet lot-sc langsontt
ttiger og Eulen tiltned findt-r Einer
paa Hitnnteleth der atter og atter
inaa getttteittbrttdes, indtil det bliver
strattlende Zolskin Forst nicht-Wes
ledning af hatt-S oberste Foresatte,
LllngnftinerntnnkenesJ Getterttlvikar
Johannes non Etaitttitz og gennetn
Leesning af Bernhardt og »Ist-gn
stins Zkrister og frentfor alt ved
Fordnbelse i Vibelen var det, at
Luther sortesJ freut til at onlette
Zolovgang fra det Hose, littornted
Nefortnationens afaorende Fødsels
time slog. Allerede tidligere hctvde
kliotnerhreveth 1, 17 fasstnet sitt i
liaan Eitel. Men det var under For
heredelsen til Zalnteiorelceszsumger
ne i Vinteren 1512—1:I, at Und
Lland besøgte Luther gennent Pro
set- og Apostelordet, »Den retfasrdii
ge skal leve of sin Tro« tned saas
dan Klarhed og frigørettde Varitte,
Lys og Kraft, at alt i hatn sublede
i Tatttentntelighed ttted tilbedende
Würde over, at Gttds ttssorstnldte
Nactde i Kristns havde sejket og sor
trrengt Zjælekatttpens Motte. Fett
ttn as var Syndernes Forladelse,
som ved Troen qitter »Sitz oct Zo
lighed,« det undtønttnelige Væld i
Luther-J Petsonlighed, hvoraf hele
haan Resornttttorgerning itdsprattg.
Derfor nttar der spørges om, hvad
det Evattqelisksltttherske er, eller
det Centrale i den luthersle Refor
mation. saa er dette TroensI Lin i
Hiertet og Gudszbttrttets Lttdiglted
sottt Folge deras at ncevne sont det
første Hovedtrash det alt beherskett
de.
Sont det andet og netop tun sont
Idet andet, nten i den nadskjlleligste
Forening tned det forste ntelder
sig stritt-J Gndis er i Vittelett Lit
saa ont dette and-et Hottedtrask gtezs
der det, at det er en Folge af Un
tlters personlige Lnlevelse. Bildt-lett
havde hatt uel allerede sont Stole
dreng i Magdebnrg haft Leslighed
til at se og lasse lidt i. Den var
Hifke i Middelalderen saa sjtelden
sen Bog, sont tnatt lættge blandt Pro
testanter har sortalt. Zotten sor
slellige Oveksættelser paa neders
tysl,« højtysk vidner om, at Inter
essen sor den levede stadig, hoveds
sagelig vel i Klostrene Men en
var indett Vogtrykkerknnstens Op
sindelse en tneget kostbar Von og
uhandlelig stor og derfor en lidet
lasst Bog. J Klostret i Ersnrt mod
te Luther den, og vi ved, at han i
sitt Sjcelenod ogsaa er tyet til den.
Men soreløbig var den hant en Bog
til Frygt og Bæveit Gnds strenge
Lott, den gnddotntnelige Hellighed,
Kristus sont Dontnteken ntødte hant
i den« og Ordet »Retfoerdigl)ed«
var ham det tungeste as alle: hvent
kunde tilvejebringe den selv med
alle Bodsøvelser og Helllggørelsess
kantpe ved Dag og ved Nat, saa at
den kunde behage Gud og staa
Maul sor Kristusz hvetn knnde no
gen Sinde haabe at tilsredssttlle
Guds hellige Retscetdlghed, om
mein sent erhejdede derpaa i al Entg
hebl Dersor blep Bibeletn hvm
hatt kttn sltsor oste Mte dstte
sum-do Oxd, vet den heilige sog
Gør Landbrugsarbejcket let!
Hinle- (l(-I· on ..Jl(),(,s·nl" l’(st1«0l(sntns chitur Imn Jin
l«"ann.’ llvis jkk(«. vil disk Initsrkiss visil Klang-il Imn Vol«
Hist-(- ug "l"ilt·t·(s(lslns(l 1n·-(l tlit drin-Neu
llsns nntn tsn »Mugnl" Mutur Vil Munglign nf Ar
I«-«j(lsj"ulk ikko Miw san f«»l·slig.k. Mut-gen «»s.k Akttsn vil
den kunn(l nähn-(- nllii Je snninarbojdcsr Jus islksrs plai
(«I" nt Ynsns sein kotlisligis ug ti·itschn(1(s.. Mutnnsn Nin-I
il(k(s trat-l, tsj lnsllus sigcsr ilcsn »I) »in-et sont, nnsn Immka
dcsn most. ist-kanns nmn 1·01·st. lwor billigt (l·,-n knn ar
l)(s«j(10. knhor nnin Mnskinisr tltsr knn drinss vesd den Og
lznlcsr Jcsn 1nlt·0n- nlt l(1"nt"t-II«I)«-·j(lp pnn l«’nmnsn.
Jlugnsp Mann-or vil knnno foranO tlig nnsd stnslig
ng Isnitlicl(sli;: MuskinkrnfL l)·- H- ok()nmnisk», iclost cl»
drin-s wd del billig-tx- 31·nsn(lsisl. innn knn knhkk In«tnlig
l’(-tt·»lc,snni olle DistillnL l)(- ·-1· jew- nt sustto i Hang-,
gnnr stm ug vil Imnins gut-(- ",1’·j(sn(-stis i Innngu Anr
Knli tsn ..Jl()g.:nl,’ »g- (11«ix" tlil Linnllnsug ins-il Hut-—
ns l"(«)ytt(s ng unan- Ärlnzjclin Bose-g tlisn lokalss Hund
lcsr tsller skriv (st«1(-t· um« Kntnlugisr hniri vol-is sowle
ligcs Mann-ist« i Stonselscs km 1 til 25 Mem-kraft Ins-kri
x"(ss. De drivtss alle Vul I(111()·jl(s.
7
lNTliRNATlUNAL HARVlstTBR Public-ANY
(’lll(’.-x(i(), (Inco1-1.)(n-ate(1) F. S. A.
(’ltn1npiun——1.)(.s(-1·ings—chcormjc«k—Milwaukoe
Usb()1-no.
20
Dansli lutlierslc Mission i
Amerika
I TIDBN FØK 1884.
Af Prof. l'. S. HG.
Ulgjvet af Den formele danske ev. lntixf Kjkke
chd Fu Komjtcn
PRIS 81.00.
Danish Lin-heran Publishiag Bomo.
Blau-, Nebr.
,,The Dragoon«.
Bn engelsk Udgave ak Past. N. P. Madsens
bekendte Fortælling »P«2-«l". 0versat ak E. P.
Trykt meci store uye Typek pag godt Papil- o
hæktet i smukt og stikrkt Osmia-;
Pris 25 Geists
6 Eksemplarer for sum
I Kommission hos
DANISII LchL PUBL. IIOUSFL
Bis-ir, Nein-.
Pansy - Bøgcrnc.
Wer Nied. Firc chindcr.
Trc Mcnukfkcbøtn.
Alle indbundne i net og solidt Shjrtmgsbind. Pris for hvet
Bog 80 Seins-.
Eckcik«ti'
Naat alle Z Boger bestjlles Nu ern Gang faas de — porto
frit tilsendt — for 82.25.
Tanifh Luther-m Publisliing Haufe,
Blatt, Nebr.
0
W
Luthers christelige Betragtninger
Der-ne fortrinlige gsmlo Avdsgw og Opbyggelseshug
mod Lmestykkek til hvek Dsg i Ast-et udvalgte If Luther
umlcde Skrjktek, og som an fort-Egger i uyt og sum-dele
tjlttlonde Udstyr. bjk un i Rotomstjom-Pemcket Linde lud
ssvg i ethvett luthsksk kristoligt Niem, hvor den ikka sue-«
rede Linde-. Felsen ek Ist korholdsvis messi- lcvt, — nen
UI til U.00· Psrtipkis opgjvos pas Poklsncende til Kolpoki
tjkst ok Pokhuckleke.
DM LWM VIII-Ums Loka,
M, Isbt
