Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Dec. 5, 1917)
Stats- ellet Stiller Ei Mæglingsfotflag. As Peitmestey cand. polit. T y. K o r ne r up i »Kr. «ngl.« Da Mewingerne i Spørgsmaalet om Statskirke eller Frikirke staat Faa skarpt overfor yinanden, kan det maaske Amtes-, at et Menigs Wmedlenh der ikke hidtil hat ta get Del i Ztridem kan bidrage til en Løsnlng. Et Forli-g i denne Retning er nedenftaaende Fovslag, der hviler paa folgende 7 Punkterj som Grundlag: ’ l) Man kan ikke debrejde de as politiske Partiser udgaaede Kirkemd nistte, at de leder Folkekirken i Loerensstemmelse med de politifke Fragt-minnen jelv oin diste gaar ud paa at beuge Kirken fin Middel til Opnaaelfe of visfe politiske Formoal Ihi dette er en uundgaaelig Kon secvens af hele det nioderne politi ske System og vil ikke blive cendret. Vil Kirken ikke lade sig liede af Polititere endnu mindre lade sig oruge til politiske Formaals Op naaelse, maa den ophøre at være Statskirke Anden Udvej give-s ikke 2) Skal den danske Folkekirke ophsre at vcere Etat-sinke bør den imidlerrid jkke omdannes til en en kelt Frikirke, men til flere, 3 a 4 f. Ek· efter Gruppen-ne Jndrei Mission, Grundtvigsianete Hsjkiri kelige og Nationalisver. Zom Ztiftspwvst H. Hoffmeyer udtalek i Skriftet »Den gamle Folcekirke —- eller en ny?«, Side 12, rummer nemlig den danske Zolkekirke ,,en sit-n broget Mangfoldighed af Ret ninger og Meninger, sum nceppe no gen anden Kirke i Verden«, og fein kun ,,l)oldes sammen« asf Sta ren lside 17). ,,Men naar »Fri beden« kommen vil Splittelsen med indre Nødvendighed komme; —- in nen Kirkeftyrelse vil kunne afvcerge den« lZidc 18,). Er denne Op fattelse rigtiq, mua altsaa Falke kirken erstatteci as :3 a 4 selostasndii ge Frikirker. Z) En saadan frivillig Spaltning i 3 a 4 Afdelinger foretages langt lettere i en stot By fom Købenlyavn —-Zrederiks:iberg Uledenfor betegnet ved Fcellesnavnet »Hovedstaden«), idet her Zognegrænferne lettere Lan udjlettes, og altsaa Eognene indens for hver Afdeling geres faa store eller fmaa, som man vil, ligesoniz Kirkerne lettere kan fordeles mel-; lem de 3 a 4 Afdelinger. Ogsam Bittens anthiter kan lettere ind-! gan, selo om enkelte Jlidelingers Menigheder er foredt nd over Ho redstadens forlkellige Knatteren « Quergangen ira en Ztatskirke til -l Frikirker kan dernæst ske Paa forskellige Tidsdnnktor Lienlioldsviiz di« Houedsiaden on for det øvrizie Land, idet man uden Grundton-Z forandring kan foretnqe Overgan gen for Hovedstaden alene, nuur som helft, f· Ets. fra l. Januar 1918, om man vil, blot ved en al mindelig Lon, medens man lader Statssirken bestaa uiorandret far’ den vorige Del af Landet, indttl man fenere den kan ones om en Grundslovsforandring, gældende for fiele Lande-K J ovennoevnte Skrift fkriver jo ogsaa Stiftprovft Hoff mener Side· 39: »Im foreflaar, at Ktavet om dets Virkeliggstelse lnems läg Kikkeudvalgets Forflagw refses kraftigt og flatt, og at man strack ker sfig saa vidt, at man indlader sig paa at bevcege fig i tempi — enBevægelsegform der, som bekendt, ligget for sos Danfle.'· 5) Mptrgsmaalet vil da bli ve: Hvotledes stal den Mmtdighed fammensætdes, der sial være den wetfteLederafhverafde4Ftis kirker i Mtcdeick Stint-ex me ner jeg, maa viere: Den Wdighed, W, Symph. , ellek M man nu vil kalde den 6) Synoden skal nattcrligvis have Magt til at sfastscette Kikkelcerem Mtualer osv. fælles for vedkommens de Frikirke, saa at inqen Afvigelsler maa finde Sted i de enkelte Sog ne, der hirer til vedkvmmende Fri kirle, hvorved ,,Kirkens Enhed« op vetholdes for «hver Frikirke for fig Vil sman ogfaa have Meniahedsraad indenfor de enbelte Frikirker, knaa disse Myndighed altfaa begrcenses til rent administratsive Forhold as iganske under-ordnet Betydning. Selv He Hoffmeyer indremmek jo (—Si de 33—34), sat der «i ·l)vert Fald er noget bestemqu i den Kritik der salt er fremkommet ovekfor »Me niglyedsraadene i deres nusværende Ekikkel-se.« Hver szrikirke sastsætter sselv sin aandelige Græwse d. v. s. Betingelferne for thagelsse, Daas bens Form ofv. Vil den ene Kirkei afdeling ikke anerkende sden andens Inab, er der inbet dewed at gere. Dei famme gælder jo f. Els. mel lem de to katolfke Kirkefamsfund indbyrdes, saa deri er intet not. 7) Gør man Skridtet helt ud og lader Synoden vaslge Frikirkens Bi skopiper, Provftet, Præster etc» med Not til at forflytte disse, opnaas en yderligere Fasthed indenfor hver en kelt Frikirkes Omraade, ligesomLsns ningsvislkaarene for Ptæsteskabet let tere ordnes tilfkedsstilslende Ud fra disse 7 Punkter som Grundlaa foreflaar jeg alvfaa, at de kirlelige Organisationer Gor eninger etc)) tager Jnidiativet til at opsordre Langivningsmagten til at udssondre Hovedftaden fra Felle tirken, og ved en almändelig Lov organjfere denne Del af Folkekirken som 4 :Frikirker, hver med sfin Selvs stændigbed i alle Sagen fordele Hovedstadens Kirker mellem disse 4 Frikirkeafdelinger, serdele Kirkeinds tægterne mellem disse eftet pas sende For-hold kort sagt faktifk etabs lere Overgangen fra Ztatskitke til Fvikirke for Hovedftadens Vedkoms mende, ladende Zpsrgsmaalet om Wirkens For-hold usdenfok Horn-d stasden ligge urørt indtjl videre. Maasse netop den »Borgfred«, vi ensdnu hat her i Landet, Vil viere en gunstig Forudfcetning for en. faadan Begyndelfe paa hele Sa gens Løsning —- i to tenwi. Det ferer Punkt i ovenftaaende Udtalelse, er uimodsigelig det betyds ningsfuldeste Det maa haabes, at det derfok bliver alvorlig overvejet. Man lan ikke tage Stilling tsil Spergsmaalet om Fotholdet mel lem Stat og Kirke uden at have Jkläret sig dette Punkt. ? Drn de svrigse Punkter ital der fiokelebig tun bemærkes, at Spec-gä xnaalet om Statskikens Opbcevelfe nødvendigvis maa betragtes baade fra K1rkens og fra Statens Side Gør man det, vil man formenb lig blive nødt til at indrømme at om end der neeppe findes noget Sted i Landet, lyvor Kirer er mere rede til-at give Afkald paa Satens Styrelse og Hjælp, end i Ksbsens hast, saa sindes der heller mepr noaet S-ted, fkwor Faren ved Ad stillelfen bliver stem, set fra Sta tens Synspunkt; tlyi der findes intet andet Sted —- hellet like for holddvis —- saa state Staren loms kikkelig Forbindelsfe naar den gam lse Statskitke afleses af site Fri Mei-f Eu Tyfket om Vkensfcrstytetj Hvorlcdcs PrenöfersAauden bar for giftet og omformet des tyske « Falls Tænkning og hele Livsfyn —- Tysiland ftr og nu. sContributed by Mitmefota Com mission of Public «Safety.) Otto H. Kahn, Medlem as Fit maet Mu, Loeb Fe Co» New York erenafdeledendeTyskereiAmeris Heu hat meet amerikansk Bot ved stækse M. dem bar gæstet sit Fideland mcmgfoldåge leer hat set dem wdvine sig fka Aar til Aar. J det følgende moddes les et Uddrag af hans interessante og særdeles oplyssende Udtalelser. Tysquud fsr es mi. »Jeg taler som en, »der paa nært Hold, sbar set vaettsfekftVtet i Ar bejde, under fuld Brug af alle: Midler til at spaavirke og omdanne" Folkemeningen« —- haledes be gyndte He. Kahn sit Foredraq. »Jeg hat let, hvorledes det med urokkes lsig Fasthed og dle Klvct bat vpels sket j idet tnfte Folk en djævelsk Tilbedelse af Magten sog Ver-dens herredømmet; hvokledes det har em dannet Folkets Tænkning og moral lke Livssyn —— dette Feld sfom indi ttl det blev ført paa Afveje og theinatisk forgiftet af Preussens styvende Klassen var og fortjente at være et lbædreh skattet og kcerkoms met Medlem of Falken-es store Fa mille. Jeg bar hadet og afstyet denne PreusfersAand siden jeg først kom i Verarelfe med den for mange Aar ssiden. Jst-g bar «l)adet den faa me get mete, fordi jeg saa den heni lnnsløft nedrive noget, lom var mig leert — det gamle Tyskland, bvortil jeg var nøje knyttet ved Blodetii Vaand oq mange Idan YMinder. : De mest utrolige Forbrydelser og Iden mest oOrsreUde Barbarisme er sbegaaet af Tyskerne i denne Mig. Skylden herfor «falder Pan det det lwske Falk og dets pwussiskc Ledere og de andre .Ledere, som er ble vet Preussere i Sind og Zkinsd lMen Fokskknen i den Sky1d, spm Lthiler paa Folket og paa Lederne, er den samme som mellem en Mand, lder gaar Befcerkergang under Jud Ifkydctse as en sammt-ROHR Gift, ·og den nederdrasgtige Forbryder, Flom har faaet bam til at tcegel Witten i den Henssigt, at han fkulsl de gøre netop hvad Ilsan ger. ( Werden lamges efter Fred Men der san ikke blioe nagen scmd ernl ingen sFred, «son1 vil tillade Ver? den-I Falk, de smaa sont de storel at leve trvgt og um«-Tet- spr det tylke Fell bar lcert at mistro on kmde Talsmcendene sor og Leder-ne as det levløse Voldsftnre — tør det tvlte Fell er tmaqnet til Er kendelle af den bundløfe Styld, som bviler paa dem, det har fnlgt ind i Stummen og Ulyklen Jst Anqer U Respekt for andre Fell-k Meninger er traadt i Stedet for et Styre, sont Praslident Willen last beteqnende bar stemplet sont »Vildmandssknb og Zotg.« Nnd give, at det tolle Zoll ixmrt man finde frem til den enesve Vej, Tom førcr til Fred for Vkr den og vil lede Tyllland :?:ll).1,1e täl Falk-ones Familie, lworfra det nu er banlyst sont en »Untlmv«. Fka lJDert af mine Beleg i Tusk eland i siebet as de fidste 25 Aar let jeg vendt tilbage mere beflyrtet over den ildevarslende Forandring, PrenssersZtyret havde haft naa Falken og den farlige Trujel Lnn Leg saa her-i for hele Verden Det lmode givet Tyfkland en før nlendt Velstand og gode og fremstredne Love om lociale For-hold og en Del andre Ting af Verdi, men sont IBetaling havde det taget Falter-J )Zjasl. Det havde gjort en »An-sel »Handel«. l Da denne Krig begyndte i En topa, vidfte jeg, at Kampen vjlde komme til at ltaa mellem den bru tale Magt for asstndig Erobringss planer paa den ene Sid- og Fri hed og Messelighed paa den enden —- mellem Werke og Lyk. Der var pat- "den Tid mange — -og deriblandt flere, sfor ihvem jeg hat den stsrste Respekt —- lmn mente, at det var Innerstes Pligt at være W, i M seen i Gewinn Ren is- var fw det fskfte ovevbwilt ow, at enten vi Iedckledesllsetedeellektlle— og jes for mänDeI W intet til-wert for Ausland under star Styvet — var de UMW Sag W Sas Jeq san, at dette Use vor en al fyn til hans Oprindelse maatte af gøre efter sitt Skøn og iin Sam vittigbed, paa hvilken Side det var Idliet for hani at tage jin Plads, felv oin hans Beslutning skulde gøre Vold paa personlige Sympa tier og Fslelser. Det var —saale des, jeg tog min Stilling for tre Aar iiden llden Hensyn til personlige Me ninger, Fedeland eller Zlægt — alle, sont gøt Krav tpaa ameri sinnst Vorgerret og dens- Goder, lHand-.- kun een Tian at gere, da de Allieredes Sag, ved Prcefidentens og Konjgressens fsorenede Vesluts ning, blev gjorst til vor Sag, og deres Krig til vor Kris. Det er en Seins-ng at enhver Amerikaner skylder ssit Land fulds tro Tjeneste til Døden Om der kan viere iTale oin forskellige Bruder af Troskab, bar den frem mcdfødte Vorger en endnu stærkere Pligt end den indfødte, fordi vi Amerika-new af fremmed Fedsel er her itke med Fedselens tilfceldige Net. inen af Vort eget frie Valg for godt eller ondt. Vi er eders LIledborgera fordi J bar inodtaget vor Trojkabsed som ærlig nient; iordi J med cedeliinodig Tilild hat aabnet os Adgang til Amerikas Frilyed sog rige Anledninget; fordi J har aptaget os sont Born i den sure amerikanfte Familie —og har qioet os lige Ret i den itore Aw, fom eders Forfcedres Stræb og Blod hat fsorhvewet, uden til Gen gasld at kræve andet, end at vi ital ssikke os vel og were tro mod de Grundswininger, som findet de reiks Udtryt i Amerikas merige Flag. Be den frecmnedfødte Amerika ner, som Eviger den Tillid, J hat vjft ham. Vi den Man-d, sont fer ima ssin Burgen-et bare som et silasdningsswtte til at bære i Modtvejr. men fom kan ombyttes Eine-d et andet i Storm og Uvejk. j Zsoin Washington fette Amerika nere af britifk Vlod til Kamp mod Ttnrbritannien —- foni Lincoln spr ;te Amerikanere fka Norden tilKamp inod deres Vredke i Sydeu, faai ledeg er Ameritanere af tny Her komst nu kaldet til at tage Dei i vort Lands retfwrdige Kamv mod et Folk ai deres eget Blod — et Felt, fom er forhetset ai Mast syge oq — Gud skal vide nden vor Styld en Fjende af vort fredjsels stende Falk og en Fiende as Fied, Fribed og Netfcerdighed vaa Jor den. At slaa Tyranni og llndertryki kelfe til Jorden og ninde llaihæns gighed for Amerika var- i Sand bed en Sejr for en ftor Saa. At bevare Ilnionen og oprykte Zlaveriet med Nod var maaite en Saa, Tom var endnu items· At sorsvare ielve Grund-Dulden for Frided oa Humanitet, tilrnndlaget for ærlig Fcerd mellem Nationerne, selsve Betingelfen for, at Jordens Falk kan leve samnien i Fred — at forfoare dette mod det brutale og vilde Angreb as grusorn, lovs les og troløs Bald: at ofre dette Slcegtleds Liv og Blod, saa vore Efterkommere tan blive fri for Kri gens foriærdelige lllykke og Fragt-en for Ktig —- saa alt det Arbejde og alle de Midler, der nu tjener som Redstaber for Ødelæggelse, bereit-er tan atwendes i Fredens Vikke til Foltets Fremgang og Velfcetd — dette er den stsrste Sag, hvorfor noget Zolk nagen Sinde har dra get Sværdet. Den Mand, fein paa nogen Maa de undlader at W sin fulde Pligt for dette state Maal, det mälefte af alle, enten han er Inst-Unterth eller en anden BindeftregssAmetikas net, en J. W. W» en Soeialtst ei cek neiget W, den Mand, for tjener Mc en Plads blandt Ihne rikmvete ellet blau-di frie Mænd i noqet Land. Den M, fein hemmeliq ellet nahenlyst sjger at dein-ne eilst W RW M Mk as W O dem- W Its-, et en M M M W M W Lin. « Dushocdetste sue-. ca ældve, tkoende Kunde tust-I iom Huöholderfse for en Ensemtmd npsd noqle sfmm M. It godt Gan. Nækmeve Opqu vod M til Wirt-c NOT-. Regina-few I M s, Wu, N. soc-U Rimsingen Til en Kikke i Kur-ame, Japan For kvitteret se KbL «Nr 48 .................... 84204 20 Wanpaca, Wis» Dorthea Jener S. ................ 200 Blain Nebr» S J Hanien, Ruth Loursen ho. st» 2.00 Hntchinson, Minn., Miss Mary Søkenien .......... 8.00 Davey, Nebr., H. Christensen, Wirs. S. V. Olfen hv. sl 2.00 Tilfammen 8421320 Japanmissipuen: For kvitteret se Kbl Nr· 48 .................... s3076.51 Alexandria, Minn., Jenes Hausen ................ l.30 Ccdar Falls, Ja» Nazareths Mgl).s Hcdningemissionsf 343 60, Mrs John C Johnfen 85 ............ 48.60 Rolfe, Ja, va .. . .................... 5.00 Tilsannnen.. 68131.61 Udbetalt til Dato 4376.4l Undeksknd 81244.80 Jndianermissivnetn For lvitteret se Kbl Nr. 48 .................... 8109000 Cedar Falls-, Ja., Nazareth-z Mgl).s Hedningemissionsf s43.60, Mrs. John C Jobnfen 85 .............. 48.60 Wanpnca, Wiss-» Dortheo Jenseit, til Kostslolen ........ 2.00 Tilsannnon 8114060 lidbistalt til Dato 1677.60 linderslnd 8537.00 Jndremissionen: For lvitteret, sc Kbl Nr. 48 ...................... 81848.41 Cedar Falls, Jowa, Nazareth-Z Moh-, Wirs. John C. Jenseit, Wirs. Christine Hausen, l)v. 35 .......... 10.00 Tilsammen 8185841 Udbetolt til Dato 161L84 Overskud 8246.57 Mormonmissionen: « For tvitteret, se Abl. Nr. 48 .................... 81265.44 Cnulter, Jotva, (allc Mrs.) R. Jenseit, A. F. Bkown, A. M. Nielsen, P. C. Petersen, Ejler Andersen, Tho mas Petersen, Christine Dixen, Andrew Lachen« Pe ter Haufen, Ehris Wintlier. N. R. Christensen, H. J. Hausen, Peter Madison, Helnia Pagh, Jst-gen Jakob sen, J. Jol)ansen, H. R. Daniclfen, Henry Winther, P. H. Jorgensen, Ole Hausen, Mr. P. N. Madison, Mr. Jens Haufen, hv· st; M. Pcderfen, C. N. SI rcnsem J. A· Johansen, A. Haufen, N. Ladcgaard, O. Lotsen, Jens Numelin, Albort Jacobfcn, R. Clau sen H. A. Haner, Walter Petersen, C. B. Johann-m A. P. Johansem Aleley Andeksen, Henry Cl)ristensen, M. N. Tanielscn, Niels Holmgaard, A. Martin Jen sen, J. Tl)orpe, Rev. A. Winte, ho. 50c .......... 32.()0 Rolfe, Jowa, Kvindeforeningen .................... 5.00 Alida, Saft» Canada, en nnasvnt .................. 1.00 Tilfannnen 81303.44 ildlsetalt til Dato 1557.82 Underftud 825438 TilMts. J. P NielscnforJuletkæiJapair. For kvitteret, se stbl Nr 47 ........................ 830. 00 Elt Horn, Jowa, N C Razmussen .................. 1.00 Council Musik-, Iowa, Hamld Lotsen .............. J. 50 Blair, Nebr» Nuth Laut-sen ........................ l.0() Waupaka, Wis. Dorthea Jenseit .................. l.00 Hutchinfom Minn., Miss Mart) Sorenien ............ 1.00 Alida, Saft» Canada, en uncevnt 81;Jda Hanna Niet fen, for Snlg af Bognnrrker 8300 .............. 4.()0 Chicago, Jll., Ziloamcs Mgli., llngdonisforoninqen 5.00 Tilsammen BUT-O Til en Kiste i Hist-, Japan. For kvittensh se Kbl Nr. 48 ........................ 881.80 Ell Horn, Iowa, N. C. Rasmnssen ................ 1.00 Hutchinson, Minn., Miig Marn Zorensen ............ 5.00 Tilfammen 887.80 Stoletassem For lvitteret, se Kb1.Nr.48 ........................ s790. 34 Rolfe, Joiom Menigheden .......................... 40. 00 Hampton, Nebr., Moniglnsden ...................... 8100 Soencer. Joch, Betlyania Menigl)cd, Anton Jortl), Lin drew Olsen, A. P. Musime P. N. Krust-, l)v. sti; A Andersen, Niels Bestergaard, Peter Jedem-im Llo Ras niussen Carl Watt, Paftor H. N. Haufen oa Hain-in l)v. säh Peter Watt, J. Bestergaard, N. C. Bang, Wirs. il. Laffen, N. C. Andersem Mrsk Larsen, C. M- Quin Mut-. N. M. Jenseit, Mrs L. A. Larfeih A. Bester gaard, Chris Bang, lw si: Miss. Jens Peter-sein Ed na Petersen, Anna Peter-few Noah, Jorth Olga Pe tersen, Oscar Jorth, Olga Jorth, hv 50c ........ 38.50 Audubon, Jotva, Ebenezer Mod» HSans Thnesen, J. J. Hemmingsen, Hendrik Schmidt, S.P Petersen, hv 82; Anton Peitetsen, Niels Knudfen, Fedder Kalleiem liv Ps; Otto Jonfem Hans H Petersen, Hans E. Han sen, hv. sitz en unkennt, Lvdia Jensen, hu. st; Chri stian Jener 85 ................................ 86.00 Talent-km Bis-, Gottfried Bech, Niels Hanscn, Julius Meler, Rasmuö Tobison, Ragmup Carlfem Ole H Nelson, Hans Nelsm Peter Tobison, hv. st; August Haufen, August Pederfem hv 50c ................ Tinqiumen 899484 udhetalt til Datp Maja Understud 8180826 til en nier- i Neuen-, Jota-ho. For W se Mil. Nr. 47 ...................... 166.75 Bleir, Nebr» Ruth Laut-seen .................... t.00 Hutchinlsom Minn» Wiss Mai-v Strensen .......... .s.00 » , Ttlsmnmsen 171.75 Til Julettæ blandt Indiens-ne i Das-. tr kvistteret se M. Nr. 47 .................. 825.So k Horn, FOR c· Rasmusfeen ................ hoc Tonne-il Mit-fis- Jü» Wald Lin-sen .............. 850 OW, M, M Maw Sprensen .......... -1.00 AlibaMwMenunM 1.00 W JU» Cis-um« Mqhz ums-ums II ....... näh-g Blatt, Ruhr-, den 28. Nov-, 1917. M Mk modtoöätk Otto Hausen Il for d. i d. qr.schsrke icon-Um