Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (March 6, 1918)
Det, der bestactr « ssvssvv s sv v Peters føtste Bkev. Kap. Z, 11—12: J eljtedel jeg . forniuner eder sum frennnede og Udlmndinge til at afholde eder fra kndelige Unster, sont je fere dlrig imod Sjælem san s fere en god Vandel idlundt Hed:iinge1«ne, for at de paa Grund nj de gude Ger ninger, sein de faa at se, kundi- pri ie Gud paa Beføgelsens Tag for det, som de bagtale eder for som Ugerningszsmænd God Vandel iblandt Hedningetnr. De anførte to Vers begynder et nyt Ilfsnit i Brevet og dauner Jnds - leduingen til en Rcekke Fornianin ger angaaende Grundforhold i Samfundszlivet (Kap. 2, 11—-4, 6). Apostelen forudjkikker Tiltalen »J elskede!« for sine Fornianinger. Det er klogt gjert; tlJi efter en sau dan Tiltale findet det, han vil fi ge, lettere Jndgang. Men de til-l talte Var sitt-Irr ogfaa elikede; Gud elskede dein, ug««.’lponlen elskede dem,«s og naar den kirrlige Tiltale ers sand, saa er Klogskalien i at bru ge den vel anvendt. »Jeg formaner eder sum frem mede og lldlændinge« — hvad der end skal lceggesz i dette Udtryi«, ist-: skal det sige saa meget, at de maa hustepam at de itke er af jannue Falk eller Race som dem, de leuer idlandt Det er det væfentlige De er lldliendinge i denne Verdett Derei« rette Hjem er yerouentiL ,,Til at afl)olde eder fra ledelige Unster« —- l)vad tænker Ilpostelen paa ued »t·i1delige Lystesk Det er førft de sanselige Fenster sum Utugt, Fraaseri og Trutkenskab. Men lad oI her henvije til, hvad Paulus- skriver, Gal. 5, 19——21: »Kødet5 Gerninger ere aabenbare, saasom: Utugt, Urenhed, Uterligs hed, Afgudisdyrkelse, Trolddom, Fjendstaber, Kin, Nid, Hidsighed, Rænker, Tvedragt, Partier, Avind, Druktenskab, Svier og deSlige.« Ved tødelige Lyster tænkes der altsaa jkke blot paa sanselige Lyfter, men ogsaa paa alle de sel viske Lyster, hvad det efterfølgende klart nok vifer, hvor det selviske imødegaas i de forskellige Forhold. Der siges saa om de kndelige Lyster, at ,,de føre Krig imod Sjælen.« Det er altfaa førft og fremmest af Henfyn til deres eget sande Bel, de bør afholde fig fra ksdelige Lyster. Hvor ofte har Sandheden af dette Ord dog ikke bekrceftet fig, at ksdelige Lyster fører Krig imodi Sie-im imod Meuneskets vikkeiigel sande Jegl At fslge ksdeliqe Lystet hat fsrt Tusinder os atter Tusinder af Wer til baade leqemlig og mudelig, baade timelig oq evig Rert-. Lad os nok en Gang mindes, at Apostelen sttiver til »uvvcklgte« og «Ienf-dte« Mennester, men hcm an iet dem der-for ingenlunde for habet over Fristelier til It fslge kldeliqe Stifter W ccc sc Ucclll ca ukssc Wuchs-) til, at de Motiven Kristendmmnen fjret med fig, de sprer til »qu Bandekc en Bank-eh en Livsfss relie, iom ikke er i Kriq imod Sire len, men itemmer med Sjælens innde Bel, oq iom tillige viser sig qod selv iblandt Hedningerne In Kristendom ude ibltmdt Hed uingerne, fom ikke viser sig i god Wandel, vil Hedningerne ingen Ag telie vife De er sig bevidste, at deres Vändel ikke er ged, saa de fordrey at en Forkyndelse, der gi ver sig ud for at bringe evig stel les den maa i det mindste vise fis i god Wandel Saadan var det i Begyndelfew it de se eders gode Gerninger og ere eders Faden-, som er i Him ene« (Mt. 5, 16). Her i Peters Brev siges, at Hed xingerne paa Grund af de gode Berningeu som de faar at fe, kan arise Gud paa Befeselsens Dag. Tanken er sikkert den, at der kan komme en Besøgelfes Dag Tor dem, der endnu er Hedninger; un de da har set gode Gerninger Jg god Vandel hos de Kristne, Jvem de endog bagtalte iotn Uger ningsmænd eller fom Mænd, de skyldte for at gøre ondt, saa kan det blive til Velfignelfe for dem paa en saadan Dag. Altfaa: Afholdenhed fra kødeli ge Lyfter er først og fremmest en fand Velsignelfe for Mennesket felv; det modfatte vil føre Krig imod og dræbe Sjcelen. En god Vandel iblandt Hedninger (og nu kan vi fige iblandt Verdens Bern) og gode Gerninger er ikke blot en fand Velsignelse for Gerningens Gered men de kan blive til Velsigi nelse for mangen en, vi ikke en gang tænker paa —- paa hans Be søgelses Dag. ,-f-— M- — Vink for Genncmlægning af Bibelcci. As G. B. C. Johannes-B fstste Bren. Dcttc Brod er navnlxish Idut in gen Heutydning gings 05 uni, yvem Jdcr or Foriuttcr til »Ur-euch ej heller, til hvem dct er skrcvct. Men diirkcjwdrcnc ajlasggcr dog det en jxcmmigc Bidiieisbyrd, at dct er idlpuslclcii Johannes-, den saiiimc, som l)(ir sticht de to folgende smaa Brode, Evangelict og Tslalscnbarins gen Ozknidlertid steinmer dog de indrc Vidncsbyrd for (i de Skrifter, som bcrrer Johannes-:- Navn), at fun han kan værc Forfattc1·cii. J gan ske sasrlig Grad gaslder det Evan geljct og Brevemx Baade- Jud-— lJold, Form, Rand og Tone ro ber, at dct er den sammc For satter. Tot førflc Brev Minder heller ika nogen bestemt chscskrch. Tot er derfor ganskc naturligt at an tage, at Brevet er on Art as —«— lRundskrivclse til alle do lillccifinti ske Menigheder· Vi erindrcr sm Judledningisn til Johannesevangeliet, at Llpoitcs len, ifølge Kirkefcedrenes Vidncis byrd, ledede ud fra Efefus Meniglic den i Lilleasien Stedet, bvor Brcvet er »rein-h er derfor efter al Zandsimlithd Byen Efesus. Hvad Afsattelsesrstid af voner an gaar, da maa den føres ben til Zlnts ningen af dct første Aarlmndrcde· Altsaa et af de allerseneste upo stoliske Strifter. Der kan i al Fald ingen Tvivl være om, at Brevet er skrevet en rum Tid efter Jeru salems Undergang; thi For-stellen ellet Modsætningen mellem Jødes kristne og Hedningekriftne hsrer vi ikde mere em. · x Paa den anden Side mærker vi» at en ny Fare truer Menighedm Den saakaldte Gnostifisme eller Ra tionalisme, den dovedfjendh der bestandig ned igennem Tideme an gribet Jesus Kriftus: Gudmennes stet oq Bibelen som ufeilbatlig quddomeliq Aabenbaring. J Wen as Johannes Leveqat var denne Damals-re ved at trænqe ind i de apostoliste Ne IMM Hvillen M, at Herren bevo kede stu tko Eimer Johannes til er cf des-e W. Hovedtjwiedet med dort M er at get-dritte desme Mitglqu Vranglærh at stytke oq befreite Me aighedetne i »den rene Late« VI »san« Tro« M Kristk Moll CI M M Mist sc mennestcllge Natur, Iamt W Ist Ioninggdjd for Ver-den« SW M Schw Men deime BeIwiUC i Brevet er ille en M Beruf-stelle, men en indetliO hjertevatm IIan —- baaren af den stumer Wildb deug Aand og dog med en heb ser; thi næppe yar nogen sat Stel let starpere end netop Johannes-; thi det er i dort Brev, at vi yorts sadanne Udtryt", som s. Ets. ,,Gud-5 Vern« og ,,Dsædelens Bør11«, Uni- - og Mørkcy Tro og Vnntro o. s. v.. Med Hensyn til Jnddelingen as» Brevet give-S her folgende Brut. F Fornden Jndledningen til Brc" vet Man l, l----4 salder Breuet il folgende sein Assnit: l. stup. l, T)--s-;3, 11. Grundtan ke: Gnd er det suldlutnne Lyis - mindrer dersor i Unser Z. stup· LI, 1-.«--17. Gndis hin-r lighed tun ille sorenes ined Ver ; den«-J Kcerlighed ; zi. Kinn Z, ld---3, 24. Jesus er ! i ! ! I Kristusz — Grnndvolden til Ins lighed —— Ved Trer paa l)a1n! sit de Helligaandenszi ,,Zalvelse« eg, sik paatrykt soin Grundpræg pcml Troesslivet —— Broderkækligljeden 4. Kap. 4. En Formaning nli at prøve Ilandertny mn de heter til Zandhedenszs eller Vildsarelsen-: Tsland ; : D. Rap. ö. Zroen er Zejersinng « :ten og straften, der gioer Friin » djghed til at bede tned Visljed eg« kleine Benlnsrelse » Endnidere ital sreiiilsæves, sen-. Vini for Lasset-ne, tre heilige Tiins.« n. Alt sesnii ei« en historist Hei sxsiligiped (.(iap. l, t-—-l). «V:. :..: s-.: !;2::: -— Vi har dort ham — -vi Our lieskuet lqun ——-- Dore Hirn : ider hat sølt pcia l)am.« Ztærlersp Vidnecslnsrd kunde Johannes og de andre Ilpostle ikke nslcegge nie-d Vranglærens Løgne oin en Zkin kristiis. Lasset! Er Jesus Herinan dig e.; virkelig PersonlighedP Hur dchnn fund nied hatn og Faderenk (Ver.i :3). Er din Glæde i han den snld » konnte Glæde? s b. Jesus- Kristus er Verdens For s soner. Hvilket Godel Hvilken En! -ligl)ed! Et Los i denne Sag mcer l l l I I i i i ker vi os, (Ka"p. 2, 1—2·), saalnpl dende: ,,Mine Bern! dette stri ver jeg til edel-, for at J ikle sknlle sonde. Lg dersqu nagen sonder, have vi en Tals-wand hoszsi Faden-n, Jesus Kristus, den rot-s fasrdige, og han er en Forsoningl for vore Syndex, dog ikke alene’ for vore, nien ogsaa for hele Ver dens.« c. Jesus Kristns er Verdens Frels ser. Tonne vældige Sandhed er ndtnlt i folgende Ord: ,,Og vi have sknet og vidne, at Faderen bar udiendt Sønnen til Frelser for Bei-den« (Kap. 4, 14). Vi slutter dette Brev med fel gende Ord as Johannes:»Se, hvor stor en Kærlighed Jadeten har gi net us, at vi skulde kaldes Guds Vern; og vi ere det. Dersor ken der Verden os ikke, fordi den ikke bar kendt ham.« (Kap. s, 1). »Den-von kendte vi Kærlighedem at han har sat sit Liv til sor os«. (Kap. 4, 19). «Vi elske, fordi han elskede ob HførsC (Kap. 4, 19). « »Den, som hat Ssnnem hat Li-, vet; den, som ikke hat Guds Sen-Z hat ikke Livet«. (Kap. 5, 12). ,,Og det er den Frimodiqhed, som. vi have over for hom, at dersom vi bede om noqet efter hans Villie,! da betet han cis-« Etw. 5, 14). s Zehen-Es endet sie-. Eet Lege-ne med We Lem mer, men alle Sammet have ikke den femme W. St saadqnt Fingerpeq bar vi l Romerbrevet Kap. 12, 4 oq t. Korintherbrev Hap. 12, 12. Her pes- paa En heden os Mem-jeden — m Tsenesteu oq Opquem som er ben laqt til de eutelde Lautner paa det ene Lesemez men trods Semina nss WW les berstet der M i Les-net sordt Les met udgjr en W Ja, tandem er so Gmndsorhols deti«dehelllqessamfund«. Ort-s M ek posted-O W se Leeeme. . Dette Grundsorhold er ogfaa tll Stede i den helliqe Skrist can een Bibel, men manqe Besser (66), endmt flere cop. (1189), ja, end nu mange flete Vers (31,178 Bei-M mendeudisralleetstortdele—— en fiel-W Wust If Bøqer som med Lemmerne paa ecgeniet —- hver Bog har mer kller mindre sin særlige Opgave Jt lese eller Mission at udøve Zaadan var det med de saakaldte snnm profetiile Bogen og faadan .-r det med de stnaa eller mindre Breve i det nye Testamente, f. Fle. Brevet til Fileinon, Johan ne«:-«—:i l. og 2. Brev og Juda Lin-n Men dette, at Brevenc er smaa rller korte, har intet at gøre med Hensyn til Jndholdet. Te mindre soin de ftore Breve .-r alle af Helligaanden beaandede Skrifter oq har iaaledes Autori leten og Ufejlbarhedens Stempel Inn fig. ,,3lrifterne kan ikke rolles« gceli der hele BW Vi san, at Johannes’s første Tit-ev var uden Forfatterens Navn Her i disse to snma Breve kalder zorfatteren sig en Ældste Vort an det Brev begynder fault-desi: »Den Ældste til den udvalgte Frue«. Mldfte betyder Forstander eller Le der. Men Forsmnder og Leder det im den Gerning, som Apostelen Johannes evede nd fra Efesns i Enme 530 Aar. Mmr Vrevets Adresse lyder ,,til den ndvalgte Fr11e«, san har to forskellige Ansknelser gjort fig gæls dende. Nogle hat mont, at »den ndunlqte Frne« var et billedligt Udtryk pna en Menighed, og man lnsnviser da til Vers 13, saalydende: »Din Sesterö den udvalgtes Born isxlser dig«, nltsaa en Art Genbilss sen :Ilndre har ment, at Vrevet er rettet til en —- kriftelig Husinos der, som Johannes udtaler sin hier telige Glæde over, nt hendes Born vnndrer i Sandheden Hvis denne Antcigelse er rigtiq, da er denne Apostelfkrivelse eller dette lille Brev i Zandhed bennd ringsværdig. Det viser da, hvor betydningsfuld i Herrens Øjne en —- kristelig Moder-Es Stilling og Lvacwe er, og med hviltet Alvor en Moder bør tage sig af sine Bot-us Vel for Tid og Evighed Men Bre vet vifer ogfaa, hvilken Veliignelse Moderstillingen kan blive til i Hiennnet, Stolen, . Menigheden, M Msionen oq«Staten. Bre vet er sauledes en herlig Gave til den kristelige Kvinde og Moder. Johannes’s andet Brev kan de es fauledes: Kap. l, 1—3 danner Jndleds ningen Det er en dejlig Hilsem en Hilsem der omfatter de store klang fnlde Toner i Guds Menighed, nems lig: Sandhed, Naade, Barmhjertigi hed og Fred Brevet falder videre i to Af Init 1. Kap. 1, 4—6. Jndholdet er en Hierieglæde over-· at »Pen nerne« vandrer i Kcerligheden og Sandhedetr. 2. Kap. I, 7—11· Hovedtanen her er en alvorlig Admrsel mod at have noget Samkvem med Brann ceerere. Advarslen er skeerpet ved Drdenee »Jaget tlle faadanne til dnfe og byder dem ille velkotns men.« wert 10). Vers 12—18 udgtr en Stut ntnqsbemærknlng samtnen med en Alten« ’ Johann-W tredie steh. Det er med det tredie Brev iom med det endet, Forfatteten angiver fig med Navnet «Ældste.« Oele Dldkirkens Vidnesbyrd qaar doq atftemmigtudpaa,atdetetslpos stelen Johannes, som er For-satte keu ogsaa til dette Beet-. Bre oet fett-, detö Jndhold, Konstruk M M di Att- Wtet, at alle tre Breve bar den femme Forfattety nemlim Apostelen Jo hauste-. Siedet, hvor dette lille, gribende Brev er sitevet, er efter al Sand Iynlighed ogiaa EfeiuQ Og det er skrevet en rum Tid efter Jeru salems Odelæggelfe Brevet er strevet eller adresseret til en Mond ved Navn Seins, en ypperlig Mund i Guds Menighedz thi ikke mindre end fire Gange Iarakteriferer Johannes ham med Betcgnelsem »den elskede.« Hvor velsignet om der blev man ge omkrins i Mensghederne, der ttrftede efter, at blive et elftet Guds Born i Siedet for at være en herstefyg Diones-. dort lille steh Mutter en Ind Iedniuq os tre korte W. Nr. 8 ,,spiral Wire spreder«. DBN NYIDSTID OG BEDSTE SPREDBR Vi har begyndt on ny Spreder — ,,Nr. 8 Spiral Wide« og Ingt den til vom tidligere »L0w Corn King", ,,(’-10vorle-1k" og ,,20t11 (’(snturz"." Dersom Dis csndnu ikkss lzar haft Lejlighed til at gøre Dem fortrolig n1(s(1 alld do nyo l«’0rbedkingor, san skrev til os, og vi skal sustto Dom i Porbindelso med den mer mcsste hamllenclo, som kgsmr vom Vater-. Don ny Nr· 8 »spiml UND-« sptseclnr er lige som alle do Ovrigo spmdere uf vurt l«’ab1"ikut list at trække, lav at lzksse og boknsm at kunnten-. Don er byggcst nk Stnal —- helt igennem tilfkcsilsstillende Det vjl betale Sikk for Dem at- skrivc efthr Katalog. skrev oftor feil gmultk Adresse: INTBRNATlONAL HAKVBSTER GO. OP AMBBICA flncomomtesij Chjoago U. s. A. s- -« Itsdkds - ’ -" JD ya · x « - sh N- j- - . .I FFFM » X XX Ums i des vefillqe mmada knn Tcs »obe- qodt Fam . lqnd soc 815 til »Hm ve. Akt-, dct W uplc 20 til 45 Ball-etc- II csvede Ir. Akte— bit ck list at thue ud Jok Ucncssnsm Wange siukmkrc i dkt chlligc Ccntadq LIESCH ser ak Tom sra U. Z) lmr bonI-n for Oanrct k d us .:1k.:: Jst-um F r i i Honicstend Land paa 160 Art-es hvcr eilst sUre nomt as tut tut-l nmsrlcdc xsnnd i Mnaitobm Sustentaqu ellet Athen-. Tasnt lwad Te lau time xsnsx Ostsee-c M 82 vi. Aufl-et on Land-It Jna let nt ina. Gvsde Avltnark ogsaa as Horde- Mm aq Lin. staat-et Institut-. ktlimatct er fund og behagt-NO udmasttcvc Vernimm-Vor bindelfer· Sfrw euer Literatur og lade Iembanclkaqter til Sum. of Jumtgmattom Lug-km Cunudm cllck til sen-allonle Deph of canmälua Amen-month ZU Jnrksun st» sitt. dank Minn. w. v. BLJUNUTL Koom 200 Bee Bldg., onus-» Neka - -; ) Jndledningen udgør Kap. l, 1——2. Johannes hilser Cajus og ønsker. at dct maa gaa ham vel till Lege-ne og SjceL 1. Kap. l, 3—8 danner det førsl ste Afsnit. Vers 4 er et Udtryk for Jndholdet af disse 6 Vers. Det lyder saaledes: »Jeg hat ingen starre Glæde end denne, at jeg ha rer, at mine Born vandre i Sand heden, det er efter Denkens Ord; thi Herrenö Ord er Sandheden is Verdem Cajus fremhæves som en Mand der vandrer i Sandheden (fe Vers 3). Johannes roser ham for tte herlige Ting, for hans Trofasched, Gæstfrihed og omfattende Missi onstærlighed. Hvilden herlia Ros til Herreng Ekel Leeserl hvad kan Herren siaeom diaf s L 2. Kap. l, 9—12 omfatter det andet Assnit Det indeholder en statp Abwic sel mod tte onde Tim, mod Egens verlieh-d- Dovmod va Oanc Divtreses staat her, fom et ondt Forbillede, til Advarsel for os, me dens Demetrius itaar lam en dei lia W ellet Forbillede paa — Kærllgbed, phmyqbed oq det rette Siena-sind s. Kap. I, 13—15 udgsk Stut ninasassnittet Heri udtales Haa bet am et inarligt Genfyn. Genia net er altid en fand Glæde for Gudg Folk; thi da nydet vi »de helliges Fællesstab.« Vi flqu disse Bink med Vers Is, saalydendet »Fred være med ederl Vennerne hilfe dis. Bild Ven nerne hver Heer-F Tidctneg Te n. As H. P. Gan en. Meb Jerufatemns Befrielse fra Tyrkerneg certedsmme met-mer Js raelslanaesdatstssiucndbdsm nychorsenrjdeerbrudtfkm. Den hellige Stad er omfider kom men i en Van Hænder. og det er nu tun et TidsfpørgsmaaL naar den kommer i de gamle Eieres uokntvivftelige Befiddelfe. Den De klaration, hvori den engelfte Re gering tager til Orde for Jedernes Overtagelfe af det hellige Land, er uomtviftelig, og der er ingen Grund til at tro, at det hverlen nu eller fenere vil blive overdraget til no qet andet Land end Jaderne Men dette er jo virkelig en Op levelfe af Rang. Vel vidfte vi, at det vilde komme faaledes, efterfom alle JOraeld Pro feter hat varslet, at den Tid fkub de oprinde, da Israel fkulde ven de tilbage til fit eqet Land. Dos faalcenqedetvartTyrkernesM der, var der tntet Daab i faa Henfeendq dertil var Tyrkerne alt for j-defiendste. OgdoqerdetalleredeenDel Aar fiden Dr. Grattan Gutnnefs vifte den kriftne Verden det For-hold, hvori dette Sptrgdtnaal ftaar til bibelfk Krone-last — vifte, at den Tid var forhaandem da Jtderne atter stulde tage dete- qamle Land i Befiddelfe. Men fer vi blot tre Aar tilbage i Siden, var der endnu intet Teqn til, at det fkulde sie faa fnart. Manne fpsrqen Hvorfor dems ftyateliae Mk Profeten Ezettel fvarer, at Krtq er Guds Dom over Follene oq flal tjene til band Planers Fremmr. »Hedningernes Tib« —- de lange »fyv Ader-« (2520 Aar) fiden Juda blev ført dort i Fangenfkab er alle udrundne, og Ttden er inde for den ny Tinqenes Orden, fom da flal finde Sted. Og det er tngen ringe Eing, der er Tale anz, itke mindre end Ny fsdelfen af et Falk, der bar daner den lange Strassedoms Nat til cu de for sit Ifsuderts M. Undre soll bat W II