Det, der bestactr «
ssvssvv s sv v
Peters føtste Bkev.
Kap. Z, 11—12: J eljtedel jeg .
forniuner eder sum frennnede og
Udlmndinge til at afholde eder fra
kndelige Unster, sont je fere dlrig
imod Sjælem san s fere en god
Vandel idlundt Hed:iinge1«ne, for
at de paa Grund nj de gude Ger
ninger, sein de faa at se, kundi- pri
ie Gud paa Beføgelsens Tag for
det, som de bagtale eder for som
Ugerningszsmænd
God Vandel iblandt Hedningetnr.
De anførte to Vers begynder et
nyt Ilfsnit i Brevet og dauner Jnds -
leduingen til en Rcekke Fornianin
ger angaaende Grundforhold i
Samfundszlivet (Kap. 2, 11—-4, 6).
Apostelen forudjkikker Tiltalen »J
elskede!« for sine Fornianinger.
Det er klogt gjert; tlJi efter en sau
dan Tiltale findet det, han vil fi
ge, lettere Jndgang. Men de til-l
talte Var sitt-Irr ogfaa elikede; Gud
elskede dein, ug««.’lponlen elskede dem,«s
og naar den kirrlige Tiltale ers
sand, saa er Klogskalien i at bru
ge den vel anvendt.
»Jeg formaner eder sum frem
mede og lldlændinge« — hvad der
end skal lceggesz i dette Udtryi«, ist-:
skal det sige saa meget, at de maa
hustepam at de itke er af jannue
Falk eller Race som dem, de leuer
idlandt Det er det væfentlige De
er lldliendinge i denne Verdett
Derei« rette Hjem er yerouentiL
,,Til at afl)olde eder fra ledelige
Unster« —- l)vad tænker Ilpostelen
paa ued »t·i1delige Lystesk Det er
førft de sanselige Fenster sum
Utugt, Fraaseri og Trutkenskab.
Men lad oI her henvije til, hvad
Paulus- skriver, Gal. 5, 19——21:
»Kødet5 Gerninger ere aabenbare,
saasom: Utugt, Urenhed, Uterligs
hed, Afgudisdyrkelse, Trolddom,
Fjendstaber, Kin, Nid, Hidsighed,
Rænker, Tvedragt, Partier, Avind,
Druktenskab, Svier og deSlige.«
Ved tødelige Lyster tænkes der
altsaa jkke blot paa sanselige
Lyfter, men ogsaa paa alle de sel
viske Lyster, hvad det efterfølgende
klart nok vifer, hvor det selviske
imødegaas i de forskellige Forhold.
Der siges saa om de kndelige
Lyster, at ,,de føre Krig imod
Sjælen.« Det er altfaa førft og
fremmest af Henfyn til deres eget
sande Bel, de bør afholde fig fra
ksdelige Lyster.
Hvor ofte har Sandheden af
dette Ord dog ikke bekrceftet fig, at
ksdelige Lyster fører Krig imodi
Sie-im imod Meuneskets vikkeiigel
sande Jegl
At fslge ksdeliqe Lystet hat fsrt
Tusinder os atter Tusinder af
Wer til baade leqemlig og
mudelig, baade timelig oq evig
Rert-.
Lad os nok en Gang mindes, at
Apostelen sttiver til »uvvcklgte« og
«Ienf-dte« Mennester, men hcm an
iet dem der-for ingenlunde for
habet over Fristelier til
It fslge kldeliqe Stifter
W ccc sc Ucclll ca ukssc Wuchs-)
til, at de Motiven Kristendmmnen
fjret med fig, de sprer til »qu
Bandekc en Bank-eh en Livsfss
relie, iom ikke er i Kriq imod Sire
len, men itemmer med Sjælens
innde Bel, oq iom tillige viser sig
qod selv iblandt Hedningerne
In Kristendom ude ibltmdt Hed
uingerne, fom ikke viser sig i god
Wandel, vil Hedningerne ingen Ag
telie vife De er sig bevidste, at
deres Vändel ikke er ged, saa de
fordrey at en Forkyndelse, der gi
ver sig ud for at bringe evig stel
les den maa i det mindste vise
fis i god Wandel
Saadan var det i Begyndelfew
it de se eders gode Gerninger og
ere eders Faden-, som er i Him
ene« (Mt. 5, 16).
Her i Peters Brev siges, at Hed
xingerne paa Grund af de gode
Berningeu som de faar at fe, kan
arise Gud paa Befeselsens Dag.
Tanken er sikkert den, at der kan
komme en Besøgelfes Dag
Tor dem, der endnu er Hedninger;
un de da har set gode Gerninger
Jg god Vandel hos de Kristne,
Jvem de endog bagtalte iotn Uger
ningsmænd eller fom Mænd, de
skyldte for at gøre ondt, saa kan
det blive til Velfignelfe for dem
paa en saadan Dag.
Altfaa: Afholdenhed fra kødeli
ge Lyfter er først og fremmest en
fand Velsignelfe for Mennesket felv;
det modfatte vil føre Krig imod og
dræbe Sjcelen. En god Vandel
iblandt Hedninger (og nu kan vi
fige iblandt Verdens Bern) og
gode Gerninger er ikke blot en
fand Velsignelse for Gerningens
Gered men de kan blive til Velsigi
nelse for mangen en, vi ikke en
gang tænker paa —- paa hans Be
søgelses Dag.
,-f-— M- —
Vink for Genncmlægning af
Bibelcci.
As G. B. C.
Johannes-B fstste Bren.
Dcttc Brod er navnlxish Idut in
gen Heutydning gings 05 uni, yvem
Jdcr or Foriuttcr til »Ur-euch ej
heller, til hvem dct er skrcvct. Men
diirkcjwdrcnc ajlasggcr dog det en
jxcmmigc Bidiieisbyrd, at dct er
idlpuslclcii Johannes-, den saiiimc,
som l)(ir sticht de to folgende smaa
Brode, Evangelict og Tslalscnbarins
gen
Ozknidlertid steinmer dog de indrc
Vidncsbyrd for (i de Skrifter, som
bcrrer Johannes-:- Navn), at fun
han kan værc Forfattc1·cii. J gan
ske sasrlig Grad gaslder det Evan
geljct og Brevemx Baade- Jud-—
lJold, Form, Rand og Tone ro
ber, at dct er den sammc For
satter.
Tot førflc Brev Minder heller
ika nogen bestemt chscskrch. Tot
er derfor ganskc naturligt at an
tage, at Brevet er on Art as —«—
lRundskrivclse til alle do lillccifinti
ske Menigheder·
Vi erindrcr sm Judledningisn
til Johannesevangeliet, at Llpoitcs
len, ifølge Kirkefcedrenes Vidncis
byrd, ledede ud fra Efefus Meniglic
den i Lilleasien
Stedet, bvor Brcvet er »rein-h
er derfor efter al Zandsimlithd
Byen Efesus.
Hvad Afsattelsesrstid af voner an
gaar, da maa den føres ben til Zlnts
ningen af dct første Aarlmndrcde·
Altsaa et af de allerseneste upo
stoliske Strifter. Der kan i al Fald
ingen Tvivl være om, at Brevet
er skrevet en rum Tid efter Jeru
salems Undergang; thi For-stellen
ellet Modsætningen mellem Jødes
kristne og Hedningekriftne hsrer vi
ikde mere em. · x
Paa den anden Side mærker vi»
at en ny Fare truer Menighedm
Den saakaldte Gnostifisme eller Ra
tionalisme, den dovedfjendh der
bestandig ned igennem Tideme an
gribet Jesus Kriftus: Gudmennes
stet oq Bibelen som ufeilbatlig
quddomeliq Aabenbaring.
J Wen as Johannes
Leveqat var denne Damals-re ved
at trænqe ind i de apostoliste Ne
IMM
Hvillen M, at Herren bevo
kede stu tko Eimer Johannes til
er cf des-e W.
Hovedtjwiedet med dort M
er at get-dritte desme Mitglqu
Vranglærh at stytke oq befreite Me
aighedetne i »den rene Late« VI
»san« Tro« M Kristk Moll CI
M M Mist sc
mennestcllge Natur, Iamt W Ist
Ioninggdjd for Ver-den« SW M
Schw
Men deime BeIwiUC i Brevet
er ille en M Beruf-stelle, men en
indetliO hjertevatm IIan
—- baaren af den stumer Wildb
deug Aand og dog med en heb
ser; thi næppe yar nogen sat Stel
let starpere end netop Johannes-;
thi det er i dort Brev, at vi yorts
sadanne Udtryt", som s. Ets. ,,Gud-5
Vern« og ,,Dsædelens Bør11«, Uni- -
og Mørkcy Tro og Vnntro o. s. v..
Med Hensyn til Jnddelingen as»
Brevet give-S her folgende Brut. F
Fornden Jndledningen til Brc"
vet Man l, l----4 salder Breuet il
folgende sein Assnit:
l. stup. l, T)--s-;3, 11. Grundtan
ke: Gnd er det suldlutnne Lyis -
mindrer dersor i Unser
Z. stup· LI, 1-.«--17. Gndis hin-r
lighed tun ille sorenes ined Ver ;
den«-J Kcerlighed ;
zi. Kinn Z, ld---3, 24. Jesus er
!
i
!
!
I
Kristusz — Grnndvolden til Ins
lighed —— Ved Trer paa l)a1n!
sit de Helligaandenszi ,,Zalvelse« eg,
sik paatrykt soin Grundpræg pcml
Troesslivet —— Broderkækligljeden
4. Kap. 4. En Formaning nli
at prøve Ilandertny mn de heter
til Zandhedenszs eller Vildsarelsen-:
Tsland ;
: D. Rap. ö. Zroen er Zejersinng «
:ten og straften, der gioer Friin »
djghed til at bede tned Visljed eg«
kleine Benlnsrelse »
Endnidere ital sreiiilsæves, sen-.
Vini for Lasset-ne, tre heilige Tiins.«
n. Alt sesnii ei« en historist Hei
sxsiligiped (.(iap. l, t-—-l). «V:.
:..: s-.: !;2::: -— Vi har dort ham —
-vi Our lieskuet lqun ——-- Dore Hirn :
ider hat sølt pcia l)am.« Ztærlersp
Vidnecslnsrd kunde Johannes og de
andre Ilpostle ikke nslcegge nie-d
Vranglærens Løgne oin en Zkin
kristiis.
Lasset! Er Jesus Herinan dig e.;
virkelig PersonlighedP Hur dchnn
fund nied hatn og Faderenk (Ver.i
:3). Er din Glæde i han den snld »
konnte Glæde? s
b. Jesus- Kristus er Verdens For s
soner. Hvilket Godel Hvilken En!
-ligl)ed! Et Los i denne Sag mcer l
l
l
I
I
i
i
i
ker vi os, (Ka"p. 2, 1—2·), saalnpl
dende: ,,Mine Bern! dette stri
ver jeg til edel-, for at J ikle
sknlle sonde. Lg dersqu nagen
sonder, have vi en Tals-wand hoszsi
Faden-n, Jesus Kristus, den rot-s
fasrdige, og han er en Forsoningl
for vore Syndex, dog ikke alene’
for vore, nien ogsaa for hele Ver
dens.«
c. Jesus Kristns er Verdens Frels
ser. Tonne vældige Sandhed er
ndtnlt i folgende Ord: ,,Og vi
have sknet og vidne, at Faderen bar
udiendt Sønnen til Frelser for
Bei-den« (Kap. 4, 14).
Vi slutter dette Brev med fel
gende Ord as Johannes:»Se, hvor
stor en Kærlighed Jadeten har gi
net us, at vi skulde kaldes Guds
Vern; og vi ere det. Dersor ken
der Verden os ikke, fordi den ikke
bar kendt ham.« (Kap. s, 1).
»Den-von kendte vi Kærlighedem
at han har sat sit Liv til sor os«.
(Kap. 4, 19).
«Vi elske, fordi han elskede ob
HførsC (Kap. 4, 19).
« »Den, som hat Ssnnem hat Li-,
vet; den, som ikke hat Guds Sen-Z
hat ikke Livet«. (Kap. 5, 12).
,,Og det er den Frimodiqhed, som.
vi have over for hom, at dersom
vi bede om noqet efter hans Villie,!
da betet han cis-« Etw. 5, 14). s
Zehen-Es endet sie-.
Eet Lege-ne med We Lem
mer, men alle Sammet have ikke
den femme W. St saadqnt
Fingerpeq bar vi l Romerbrevet
Kap. 12, 4 oq t. Korintherbrev
Hap. 12, 12. Her pes- paa En
heden os Mem-jeden — m
Tsenesteu oq Opquem som er ben
laqt til de eutelde Lautner paa det
ene Lesemez men trods Semina
nss WW les berstet der
M i Les-net sordt Les
met udgjr en W
Ja, tandem er so Gmndsorhols
deti«dehelllqessamfund«. Ort-s
M ek posted-O W se
Leeeme. .
Dette Grundsorhold er ogfaa tll
Stede i den helliqe Skrist can
een Bibel, men manqe Besser (66),
endmt flere cop. (1189), ja, end
nu mange flete Vers (31,178 Bei-M
mendeudisralleetstortdele——
en fiel-W Wust If
Bøqer som med Lemmerne paa
ecgeniet —- hver Bog har mer
kller mindre sin særlige Opgave
Jt lese eller Mission at udøve
Zaadan var det med de saakaldte
snnm profetiile Bogen og faadan
.-r det med de stnaa eller mindre
Breve i det nye Testamente, f.
Fle. Brevet til Fileinon, Johan
ne«:-«—:i l. og 2. Brev og Juda
Lin-n
Men dette, at Brevenc er smaa
rller korte, har intet at gøre med
Hensyn til Jndholdet.
Te mindre soin de ftore Breve
.-r alle af Helligaanden beaandede
Skrifter oq har iaaledes Autori
leten og Ufejlbarhedens Stempel
Inn fig.
,,3lrifterne kan ikke rolles« gceli
der hele BW
Vi san, at Johannes’s første
Tit-ev var uden Forfatterens Navn
Her i disse to snma Breve kalder
zorfatteren sig en Ældste Vort an
det Brev begynder fault-desi: »Den
Ældste til den udvalgte Frue«.
Mldfte betyder Forstander eller Le
der. Men Forsmnder og Leder det
im den Gerning, som Apostelen
Johannes evede nd fra Efesns i
Enme 530 Aar.
Mmr Vrevets Adresse lyder ,,til
den ndvalgte Fr11e«, san har to
forskellige Ansknelser gjort fig gæls
dende. Nogle hat mont, at »den
ndunlqte Frne« var et billedligt
Udtryk pna en Menighed, og man
lnsnviser da til Vers 13, saalydende:
»Din Sesterö den udvalgtes Born
isxlser dig«, nltsaa en Art Genbilss
sen
:Ilndre har ment, at Vrevet er
rettet til en —- kriftelig Husinos
der, som Johannes udtaler sin hier
telige Glæde over, nt hendes Born
vnndrer i Sandheden
Hvis denne Antcigelse er rigtiq,
da er denne Apostelfkrivelse eller
dette lille Brev i Zandhed bennd
ringsværdig. Det viser da, hvor
betydningsfuld i Herrens Øjne en
—- kristelig Moder-Es Stilling og
Lvacwe er, og med hviltet Alvor en
Moder bør tage sig af sine Bot-us
Vel for Tid og Evighed Men Bre
vet vifer ogfaa, hvilken Veliignelse
Moderstillingen kan blive til i
Hiennnet, Stolen, . Menigheden,
M Msionen oq«Staten. Bre
vet er sauledes en herlig Gave til
den kristelige Kvinde og Moder.
Johannes’s andet Brev kan de
es fauledes:
Kap. l, 1—3 danner Jndleds
ningen Det er en dejlig Hilsem en
Hilsem der omfatter de store klang
fnlde Toner i Guds Menighed, nems
lig: Sandhed, Naade, Barmhjertigi
hed og Fred
Brevet falder videre i to Af
Init
1. Kap. 1, 4—6. Jndholdet
er en Hierieglæde over-· at »Pen
nerne« vandrer i Kcerligheden og
Sandhedetr.
2. Kap. I, 7—11· Hovedtanen
her er en alvorlig Admrsel mod
at have noget Samkvem med Brann
ceerere. Advarslen er skeerpet ved
Drdenee »Jaget tlle faadanne til
dnfe og byder dem ille velkotns
men.« wert 10).
Vers 12—18 udgtr en Stut
ntnqsbemærknlng samtnen med en
Alten« ’
Johann-W tredie steh.
Det er med det tredie Brev iom
med det endet, Forfatteten angiver
fig med Navnet «Ældste.« Oele
Dldkirkens Vidnesbyrd qaar doq
atftemmigtudpaa,atdetetslpos
stelen Johannes, som er For-satte
keu ogsaa til dette Beet-. Bre
oet fett-, detö Jndhold, Konstruk
M M di Att- Wtet, at
alle tre Breve bar den femme
Forfattety nemlim Apostelen Jo
hauste-.
Siedet, hvor dette lille, gribende
Brev er sitevet, er efter al Sand
Iynlighed ogiaa EfeiuQ Og det
er skrevet en rum Tid efter Jeru
salems Odelæggelfe
Brevet er strevet eller adresseret
til en Mond ved Navn Seins, en
ypperlig Mund i Guds Menighedz
thi ikke mindre end fire Gange
Iarakteriferer Johannes ham med
Betcgnelsem »den elskede.«
Hvor velsignet om der blev man
ge omkrins i Mensghederne, der
ttrftede efter, at blive et elftet
Guds Born i Siedet for at være
en herstefyg Diones-.
dort lille steh Mutter en Ind
Iedniuq os tre korte W.
Nr. 8 ,,spiral Wire spreder«.
DBN NYIDSTID OG BEDSTE SPREDBR
Vi har begyndt on ny Spreder — ,,Nr. 8 Spiral
Wide« og Ingt den til vom tidligere »L0w Corn King",
,,(’-10vorle-1k" og ,,20t11 (’(snturz"."
Dersom Dis csndnu ikkss lzar haft Lejlighed til at gøre
Dem fortrolig n1(s(1 alld do nyo l«’0rbedkingor, san skrev
til os, og vi skal sustto Dom i Porbindelso med den mer
mcsste hamllenclo, som kgsmr vom Vater-.
Don ny Nr· 8 »spiml UND-« sptseclnr er lige som
alle do Ovrigo spmdere uf vurt l«’ab1"ikut list at trække,
lav at lzksse og boknsm at kunnten-. Don er byggcst nk
Stnal —- helt igennem tilfkcsilsstillende Det vjl betale
Sikk for Dem at- skrivc efthr Katalog. skrev oftor feil
gmultk Adresse:
INTBRNATlONAL HAKVBSTER GO. OP AMBBICA
flncomomtesij
Chjoago U. s. A.
s- -« Itsdkds
- ’ -" JD ya
· x « - sh
N- j- - . .I FFFM
» X XX Ums i des vefillqe mmada knn Tcs »obe- qodt Fam
. lqnd soc 815 til »Hm ve. Akt-, dct W uplc 20 til 45
Ball-etc- II csvede Ir. Akte— bit ck list at thue ud Jok
Ucncssnsm Wange siukmkrc i dkt chlligc Ccntadq LIESCH
ser ak Tom sra U. Z) lmr bonI-n for Oanrct k d us .:1k.:: Jst-um
F r i i Honicstend Land paa 160 Art-es hvcr
eilst sUre nomt as tut tut-l nmsrlcdc xsnnd i Mnaitobm
Sustentaqu ellet Athen-. Tasnt lwad Te lau time xsnsx
Ostsee-c M 82 vi. Aufl-et on Land-It Jna let nt ina. Gvsde
Avltnark ogsaa as Horde- Mm aq Lin. staat-et Institut-.
ktlimatct er fund og behagt-NO udmasttcvc Vernimm-Vor
bindelfer· Sfrw euer Literatur og lade Iembanclkaqter til
Sum. of Jumtgmattom Lug-km Cunudm cllck til
sen-allonle Deph of canmälua Amen-month
ZU Jnrksun st» sitt. dank Minn.
w. v. BLJUNUTL Koom 200 Bee Bldg., onus-» Neka
-
-;
)
Jndledningen udgør Kap. l,
1——2. Johannes hilser Cajus og
ønsker. at dct maa gaa ham vel till
Lege-ne og SjceL
1. Kap. l, 3—8 danner det førsl
ste Afsnit. Vers 4 er et Udtryk
for Jndholdet af disse 6 Vers. Det
lyder saaledes: »Jeg hat ingen
starre Glæde end denne, at jeg ha
rer, at mine Born vandre i Sand
heden, det er efter Denkens Ord;
thi Herrenö Ord er Sandheden is
Verdem
Cajus fremhæves som en Mand
der vandrer i Sandheden (fe Vers
3). Johannes roser ham for tte
herlige Ting, for hans Trofasched,
Gæstfrihed og omfattende Missi
onstærlighed. Hvilden herlia Ros
til Herreng Ekel
Leeserl hvad kan Herren siaeom
diaf s L
2. Kap. l, 9—12 omfatter det
andet Assnit
Det indeholder en statp Abwic
sel mod tte onde Tim, mod Egens
verlieh-d- Dovmod va Oanc
Divtreses staat her, fom et ondt
Forbillede, til Advarsel for os, me
dens Demetrius itaar lam en dei
lia W ellet Forbillede paa —
Kærllgbed, phmyqbed oq det rette
Siena-sind
s. Kap. I, 13—15 udgsk Stut
ninasassnittet Heri udtales Haa
bet am et inarligt Genfyn. Genia
net er altid en fand Glæde for
Gudg Folk; thi da nydet vi »de
helliges Fællesstab.«
Vi flqu disse Bink med Vers
Is, saalydendet »Fred være med
ederl Vennerne hilfe dis. Bild Ven
nerne hver Heer-F
Tidctneg Te n.
As H. P. Gan en.
Meb Jerufatemns Befrielse fra
Tyrkerneg certedsmme met-mer Js
raelslanaesdatstssiucndbdsm
nychorsenrjdeerbrudtfkm.
Den hellige Stad er omfider kom
men i en Van Hænder. og det er
nu tun et TidsfpørgsmaaL naar
den kommer i de gamle Eieres
uokntvivftelige Befiddelfe. Den De
klaration, hvori den engelfte Re
gering tager til Orde for Jedernes
Overtagelfe af det hellige Land, er
uomtviftelig, og der er ingen Grund
til at tro, at det hverlen nu eller
fenere vil blive overdraget til no
qet andet Land end Jaderne
Men dette er jo virkelig en Op
levelfe af Rang.
Vel vidfte vi, at det vilde komme
faaledes, efterfom alle JOraeld Pro
feter hat varslet, at den Tid fkub
de oprinde, da Israel fkulde ven
de tilbage til fit eqet Land. Dos
faalcenqedetvartTyrkernesM
der, var der tntet Daab i faa
Henfeendq dertil var Tyrkerne alt
for j-defiendste.
OgdoqerdetalleredeenDel
Aar fiden Dr. Grattan Gutnnefs
vifte den kriftne Verden det For-hold,
hvori dette Sptrgdtnaal ftaar til
bibelfk Krone-last — vifte, at den
Tid var forhaandem da Jtderne
atter stulde tage dete- qamle Land
i Befiddelfe. Men fer vi blot tre
Aar tilbage i Siden, var der endnu
intet Teqn til, at det fkulde sie
faa fnart.
Manne fpsrqen Hvorfor dems
ftyateliae Mk
Profeten Ezettel fvarer, at Krtq
er Guds Dom over Follene oq flal
tjene til band Planers Fremmr.
»Hedningernes Tib« —- de lange
»fyv Ader-« (2520 Aar) fiden Juda
blev ført dort i Fangenfkab er alle
udrundne, og Ttden er inde for
den ny Tinqenes Orden, fom da
flal finde Sted.
Og det er tngen ringe Eing, der
er Tale anz, itke mindre end Ny
fsdelfen af et Falk, der bar daner
den lange Strassedoms Nat til cu
de for sit Ifsuderts M.
Undre soll bat W II
